52007DC0127

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.3.2007

KOM(2007) 127 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Opfølgning af grønbogen om et "europæisk åbenhedsinitiativ"

{SEK(2007) 360}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Opfølgning af grønbogen om et "europæisk åbenhedsinitiativ"

1. INDLEDNING

Den 3. maj 2006 vedtog Kommissionen en grønbog[1] for at fremme "det europæiske åbenhedsinitiativ"[2] (ETI).

Formålet med grønbogen var at lancere en bred offentlig høring om følgende nøglekomponenter i initiativet:

- Behovet for mere strukturerede rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) aktiviteter.

- Feedback om Kommissionens minimumsstandarder for høring[3] ("høringsstandarder").

- Obligatoriske oplysninger om modtagere af EU-støtte i forbindelse med delt forvaltning.

Fra maj til august 2006 gennemførte Kommissionen en bred og omfattende høring, navnlig på grundlag af en åben internetbaseret høring. Endvidere organiserede Kommissionens repræsentationer høringsmøder i en række medlemsstater. I juni 2006 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en høring med deltagelse af over 60 europæiske interessegrupper og andre interesserede parter, der var endnu en god mulighed for at udveksle synspunkter om Kommissionens forslag[4].

Som svar på internethøringen modtog Kommissionen bidrag fra over 160 interesserede parter. Der indkom bidrag fra nogle af EU-medlemsstaterne, den private sektors interessegrupper, ngo'er og en række borgere. Både europæiske, nationale og regionale organisationer deltog i høringsprocessen. I overensstemmelse med Kommissionen høringsstandarder er alle bidrag offentliggjort på webstedet for høringen om åbenhedsinitiativet[5].

Hvad angår reaktioner fra EU's rådgivende organer, har både Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6] og Regionsudvalget[7] udarbejdet en udtalelse om Kommissionens grønbog.

Kommissionens grønbog vakte bred offentlig interesse. Der blev hver måned registreret flere tusinde besøg på webstedet for høringen om åbenhedsinitiativet. Med udgangspunkt i denne meddelelse ønsker Kommissionen nu at give feedback på de argumenter, der blev fremsat i høringsprocessen, og at beslutte, hvordan der kan følges op på grønbogen.

2. FEEDBACK OG OPFØLGNING

2.1. Interesserepræsentation (lobbyvirksomhed)

2.1.1. Overordnet tilgang, terminologi og anvendelsesområde

Muligheden for at drøfte interesserepræsentation på europæisk niveau blev generelt hilst velkommen, selv om flere deltagere i høringsprocessen var kritiske over for Kommissionens brug af ordet "lobbyvirksomhed" til at beskrive dette fænomen. Det skal derfor endnu en gang understreges, at Kommissionens definition af "lobbyvirksomhed" ikke på nogen måde er negativt ladet. Lobbyvirksomhed blev defineret som "aktiviteter, der gennemføres med det formål at øve indflydelse på formuleringen af politikker og beslutningstagningen i EU's institutioner". Kommissionen understregede udtrykkeligt den legitime og nyttige rolle, som lobbyvirksomhed spiller i et demokratisk system. Kommissionens nye register (se nedenfor) vil ikke desto mindre blive kaldt "register over interesserepræsentanter".

PR-konsulentfirmaer, erhvervslivets lobbyorganer ("internt ansatte repræsentanter"), ngo'er, tænketanke, brancheforeninger og advokatkontorer vil blive opfordret til at lade sig registrere og få mulighed for at angive, hvilken kategori de tilhører.

2.1.2. Forslag i grønbogen

I grønbogen om åbenhedsinitiativet foreslog Kommissionen nye rammer for lobbyvirksomhed baseret på:

- En frivillig registreringsordning, som giver lobbyisterne incitamenter til at lade sig registrere. Incitamenterne kan omfatte automatisk informering om høringer vedrørende spørgsmål, som vides at have interesse for lobbyisterne.

- En fælles adfærdskodeks for alle lobbyister eller i det mindste fælles minimumskrav.

- En ordning med tilsyn og sanktioner, der skal anvendes ved ukorrekt registrering og/eller overtrædelse af adfærdskodeksen.

