31986S2064

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING Nr. 2064/86/EKSF

af 30. juni 1986

om faellesskabsregler for statsstoette til kulindustrien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Kul- og Staalfaellesskab, saerlig artikel 95, stk. 1,

efter hoering af Det raadgivende Udvalg og Europa-Parlamentet,

efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Raadet, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Som foelge af de strukturelle aendringer i det internationale og det faelles marked for energi har kulindustrien nu allerede siden begyndelsen af 1960'erne maattet goere en ekstraordinaer rationaliserings- og omstruktureringsindsats; ud over konkurrencen fra olie og naturgas har der vaeret et stigende tryk fra kul importeret fra tredjelande; mange kulindustrivirksomheder staar derfor over for finansielle vanskeligheder og anmoder om stoette fra medlemsstaterne;

siden 1964 har Den hoeje Myndighed/Kommissionen vedtaget forskellige bestemmelser (1) med henblik paa at bringe medlemsstaternes stoette til kulindustrien i overensstemmelse med EKSF-traktatens maalsaetninger; de forskellige paa hinanden foelgende bestemmelser om statsstoette er samtidig blevet tilpasset den generelle oekonomiske udvikling, herunder navnlig udviklingen i Faellesskabets energimarked og kulmarked;

ovennaevnte beslutninger havde alle til formaal at fastlaegge maalsaetningerne og principperne for medlemsstaternes stoette, saaledes at denne var i overensstemmelse med Faellesskabets interesser, at dens omfang og varighed var begraenset til det absolut noedvendige, og at den ikke forstyrrede det faelles markeds funktion; medlemsstaterne forpligtede sig endvidere til at indhente forudgaaende tilladelse fra Den hoeje Myndighed/Kommissionen;

II

efter vedtagelsen af beslutning nr. 528/76/EKSF er der sket en vaesentlig udvikling i den oekonomiske situation og i de saerlige vilkaar paa Faellesskabets energi- og kulmarked;

som foelge af den kraftige stigning i oliepriserne er det generelle energiprisniveau steget; denne situation har givet stoedet til en tilpasning af energiudbudet, som for samtlige energikilders vedkommende har givet sig udtryk i udvikling af ny produktionskapacitet i verden som helhed;

hvad efterspoergsel og forbrug angaar, er der gjort betydelige energibesparelsesbestraebelser; med hensyn til erstatning af olieprodukter har dette navnlig givet sig udslag i elvaerkssektoren, hvor braendselsolie til dels er blevet erstattet med kul;

aendringen i energiforbrugernes adfaerd har udmoentet sig i en aendring i tendenserne i Faellesskabets kulmarked; den stadige nedgang i Faellesskabets kulforbrug i aarene forud for den foerste oliekrise, er - bortset fra visse konjunkturmaessige svingninger - siden standset ved omkring 300 mio tons (EF 10);

Faellesskabets kulindustri har imidlertid ikke kunnet drage fordel af denne nye udvikling; tvaertimod er produktionen faldet fra 257 mio tons i 1975 til 201 mio tons i 1985 (denne udvikling skyldes delvis strejken i den britiske kulindustri); importen af kul fra tredjelande er derimod fordoblet, idet den er steget fra 41 mio tons til 86 mio tons, selv om EF-kulindustriens konkurrencemaessige stilling som foelge af den betydelige stigning i oliepriserne er maerkbart forbedret i forhold til kulbrintesektoren, staar Faellesskabet med hensyn til kulimport fra tredjelandene ikke desto mindre over for nye potentielle konkurrenter, som det ikke er i stand til at tage konkur

rencen op med i fuld maalestok; i kraft af de gunstigere geologiske vilkaar for kulbrydning i USA, Australien, Canada, Sydafrika osv. har disse producenter, paa trods af de betydelige transportafstande, konkurrencemaessige fordele, som Faellesskabets kulindustri kun vil kunne neutralisere ved at viderefoere sine omstruktureringsbestraebelser;

