Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0799

    2002/799/EF: Kommissionens beslutning af 14. oktober 2002 om listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og listen over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2003 (meddelt under nummer K(2002) 3879)

    EFT L 277 af 15/10/2002, p. 27–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2003

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/799/oj

    32002D0799

    2002/799/EF: Kommissionens beslutning af 14. oktober 2002 om listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og listen over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2003 (meddelt under nummer K(2002) 3879)

    EF-Tidende nr. L 277 af 15/10/2002 s. 0027 - 0029


    Kommissionens beslutning

    af 14. oktober 2002

    om listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og listen over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2003

    (meddelt under nummer K(2002) 3879)

    (2002/799/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), senest ændret ved beslutning 2001/572/EF(2), særlig artikel 24, stk. 5, og artikel 32, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999(3) finansieres programmer for overvågning og udryddelse af dyresygdomme af EUGFL, Garantisektionen. Med henblik på finanskontrollen anvendes artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1258/1999.

    (2) Ved udarbejdelsen af listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2003, og fastsættelsen af procentsatsen og beløbet for tilskuddet til de enkelte programmer bør der tages hensyn til både hvert enkelt programs interesse for EF og de disponible bevillinger.

    (3) Ved udarbejdelsen af listen over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2003, og fastsættelsen af procentsatsen og beløbet for tilskuddet til de enkelte programmer bør der tages hensyn til både hvert enkelt programs interesse for EF og de disponible bevillinger.

    (4) Kommissionen har gennemgået hvert af de programmer, som medlemsstaterne har forelagt, fra såvel et veterinært som et finansielt synspunkt.

    (5) De programmer, der er opført på listen i denne beslutning, skal senere godkendes enkeltvis.

    (6) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    1. EF yder i 2003 tilskud til de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme, der er opført i bilag I til denne beslutning.

    2. Procentsatsen og EF-tilskuddet som foreslået for hvert af de i stk. 1 nævnte programmer er angivet i bilag I.

    Artikel 2

    1. EF yder i 2003 tilskud til de kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, der er opført i bilag II til denne beslutning.

    2. Procentsatsen og EF-tilskuddet som foreslået for hvert af de i stk. 1 nævnte programmer er angivet i bilag II.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2002.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

    (2) EFT L 203 af 28.7.2001, s. 16.

    (3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

    BILAG I

    Liste over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme

    Foreslået procentsats og EF-tilskud

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    Liste over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser

    Foreslået procentsats og EF-tilskud

    >TABELPOSITION>

    Top