2.1.3. Register over interesserepræsentanter

Mange bidrag støttede oprettelsen af et frivilligt register. Et betydeligt antal af de hørte, navnlig ngo'er, argumenterede imidlertid for en obligatorisk ordning som den eneste mulighed for at sikre fuld åbenhed.

For Kommissionen betyder fuld åbenhed først og fremmest, at man dækker hele viften af europæiske interesserepræsentanter så bredt som muligt. For at nå dette mål foreslog Kommissionen en frivillig ordning baseret på incitamenter. Lobbyister, der registrerer bestemte oplysninger om sig selv, vil få mulighed for at angive deres særlige interesser og til gengæld blive informeret om høringer på disse særlige områder.

Det er blevet fremført, at denne fremgangsmåde er et relativt svagt incitament til frivillig registrering. I forbindelse med høringsprocessen har det vist sig, at den automatiske informering om høringer formodentlig ikke vil være et tilstrækkeligt incitament til registrering, navnlig for interessegrupper baseret i Bruxelles, der følger Kommissionens daglige aktiviteter.

Det er derfor nødvendigt med yderligere incitamenter, der på en gang kan styrke både anvendelsen og håndhævelsen af Kommissionens allerede eksisterende høringpolitik (se også kapitel 2.2.). Kommissionens høringsstandarder kræver, at interesserede parter, som ønsker at indgive bemærkninger som led i internetbaserede høringer, skal være rede til for Kommissionen og den brede offentlighed at fremlægge oplysninger om deres målsætninger og struktur. Det er Kommissionens erklærede politik, at "hvis disse oplysninger ikke afgives, vil indlæggene blive betragtet som individuelle bidrag” [8] .

Kommissionen har derfor til hensigt at kombinere det frivillige register med en ny standardtemplate for internethøringer. Hvis organisationer indgiver deres bidrag som led i en sådan høring, vil de automatisk blive opfordret til at bruge registret til at oplyse om, hvem de repræsenterer, hvad deres opgave er, og hvordan de er finansieret.

Det er nødvendigt, da adgang til tilstrækkelige oplysninger om de organisationer, der deltager i en høring, er en klar forudsætning for enhver meningsfyldt vurdering af relevansen og nytten af de bidrag, de indgiver.

Den nye ordning vil ikke blot øge den overordnede åbenhed, men også bidrage til at opfylde Kommissionens mål om "bedre lovgivning". Åbne og demokratiske høringer af aktørerne er afgørende for at gennemføre konsekvensanalyser og styrke en videnbaseret tilgang til politikformulering.

Hvad angår de finansielle oplysninger, der skal afgives for at blive opført i registret, finder Kommissionen det nødvendigt og rimeligt at bede de registrerede oplyse om relevante budgettal og om de vigtigste kunder og/eller finansieringskilder. Hovedformålet med at oplyse, hvordan interesserepræsentanter er finansieret, er at sikre, at beslutningstagerne og den brede offentlighed kan identificere og vurdere de vigtigste drivkræfter bag en given lobbyaktivitet.

I overensstemmelse med den selvregulerende tilgang vil det fortsat være de registreredes ansvar akkurat og præcist at beregne og oplyse, hvordan de er finansieret. På den baggrund vil Kommissionen anvende følgende kriterier ved vurderingen af, om der er afgivet tilstrækkelige oplysninger til at blive opført i registret:

- For konsulentfirmaer og advokatfirmaer, der er involveret i lobbyvirksomhed i EU-institutionerne, skal omsætningen for denne lobbyvirksomhed samt klienternes relative andel af omsætningen oplyses.

- For "internt ansatte" lobbyister og brancheforeninger, der er aktive inden for lobbyvirksomhed, skal der afleveres et skøn over de omkostninger, der er forbundet med direkte lobbyvirksomhed i EU-institutionerne.

- For ngo'er og tænketanke skal der oplyses om det samlede budget og udarbejdes en oversigt over de væsentligste finansieringskilder (offentlig finansiering, medlemsgebyrer osv.).