mulighederne for rationalisering i Faellesskabets kulindustri er begraensede som foelge af de ugunstige geologiske vilkaar; de betydelige investeringer og lukningen af omkring 120 kulminer har i de sidste ti aar kun resulteret i en aarlig gennemsnitlig produktivitetsstigning paa 1,5 % for Faellesskabet som helhed; selv stigningerne i US-dollarkursen - den valuta, der anvendes til fastsaettelse af de internationale kulpriser - frem til 1984 medfoerte ikke nogen forbedring i konkurrencesituationen for faellesskabskul over for importeret kul; dollarkursen er endvidere atter faldet maerkbart siden 1985; det er saaledes klart, at den finansielle situation for Faellesskabets kulindustrivirksomheder er blevet stadig daarligere i de seneste ti aar; virksomhedernes tab og behovet for stoette er oeget kraftigt; stoetten til virksomhederne naaede i 1984 og paa 4 mia ECU og formodes at have naaet 3 mia ECU i 1985;

som foelge af faldet i oliepriserne siden udgangen af 1985, nedgangen i kulpriserne paa verdensmarkedet samt faldet i dollarkursen er det usandsynligt, at Faellesskabets kulindustri vil kunne blive fuldt konkurrencedygtig i de kommende aar;

i betragtning af denne situation paa energi- og kulmarkedet er det noedvendigt at tilpasse sig den forventede efterspoergsel og genoprettelsen af denne industrigrens konkurrencedygtighed paa grundlag af omstrukturering, modernisering og rationalisering paa forskriftsmaessige og samfundsmaessigt acceptable vilkaar; til virkeliggoerelse af denne maalsaetning kraeves der stoerre finansielle ressourcer, end virksomhederne er i stand til selv at tilvejebringe; EKSF raader heller ikke over de noedvendige ressourcer til at udfylde dette hul; omstruktureringsbestraebelserne boer ikke desto mindre ikke opgives, da dette ville medfoere, at virkeliggoerelsen af de i EKSF-traktatens artikel 2, stk. 2, naevnte grundlaeggende maalsaetninger samt de specifikke maalsaetninger omhandlet i artikel 3, litra c), d), e) og g), ville falde til jorden;

der ville endvidere kunne opstaa forstyrrelser i de minedistrikter i Faellesskabet, som er genstand for omstruktureringen; Faellesskabet befinder sig derfor paa ny over for en situation, der ikke er omhandlet i traktaten, hvilket imidlertid ikke boer hindre det i at opfylde sin forpligtelse til at saette ind; der er saaledes grund til at anvende traktatens artikel 95, stk. 1, med henblik paa at saette Faellesskabet i stand til at fortsaette virkeliggoerelsen af de i traktatens foerste artikler omhandlede maal; som foelge heraf boer der skabes nye faellesskabsregler for stoette til kulindustrien;

III

traktatens artikel 95, stk. 1, boer anvendes som led i Faellesskabets energipolitik; Raadet er paa forslag af Kommissionen ved at fastsaette nye energipolitiske maalsaetninger for Faellesskabet frem til 1995, hvor maalet for Faellesskabets producenter af fast braendsel (herunder kul) er en viderefoerelse af omstruktureringen med henblik paa en oeget konkurrencedygtighed; det er i denne forbindelse fundet hensigtsmaessigt at fastholde og om muligt endog oege markedsandelen for fast braendsel; skabelse af sikrere forsyningsvilkaar, bl.a. ved udvikling af egne energikilder i medlemsstaterne paa oekonomisk tilfredsstillende betingelser, er en vaesentlig faktor i Faellesskabets energipolitik; Faellesskabets kulproduktion indebaerer saaledes den fordel, at den giver en ret betydelig forsyningssikkerhed og en vis beskyttelse mod de voldsomme prissvingninger paa verdensmarkedet; virkeliggoerelsen af disse fordele for kulbrugerne og for arbejdsstyrken i denne industrigren er kun mulig, saafremt der skabes en mere konkurrencedygtig kulindustri, saaledes som Kommissionen allerede har gjort klart (1);

i Faellesskabets politik paa dette omraade boer det endvidere paases, at omstruktureringsbestraebelsernes virkning paa beskaeftigelsen mildnes; i EKSF-traktaten boer anvendes i dette oejemed;

paa grundlag af de ovennaevnte retningslinjer for kulpolitikken paahviler det Kommissionen, inden ivaerksaettelsen heraf, at undersoege, om medlemsstaternes finansielle stoette til kulindustrien fremmer virkeliggoerelsen af foelgende maal:

- forbedring af kulindustriens konkurrenceevne, som er af stoerste betydning for forsyningssikkerheden,

