EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R1796

Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 af 12. august 1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af denne vare med oprindelse i Republikken Korea

EFT L 217 af 17/08/1999, p. 1–13 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/08/2004: This act has been changed. Current consolidated version: 26/09/2003

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1796/oj

31999R1796

Rådets forordning (EF) nr. 1796/1999 af 12. august 1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af denne vare med oprindelse i Republikken Korea

EF-Tidende nr. L 217 af 17/08/1999 s. 0001 - 0013


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1796/1999

af 12. august 1999

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af denne vare med oprindelse i Republikken Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 9 og artikel 10, stk. 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 362/1999(2) (i det følgende benævnt "forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"), Indien, Mexico, Sydafrika og Ukraine og godtog tilsagn fra visse eksportører i Ungarn og Polen.

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(2) Efter indførelsen af midlertidig antidumpingtold fik interesserede parter, der anmodede om det, lejlighed til at blive hørt. Parterne blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told, med et beløb svarende til den endelige told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(3) Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige redegørelser fra interesserede parter, og i påkommende tilfælde blev de endelige resultater ændret i overensstemmelse hermed.

C. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

1. Den undersøgte vare

(4) I betragtning 7 i forordningen om midlertidig told beskrives den pågældende vare som tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (i det følgende benævnt "stålwirer" med branchens egen terminologi).

(5) Det hævdedes, at stålwirer burde opdeles i to særskilte varer, efter hvad der blev beskrevet som to forskellige anvendelser eller brug, dvs. tovværk til almindeligt brug og tovværk til særligt brug i bestemte industrier.

(6) I modsætning til påstanden om, at der fandtes to forskellige, særskilte varer, nemlig tovværk til almindeligt brug og tovværk til særligt brug, blev det fastslået, at de eksporterende producenter fremstiller stålwirer i et bredt udvalg af forskellige typer, og at alle stålwirer har samme grundlæggende fysiske egenskaber (dvs. stålwirer som udgør strengen; strengene, der er snoet om kernen; og selve kernen). Det blev også godtgjort, at alle stålwirer har samme grundlæggende tekniske egenskaber (alle har et antal tråde i en streng, et antal strenge i et tovværk, en vis diameter og en vis opbygning).

(7) De forskellige typer stålwirer kan klassificeres i en række varegrupper, som afspejler deres fysiske og tekniske egenskaber. Medens stålwirer i grupperne i øverste og laveste kategori helt klart ikke kan udskiftes med hinanden, er det muligt at udskifte stålwirer i tilstødende grupper med hinanden. Det konkluderedes, at der til en vis grad var overlapning og konkurrence mellem stålwirer i forskellige grupper. På grund af denne overlapning mellem grupperne kunne der ikke drages nogen klar skillelinje i udvalget af stålwirer. Denne konklusion er i overensstemmelse med afgørelsen truffet af De Europæiske Fællesskabers Domstol(3).

(8) Da alle stålwirer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, selv om der findes forskelle mellem stålwirer i øverste og laveste kategori af et udvalg, og der er konkurrence mellem stålwirer i tilhørende grupper, konkluderes det, at alle varer i udvalget var en og samme vare, og alle stålwirer blev derfor anset for at være samme vare.

2. Samme vare

(9) Kommissionen fastslog i betragtning 8 i forordningen om midlertidig told, at stålwirer importeret fra de pågældende lande og stålwirer fremstillet og solgt i Fællesskabet af erhvervsgrenen i Fællesskabet var samme vare med hensyn til grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika. Det konstateredes også, at både de i Fællesskabet fremstillede og importerede stålwirer i væsentlig grad anvendes til samme formål, og at de konkurrerer med hinanden.

(10) Det hævdedes, at stålwirer fremstillet og solgt af producenter i Fællesskabet ikke var samme vare som dem, der importeredes fra de berørte lande. Det blev navnlig fremført, at den vare, der fremstilles i eksportlandene, fortrinsvis er en råvare, hvorimod den vare, der fremstilles i Fællesskabet, er en special stålwire. Producenterne i Fællesskabet skulle endvidere have inddraget flere såkaldte specialvaretyper i deres udvalg af stålwirer i den undersøgte periode, hvilket fremgik af stigningen i deres enhedspriser.

(11) Der blev draget følgende konklusioner:

- Producenterne i Fællesskabet var involveret i fremstillingen af hele udvalget af stålwirer ligesom de eksporterende producenter, nemlig i produktionen af stålwirer til specialbrug såvel som til brug som råvare.

- Overlapningen mellem varer fremstillet af producenterne i Fællesskabet og varer fremstillet af de eksporterende producenter viser sig i salgsmængden, hvor der blev fundet stålwiremodeller, som svarede til hinanden (75 % af de eksporterende producenters og 51 % af EF-erhvervsgrenens salgsmængde). Denne overlapning viser sig også ved, at stålwirer fremstillet i Fællesskabet og importerede stålwirer omfatter alle berørte KN-koder.