Forordning (EF) 1367/2006 om anvendelsen af Århus-konventionen på Fællesskabets institutioner fastslår, at ngo'er (der opfylder en række specifikke krav) kan kræve en intern prøvelse af visse forvaltningsakter ifølge miljølovgivningen. Kommissionen vil undersøge, i hvilket omfang det kommende register kan bruges som et værktøj til at identificere ngo'er, der har ret til at iværksætte en sådan procedure (f.eks. i form af forudgående anerkendelse).

2.1.4. Adfærdskodeks

Grønbogen fastslog, at ansøgerne til registret "vil […] skulle underkaste sig en adfærdskodeks […] som skal håndhæves på en troværdig og gennemsigtig måde."

Hvordan en sådan adfærdskodeks skal udarbejdes, og præcist hvordan den skal kontrolleres i praksis, blev ikke behandlet i detaljer. Der var diskussion om, hvorvidt en frivillig fælles kodeks, som lobbyisterne selv skulle udvikle og overvåge (herunder også pålægge sanktioner), var et bedre alternativ. Reaktionerne på grønbogen viser imidlertid, at det det vil være ret vanskeligt at bringe de forskellige lobbygrupper sammen om en sådan arbejdsopgave, navnlig hvad angår samarbejdet mellem den private sektor og ngo'erne.

Det er klart, at Kommissionen altid vil være ansvarlig for at opretholde sunde relationer med repræsentanter fra eksterne interessegrupper. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at Kommissionen skulle udlicitere ansvaret for at definere og overvåge en kodeks til eksterne organer. Selvregulering af lobbyisterne er ikke et realistisk alternativ. I stedet bør Kommissionen revidere og ajourføre de eksisterende minimumskrav, den vedtog i 1992. Indholdet af en sådan moderniseret kodeks skal diskuteres med de berørte aktører. En tilslutning til kodeksen bør være et krav for lobbyister, der ønsker at lade sig opføre i det nye register i overensstemmelse med den løsning, Europa-Parlamentet har valgt.

Det er klart, at alle faktuelle oplysninger, som interesserede parter indgiver for at blive registreret, altid skal være korrekte. Registrerede, der indgiver ukorrekte oplysninger vil – eventueltoffentligt-blive opfordret til at ændre dem. Kommissionen vil i modsat fald udelukke lobbyister, der indgiver ukorrekte oplysninger, fra registret. En lignende procedure vil finde anvendelse for overtrædelser af adfærdskodeksen.

2.1.5. Muligt interinstitutionelt samarbejde

Mange af deltagerne i høringen om grønbogen om åbenhedsinitiativet gik ind for en interinstitutionel tilgang til lobbyvirksomhed. De ønskede, at et kommende register og en kommende adfærdskodeks skulle være fælles for Kommissionen og i hvert fald Europa-Parlamentet.

Kommissionen er enig i det synspunkt og mener, at "one-stop-shop"-registrering vil være et incitament for de implicerede til at lade sig registrere. Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at undersøge muligheden for et tættere samarbejde på dette område.

2.1.6. Tidsplan og revision

Kommissionen mener, at de nye foranstaltninger, der er beskrevet i denne meddelelse, giver en afbalanceret og proportionel ramme, der bidrager til større åbenhed for lobbyvirksomhed. Kommissionen vil indlede drøftelser med aktørerne om en fælles adfærdskodeks inden sommeren 2007 og åbne registret over interesserepræsentanter i foråret 2008. Når registret er lanceret, vil Kommissionens tjenestegrene modtage retningslinjer for, hvordan de aktivt kan fremme registrering og behandle ikke-registrerede interesserepræsentanter. I foråret 2009 vil Kommissionen foretage en revision for at undersøge, om den nye ordning har givet de ønskede resultater, bl.a. hvad angår dækning af målgruppen for registrering. Hvis det ikke er tilfældet, kan det overvejes at indføre strengere foranstaltninger, f.eks. i form af obligatorisk registrering og rapportering.

2.2. Høringsstandarder

Der indkom over 100 bidrag[9] vedrørende grønbogens kapitel om "minimumsstandarder", væsentligst fra forskellige erhvervsinteressegrupper og ngo'er.