- aabning af nye anlaeg, for saa vidt de er oekonomisk levedygtige,

- loesning af de sociale og regionale problemer, der er forbundet med udviklingen inden for kulindustrien;

ved virkeliggoerelsen af disse maal er det vigtigt, at foranstaltningerne ikke gaar ud over det strengt noedvendige og kun afviger fra traktatens bestemmelser i det omfang, det er absolut paakraevet til loesning af Faellesskabets problemer, bl.a. ved at undgaa indirekte stoette til de industrielle kulbrugere;

IV

Kommissionen boer udoeve sin bemyndigelse til at meddele tilladelse paa grundlag af et noejagtigt og fuldstaendigt kendskab til de foranstaltninger, regeringerne agter at traeffe, samt den oekonomiske og samfundsmaessige baggrund herfor; medlemsstaterne boer derfor forpligtes til regelmaessigt at give Kommissionen fuld oplysning om de interventioner, som de agter at gennemfoere direkte eller indirekte til fordel for kulindustrien, og som vedroerer fremstilling, markedsfoering og udenrigshandel med kul, samt at angive aarsagerne til og omfanget af det paataenkte indgreb; det paahviler medlemsstaterne i god tid at forelaegge Kommissionen en hensigts- og formaalserklaering vedroerende kulindustrien for perioden 1987 til 1993 med en klar understregning af de politiske retningslinjer for kulproduktionssektoren paa mellemlang sigt;

ved bedoemmelsen af stoetteforanstaltningerne skal Kommissionen ligeledes tage hensyn til alle andre finansielle foranstaltninger til fordel for kulindustrien;

V

de former for stoette, hvortil Kommissionen kan meddele forudgaaende tilladelse, boer defineres og opfylde de kriterier, der svarer til maalsaetningerne i naervaerende beslutning:

a) EF-kulvirksomhedernes vanskelige konkurrencemaessige stilling samt de tab, de lider, vil uafvendeligt medfoere en snarlig lukning af et betydeligt antal miner, saafremt disse tab ikke udlignes; bortset fra forsyningsproblemer ville dette medfoere betydelige regionale og beskaeftigelsesmaessige vanskeligheder; der gives derfor tilladelse til ydelse af stoette, der tager sigte paa at daekke driftstabene, og som hoejst daekker forskellen mellem de forudsigelige gennemsnitlige produktionsomkostninger og de gennemsnitlige indtaegter i loebet af det kommende regnskabsaar; til afhjaelpning af en virksomheds oekonomiske vanskeligheder kan der vaere behov for daekning af tab, som reelt er opstaaet i loebet af de to foregaaende aar, dersom der fremlaegges bevis for, at en manglende daekning af tabene ville faa virkninger, der ville vaere i modstrid med maalsaetningerne i denne beslutning;

b) med henblik paa at sikre afsaetningen af Faellesskabets kul og koks til staalindustrien kan der ydes saerlig stoette, forudsat at stoettebeloebet ikke er stoerre end noedvendigt til sikring af dette kuls konkurrencedygtighed;

eftersom alle omraader i Faellesskabet ikke er karakteriseret ved en effektiv konkurrence fra kul og koks fra tredjelande i henhold til traktatens artikel 60, stk. 2, litra b), sidste afsnit, og eftersom kulproducenterne derfor ikke har mulighed for at bringe deres priser paa linje for saa vidt angaar leverancer af kul og koks til staalindustrien, kan maalsaetningerne i denne bestemmelse kun naas, saafremt virksomhederne, paa trods af manglende effektiv konkurrence paa forbrugsstedet, har mulighed for at give afslag i deres listepriser (fiktiv tilnaermelse); muligheden for at foretage en fiktiv tilpasning af priserne afhaenger af gennemfoerelsen af langvarige leveringskontrakter;

c) forbedring af kulindustriens konkurrenceevne forudsaetter, at de eksisterende anlaeg rationaliseres, og at der skabes ny kapacitet, der er oekonomisk levedygtig; der boer derfor foretages investeringer, hvortil der kan ydes stoette, forudsat at denne hoejst daekker 10 % af investeringsomkostningerne;

d) skal kulindustriens produktivitet bevares, indebaerer det udgifter til fastholdelse af kvalificeret personale under jorden; der kan gives tilladelse til stoette til finansiering af saadanne udgifter, forudsat at stoetten gives inden for rammerne af eksisterende stoetteforanstaltninger;

e) offentlig stoette til finansiering af sociale ydelser med henblik paa at udligne de ekstraordinaere byrder, der paahviler kulindustrien som foelge af nedgangen i kulproduktionen, kan betragtes som vaerende forenelig med det faelles marked, saafremt den medfoerer, at forholdet mellem ydelserne pr. ansat minearbejder og ydelserne pr. modtager bringes paa samme niveau som det tilsvarende forhold i de andre industrigrene;

f) som foelge af nedgangen i kulproduktionen i de forgangne aartier skal virksomhederne praestere ekstraordinaere og usaedvanligt hoeje ydelser; offentlig stoette til delvis eller fuldstaendig finansiering af disse ydelser kan betragtes som forenelig med det faelles marked, forudsat at Kommissionen kan foere kontrol hermed, og at der foretages en definition af de kategorier, der er beroert af disse ydelser, der er »nedarvet« fra tidligere;