(12) Den foreløbige afgørelse om, at importerede stålwirer og stålwirer fremstillet i Fællesskabet er samme vare som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt "grundforordningen") bekræftes således.

D. DUMPING

1. Normal værdi

1.1. Fastsættelse af den normale værdi

(13) En indisk eksporterende producent hævdede, at produktionsomkostningerne for undersøgelsesperioden (1. januar 1997 til 31. marts 1998, i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden") burde fastsættes på grundlag af oplysninger vedrørende perioden forud for undersøgelsesperioden. Ifølge artikel 6, stk. 1, i grundforordningen skal der fastsættes en undersøgelsesperiode, og de oplysninger, der skal undersøges, er almindeligvis begrænset til denne undersøgelsesperiode for at sikre repræsentative resultater vedrørende dumping. Der er ikke fremført årsager, som ville have gjort det mere hensigtsmæssigt at anvende produktionsomkostningerne vedrørende en periode forud for undersøgelsesperioden. Navnlig bør det bemærkes, at den eksporterende producent fortsatte med også at fremstille og sælge de pågældende varetyper i undersøgelsesperioden. Derfor blev de resultater, der er baseret på oplysninger vedrørende undersøgelsesperioden, anset for at være repræsentative, og anmodningen kunne således ikke imødekommes.

(14) Den sydafrikanske eksporterende producent og en indisk eksporterende producent gjorde indsigelse imod den metode, der anvendtes til at fastsætte den beregnede normale værdi for den pågældende vare.

(15) Den sydafrikanske producent hævdede, at det ikke var rigtigt at beregne fortjenstmargenen på grundlag af salget på hjemmemarkedet, da beregningen omfattede alle transaktioner på hjemmemarkedet, også salg af stålwirer til minedrift. På grund af de særlige egenskaber ved stålwirer til minedrift, som ikke eksporteres til Fællesskabet, som udgør en særlig vare, der kræver et sofistikeret udstyr, og som sælges med en betydelig fortjenstmargen, hævdedes det, at der ved fastsættelsen af den beregnede normale værdi for de øvrige typer tovværk ikke burde tages hensyn til fortjenstmargenen på hjemmemarkedssalget af stålwirer til minedrift.

(16) Den indiske eksporterende producent anmodede om, at hjemmemarkedssalget af visse varetyper af høj værdi blev holdt uden for beregningen af den normale værdi, fordi disse varer ikke blev eksporteret i undersøgelsesperioden eller kun i yderst få tilfælde, og fordi hjemmemarkedssalget af disse varetyper gav usædvanligt høje fortjenester, som forvanskede den gennemsnitlige fortjeneste på den pågældende vare.

(17) Det konstateredes, at den sydafrikanske stålwire til minedrift og de indiske varetyper af høj værdi var "samme vare" som den undersøgte vare som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. Den fortjenstmargen, der anvendtes ved beregningen af den normale værdi, var derfor fastsat korrekt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, 4 og 6, i grundforordningen, dvs. på grundlag af alt salg på hjemmemarkedet af samme vare i normal handel. Det er uden betydning for fastsættelsen af fortjenstmargenen i henhold til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen, om de pågældende varetyper også eksporteredes til Fællesskabet, så længe de er samme vare i den i grundforordningen nævnte forstand.

(18) Disse krav blev derfor afvist.

(19) Som alternativ til ovenstående anmodede det indiske selskab om, at den gennemsnitlige fortjeneste blev beregnet på grundlag af alt salg på hjemmemarkedet, dvs. salget af både fortjenstgivende og ikke-fortjenstgivende varetyper, og ikke kun på grundlag af hjemmemarkedssalget af fortjenstgivende varetyper. Beløbet for fortjeneste skal imidlertid i henhold til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen fastsættes på grundlag af oplysninger om produktion og salg af samme vare i normal handel på eksportlandets hjemmemarked. I den forbindelse kan salg til priser under omkostningerne ved en særlig varetype kun medtages ved fastsættelsen af fortjenstmargenen, hvis mængden af ikke-fortjenstgivende salg af sådanne typer ikke udgør over 20 % af alt salg af den pågældende type, eller hvis den vejede gennemsnitlige salgspris ikke er lavere end de vejede gennemsnitlige enhedsomkostninger. Denne regel blev overholdt ved fastsættelsen af fortjenstmargenen, og det alternativ, der blev anmodet om, kunne derfor ikke imødekommes.

(20) Da der ikke blev indgivet andre bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftes resultaterne som fastsat i betragtning 9-13 i forordningen om midlertidig told.

1.2. Valg af referenceland for lande uden markedsøkonomi

(21) Kinesiske og ukrainske eksporterende producenter anfægtede valget af Indien som referenceland og anmodede om, at dette valg blev taget op til ny undersøgelse. Den ukrainske eksporterende producent foreslog Republikken Korea (i det følgende benævnt "Sydkorea"), fordi der er et åbent marked.