Deltagerne i høringen var generelt tilfredse med Kommissionens høringsstandarder og de bestræbelser, Kommissionen har gjort for at forbedre høringsprocesserne. Samtidig pegede deltagerne på visse svage punkter ved anvendelsen af høringsstandarderne. Der er navnlig svagheder med den generelle feedback, der forklarer, hvordan og i hvilket omfang Kommissionen har taget højde for kommentarerne, og også med at overholde minimumsfristen på otte uger for offentlige høringer (f.eks. hvis der indgår en feriedag i perioden). Deltagerne mente ikke, der altid var en tilstrækkelig balance mellem de relevante sektorer i forbindelse med målrettede høringer.

Selv om det ikke er hensigten at revidere høringsstandarderne på nuværende tidspunkt[10], er det nødvendigt at stramme anvendelsen for at højne det generelle kvalitetsniveau for Kommissionens høringer. En sådan styrket anvendelse vil navnlig fokusere på at skabe bedre feedback, en mere koordineret tilgang til høring og behovet for at sikre flere synspunkter og interessetilkendegivelser i høringerne. En sådan tilgang vil forbedre kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser og således bidrage til gennemførelsen af Kommissionens politik om "bedre lovgivning".

Kommissionen vil derfor lægge mere vægt på foranstaltninger som følgende:

- Uddannelse og den nødvendige bevidstgørelse af personalet.

- Deling mellem generaldirektoraterne af oplysninger og god praksis vedrørende høring af aktørerne.

- Revision af de praktiske retningslinjer for høring af aktørerne.

- Oprettelse af en ny template for standardhøringer for at gøre offentlige høringer mere konsekvente.

Når disse nye foranstaltninger er indført og afprøvet, er det Kommissionens hensigt at gennemføre en ekstern evaluering af sin høringspolitik.

2.3. Oplysning om navne på modtagere af EU-midler

2.3.1. Lovgivningsprocessen

Offentliggørelsen af grønbogen om åbenhed førte til en intens mediedækning af spørgsmålet om offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af EU-støtte i forbindelse med delt forvaltning. Det gav Kommissionen mulighed for at få en konstruktiv dialog med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, interesserepræsentanter og organisationer i civilsamfundet, der førte til konsensus om at offentliggøre de relevante oplysninger. Kommissionen var meget opmuntret over at se, at flere medlemsstater opgav deres stærke modstand og i stedet valgte at samarbejde med Kommissionen om dette spørgsmål, hvilket gjorde det muligt hurtigt at få vedtaget de grundlæggende krav for indførelsen af ordningen, nemlig opførelse af kravet i finansforordningen, som gennemgik den første treårige revision siden ikrafttrædelsen i 2003.

En beskrivelse af ændringerne af de forskellige berørte retsakter findes i bilaget.

2.3.2. Praktisk gennemførelse

Indførelse af bestemmelser i den relevante lovgivning er kun det første skridt i det, der nødvendigvis bliver en kompleks øvelse, og som kræver et omfattende samarbejde med en række gennemførelsesorganer i hele EU samt en trinvis tilgang.

Nogle af de bemærkninger, der indkom som led i høringen om grønbogen, peger på det ønskelige i en søgebar, centraliseret database administreret af Kommissionen, og som indeholder alle relevante oplysninger om støttemodtagerne.

