Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007XC0619(02)

    Statligt stöd – Danmark – Stöd nr C 5/07 (f.d. N 469/05) – Lindrigare informationskrav för rederier som omfattas av den danska tonnageskatteordningen – Uppmaning att inkomma med synpunkter enligt artikel 88.2 i EG-fördraget (Text av betydelse för EES)

    EUT C 135, 19.6.2007, p. 6–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.6.2007   

    SV

    Europeiska unionens officiella tidning

    C 135/6


    STATLIGT STÖD – DANMARK

    Stöd nr C 5/07 (f.d. N 469/05) – Lindrigare informationskrav för rederier som omfattas av den danska tonnageskatteordningen

    Uppmaning att inkomma med synpunkter enligt artikel 88.2 i EG-fördraget

    (Text av betydelse för EES)

    (2007/C 135/06)

    Genom den skrivelse, daterad den 7 februari 2007, som återges på det giltiga språket på de sidor som följer på denna sammanfattning, underrättade kommissionen Danmark om sitt beslut att inleda det förfarande som anges i artikel 88.2 i EG-fördraget avseende ovannämnda stöd.

    Berörda parter kan inom en månad från dagen för offentliggörandet av denna sammanfattning och den därpå följande skrivelsen inkomma med sina synpunkter. Synpunkterna skall sändas till följande adress:

    Europeiska kommissionen

    Generaldirektoratet för energi och transport

    Direktorat A – Enhet 4

    B-1049 Bryssel

    Fax (32-2) 296 41 04

    Synpunkterna kommer att meddelas Danmark. Den berörda part som inkommer med synpunkter kan skriftligen begära konfidentiell behandling av sin identitet, med angivande av skälen för begäran.

    SAMMANFATTNING

    1.   FÖRFARANDE

    1.

    Genom en skrivelse till kommissionen av den 13 september 2005 (1) anmälde Danmark en ändring av den danska tonnageskatteordningen. Denna ordning godkändes ursprungligen genom ett beslut av den 12 mars 2002 (2) (ärende N 563/01).

    2.

    Denna ändring har registrerats som anmält stöd N 469/05. Den anmälda ändringen infördes genom Lag nr 408 av den 1 juni 2005.

    3.

    Genom skrivelser av den 28 oktober 2005, den 19 maj och den 29 augusti 2006 (3) bad kommissionen de danska myndigheterna att lämna ytterligare information, vilken skickades i myndigheternas svar av den 22 november 2005 och den 30 juni 2006 (4).

    2.   BESKRIVNING AV ÅTGÄRDEN

    2.1.   Benämning

    4.

    Lindrigare informationskrav för rederier som omfattas av tonnageskatteordningen.

    2.2.   Beskrivning av de anmälda åtgärderna

    5.

    Genom Lag nr 408 av den 1 juni 2005 undantas danska rederier som omfattas av den danska tonnageskatteordningen (5) från kravet att lämna all nödvändig information om sina finansiella transaktioner med utländska företag inom samma koncern till skattemyndigheterna.

    6.

    I sådana fall sker kontrollen av affärstransaktioner mellan två företag inom samma koncern på grundval av armslängdsprincipen. Denna princip innebär att det kontrolleras att priserna i transaktioner mellan närstående företag inom samma koncern är marknadsmässiga, vilket måste ske enligt både

    riktlinjerna för internprissättning som OECD-länderna uppmanas följa för att förhindra att skatt undandras genom affärstransaktioner mellan närstående företag inom samma koncern som beskattas i två olika länder (6),

    en av de avgränsningar (ring fencing) (7) som skall gälla för ordningen och som beskrivs närmare i avsnitt 2.11.1 i det förutnämnda beslutet av den 12 mars 2002 under rubriken ”armslängdsprincipen”, vilket handlar om att affärstransaktioner mellan ett tonnagebeskattat bolag och närstående bolag måste kontrolleras.

    7.