(22) Argumenterne imod valget af Indien som referenceland, blev grundigt undersøgt, og det blev af nedennævnte grunde besluttet at opgive Indien som referenceland. Da der ikke fandtes et samarbejdsvilligt tredjeland med markedsøkonomi, som ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse, blev Polen anset for at være det mest rimelige valg som referenceland til beregningen af den normale værdi for Kina og Ukraine.

(23) I fortsættelse af offentliggørelsen af de foreløbige resultater rejste de kinesiske og de ukrainske eksporterende producenter også tvivl om valget af Polen som referenceland, og hævdede, at Sydkorea ville være mere passende med hensyn til importtoldniveau, hjemmemarkedets størrelse og konkurrencen på hjemmemarkedet. Polen blev imidlertid anset for at være et passende valg i betragtning af landets lave importtoldniveau, hjemmemarkedets tilgængelighed og størrelse, konkurrencen mellem lokale producenter samt det forhold, at polske stålwirer samlet gav den mest repræsentative sammenligning med hensyn til modeller, der svarer til modellerne fra Kina og Ukraine.

(24) Med hensyn til Sydkorea noteredes det, at landet også har et lavt importtoldniveau, men at der var en meget lavere procentdel af hjemmemarkedssalget, der kunne sammenlignes med importen til Fællesskabet fra Kina.

(25) Polen blev derfor anset for at være det mest rimelige valg som referenceland, både for Ukraine og Kina.

2. Eksportpris

(26) Da der ikke blev modtaget bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes resultaterne i betragtning 14-17 i forordningen om midlertidig told.

3. Sammenligning

(27) En polsk eksporterende producent gentog sit krav om justering af den normale værdi for forskelle i lagerfinansiering og oplagring ved salg på hjemmemarkedet og til eksport. Men da der ikke blev forelagt nye beviser angående virkningen af ovennævnte faktorer for prisernes sammenlignelighed som omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen, blev kravet ikke imødekommet.

(28) Samme polske producent og en ungarsk eksporterende producent gentog deres anmodning om justering af den normale værdi for forskelle i handelsled. Kravet blev undersøgt på baggrund af de nye beviser, der blev forelagt, og det blev imødekommet, da det påvistes, at eksportprisen og den normale værdi forekom i forskellige handelsled, og denne forskel havde virkninger for prisernes sammenlignelighed.

(29) En indisk eksporterende producent indgav anmodning om justering for forskelle i handelsled, fordi eksportsalget udelukkende foregik i engrosleddet, medens salget på hjemmemarkedet både fandt sted til grossister og endelige brugere. Der blev indrømmet justering i det omfang, anmodningen var begrundet.

(30) En polsk eksporterende producent anfægtede, at der anvendtes månedlige gennemsnitlige vekselkurser til omregningen af eksportprisen til hjemmemarkedets valuta i forbindelse med fastsættelsen af foreløbige resultater. Denne producent hævdede, at de faktisk gældende vekselkurser skulle have været anvendt. Det er imidlertid normal praksis at anvende månedlige gennemsnitlige vekselkurser. Desuden blev begge fremgangsmåder afprøvet, og det konstateredes, at der kun var ubetydelige forskelle, og at positive forskelle blev opvejet af negative forskelle, dvs. at ingen af de to fremgangsmåder konsekvent førte til højere eller lavere vekselkurser, og at virkningerne af dette problem for den endelige dumpingmargen ikke var væsentlige. Det blev følgelig besluttet at anvende den normale praksis med månedlige gennemsnitlige vekselkurser.

(31) Den sydafrikanske eksporterende producent krævede justering for valutaomregningen af eksportpriser, fordi en sammenligning af valutaens laveste kurs og ecuen i undersøgelsesperioden og den højeste kurs i 1999 viste en stærk devaluering af ecu.

(32) Dette krav blev afvist i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen, da svingningerne i vekselkurserne ikke viste vedvarende bevægelser i undersøgelsesperioden, som kunne have berettiget en justering. Den gennemsnitlige devaluering af ecu over for den sydafrikanske rand var desuden meget lille i undersøgelsesperioden.

(33) Da der ikke blev modtaget andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, bekræftes resultaterne i betragtning 17-19 og 21-23 i forordningen om midlertidig told.

4. Dumpingmargener

4.1. Metode

(34) På det foreløbige stadium blev en indisk eksporterende producents eksportsalg af stålwirer holdt uden for fastsættelsen af dumping, idet denne producent solgte varerne til sin forbundne importør i Fællesskabet, og varerne senere blev omdannet yderligere af denne importør.

(35) Efter offentliggørelsen af de foreløbige resultater anfægtede den indiske producent en sådan fremgangsmåde. Den pågældende anmodede om, at den dumping, der konstateredes i forbindelse med de undersøgte eksporttransaktioner, blev udtrykt i procent af den samlede cif-pris, dvs. inklusive de eksporttransaktioner, som vedrørte varer, der senere blev omdannet som beskrevet ovenfor. Til støtte for anmodningen fremførte producenten, at antidumpingforanstaltninger ville gælde for al import af den pågældende vare.