Situationen er i virkeligheden den, at oplysninger om støttemodtagere indsamles af gennemførelsesorganerne i de medlemsstater, som har fået overdraget administrationen. Når det gælder direkte støtte og markedsordninger inden for den fælles landbrugspolitik, har disse organer ansvaret for at sende oplysninger til Kommissionen, og Kommissionen har ikke mulighed for at kontrollere, om alle de modtagne oplysninger er korrekte. Kommissionen har imidlertid netop vedtaget et forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for at forpligte medlemsstaterne til at offentliggøre disse oplysninger, herunder oplysninger om udgifter til udvikling af landdistrikter. Hvad angår strukturfonde, er det ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om strukturfonde klart medlemsstaternes ansvar at indsamle oplysninger om støttemodtagere, og Kommissionen modtager slet ikke de pågældende datasæt. Endvidere tilstræber Kommissionen at opnå en positiv "revisionserklæring" fra Revisionsretten, jf. EF-traktatens artikel 248. Det kræver en stor indsats fra Kommissionens side, navnlig hvad angår direkte forvaltning, men medlemsstaterne skal spille en afgørende rolle, idet de skal rette op på de mangler, Revisionsretten måtte konstatere inden for delt forvaltning. Kommissionen ønsker derfor at understrege betydningen af medlemsstaternes ansvar, hvad angår gennemførelse af foranstaltninger med delt forvaltning.

For at nå målet om at offentliggøre oplysninger fra 2008 virker følgende procedure i samarbejde med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse derfor som den mest egnede:

Trin I: Offentliggørelse af oplysningerne i deres nuværende form

I overensstemmelse med bestemmelserne i den ændrede finansforordning og den gældende sektorspecifikke lovgivning, skal alle medlemsstaterne sikre offentligheden adgang til oplysninger via nationale websteder og på andre egnede måder om alle programmer med delt forvaltning.

Kommissionen vil oprette en central netportal med links til de relevante websteder i medlemsstaterne. Dette websted vil have links til webstedet for EU-støtte, som forvaltes direkte, som Kommissionen lancerede i 2006. Det vil sikre ens behandling af programmer med henholdsvis direkte og delt forvaltning.

Trin 2: Sikre sammenlignelige og søgbare oplysninger

Kommissionen erkender fuldt ud behovet for søgbare og sammenlignelige oplysninger og vil som et yderligere skridt i efteråret 2007 foreslå en fælles standard for offentliggørelse af oplysninger om delt forvaltning, således at interesserede parter kan foretage konsistente analyser i hele EU og få adgang til de oplysninger, medlemsstaterne offentliggør via Kommissionens centrale portal. Denne fælles standard vil tage højde for de særlige karakteristika for de forskellige politikker med delt forvaltning.

3. KONKLUSION

Som opfølgning af grønbogen om et "europæisk åbenhedsinitiativ" vil Kommissionen:

- I foråret 2008 oprette og lancere et nyt frivilligt register over interesserepræsentanter med en "informeringsfunktion" (den eksisterende CONECCS-database lukkes).

- Øge åbenheden gennem en øget anvendelse af Kommissionens høringsstandarder, bl.a. baseret på et standardwebsted for internethøringer og en nøje undersøgelse af deltagerne. Dette værktøj linkes til registret.

- Udarbejde et udkast til adfærdskodeks, der skal drøftes med aktørerne (2007). Adfærdskodeksen bliver et krav for at blive opført i registret og vil blive overvåget af Kommissionen.

- Styrke anvendelsen af Kommissionens høringsstandarder gennem en række praktiske, interne foranstaltninger (se under 2.2.).

- Fortsætte og gennemføre sin politik vedrørende offentliggørelse af modtagerne af EU-støtte.

BILAG

Modtagere af EU-midler – Ændring af retsakter

1. Ændring af finansieringsforordningen

Forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 om ændring af finansforordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 har følgende indledende formulering:

"ud fra følgende betragtninger: (6) For at sikre gennemskuelighed ved anvendelsen af midler fra budgettet er det nødvendigt at stille oplysninger til rådighed om modtagerne af disse midler inden for visse begrænsninger, der er nødvendige for at beskytte legitime offentlige og private interesser, og under hensyn til den særlige regnskabsperiode, der kendetegner året for Den Europæiske Garantifond for Landbruget."

Et nyt stk. 3 i artikel 30 kræver offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere inden for rammerne af alle former for forvaltningsmetoder:

"Kommissionen stiller (...) oplysningerne om modtagerne af midler fra de enheder, som opgaver i forbindelse med budgettets gennemførelse er uddelegeret til, når der er tale om andre forvaltningsmetoder.