    Det informationskrav som nämns i punkt 4, och som danska rederier som omfattas av den danska tonnageskatteordningen skulle undantas från om de anmälda åtgärderna genomfördes, är inte specifikt för tonnagebeskattade bolag. Syftet med informationskravet är att göra det möjligt för skattemyndigheterna att kontrollera att det ena av två bolag som tillhör samma koncern men som omfattas av två olika bolagsskatteordningar inte utnyttjar internpriser för att överföra merparten av vinsten till det andra bolaget som omfattas av en gynnsammare beskattningsordning. Den berörda informationen är således nödvändig för att göra det möjligt att kontrollera internpriserna inom en koncern enligt både riktlinjerna om internprissättning (för gränsöverskridande transaktioner) och det krav på avgränsning (ring fencing) (för både inhemska och gränsöverskridande transaktioner) som är specifikt för tonnageskatteordningen.

    8.

    De danska myndigheterna anser att om det ena av två bolag är ett danskt tonnagebeskattat rederi och det andra ett utlandsbaserat närstående bolag (syster-, dotter- eller moderbolag) har det danska bolaget inget intresse av att exportera sin vinst till det utländska bolaget genom att manipulera internpriserna. Om det ena av de två närstående bolagen omfattas av den danska tonnageskatteordningen medan det andra bolaget är skattskyldigt i ett annat land menar de danska myndigheterna därför att de danska skattemyndigheternas kontroll av möjliga överträdelser via internpriser inte gynnar den danska statskassan. De danska myndigheterna anser att sådana kontroller bara kan ligga i övriga medlemsstaters och tredjeländers intresse.

    2.3.   Beskrivning av den befintliga ordningen

    9.

    Tonnageskatteordningen beskrivs i kommissionens förutnämnda beslut av den 12 mars 2002 i ärende N 563/01. Ordningens viktigaste särdrag sammanfattas i det följande.

    10.

    Den inkomst för skattepliktiga verksamheter som skall beskattas enligt tonnageskatteordningen fastställs till en klumpsumma som beräknas på grundval av fartygens nettodräktighet, oavsett rederiets reella vinst, på följande sätt:

    1 000 nettoton och mindre

    DKK 7 (≈ 0,90 euro) per 100 NT per dag

    1 001–10 000 nettoton

    DKK 5 (≈ 0,70 euro) per 100 NT per dag

    10 001–25 000 nettoton

    DKK 3 (≈ 0,40 euro) per 100 NT per dag

    Mer än 25 000 nettoton

    DKK 2 (≈ 0,30 euro) per 100 NT per dag

    11.

    Den inkomst som har beräknats på detta sätt beskattas med den sedvanliga bolagsskattesatsen. För varje fartyg som omfattas av tonnageskatteordningen skall den beskattningsbara inkomsten beräknas utifrån fartygets nettodräktighet på följande sätt, per 100 nettoton (NT) och per påbörjad 24-timmarsperiod, oberoende av om fartyget är i trafik.

    12.

    Ordningen började tillämpas den 1 januari 2002 och kan utnyttjas av bolag som är skattskyldiga i Danmark (bolag som har ett fast driftställe i Danmark) och som tillhandahåller sjötransporttjänster. Ordningen kan även utnyttjas av utländska bolag som registreras i Danmark genom att de flyttar sin administrativa bas dit. Bara inkomster från sjöfartsverksamhet kan omfattas av denna ordning.

    13.

    Rederier kan välja att omfattas av ordningen eller inte. Valet skall göras senast i samband med att de inkommer med skattedeklarationen för det år då tonnagebeskattningen skall tillämpas för första gången. Beslutet om att omfattas av tonnageskatteordningen eller inte är bindande för en tioårsperiod. Inom Danmark måste rederier som tillhör samma koncern göra samma val när det gäller tonnageskatteordningen. När ett rederi väljer att omfattas av tonnageskatteordningen gäller detta alla dess fartyg och verksamheter som uppfyller villkoren.

    2.4.   Varaktighet

    14.

    Genom en skrivelse av den 5 april 2006 åtog sig de danska myndigheterna att inom tio år på nytt anmäla den anmälda åtgärden om lindrigare informationskrav för rederier som omfattas av den danska tonnageskatteordningen. Den anmälda åtgärden anses därmed upphöra att gälla i slutet av 2015.

    2.5.   Budget

    15.

    Denna ändring har ingen budgetrelaterad effekt på den befintliga ordningen. Enskilda stöd kommer inte att ändras till följd av den planerade ändringen.