(36) Anmodningen kunne ikke imødekommes. Det ville for det første have været vanskeligt at beregne en pålidelig eksportpris for de importerede varer, som senere var blevet solgt i omdannet tilstand. For det andet udgjorde det eksportsalg, der blev medtaget ved fastsættelsen af en dumpingmargen, 80 % af hele producentens videresalg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Dette blev anset for at være fuldt ud tilstrækkeligt som grundlag for repræsentative resultater. For det tredje, da eksportsalg vedrørende varer, som senere var blevet omdannet, ikke kunne anvendes ved fastsættelsen af dumping, kunne der heller ikke tages hensyn til det ved beregningen af dumpingmargenen, da det ville have forvansket resultaterne og kunstigt nedsat dumpingmargenen.

(37) Derfor bekræftes den metode, der anvendtes til fastsættelsen af foreløbige resultater, herunder også margener for ikke-samarbejdsvillige virksomheder, som omhandlet i betragtning 24-26.

4.2. Dumpingmargenens niveau

(38) Den vejede gennemsnitlige normale værdi pr. varetype blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik og i samme handelsled i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(39) Efter revision af beregningerne, især fordi de normale værdier for Kina og Ukraine var baseret på de polske producenters hjemmemarkedssalg, fastsættes de endelige dumpingmargener til følgende i procent af cif-priserne, frit Fællesskabets grænse:

>TABELPOSITION>

E. ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

1. Produktion i Fællesskabet

(40) I mangel af nye oplysninger bekræftes de foreløbige resultater som omhandlet i betragtning 34-36 i forordningen om midlertidig told.

2. Erhvervsgrenen i Fællesskabet

(41) Ifølge de bemærkninger, der er modtaget fra interesserede parter, er erhvervsgrenen i Fællesskabet følgende:

(42) Nedennævnte 16 klagende fællesskabsproducenter og fire fællesskabsproducenter, som støtter klagen, og som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, udgør "erhvervsgrenen i Fællesskabet" som omhandlet i artikel 4 i grundforordningen:

- Bremer Drahtseilerei Lüling GmbH (Tyskland)

- Bridon International Limited (Det Forenede Kongerige)

- BTS Drahtseile GmbH (Tyskland)

- Cables Y Alambres Especiales Sa. (Spanien)

- Casar Drahtseilwerk Saar GmbH (Tyskland)

- Cordoaria Oliveira SA (Portugal)

- Drahtseilerei Gustav Kocks GmbH (Tyskland)

- Holding FICADI (Frankrig)

- Iscar Funi Metalliche (Italien)

- D. Koronakis SA (Grækenland)

- Metalcalvi Wire Ropes (Italien)

- Midland Wire Cordage Co. Ltd (Det Forenede Kongerige)

- Randers Rebslageri (Danmark)

- Redaelli Tecnacordati SPA (Italien)

- Trefileurope (Frankrig)

- Trenzas Y Cables S.L. (Spanien)

- Vereinigte Drahtseilwerke GmbH (Tyskland)

- Voest-Alpine Austria Draht GmbH (Østrig)

- Vornbäumen-Stahlseile GmbH (Tyskland)

- Wadra GmbH (Tyskland).

3. Import foretaget af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(43) Flere interesserede parter anfægtede beregningen af niveauet af erhvervsgrenens import.

(44) Oplysningerne om importen er baseret på data indgivet af eksportørerne i deres eksportsalgslister og behørigt efterprøvet. EF-erhvervsgrenens import blev på denne måde fastsat til 4,4 % af forbruget i undersøgelsesperioden.

(45) Undersøgelsen i forordningen om midlertidig told af, at erhvervsgrenens vigtigste aktivitet stadig var produktionen af stålwirer i betragtning af det lave importniveau, bekræftes. Endvidere var dette lave niveau ikke af en sådan art, at det kunne beskytte fællesskabsproducenterne mod de skadelige virkninger af dumping, og det gav dem heller ikke mulighed for at drage urimelig fordel af den pågældende import.

F. SKADE

1. Indledende bemærkning - undersøgelsesperiode

(46) Det blev fremført, at inddragelsen af 1994 fordrejede skadesundersøgelsen, da størstedelen af importen fandt sted mellem 1994 og 1995, og at niveauet for importerede varer fra de berørte lande derefter var stabilt. Det blev også fremført, at EF-erhvervsgrenens situation var stabil fra 1995 og til undersøgelsesperioden. Derfor blev der anmodet om, at skadesundersøgelsesperioden skulle starte i 1995.

(47) Formålet med undersøgelsen er at vurdere virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i undersøgelsesperioden. For at foretage en sådan analyse fastlægges der tendenser for en række indikatorer på grundlag af oplysninger vedrørende et antal år forud for undersøgelsesperioden. Det er derfor uden betydning, om 1994 eller 1995 blev taget som udgangspunkt for fastsættelsen af tendenser.