VI

en forsvarlig gennemfoerelse af denne beslutning skal sikres ved bestemmelser, hvorefter Kommissionen kan udoeve sin bemyndigelse til at meddele, eventuelt fastsaette de fornoedne betingelser for sin tilladelse, foretage den noedvendige kontrol og tilbagekalde sin tilladelse, saa snart denne ikke laengere er begrundet; Kommissionen boer ligeledes kunne modsaette sig, at stoettemodtagende virksomheder praktiserer kunstigt lave priser; der boer endvidere fastsaettes mulighed for at ophaeve naervaerende beslutning i tilfaelde af alvorlige forsynings- og markedsforstyrrelser eller i tilfaelde af grundlaeggende aendringer i de oekonomiske vilkaar, som ligger til grund for vedtagelsen af beslutningen; Kommissionen vil hvert aar holde Raadet, Europa-Parlamentet og Det raadgivende Udvalg orienteret om gennemfoerelsen af denne beslutning;

paa baggrund af den nuvaerende udvikling i Faellesskabets kul- og energimarked synes det hensigtmaessigt at fastsaette varigheden for denne beslutning til syv og et halvt aar -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

AFDELING I

GRUNDLAG OG GENERELLE MAAL

Artikel 1

1. Enhver form for stoette til kulindustrien, hvad enten den er specifik eller generel, som finansieres af medlemsstaterne eller via statsmidler i en hvilken som helst form, kan kun anses for at vaere faellesskabsstoette og dermed forenelig med det faelles markeds rette funktion, saafremt den er i overensstemmelse med maalene og kriterierne i artikel 2 til 8. En saadan stoette kan kun ydes i overensstemmelse med fremgangsmaaderne i denne beslutning.

2. Stoetten omfatter stoette ydet af centrale, regionale eller lokale myndigheder samt ethvert stoetteelement i de finansieringsforanstaltninger, som traeffes af medlemsstaterne med hensyn til de kulvirksomheder, som de kontrollerer direkte eller indirekte, og som ikke regnes for tilvejebringelse af risikovillig kapital i henhold til den saedvanlige praksis i en markedsoekonomi.

Artikel 2

1. Stoette til kulindustrien kan anses for at vaere forenelig med det faelles markeds rette funktion, saafremt den bidrager til gennemfoerelse af mindst ét af foelgende maal:

- forbedring af kulindustriens konkurrenceevne, som er af stoerste betydning for forsyningssikkerheden,

- aabning af nye anlaeg, for saa vidt de er oekonomisk levedygtige,

- loesning af de sociale og regionale problemer, der er forbundet med udviklingen inden for kulindustrien.

2. Alle de i artikel 3 til 8 omhandlede foranstaltninger med henblik paa ydelse af stoette undersoeges, foruden i lyset af de kriterier, som specielt er fastlagt for dem i disse artikler, ogsaa under hensyn til deres overensstemmelse med de maal, der er opstillet i stk. 1.

AFDELING II

STOETTE FRA MEDLEMSSTATERNE

Underskudssubsidiering

Artikel 3

1. Stoette til daekning af driftstab kan anses for forenelig med det faelles marked, naar den for de enkelte minedistrikter eller kulvirksomheder hoejst daekker forskellen mellem de forventede gennemsnitlige omkostninger pr. ton produceret kul og de forventede gennemsnitlige indtaegter pr. ton i det foelgende regnskabsaar (kulproduktionsaar).

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen alle relevante oplysninger for beregning af omkostninger og indtaegter pr. ton, jf. dog artikel 9.