Disse oplysninger stilles til rådighed under behørig iagttagelse af fortrolighedskravene, især beskyttelse af personoplysninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninge, og af sikkerhedskravene under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med hver af de i artikel 53 nævnte forvaltningsmetoder samt, hvor det er relevant, i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke bestemmelser."

En ny artikel 53b præciserer hyppigheden for offentliggørelsen og det forhold, at de praktiske omstændigheder skal fastsættes i de relevante sektorspecifikke bestemmelser:

"Artikel 53b

1. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, overdrages der gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Denne metode anvendes især i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit I og II i anden del.

2. Medmindre andet er fastsat i komplementære forskrifter i de relevante sektorspecifikke bestemmelser, skal medlemsstaterne for at sikre, at midlerne ved delt forvaltning anvendes i overensstemmelse med de gældende regler og principper, (…)

d) ved hjælp af relevante sektorspecifikke bestemmelser og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, sikre en passende årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler fra budgettet."

Ifølge en særlig overgangsbestemmelse vil navnene på modtagere af støtte fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) først blive offentliggjort fra og med de udgifter, der afholdes over 2008-budgettet:

"Artikel 181

4. Artikel 30, stk. 3, finder anvendelse på den i artikel 148, stk. 1, nævnte fond, for første gang for så vidt angår udgifter afholdt over 2008-budgettet."

2. Sektorspecifik lovgivning

2.1 Den Europæiske Fiskerifond (EFF)

Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 blev vedtaget den 27. juli 2006. Forvaltningsmyndighedens forpligtelse til at offentliggøre en fortegnelse over støttemodtagere, titlerne på operationerne og omfanget af den offentlige finansiering af hver operation er tydeligt angivet i udkastet til den gennemførelsesforordning (artikel 31), som forventes at blive vedtaget af Kommissionen ved udgangen af marts 2007. Der er imidlertid allerede politisk enighed blandt medlemsstaterne i Komitéen for Den Europæiske Fiskerifond.

2.2 Strukturfonde – EFRU, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 indeholder generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning for de tre fonde, præciserer i artikel 7, stk. 2, litra d), at forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for at tilrettelægge "offentliggørelse i elektronisk eller anden form af fortegnelsen over støttemodtagere, titlerne på operationerne og støttebeløbet med offentlige midler til hver operation. Deltagere i en operation under ESF nævnes ikke ved navn."

2.3 Den fælles landbrugspolitik (direkte støtte og markedsordninger; udvikling af landdistrikter)

Kommissionen har netop vedtaget et forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005, der fastsætter regler for finansieringen af den fælles landbrugspolitik, både hvad angår direkte betalinger, markedsordninger og udvikling af landdistrikterne, og som indeholder en bestemmelse, der gør det obligatorisk at offentliggøre navnene på støttemodtagere. Når Rådet har godkendt forordningen, skal den suppleres af de relevante gennemførelsesbestemmelser.

BUDGETMÆSSIG KONSEKVENSANALYSE (jf. artikel 16 i de interne regler)

POLITIKOMRÅDE: KOORDINERING AF KOMMISSIONENS POLITIK OG JURIDISK RÅDGIVNING AKTIVITET : RELATIONER MED CIVILSAMFUNDET, ÅBENHED OG INFORMATION |

ARBEJDSPROGRAM FOR: 2007-2008 |

1. BUDGETPOST OG BETEGNELSE

- 25.02.04.02 Generelle publikationer

- og budgetpost for hjælpeansatte og kontraktansatte.

2. RETSGRUNDLAG

Opgaver som følge af Kommissionens prærogativer på institutionelt plan.