    2.6.   Andra statliga stödordningar som är tillämpliga på sjöfart i Danmark

    16.

    Såvitt kommissionen känner till tillämpar Danmark för närvarande bara en annan stödordning förutom tonnageskatteordningen på rederier, nämligen den ordning genom vilken redare är befriade från inkomstskatt och sociala avgifter för sjömän som arbetar på vissa fartyg (8).

    2.7.   De danska myndigheternas ståndpunkt

    17.

    De danska myndigheterna anser att om ett multinationellt bolag skulle frestas att undandra bolagsskatt genom affärstransaktioner mellan ett danskt närstående bolag som omfattas av tonnageskatteordningen och ett närstående bolag utomlands skulle ett sådant undandragande av skatt inte drabba Danmark, utan det andra landet.

    18.

    Det ligger därför inte i de danska skattemyndigheternas intresse att systematiskt övervaka transaktioner mellan företag som omfattas av den danska tonnageskatteordningen och deras eventuellt närstående bolag utomlands, eftersom en sådan övervakning inte skulle leda till några ytterligare intäkter till den danska statskassan. Detta är skälet till varför Danmark vill befria företag som omfattas av tonnageskatteordningen från administrativa bördor som ur myndigheternas perspektiv förefaller onödiga.

    19.

    De danska myndigheterna tycks således implicit anse att ansvaret för att kontrollera om ett utländskt bolag undandrar skatt genom att föra över medel till ett bolag baserat i Danmark som omfattas av den danska tonnageskatteordningen vilar på skattemyndigheterna i det andra landet. Detta antagande förutsätter att skattemyndigheterna i det andra landet, vare sig det är en medlemsstat eller ett tredjeland, har regler om internprissättning i sin skattelagstiftning och tillämpar dem på ett effektivt sätt, särskilt i fråga om transaktioner med företag som omfattas av tonnageskatteordningen i Danmark.

    3.   PRELIMINÄR BEDÖMNING AV FÖREKOMSTEN AV STÖD

    20.

    Det är inte meningsfullt att slå fast om den anmälda åtgärden i sig utgör statligt stöd i den mening som avses i artikel 87.1 i EG-fördraget, eftersom den måste granskas tillsammans med tonnageskatteordningen i dess helhet. Kommissionen bör därför granska hela tonnageskatteordningen i den form som den skulle ha om de anmälda åtgärderna genomfördes.

    21.

    Kommissionen anser i det här skedet av analysen att de anmälda åtgärderna inte förändrar tonnageskatteordningens stödkaraktär.

    22.

    Huvudfrågan är därför om de planerade åtgärderna skulle föranleda en annan bedömning än den som gjordes i kommissionens förutnämnda beslut av den 12 mars 2002 rörande ordningens allmänna förenlighet med den gemensamma marknaden.

    4.   TVIVEL KRING ÅTGÄRDENS FÖRENLIGHET MED DEN GEMENSAMMA MARKNADEN

    4.1.   Den avgränsning (ring fencing) som är aktuell i de anmälda åtgärderna

    23.

    Ett av huvudvillkoren för att tonnageskatteordningar skall vara förenliga med den gemensamma marknaden är att det finns en uppsättning avgränsningar (”ring fencing”), så att inga andra verksamheter än sjöfart, i den berörda medlemsstaten, en annan medlemsstat eller ett annat tredjeland, indirekt gynnas av ordningen. Det framgår tydligt av riktlinjerna för statligt stöd till sjötransport (9) att tonnagebeskattning bara kan beviljas viss sjöfartsverksamhet, och riktlinjerna gäller ju för övrigt bara sjötransporter. Om tonnageskatteordningen i dess ändrade form kan leda till att andra verksamheter än sjöfartsverksamhet gynnas av tonnageskatten, skulle ordningens förenlighet med den gemensamma marknaden kunna ifrågasättas, vilket beskrivs mer utförligt nedan.

    24.

    De avgränsningar som gäller för den danska tonnageskatteordningen beskrivs i avsnitt 2.11 i kommissionens förutnämnda beslut av den 12 mars 2002.

    25.