2. Ved undersoegelsen af en saadan stoette medregner Kommissionen ved beregningen af produktionsomkostningerne pr. ton den normale afskrivning samt den effektive forretning af laanekapitalen. Konstaterer Kommissionen, at forskellen mellem de gennemsnitlige omkostninger ved kulproduktionen og de gennemsnitlige indtaegter, der kan opnaas, er foraarsaget af en udvikling inden for kulvirksomhederne, som ikke foerer til oekonomisk tilfredsstillende vilkaar, kan den fastsaette en oevre graense for stoette til daekning af tab.

3. Den omkostningslettelse, som fremkommer ved ydelse af stoette i henhold til artikel 4 til 8, skal tages i betragtning ved beregningen af minevirksomhedernes produktionsomkostninger eller driftstab.

4. Dersom den oekonomiske balance i en virksomhed er alvorligt truet paa grund af tidligere tab, som ikke er daekket, kan anden stoette ud over den, der kan ydes i henhold til stk. 1, undtagelsesvis anses for at vaere forenelig med det faelles marked, naar den hoejst daekker en endnu ikke udlignet forskel mellem omkostninger og indtaegter ved kulproduktionen i loebet af de to foregaaende regnskabsaar. I saa fald skal medlemsstaterne, uden at dette beroerer bestemmelserne i artikel 9:

- afgive en redegoerelse til Kommissionen vedroerende de i stk. 2 og 3 omhandlede forhold for den periode, i hvilken tabene er opstaaet,

- oplyse Kommissionen om, i hvilket omfang disse tab i mellemtiden er blevet nedbragt ved hjaelp af stoette i den form, der er defineret i artikel 1, stk. 2.

Afsaetningsstoette

Artikel 4

Stoette, der ydes til levering af kul og koks til jern- og staalindustrien i Faellesskabet, kan anses for forenelig med det faelles marked, saafremt den ikke overstiger de i artikel 12 omhandlede afslag. Investeringsstoette

Artikel 5

1. Investeringsstoette kan anses for forenelig med det faelles marked, forudsat:

- at den hoejst daekker 50 % af de paagaeldende investeringsudgifter;

- at en saadan investering er blevet meddelt Kommissionen som kraevet i Den hoeje Myndigheds beslutning nr. 22/66 (1), aendret ved beslutning nr. 2237/73/EKSF (2) eller senere beslutninger, og

- at Kommissionen har afgivet positiv udtalelse om det saaledes meddelte projekt.

2. Den i stk. 1 omhandlede stoette kan ydes til investeringsprogrammer eller til saerlige investeringsprojekter.

3. Hvis det drejer sig om investeringsprogrammer, skal medlemsstaterne, uden at dette beroerer bestemmelserne i artikel 9, mindst en gang aarligt for de forskellige projekter i det program, hvis gennemfoerelse er blevet besluttet, underrette Kommissionen om de forventede investeringsudgifter samt det tilsvarende stoettebeloeb.

4. Dersom den foreslaaede stoette vedroerer investeringer, der allerede er begunstigt gennem foranstaltninger i medfoer af EKSF-traktatens artikel 54 og 55, skal beloebene for disse begunstigelser angives for hvert enkelt projekt.

Stoette til minearbejdere

Artikel 6

1. Stoette, der ydes inden for rammerne af eksisterende ordninger med henblik paa bevarelse af arbejdsstyrken i underjordiske miner, kan anses for forenelig med det faelles marked.

2. Den i stk. 1 omhandlede stoette skal vaere af en specifik art, som goer det muligt at udregne den saerskilt i forhold til stoette, der ydes i henhold til bestemmelserne i artikel 3 til 5.

Finansiering af sociale ydelser i kulindustrien

Artikel 7

1. Statsstoette til finansiering af specifikke ordninger med sociale ydelser i kulindustrien kan anses for forenelig med det faelles marked, i det omfang de bevirker, at forholdet mellem udgiften for kulvirksomhederne pr. beskaeftiget minearbejder og ydelsen pr. ydelsesberettiget bringes ned paa samme niveau som i andre industrier.

2. Medlemsstaternes regeringer skal, medmindre andet gaelder ifoelge artikel 9, forelaegge Kommissionen de fornoedne basisoplysninger og detaljerede beregninger af det i stk. 1 naevnte forhold mellem udgifter og ydelser.

Gamle forpligtelser

Artikel 8

1. Statsstoette, der ydes til kulvirksomheder til daekning af udgifter hidroerende fra strukturomlaegning i kulindustrien, og som ikke har forbindelse med den loebende produktion (gamle forpligtelser), kan anses for forenelig med det faelles marked, saafremt den ikke overstiger disse udgifter. Saadan stoette kan ydes til daekning af:

- udgifter, som kun paahviler virksomheder, hvor omstruktureringer finder sted eller har fundet sted,

- udgifter, der paahviler flere virksomheder.