(48) Under alle omstændigheder bør følgende bemærkes:

- Størstedelen af importen fra de berørte lande fandt sted mellem 1994 og 1995. Men i modsætning til hvad der er blevet fremført, fortsatte denne import med at stige efter 1995 (+12 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden).

- Priserne på den pågældende import lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser i hele perioden.

- Virkningerne af importen for EF-erhvervsgrenens situation førte til en betydelig nedgang i rentabilitet mellem 1994 og 1995 (fra 1,3 % til - 0,3 %), hvilket faldt sammen med tab af markedsandele (-10 procentpoints). Som beskrevet i forordningen om midlertidig told forsøgte EF-erhvervsgrenen at genvinde markedsandele ved at sænke priserne mellem 1995 og 1996, men kun for at lide yderligere tab (- 0,3 % til - 0,7 %). For at reducere disse tab hævede EF-erhvervsgrenen atter sine priser mellem 1996 og 1997. Men dette skete på bekostning af markedsandele og førte til yderligere nedgang.

- Forværringen af EF-erhvervsgrenens situation var således resultatet af pres fra både importmængden fra de berørte lande og det lave prisniveau på denne import.

(49) På grundlag af ovenstående afvises påstanden vedrørende starttidspunktet for undersøgelsen af tendenser.

(50) Med den periode, i hvilken EF-erhvervsgrenens økonomiske situation blev undersøgt, har det således været muligt at foretage en korrekt vurdering af erhvervsgrenens situation, som nøjagtig afspejler udviklingen på markedet for stålwirer i Fællesskabet.

2. Kumulation

2.1. Import fra Ungarn

(51) En eksporterende producent gentog sit krav om, at importen fra Ungarn ikke skulle indgå i kumulationen med importen fra de andre berørte lande. Men der blev ikke fremført nye argumenter til støtte for dette krav. Derfor bekræftes begrundelserne for kumulation som omhandlet i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told.

2.2. Import fra Mexico

(52) En eksporterende producent fremførte, at importen fra Mexico ikke skulle indgå i kumulationen med importen fra de andre berørte lande, da denne import fra Mexico burde anses for at være ubetydelig. Det hævdedes, at det meste af importen fra Mexico blev foretaget af en importør, som var forbundet med en fællesskabsproducent, og at der ikke burde tages hensyn til denne import ved fastsættelsen af niveauet for import fra Mexico. Den resterende del af importen fra Mexico ville følgelig være ubetydelig, og derfor skulle importen fra Mexico ikke indgå i kumulationen med importen fra de andre berørte lande i forbindelse med skadesundersøgelsen.

(53) Ved vurderingen af, om importen fra et berørt land skal anses for at være ubetydelig i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i grundforordningen, beregnes den samlede importmængde af varer med oprindelse i det pågældende land.

(54) Det i betragtning 45 og 48 i forordningen om midlertidig told omhandlede importtoldniveau bekræftes således, dvs. 3 % af forbruget i undersøgelsesperioden, og påstanden om, at importen fra Mexico også er ubetydelig, afvises.

3. Priserne på dumpingimporten

3.1. Sammenligning af EF-erhvervsgrenens priser og priserne på dumpingimporten

(55) Det blev påstået, at de elementer, der anvendtes i kategoriseringen af stålwirer med henblik på at beregne underbud, ikke gav mulighed for en vedkommende og korrekt prissammenligning. Det fremførtes navnlig, at elementer, som ikke indgik i beregningerne af underbud (galvanisering, trækstyrke, kerne og belægning) og andre elementer, som ikke er forudset i spørgeskemaet (tolereret diametervarians, strækningsfaktor og brudstyrke), har betydelig indflydelse på priserne. Det hævdedes også, at samme varekategorisering burde anvendes til beregningerne af dumping og skade.

(56) Der blev draget følgende konklusioner:

- Til beregningerne af underbud blev stålwirer grupperet efter antal tråde og antal strenge i et tovværk, tovværkets opbygning og dets diameter. Det konstateredes, at disse elementer er de vigtigste prisfaktorer ved stålwirer. Andre elementer, som ikke indgik i underbudsanalysen (dvs. galvanisering, strækstyrke, kerne og belægning), har kun underordnet betydning for priserne på markedet i Fællesskabet.

Underbudsberegningerne med ovenfor beskrevne gruppering af stålwirer resulterede i en rimelig salgsmængde for både de eksporterende producenter og EF-erhvervsgrenen og blev derfor anset for at give et vedkommende og repræsentativt resultat.

- Det blev anset for at være unødvendigt at inddrage yderligere elementer, som ikke var forudset i spørgeskemaet (dvs. tolereret diametervarians, strækningsfaktor og brudstyrke), da disse elementer i vid udstrækning var en kombination af de vigtigste elementer i stålwirer, som allerede var inkluderet i varekategoriseringen. Det ville ikke give en mere nøjagtig prissammenligning at inddrage sådanne elementer, og en sådan fremgangsmåde ville have været urimelig byrdefuld for alle interesserede parter.