    En av de viktigaste avgränsningarna är den kontroll – på grundval av armslängdsprincipen – som görs av affärstransaktioner mellan tonnagebeskattade bolag och eventuellt närstående bolag (eller den del av bolagen i fråga som beskattas med sedvanlig bolagsskatt), vare sig dessa närstående bolag är inhemska eller utländska. Det är värt att erinra om att det finns andra typer av avgränsningar om ”överkapitalisering” (10) och fördelning av kostnader och intäkter som innebär att en del av bolagets verksamheter beskattas enligt tonnageskatteordningen och resten enligt den sedvanliga bolagsskatteordningen.

    26.

    Alla tonnageskatteordningar som har godkänts av kommissionen de senaste fem åren (11) innehåller avgränsningar, inklusive den avgränsning som berörs av de anmälda åtgärderna, dvs. kontrollen av transaktioner mellan tonnagebeskattade bolag och icke tonnagebeskattade bolag.

    27.

    Tonnageskatteordningar måste innehålla avgränsningar för att undvika att de tillämpas på annan näringsverksamhet än sjötransport. Kommissionen brukar därför normalt begära att medlemsstaterna inför en uppsättning avgränsningar, t.ex.

    kontroller av affärstransaktioner inom koncernen utifrån armslängdsprincipen,

    regler om rättvis fördelning av kostnader för kapitalutgifter mellan skattepliktiga och icke-skattepliktiga verksamheter,

    regler om rättvis fördelning av intäkter mellan skattepliktiga och icke-skattepliktiga verksamheter,

    valet om ”allt eller inget” för rederier (dvs. ”alla skattskyldiga bolag inom koncernen skall välja tonnageskatten om minst ett av dem gör det”).

    28.

    Syftet med sådana bestämmelser är bl.a. att förhindra undandragande av skatt för verksamhet som inte har någon anknytning till sjötransport. Att sådana bestämmelser tillämpas är viktigt för bedömningen av om tonnageskatteordningen är förenlig med den gemensamma marknaden, eftersom de bidrar till att se till att verksamhet som inte omfattas av gemenskapens riktlinjer för statligt stöd till sjötransport inte orättmätigt gynnas av ordningen. Avgränsningarna måste därför betraktas som ett grundläggande inslag i en tonnageskatteordning.

    29.

    Särskilt den avgränsning för tonnageskatteordningar som bygger på armslängdsprincipen ingår i kommissionens beslut om godkännande av tonnageskatteordningar (se skäl 26), däribland den aktuella ordningen, och är en garanti för att bara sjötransportverksamhet som utförs av företag skattskyldiga i Danmark kan omfattas av den danska tonnageskatteordningen.

    4.2.   Ändring av den berörda avgränsningens effektivitet

    30.

    Det bör erinras om att avgränsningarna är avgörande för att tonnageskatteordningar skall vara vattentäta. Kommissionen har begärt att sådana avgränsningar skall ingå i alla ordningar som har godkänts de senaste fem åren.

    31.

    Utan en effektiv tillämpning av avgränsningen rörande affärstransaktioner kan andra sektorer än sjötransport, i den berörda medlemsstaten eller i andra länder, utnyttja möjligheten att undandra bolagsskatt genom affärstransaktioner med ett närstående bolag som beskattas enligt tonnageskatteordningen i den berörda medlemsstaten.

    32.

    Kommissionen uppfattar det som att de danska myndigheterna har för avsikt att fortsätta att göra kontroller – genom tillämpning av den avgränsning som baseras på armslängdsprincipen – av transaktioner mellan närstående bolag där det ena bolaget är tonnagebeskattat, men bara om båda bolagen är skattskyldiga i Danmark.

    33.

    Medan övervakningen av och ansvaret för kontroller av transaktioner med ett tonnagebeskattat bolag som sker inom landet även i fortsättningen skulle vila på de danska skattemyndigheterna, skulle ansvaret för kontroller av gränsöverskridande transaktioner mellan ett tonnagebeskattat bolag i Danmark och ett närstående bolag utomlands följaktligen vila på myndigheterna i det andra landet.

    34.