2. De forskellige kategorier af udgifter hidroerende fra strukturomlaegning i kulindustrien er defineret i bilag 1 til denne beslutning.

3. Stoetten kan gives som et fast beloeb, der ikke maa overstige de faktiske gamle forpligtelser.

4. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen de fornoedne basisoplysninger og detaljerede beregninger af forholdet mellem virksomhedernes faktiske gamle forpligtelser og den paataenkte foranstaltning.

AFDELING III

PROCEDURER FOR MEDDELELSE, UNDERSOEGELSE OG TILLADELSE

Artikel 9

1. Enhver medlemsstat, som har til hensigt at yde stoette til kulvirksomheder i 1986, skal inden oktober 1986 indsende foelgende til Kommissionen:

i) en erklaering om hensigter og maal for industrien i perioden 1987 til 1993,

ii) de i stk. 2 omhandlede oplysninger.

2. Hvis en medlemsstat i et efterfoelgende regnskabsaar soeger om tilladelse til at traeffe foranstaltninger i henhold til artikel 10, skal den senest tre maaneder inden foranstaltningerne traeder i kraft, og for hvert kuldistrikt eller for hver virksomhed, give Kommissionen oplysning om alle foranstaltninger, som den paagaeldende stat har til hensigt at traeffe det foelgende aar med henblik paa at yde

direkte eller indirekte stoette til kulindustrien. De forhold, hvorom der i denne forbindelse skal gives detaljerede oplysninger, som skal bidrage til Kommissionens analyse af situationen, er angivet i bilag 2 til denne beslutning.

3. Har en medlemsstat til hensigt i loebet af regnskabsaaret at traeffe foranstaltninger af finansiel karakter ud over dem, der allerede er meddelt, eller at aendre eksisterende foranstaltninger, skal den give Kommissionen meddelelse derom, saaledes at denne kan udtale sig i overensstemmelse med de i artikel 10 fastlagte fremgangsmaader.

4. Medlemsstaterne skal hvert aar senest den 30. juni give Kommissionen meddelelse om den stoette, der faktisk er udbetalt i det foregaaende regnskabsaar.

Artikel 10

1. For saa vidt angaar den i artikel 3 til 6 omhandlede direkte stoette til den loebende produktion, kan medlemsstaterne kun ivaerksaette de foreslaaede foranstaltninger med Kommissionens godkendelse, idet Kommissionen traeffer afgoerelse under hensyn til de i artikel 2 fastlagte maal og de i artikel 3 til 6 definerede kriterier samt paa de af Kommissionen fastsatte betingelser. Kommissionen underretter den paagaeldende medlemsstat om sin beslutning.

2. Kommissionen afgiver efter de fremgangsmaader og regler, som er fastsat i traktaterne, udtalelse om alle andre former for stoette og foranstaltninger, som ogsaa omhandles i denne beslutning, i det omfang disse falder ind under traktaterne.

3. Ved undersoegelsen af stoerrelsen af den planlagte stoette kan Kommissionen, for saa vidt det er foreneligt med maalene for denne beslutning, tage hensyn til eventuel anden tidligere ydet stoette, uden hensyn til sigtet med denne.

4. Ved vurderingen af de foranstaltninger og programmer, som Kommissionen faar forelagt med hensyn til lukning af saerlig tabsgivende miner eller indfoerelse af ny kapacitet under hensyn til det i artikel 2 fastlagte maal, skal den tage hensyn til de enkelte kuldistrikters eller medlemsstaters saerlige situation.

5. Saafremt Kommissionen ikke har truffet beslutning inden tre maaneder efter modtagelsen af meddelelsen af de paataenkte foranstaltninger i henhold til stk. 1 og 2, kan de paataenkte foranstaltninger ivaerksaettes under forudsaetning af, at den paagaeldende medlemsstat paa forhaand har underrettet Kommissionen om sin hensigt.

Denne frist forkortes til to maaneder regnet fra datoen for modtagelse af meddelelsen om de foranstaltninger, som agtes truffet i henhold til artikel 9, stk. 3.

AFDELING IV

BESTEMMELSER VEDROERENDE PRISER

Artikel 11

1. Kommissionen soerger for, at stoetten ikke foerer til forskelsbehandling som defineret i EKSF-traktatens bestemmelser mellem Faellesskabets koebere eller forbrugere af kul eller koks.

