Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0301

    2000/301/EF: Kommissionens beslutning af 18. april 2000 om ophævelse af beskyttelsesforanstaltningerne over for dioxinforurening af visse svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug (meddelt under nummer K(2000) 1034) (EØS-relevant tekst)

    EFT L 97 af 19/04/2000, p. 16–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/301/oj

    32000D0301

    2000/301/EF: Kommissionens beslutning af 18. april 2000 om ophævelse af beskyttelsesforanstaltningerne over for dioxinforurening af visse svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug (meddelt under nummer K(2000) 1034) (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 097 af 19/04/2000 s. 0016 - 0016


    Kommissionens beslutning

    af 18. april 2000

    om ophævelse af beskyttelsesforanstaltningerne over for dioxinforurening af visse svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug

    (meddelt under nummer K(2000) 1034)

    (EØS-relevant tekst)

    (2000/301/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(2), særlig artikel 9, stk. 4,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(3), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF, særlig artikel 10, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Restriktionerne i Kommissionens beslutning 1999/788/EF af 3. december 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for dioxinforurening af visse svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug(4), ændret ved beslutning 2000/150/EF(5), gælder ikke for produkter, der ifølge analyseresultaterne er dioxinfri, eller som er fremstillet af dyr, der er slagtet efter den 20. september 1999.

    (2) De belgiske myndigheder har underrettet Kommissionen om, at identifikationen og undersøgelsen af alle lagrene af produkter fremstillet af svin og fjerkræ, der blev slagtet inden den 20. september 1999, er blevet afsluttet. Der er indført restriktioner for alle produkter, som ved denne undersøgelse viste sig at være forurenet, og de er under destruktion.

    (3) På baggrund af ovenstående bør beskyttelsesforanstaltningerne over for svinekød, fjerkrækød og heraf fremstillede produkter ophæves. Beslutning 1999/788/EF bør derfor ophæves.

    (4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Beslutning 1999/788/EF ophæves.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2000.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

    (2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

    (3) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (4) EFT L 310 af 4.12.1999, s. 62.

    (5) EFT L 50 af 23.2.2000, s. 25.

    Top