    Kommissionen tvivlar emellertid i det här skedet av analysen på om den ursprungliga tonnageskatteordning som ändras genom de anmälda åtgärderna skulle fortsätta att vara förenlig med den gemensamma marknaden, eftersom de anmälda åtgärderna kan undergräva den ovannämnda avgränsningen. Denna avgränsning spelar en avgörande roll för ordningens förenlighet med den gemensamma marknaden (12).

    35.

    Kommissionen befarar också att de anmälda åtgärderna skulle underlätta undandragande av skatt i andra medlemsstater av bolag som är skattskyldiga i dessa medlemsstater, eftersom chansen att de danska skattemyndigheterna skulle upptäcka olagliga transaktioner mellan dessa bolag och tonnagebeskattade närstående bolag i Danmark skulle minska om myndigheterna inte längre systematiskt informerades om affärstransaktioner mellan danska tonnagebeskattade bolag och närstående bolag utomlands.

    36.

    Om avgränsningarna visar sig vara ineffektiva, eller kan förmodas vara ineffektiva, anser kommissionen att tonnageskatteordningar, genom att gynna annan verksamhet än sjötransport, kan ha en så negativ inverkan på handelsvillkoren att de strider mot gemenskapsintresset och därmed är oförenliga med den gemensamma marknaden.

    37.

    I det berörda fallet befarar kommissionen att en ändring av den avgränsning som berörs av anmälan kommer att leda till en situation där verksamheter som är skattskyldiga i andra länder och som alltså inte omfattas av tonnageskatteordningen i Danmark kommer att dra orättmätig nytta av denna ordning genom att tillämpa illojala priser i transaktioner med närstående bolag baserade i Danmark som beskattas med den danska tonnageskatten.

    38.

    Kommissionen vill med anledning av ovanstående dessutom få in synpunkter från tredje parter från alla medlemsstater om följande frågor.

    39.

    För det första bör det fastställas hur Danmark efter genomförandet av de anmälda åtgärderna ändå kan se till att dess skattemyndigheter kan upptäcka försök att undandra skatt av utländska bolag som är närstående danska rederier som beskattas med den danska tonnageskatten och informera det berörda landet om detta. Om detta inte är möjligt undrar kommissionen om andra länder, däribland övriga medlemsstater, bör ansvara för kontroller av gränsöverskridande transaktioner med bolag beskattade med den danska tonnageskatten (varav de flesta sannolikt är bolag baserade i Danmark).

    40.

    För det andra undrar kommissionen om skillnaden i behandling när det gäller informationskravet av bolag som enbart har inhemska icke tonnagebeskattade närstående bolag kontra bolag som enbart har närstående bolag utomlands kan tyckas vara rättmätig. Mot bakgrund av domen i Matra-målet (13) kan även denna skillnad i behandling vara av betydelse för ordningens förenlighet med den gemensamma marknaden.

    41.

    För det tredje undrar kommissionen om följande samarbetsmekanismer mellan medlemsstaterna skulle vara lämpliga för att bättre avgränsa befintliga tonnageskatteordningar:

    En skyldighet om att ge ömsesidigt bistånd, mot bakgrund av artikel 10 i EG-fördraget (14) och utöver kraven i eventuella bilaterala avtal om skattesamarbete och rekommendationerna i OECD:s riktlinjer för gränsöverskridande transaktioner med tonnagebeskattade bolag, i syfte att undvika att tonnageskatteordningar utnyttjas, på gemenskapsnivå, för verksamheter som inte skall tonnagebeskattas.

    En skyldighet för skattemyndigheterna i den medlemsstat som har infört en tonnageskatteordning att systematiskt varna sina motparter i andra medlemsstater om de misstänker oegentliga transaktioner som har en negativ inverkan på den andra medlemsstatens skatteintäkter och gynnar ett bolag som är baserat i deras medlemsstat och som omfattas av deras tonnageskatt.

    42.

    Kommissionen vill uppmana alla tredje parter från alla medlemsstater att inkomma med sina synpunkter på alla ovannämnda frågor.

    43.

    Ett granskningsförfarande i enlighet med artikel 4.4 i procedurförordningen om statligt stöd (15) krävs för att hjälpa kommissionen att klargöra dessa frågor och deras möjliga inverkan på ordningens förenlighet med den gemensamma marknaden och därefter inta en slutlig ståndpunkt i frågan om de anmälda åtgärdernas förenlighet med den gemensamma marknaden.