2. Kommissionen kan for at sikre, at direkte stoette til den loebende produktion, som den godkender, udelukkende anvendes med de i artikel 3 til 6 anfoerte maal for oeje, for de begunstigede virksomheders vedkommende begraense eller aendre den i EKSF-traktatens artikel 60 hjemlede tilpasningsret og forpligte saadanne virksomheder til overholdelse af mindstepriser. I tilfaelde af overtraedelse finder EKSF-traktatens artikel 64 anvendelse.

3. Kommissionen kan gennemfoere passende kontrol hos virksomhederne.

4. Kommissionen tilbagekalder godkendelsen af stoette eller aendrer den, hvis den konstaterer, at stoetten ikke mere opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 3 til 6 i denne beslutning, eller at de faktiske foelger af denne stoette eller anvendelsen af den er i modstrid med betingelserne for dens godkendelse.

Artikel 12

1. a) Saafremt der paa anvendelsesstedet ikke er nogen egentlig konkurrence fra kul eller koks fra tredjelande, har kulvirksomhederne tilladelse til i fornoedent omfang at give afslag i deres listepriser paa kokskul, koks og kul til indblaesning i hoejovne, som leveres til Faellesskabets jern- og staalindustri i henhold til langtidskontrakter, eller i forhold til deres produktionsomkostninger.

b) De afslag, der kan gives i medfoer af litra a), maa ikke foere til franko-priser for kul og koks i Faellesskabet, der er lavere end de priser, som vil kunne gaelde for kul fra tredjelande og koks, der fremstilles af kokskul fra tredjelande.

2. De i stk. 1, litra b), omhandlede franko-priser for kokskul fra tredjelande skal beregnes paa grundlag af cif-priserne ved levering i en havn i Faellesskabet for tilsvarende forretninger. Kommissionen fastsaetter med henblik herpaa vejledende cif-priser. 3. De i stk. 1, litra b), omhandlede franko-priser for koks til hoejovne skal beregnes paa grundlag af de i stk. 2 omhandlede cif-priser for kokskul fra tredjelande, saa de leverende koksvaerkers nettoudgifter til forkoksningen daekkes fuldt ud.

AFDELING V

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Ved afgoerelsen af, hvorvidt de af medlemsstaterne foreslaaede finansielle foranstaltninger er forenelige med det faelles marked, skal Kommissionen tage passende hensyn til eventuel stoette, der ydes i medfoer af Kommissionens beslutning nr. 759/84/EKSF (1) og nr. 3612/85/EKSF (2).

Artikel 14

Kommissionen aflaegger aarligt rapport for Raadet, Europa-Parlamentet og Det raadgivende Udvalg om gennemfoerelsen af denne beslutning.

Artikel 15

Kommissionen traeffer efter hoering af Raadet alle de foranstaltninger, der er noedvendige for gennemfoerelsen af denne beslutning.

Artikel 16

1. Denne beslutning traeder i kraft den 1. juli 1986.

Dog finder artikel 4 og 12 foerst anvendelse fra den 1. januar 1987.

Denne beslutning gaelder til og med den 31. december 1993.

2. Kommissionen forelaegger inden udgangen af 1990 Raadet en rapport om de indhoestede erfaringer og de konstaterede problemer i forbindelse med gennemfoerelsen af denne beslutning. Den kan i overensstemmelse med den i EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, fastsatte fremgangsmaade foreslaa alle passende aendringer.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 30. juni 1986.

Paa Kommissionens vegne

Nicolas MOSAR

Medlem af Kommissionen

(1) Beslutning nr. 3/65/EKSF (EFT nr. 31 af 25. 2. 1965); beslutning nr. 27/67/EKSF (EFT nr. 261 af 28. 10. 1967); beslutning nr. 3/71/EKSF (EFT nr. L 3 af 5. 1. 1971); beslutning nr. 528/76/EKSF (EFT nr. L 63 af 11. 3. 1976).

(1) Dok. KOM(85) 245 endelig udg.

(1) EFT nr. 129 af 29. 11. 1966, s. 3728/66.

(2) EFT nr. L 229 af 17. 8. 1973, s. 28.

(1) EFT nr. L 80 af 24. 3. 1984, s. 14.

(2) EFT nr. L 344 af 27. 12. 1985, s. 33.