3. SAMLEDE TAL FOR REGNSKABSÅRET (EUR)

◘ 3.a – Løbende regnskabsår 2007

FB |

Bevillinger ved regnskabsårets begyndelse (budget) | 2 200 000 |

Overførsler | --- |

Yderligere bevillinger | --- |

Samlede bevillinger | 2 200 000 |

Bevillinger, som allerede er afsat under et andet arbejdsprogram | 2 200 000 (POP 2007) |

Disponibel saldo |

Beløb til den foreslåede aktion | 75 000 (allerede indarbejdet i POP 2007) +300 000 |

◘ 3.b – Overførsler

FB |

Overførsler | --- |

Bevillinger, som allerede er afsat under et andet arbejdsprogram | --- |

Disponibel saldo | --- |

Beløb til den foreslåede aktion | --- |

◘ 3.c –Efterfølgende regnskabsår: 2008

Beløb, der skal indgå i udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for 2008

FB |

Bevillinger ved regnskabsårets begyndelse (budget) | Udarbejdelse af det foreløbige budgetforslag for 2008 |

Overførsler |

Yderligere bevillinger |

Samlede bevillinger |

Bevillinger, som allerede er sat til side gennem et andet arbejdsprogram |

Disponibel saldo |

Beløb til den foreslåede aktion | 450 000 |

4. BESKRIVELSE AF AKTIONEN

Den 3. maj 2006 vedtog Kommissionen en grønbog – KOM(2006) 194-for at fremme "det europæiske åbenhedsinitiativ" (ETI). Formålet var at lancere en bred offentlig høring, navnlig om behovet for mere strukturerede rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) aktiviteter. Efter denne høring vil Kommissionen oprette et nyt frivilligt register for lobbyister med en informeringsfunktion.

Denne aktion giver to typer omkostninger:

- Omkostninger under budgetpost 25.02.04.02 til dækning af oprettelse af registret og dets vedligeholdelse.

- Omkostninger til to kontraktansatte på A-niveau. Dette er en supplerende omkostning, som endnu ikke er dækket af bevillinger til Generalsekretariatet.

- En ansat til at støtte opgaver i forbindelse med udformning, koordinering og overvågning af det samlede projekt.

- En ansat til alle specifikke IT-relaterede opgaver i forbindelse med projektet.

5. BEREGNINGSMETODE (EUR)

Personale |

2007 | 8 måneder | 2 ansatte | 84 376 |

2008 | Helt år | 2 ansatte | 127 104 |

2009 | 1 i 6 måneder, 1 i 12 måneder | 95 328 |

Forberedelse og udvikling af registret |

2007 | Analyser, konceptdokument, gennemførlighedsanalyse, osv. 1 kontrakt | 75 000 |

Udvikling af managementmodul, formidlingsmodul: Første fase | 300 000 |

2008 | Udvikling af anden fase (inkl. udarbejdelse af version 1 og forberedelse af version 2): kontrakt | 450 000 |

2009 og derefter | Vedligeholdelsesomkostninger | 50 000 om året |

I ALT |

År | Ansatte | Udvikling |

2007 | 84 376 | 375 000 |

2008 | 127 104 | 450 000 |

2009 | 95 328 | 50 000 |

6. BETALINGSSKEMA (EUR)

Udgiftsområde | Bevillinger | Betalinger |

2007 | 2008 |

25.02.04.02 | 2007 | 375 000 | 375 000 |

2008 | 450 000 | 450 000 |

I alt | 825 000 | 375 000 | 450 000 |

Ansatte | 2007 | 84 376 | 84 376 |

2008 | 127 104 | 127 104 |

I alt | 211 480 | 84 376 | 127 104 |

Behovet for personale og administrative ressourcer skal dækkes af bevillingerne til forvaltningstjenesten inden for rammerne af den årlige bevillingsprocedure.

Da budgettet for 2007 og den årlige politiske strategi for 2008 allerede er vedtaget, skal de nye personalebehov dækkes gennem omplaceringer eller gennem anvendelse af allerede eksisterende bevillinger til eksternt personale.

[1] KOM(2006) 194.

[2] SEK(2005) 1300.

[3] KOM(2002) 704.

[4] http://eesc.europa.eu/sco/events/11_07_06_transparency/minutes-en.pdf

[5] http://ec.europa.eu/transparency/eti/index_en.htm

[6] CESE 1373/2006.

[7] CoR 235/2006.

[8] KOM(2002) 704.

[9] Bidragene kan ses på: http://ec.europa.eu/comm/eti/contributions.htm

[10] Det berører ikke eventuelle foranstaltninger, der er nødvendige for at implementere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.