    SJÄLVA SKRIVELSEN

    ”1.   SAGSFORLØB

    1.

    Ved brev af 13. september 2005 (16) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning, der oprindeligt blev godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (17) (sag nr. N 563/01).

    2.

    Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

    3.

    Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (18) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005 og 30. juni 2006 (19).

    2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

    2.1.   Betegnelse

    4.

    Lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af tonnageskatteordningen.

    2.2.   Beskrivelse af den anmeldte ændring af foranstaltningerne

    5.

    Lov nr. 408 af 1. juni 2005 fritager danske rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (20), fra deres pligt til at forsyne skattemyndighederne med alle nødvendige oplysninger om deres finansielle transaktioner med koncernforbundne udenlandske virksomheder.

    6.

    I sådanne tilfælde foretages kontrollen af kommercielle transaktioner mellem to koncernforbundne virksomheder på basis af armslængdeprincippet. Dette princip består i at kontrollere, at de priser, der benyttes i forbindelse med transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, er i overensstemmelse med markedspriserne. Denne kontrol er påkrævet i henhold til både:

    de regler for interne afregningspriser, som OECD-landene opfordres til anvende for at forhindre skatteunddragelse via kommercielle transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder, der beskattes i to forskellige lande (21), og

    en af de ring-fencing-foranstaltninger (22), der er knyttet til ordningen. Den pågældende foranstaltning er beskrevet i punkt 2.11.1 i førnævnte beslutning af 12. marts 2002 under overskriften »armslængdeprincippet« og består i kontrollere kommercielle transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab og dets koncernforbundne selskaber.

    7.

    Den oplysningspligt, der er nævnt i punkt 4 ovenfor, og som danske tonnagebeskattede rederier vil blive fritaget for, hvis den anmeldte foranstaltning gennemføres, er ikke kun specifik for selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen. I et skattesystem tjener den til at give skattemyndighederne mulighed for at tjekke, at et af to selskaber, der tilhører samme koncern, men som henhører under to forskellige selskabsskatteordninger, ikke benytter de interne afregningspriser til at overføre hovedparten af sit overskud til det andet selskab, der beskattes efter den mest fordelagtige ordning. Disse oplysninger er derfor meget vigtige for kontrollen med de interne afregningspriser i en koncern af virksomheder under såvel reglerne for interne afregningspriser (når transaktionerne er grænseoverskridende) som ring-fencing-forpligtelsen (hvad enten transaktionerne er grænseoverskridende eller ej), som er specifik for tonnageskatteordningen.

    8.

    De danske myndigheder mener, at når et af disse to selskaber er et dansk tonnagebeskattet rederi, og det andet selskab er et i udlandet baseret koncernforbundet selskab (søster-, datter- eller moderselskab), har dette danske selskab ingen interesse i at eksportere sit overskud til sine koncernforbundne selskaber i udlandet ved at manipulere med de interne afregningspriser. Når et af de to koncernforbundne selskaber beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og det andet beskattes i et andet land, tjener de danske skattemyndigheders undersøgelse af eventuelle misbrug via de interne afregningspriser derfor ikke, ifølge de danske myndigheder, statskassens sag. Denne kontrol er efter de danske myndigheders opfattelse kun i andre medlemsstaters og i tredjelandes interesse.

    2.3.   Beskrivelse af den eksisterende ordning

    9.

    Tonnageskatteordningen er beskrevet i førnævnte beslutning vedtaget af Kommissionen den 12. marts 2002 i sag nr. N 563/01. Her følger en kort beskrivelse af ordningens hovedtræk.

    10.

    Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb i forhold til skibets tonnage uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den beregnes således:

    Til og med 1 000 NT

    7 DKK (ca. 0,90 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

    1 001-10 000 NT

    5 DKK (ca. 0,70 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

    10 001-25 000 NT

    3 DKK (ca. 0,40 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

    Over 25 000 NT

    2 DKK (ca. 0,30 EUR) pr. 100 NT pr. døgn

    11.