BILAG 1

DEFINITION AF DE I ARTIKEL 8, STK. 2, OMHANDLEDE UDGIFTER

I. Udgifter, som kun paahviler virksomheder, hvor omstruktureringer finder sted eller har fundet sted:

a) udgifter til daekning af sociale ydelser, der staar i forbindelse med pensionering af arbejdstagere, foer disse har naaet den ved lov fastsatte pensionsalder;

b) andre ekstraordinaere udgifter til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som foelge af omstruktureringer;

c) ydelse af pension og godtgoerelser ud over de lovbestemte pensionsordninger til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde paa grund af omstruktureringer, samt til personer som var berettigede til disse ydelser foer omstruktureringerne;

d) vederlagsfri leverancer af kul til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde paa grund omstruktureringer, samt til personer, der var berettigede dertil foer omstruktureringerne;

e) resterende skattemaessige forpligtelser;

f) ekstra sikkerhedsarbejder under jorden, foraarsaget af omstruktureringer;

g) terraenskader, der skyldes mineomraader, der tidligere har vaeret i drift;

h) resterende forpligtelser i form af bidrag til organer, der har til opgave at soerge for vandforsyning og spildevandsbortledning;

i) oevrige resterende forpligtelser i forbindelse med vandforsyning og spildevandsbortledning;

j) resterende forpligtelser i forbindelse med tidligere minearbejderes sygesikringsordning;

k) ekstraordinaere forringelser af aktiver, foraarsaget af omstruktureringer af industrien i tilfaelde, hvor daekningen af disse ekstraordinaere tab er uomgaengelig noedvendig, for at virksomheden kan overleve.

II. Udgifter, der paahviler flere virksomheder:

a) forhoejelse af bidragene - uden for de lovbestemte ordninger - til daekning af sociale ydelser, som foelge af formindskelsen af antallet af bidragspligtige paa grund af omstruktureringer;

b) udgifter til vandforsyning og spildevandsbortledning som foelge af omstruktureringer;

c) forhoejelse af bidragene til organer, der har til opgave at soerge for vandforsyning og spildevandsbortledning, i det omfang denne forhoejelse skyldes et fald i den bidragspligtige stenkulproduktion efter omstrukturering.

BILAG 2

OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES KOMMISSIONEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

Der skal gives detaljerede oplysninger om:

a) kapitalindskud, annullering af forpligtelser over for offentlige myndigheder og overtagelse af laanegarantier;

b) alle andre foranstaltninger i forbindelse med produktion og markedsfoering af kul samt udenrigshandel hermed, som er til oekonomisk fordel for virksomheder inden for kulindustrien, ogsaa selv om disse foranstaltninger ikke direkte belaster de offentlige budgetter;

c) naar det drejer sig om foranstaltninger vedroerende sociale ydelser inden for kulindustrien:

i) gaeldende administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser og aendringer til gaeldende og allerede meddelte bestemmelser,

ii) stoerrelsen af de sociale ydelser, opdelt efter art, som i det foregaaende regnskabsaar er udbetalt til arbejdstagere og tidligere arbejdstagere i kulindustrien og til dem, der maatte indtraede i deres rettigheder, samt antallet af ydelsesberettigede og de tilsvarende oplysninger for de almindelige sociale sikringsordninger,

iii) de forskellige midler og stoerrelsen af de dertil svarende beloeb, som har vaeret anvendt til finansiering af de i litra c), nr. ii), naevnte ydelser;

d) naar det drejer sig om foranstaltninger, der er beregnet til at daekke gamle forpligtelser, som maatte paahvile kulvirksomhederne:

i) arten af de gamle forpligtelser, der skal daekkes,

ii) den forventede stoerrelse af de gamle forpligtelser i det aar, hvor stoetten ydes,

iii) det omfang, hvori virksomhederne har indregnet de gamle forpligtelser i omkostningerne ved den loebende produktion eller har opbygget saerlige finansielle reserver med henblik paa selv at daekke de gamle forpligtelser;

e) grundene til og raekkevidden af de forskellige foranstaltninger samt alle yderligere oplysninger til bedoemmelse af foranstaltningerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne beslutning;

f) foreliggende oplysninger om planlagte lukninger af miner eller dele af miner, foelgerne for arbejdsstyrken og for de paagaeldende omraader samt genbeskaeftigelse af ledig arbejdskraft, eventuelt i forbindelse med regionaludviklingsprogrammer.