- Varekategoriseringen til beregningen af dumpingmargenen blev ikke anset for at være en god model for beregningen af underbud, da kategoriseringen i forbindelse med dumping for størstedelen bestod i en sammenligning af et selskabs vareudvalg, dvs. samme eller tilsvarende varer fremstillet af en og samme producent og solgt på to forskellige markeder. Beregningen af underbud bestod imidlertid i en sammenligning af et stort antal stålwirer, som solgtes af et stort antal parter. Det blev derfor fastslået, at den metode, der allerede anvendtes i forordningen om midlertidig told, gav et mere rimeligt grundlag for undersøgelsen af prisunderbud, idet den omfattede den største salgsmængde og samtidig tog hensyn til de vigtigste prisfaktorer.

- Endelig blev det fastslået, at der ikke fandtes betydelige prisforskelle for de forskellige, typer stålwirer inden for en gruppe.

(57) Argumenterne vedrørende varekatalogisering i forbindelse med underbudsberegningerne afvises.

3.2. Handelsled

(58) En del interesserede parter fremførte, at det var nødvendigt at justere salgspriserne for en påstået forskel i handelsled, fordi EF-erhvervsgrenen solgte til endelige brugere, hvorimod de importerede varer almindeligvis solgtes til grossister/distributører.

(59) Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenen solgte via flere salgskanaler, både til grossister/distributører og endelige brugere. Der blev heller ikke konstateret nogen konsekvent og/eller betydelig prisforskel mellem de forskellige salgskanaler.

(60) Anmodningen om justering for handelsled blev derfor afvist.

4. EF-erhvervsgrenens situation

(61) Visse eksporterende producenter hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke havde lidt væsentlig skade som omhandlet i artikel 3 i grundforordningen, da erhvervsgrenens produktion, kapacitet, priser, investeringer og produktivitet var stabil eller forbedredes mellem 1994 og undersøgelsesperioden.

4.1. Produktion

(62) Det konstateredes, at produktionsniveauerne var stabile i den undersøgte periode (+1 %); dette bør vurderes i sammenhæng med de stigende lagre (+30 %) og nedgangen i salget (- 9 %) som anført i betragtning 58-60 i forordningen om midlertidig told. Forbruget øgedes 5 % i perioden.

4.2. Kapacitet og investeringer

(63) Resultatet om, at kapacitetsstigningen (+11 %) kunne tilskrives investeringer i udskiftning af maskiner til maskiner med øget kapacitet som anført i betragtning 59 og 65 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

4.3. Rentabilitet

(64) Flere eksporterende producenter anfægtede anvendelsen af reviderede regnskaber til beregningen af EF-erhvervsgrenens rentabilitet som anført i betragtning 64 i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at de reviderede regnskaber omfattede salg af varer, som ikke indgik i undersøgelsen, og ikke vedrørte hele undersøgelsesperioden.

(65) Selv om flere selskaber var i stand til at indgive separate oplysninger om den pågældende vare, havde andre ikke et regnskabssystem, som gav dem mulighed for at udskille den undersøgte vare. I mangel af sådanne oplysninger blev det fastslået, at de reviderede regnskaber gav pålidelige oplysninger om den snævrest mulige varegruppe, herunder den pågældende vare, for hvilken der forelå de nødvendige oplysninger om rentabilitet. For alle seks selskaber i stikprøven gælder det, at deres hovedaktivitet er produktion af stålwirer. Det konstateredes i vid udstrækning, at andre varer, som fremstilles af disse selskaber (f.eks. tovværk af rustfrit stål, stålwirer af diameter på under 3 mm, stålwirer og forspændte strenge), er forbundet med hovedaktiviteten, og at det er almindeligt at anvende samme råmateriale, maskiner og personale.

(66) Det blev anset for at være rimeligt at anvende rentabiliteten vedrørende 1997 i stedet for undersøgelsesperioden, da 1997 stort set dækker undersøgelsesperioden, som løb fra januar 1997 til marts 1998.

(67) På grundlag af ovenstående blev det fastslået, at de reviderede regnskaber gav et repræsentativt og pålideligt billede af rentabiliteten af den pågældende vare i overensstemmelse med artikel 3, stk. 8, i grundforordningen.

(68) I forbindelse med forordningen om midlertidig told havde en fællesskabsproducent, hvis regnskabsår sluttede i marts, kun indgivet foreløbige data vedrørende rentabilitet. Kommissionen modtog siden endelige oplysninger, og rentabiliteten for EF-erhvervsgrenen blev omregnet til - 0,3 % i 1997, der som nævnt i ovenstående er repræsentativt for undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens rentabilitet ændredes derfor fra +1,3 % i 1994 til - 0,3 % i 1997.

4.4. Konklusion vedrørende EF-erhvervsgrenens situation

(69) Visse eksporterende producenter fremførte, at EF-erhvervsgrenen havde haft gode resultater i perioden efter 1995, og at en afgørelse om, at der forvoldtes væsentlig skade, derfor ikke var berettiget.

