EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0057

2010/57/: Kommissionens afgørelse af 3. februar 2010 om sundhedsmæssige garantier for transit af dyr af hestefamilien, der transporteres gennem de i bilag I til Rådets direktiv 97/78/EF anførte områder (meddelt under nummer K(2010) 509) (EØS-relevant tekst)

EUT L 32 af 04/02/2010, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; ophævet ved 32018R0659

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/57(1)/oj

4.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/9


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 3. februar 2010

om sundhedsmæssige garantier for transit af dyr af hestefamilien, der transporteres gennem de i bilag I til Rådets direktiv 97/78/EF anførte områder

(meddelt under nummer K(2010) 509)

(EØS-relevant tekst)

(2010/57/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4 i direktiv 91/496/EØF skal medlemsstaterne sørge for, at partier af dyr fra tredjelande underkastes dokumentkontrol og identitetskontrol på grænsekontrolsteder med det formål at kontrollere deres senere bestemmelsessted, især når der er tale om dyr i transit. Grænsekontrolstederne er omhandlet i bilag II til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2).

(2)

Artikel 9, stk. 1, i direktiv 91/496/EØF foreskriver, at medlemsstaterne skal tillade, at dyr fra et tredjeland transporteres til et andet tredjeland eller til samme tredjeland, såfremt visse betingelser er opfyldt. Blandt andet følger det af litra c) i samme stykke, at den i artikel 4 i samme direktiv omhandlede kontrol skal have påvist, at dyrene opfylder kravene i direktiv 91/496/EØF eller — for så vidt angår dyr, der er omfattet af de i bilag A til Rådets direktiv 90/425/EØF (3) anførte direktiver — frembyder sundhedsmæssige garantier, der mindst er de samme som disse krav.

(3)

Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (4) figurerer i bilag A til direktiv 90/425/EØF. I kapitel III i direktiv 90/426/EØF er det fastsat, hvilke sundhedsmæssige garantier der er at betragte som værende ækvivalente for dyr af hestefamilien.

(4)

Ved Kommissionens beslutning 92/260/EØF af 10. april 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel af registrerede heste (5) er der fastlagt standardsundhedscertifikater til brug ved midlertidig indførsel af registrerede dyr af hestefamilien i EU under hensyntagen til de varierende dyresundhedsforhold i de forskellige tredjelande. Disse certifikater indeholder de sundhedsmæssige garantier, det er nødvendigt at opfylde ved transport af dyr af hestefamilien fra et tredjeland, et tredjelandsområde eller dele heraf til et andet tredjeland, et andet tredjelandsområde eller en anden del af det samme tredjeland eller tredjelandsområde. De sundhedsmæssige garantier i de pågældende certifikater bør betragtes som referencebetingelser for transit af dyr af hestefamilien gennem EU.

(5)

I henhold til Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien (6), skal medlemsstaterne tillade midlertidig indførsel og import af registrerede heste fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i bilag I til samme beslutning. Ved beslutningen opdeles tredjelande desuden i sundhedskategorier alt efter dyresundhedssituationen i de respektive lande. Der bør tages hensyn til de relevante sundhedskategorier ved transit af dyr af hestefamilien gennem EU.

(6)

Kommissionens beslutning 2008/907/EF af 3. november 2008 om sundhedsmæssige garantier for transport af hovdyr fra ét tredjeland til et andet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 91/496/EØF (7) foreskriver, at dyr af hestefamilien, der kommer fra et tredjeland, og som skal sendes til et andet tredjeland, skal komme fra et af de tredjelande, der er anført i bilag I til beslutning 92/260/EØF. Det følger ligeledes af beslutning 2008/907/EF, at de pågældende dyr af hestefamilien skal være ledsaget af et certifikat med titlen »Transportcertifikat for transport af hovdyr fra ét tredjeland til et andet«. Udformningen af dette certifikat tager udgangspunkt i standardsundhedscertifikaterne i beslutning 92/260/EØF.

(7)

Eftersom de dyresundhedsmæssige garantier, der kræves opfyldt i forbindelse med import af dyr af hestefamilien, er mindst lige så omfattende som dem, der kræves ved midlertidig indførsel af registrerede heste, bør transit af dyr af hestefamilien, der transporteres gennem de i bilag I til direktiv 97/78/EF anførte områder, være tilladt fra ikke blot de tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, hvorfra midlertidig indførsel af registrerede heste er tilladt i henhold til beslutning 2004/211/EF, men også fra de tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, hvorfra import fast er tilladt i henhold til samme beslutning.

(8)

Af hensyn til klarheden i EU-lovgivningen bør beslutning 2008/907/EF ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Medlemsstaterne tillader transit af dyr af hestefamilien, der transporteres gennem de i bilag I til direktiv 97/78/EF anførte områder fra et tredjeland, et tredjelandsområde eller dele heraf til et andet eller samme tredjeland, tredjelandsområde eller dele heraf, forudsat at de pågældende dyr af hestefamilien:

a)

kommer fra et tredjeland, et tredjelandsområde eller dele heraf, hvorfra midlertidig indførsel eller import af registrerede heste er tilladt, jf. henholdsvis kolonne 6 og kolonne 8 i bilag I til beslutning 2004/211/EF

b)

ledsages af et individuelt certifikat med titlen »Dyresundhedscertifikat til brug ved transit af dyr af hestefamilien«, jf. stk. 2.

2.   Dyresundhedscertifikatet til brug ved transit af dyr af hestefamilien skal bestå af følgende:

a)

Punkt I, II og III i det standarddyresundhedscertifikat i bilag II til beslutning 92/260/EØF, der er relevant for den sundhedskategori, hvori det/den pågældende tredjeland eller tredjelandsområde eller del heraf er indplaceret, jf. kolonne 5 i bilag I til beslutning 2004/211/EF, undtagen kravene vedrørende equin viral arteritis i punkt III, litra e), nr. v).

b)

Ud over det i litra a) angivne, følgende punkt IV og V:

»IV.

Dyr af hestefamilien fra: …

(Afsendelsestredjeland/tredjelandsområde)

til: …

(Bestemmelsestredjeland/tredjelandsområde)

V.

Embedsdyrlægens stempel og underskrift: …«.

3.   Uanset stk. 2, litra a), erstattes listen over tredjelande i punkt III, litra d), tredje led, i standarddyresundhedscertifikat A-E i bilag II til beslutning 92/260/EØF af listen over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf i sundhedskategori A-E i kolonne 5 i bilag I til beslutning 2004/211/EF, når der er tale om registrerede heste.

Artikel 2

Beslutning 2008/907/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2010.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(2)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(3)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(4)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42.

(5)  EFT L 130 af 15.5.1992, s. 67.

(6)  EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1.

(7)  EUT L 327 af 5.12.2008, s. 22.


Top