(70) Det er nødvendigt at minde om (se afsnit F.1 "Indledende bemærkninger") at uanset om 1994 eller 1995 tages som udgangspunkt for skadesundersøgelsen, er der sket en forværring af EF-erhvervsgrenens situation. Selv om 1995 tages som udgangspunkt, var der nedgang i produktion, salg, beskæftigelse og investeringer. Lagrene øgedes. Markedsandelen var stabil (fra 65,26 % til 65,54 %) og rentabiliteten stadig negativ (- 0,3 %).

(71) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen vedrører undersøgelsen af den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, under alle omstændigheder den samlede vurdering af disse økonomiske faktorer, og ingen af disse faktorer kan hver for sig betragtes som udslagsgivende for afgørelsen.

(72) Argumentet afvises derfor.

4.5. Konklusion vedrørende skade

(73) Konklusionen om, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som anført i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

G. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(74) I mangel af nye oplysninger bekræftes de foreløbige resultater som anført i betragtning 69-85 i forordningen om midlertidig told.

H. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(75) Flere parter rejste tvivl om vurderingen af antidumpingforanstaltningernes virkninger for brugerindustrien.

(76) Der blev ikke modtaget besvarelser af Kommissionens spørgeskemaer fra de brugerindustrier, der er berørt af proceduren (betragtning 87 i forordningen om midlertidig told). Der blev heller ikke modtaget oplysninger efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. Konklusionerne i forordningen om midlertidig told viste, at brugerne ikke ville blive væsentligt berørt af foranstaltningerne. Denne konklusion er ikke blevet anfægtet af brugere, og den bekræftes derfor.

(77) En række interesserede parter fremførte, at fællesskabsproducenterne ikke fremstiller stålwirer med lille diameter, og at virkningerne af antidumpingforanstaltningerne ville betyde, at der ville blive mangel på disse stålwirer på markedet i Fællesskabet. Det hævdedes også, at dette ville få negative følger for beskæftigelsen hos importørerne, som nu importerer stålwirer med lille diameter til Fællesskabet.

(78) EF-erhvervsgrenen fremstiller hele udvalget af stålwirer, også stålwirer med lille diameter. Indførelsen af foranstaltninger vil således ikke medføre en prisstigning og heller ikke forårsage mangel på stålwirer med lille diameter på markedet i Fællesskabet. Det bekræftes også, at der findes en række alternative leveringskilder for stålwirer, der ikke er underlagt antidumpingforanstaltninger (betragtning 105 i forordningen om midlertidig told).

(79) I betragtning af ovenstående konkluderes det, at indførslen af endelige foranstaltninger ikke vil få store negative virkninger for de erhvervsdrivende i Fællesskabet.

I. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Afslutning af proceduren vedrørende Sydkorea

(80) På baggrund af konklusionerne i betragtning 24 ff. i forordningen om midlertidig told om, at dumpingmargenen for Sydkorea er ubetydelig, og da der ikke er fremført nye argumenter imod afslutningen af proceduren vedrørende Sydkorea, afsluttes proceduren vedrørende importen af varer med oprindelse i Sydkorea hermed, uden at der indføres foranstaltninger.

2. Skadesafhjælpningsniveau

(81) Med henblik på at fastsætte det endelige niveau for de foranstaltninger, der skal indføres, blev det fastslået, at priserne på dumpingimporten skulle hæves til et ikke-skadevoldende niveau. Med henblik på beregningen af den nødvendige prisstigning, dvs. skadesmargenen, blev priserne på dumpingimporten sammenlignet med EF-erhvervsgrenens salgspriser plus den manglende fortjeneste og et rimeligt niveau for fortjeneste. Da EF-erhvervsgrenens rentabilitet var blevet omregnet til at være - 0,3 % i 1997 (se punkt 4.3 "Rentabilitet") blev elementet for den manglende fortjeneste i underbudsberegningen ændret i overensstemmelse hermed. Ellers bekræftes den metode, der anvendtes til fastsættelse af skadesmargenen som omhandlet i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told.

3. Tilsagn

(82) På et sent stadium i undersøgelsen afgav flere eksporterende producenter i Kina, Mexico og Ukraine tilsagn. Endvidere forelagde de eksporterende producenter i Indien og Sydafrika reviderede pristilsagn.

- Med hensyn til Kina kunne tilsagnene ikke godtages, da ingen af selskaberne i disse lande var blevet indrømmet individuel behandling, og da der ikke var nogen garanti i tilsagnene for, at de kinesiske myndigheder ville tillade passende kontrol.

- Med hensyn til Indien (Usha Martin Industries & Usha Belton Ltd), Mexico, Sydafrika og Ukraine afgav de berørte eksporterende producenter pristilsagn, som kunne godtages.

(83) Det er anført i betragtning 112 ff. i forordningen om midlertidig told, at der blev afgivet tilsagn af de eksporterende producenter i Ungarn og Polen, som Kommissionen godtog. Disse tilsagn blev justeret, så de afspejler de endelige resultater af undersøgelsen med hensyn til minimumspriser.

4. De endelige foranstaltningers form og niveau

(84) Der bør vedtages endelige foranstaltninger i form af værditold, med individuelle satser for hvert enkelt samarbejdsvilligt selskab. For andre eksporterende producenter bør der i betragtning af det høje samarbejdsniveau, der konstateredes, anvendes den højeste selskabsbestemte told fastsat for en samarbejdende eksportør i det pågældende land. For de selskaber, som har afgivet acceptable pristilsagn, vedtages endelige foranstaltninger i form af tilsagn.

(85) I de tilfælde, hvor der i forbindelse med en bestemt eksporterende producent konstateredes lavere dumpingmargener end de tilsvarende stigninger i importpriserne, som var nødvendige for at fjerne ovennævnte skade, begrænsedes den endelige told i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen til den fastsatte dumpingmargen.

(86) Denne told er følgende i procent af cif-prisen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

(87) Den individuelle told, der er specificeret i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af nærværende antidumpingundersøgelse. De afspejler den situation, der konstateredes i løbet af undersøgelsen. Disse toldsatser gælder således udelukkende for import af varer med oprindelse i de berørte lande og fremstillet af de nævnte juridiske personer. Varer fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne selskaber, er ikke omfattet af disse satser og er derfor underlagt resttolden.

(88) Alle krav om anvendelse af individuelle toldsatser (f.eks. efter en ændring i navnet på den juridiske person) stiles hurtigst muligt til Kommissionen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i selskabets aktiviteter, der har forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg forbundet med den pågældende navneændring.

J. OPKRÆVNING AF MIDLERTIDIG TOLD

(89) I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter, og omfanget af den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, anses det for at være nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, medmindre den midlertidige told er lavere, i hvilket tilfælde sidstnævnte told er gældende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 82 (Taric-kode 7312 10 82*10), ex 7312 10 84 (Taric-kode 7312 10 84*10), ex 7312 10 86 (Taric-kode 7312 10 86*10), ex 7312 10 88 (Taric-kode 7312 10 88*10) og ex 7312 10 99 (Taric-kode 7312 10 99*10) og har oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af cif-prisen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer, der er fremstillet af nedennævnte selskaber:

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er anført.

Artikel 2

1. Uanset bestemmelserne i artikel 1 gælder den endelige told ikke for import af den i artikel 1 omhandlede vare, som er fremstillet, direkte eksporteret og faktureret til et importselskab i Fællesskabet af de i stk. 3 nævnte selskaber, som har afgivet pristilsagn, der er godtaget af Kommissionen ved dens afgørelse, 1999/572/EF om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Republikken Korea, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine(4).

2. Når der fremsættes anmodning om overgang til fri omsætning på grundlag af et tilsagn, er fritagelse for tolden betinget af, at der over for de relevante medlemsstaters toldmyndigheder forelægges en gyldig tilsagnsfaktura i den form, der er fastsat i bilaget til forordningen om midlertidig told og udstedt af et af de selskaber, der er anført i stk. 3. Vedrørende selskabet i Ukraine skal tilsagnsfakturaen ledsages af en gyldig eksportlicens udstedt af de ukrainske myndigheder i den form, der er fastsat i bilaget.

3. Varer, der importeres i forbindelse med afgivne og godtagne tilsagn, angives under følgende Taric-tillægskoder:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Med hensyn til importen af den i artikel 1, stk. 1, omhandlede vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine opkræves de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordningen om midlertidig told, med et beløb svarende til den endelige antidumpingtold. Sikkerhedsstillelse, der overstiger den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 4

Proceduren vedrørende importen af den i artikel 1, stk. 1, omhandlede vare med oprindelse i Republikken Korea afsluttes hermed.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. august 1999.

På Rådets vegne

T. HALONEN

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18).

(2) EFT L 45 af 19.2.1999, s. 1.

(3) Sag C-175/87, Matsushita Electric Industrial Co. Ltd. mod Rådet, Sml. 1992, s. I-1409.

(4) Se side 63 i denne EFT.

BILAG

OPLYSNINGER, DER SKAL FREMGÅ AF DEN I ARTIKEL 2, STK. 2, OMHANDLEDE EKSPORTLICENS

1. Varerapporteringskodenummeret (som fastsat i det tilsagn, der er afgivet af den pågældende producerende eksportør), med angivelse af type, antal strenge, antal tråde pr. streng og KN-kode.

2. En nøjagtig varebeskrivelse, herunder angivelse af:

- "selskabsvarekoden"

- KN-kode

- den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer kan tolddeklareres ved Fællesskabets grænser

- mængde i kg

- gældende mindstepris.

3. Fakturanummer

4. Eksportlicensnummer og udstedelsesdato.

5. Navn på den importør, til hvilken fakturaen er udstedt direkte af selskabet.

Top