    Den således beregnede skattepligtige indkomst beskattes efter den almindelige selskabsskattesats. For hvert skib, der tonnagebeskattes, beregnes den skattepligtige indkomst i forhold til skibets nettotonnage, pr. 100 nettoton (NT) og pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller ej.

    12.

    Ordningen, der har været anvendt siden 1. januar 2002, er åben for selskaber, der er skattepligtige i Danmark (dvs. som har fast driftssted i Danmark), og som leverer søtransportydelser. Ordningen kan også anvendes af udenlandske selskaber, som bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde til landet. Kun indkomst fra rederivirksomhed kan omfattes af ordningen.

    13.

    Deltagelse i ordningen er frivillig. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges. Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for rederiet i en periode på ti år. Inden for Danmarks grænser skal koncernforbundne rederier træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordningen vælges, skal samtlige skibe og andre aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen.

    2.4.   Varighed

    14.

    Ved brev af 5. april 2006 forpligtede de danske myndigheder sig til at genanmelde foranstaltningen vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier omfattet af den danske tonnageskatteordning inden for ti år. Den anmeldte foranstaltning anses derfor at udløbe ved udgangen af 2015.

    2.5.   Budget

    15.

    Denne ændring af ordningen får ingen budgetmæssige følger for den eksisterende ordning. Individuelle støtteforanstaltninger vil ikke blive påvirket af den påtænkte ændring.

    2.6.   Andre statsstøtteordninger inden for søtransportsektoren i Danmark

    16.

    Ud over tonnageskatteordningen anvender Danmark, så vidt Kommissionen ved, på nuværende tidspunkt kun én anden ordning til fordel for virksomheder inden for søtransportsektoren, nemlig den, der fritager rederierne for betaling af skat og socialsikringsafgifter for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der opfylder de relevante regler (23).

    2.7.   De danske myndigheders holdning

    17.

    De danske myndigheder har den opfattelse, at hvis et multinationalt selskab skulle fristes til at unddrage sig selskabsskat via kommercielle transaktioner mellem et koncernforbundet dansk selskab, der er omfattet af tonnageskatteordningen, og et koncernforbundet udenlandsk selskab, vil en sådan skatteunddragelse være til skade for det andet land og ikke for Danmark.

    18.

    Det er derfor ikke i de danske skattemyndigheders interesse at foretage en systematisk overvågning af transaktioner mellem selskaber, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, og deres koncernforbundne udenlandske selskaber, eftersom en sådan overvågning ikke vil resultere i ekstraindtægter for den danske statskasse. Det er grunden til, at Danmark foreslog at befri virksomheder, der er omfattet af tonnageskatteordningen, fra administrative byrder, som de set ud fra deres eget perspektiv finder unødvendige.

    19.

    De danske myndigheder synes således implicit at mene, at ansvaret for at kontrollere en mulig skatteflugt fra et selskab, der er etableret i et andet land, til et selskab i Danmark, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning, påhviler skattemyndighederne i det andet land. Denne formodning implicerer, at det andet land, uanset om det er en medlemsstat eller et tredjeland, har regler om interne afregningspriser i sin skattelovgivning, og at skattemyndighederne i det andet land anvender reglerne på en effektiv måde, navnlig på transaktioner med selskaber, der er omfattet af tonnageskatteordningen i Danmark. Ved brev af 13. september 2005 (24) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den danske tonnageskatteordning. Ordningen blev oprindeligt blev godkendt ved beslutning af 12. marts 2002 (25) (sag nr. N 563/01).

    20.

    Denne ændring blev registreret som anmeldt støtte under nr. N 469/05. Den anmeldte ændring blev indført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005.

    21.

    Ved breve af 28. oktober 2005, 19. maj og 29. august 2006 (26) anmodede Kommissionen de danske myndigheder om flere oplysninger, som de fremsendte i deres svar af 22. november 2005, 30. juni 2006 og 13. september 2006 (27).

    3.   FORELØBIG VURDERING AF, OM DER OPTRÆDER STØTTE

    22.

    I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

    23.

    Det giver ingen mening at undersøge, om de anmeldte foranstaltninger i sig selv udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, eftersom de er en del af den eksisterende tonnageskatteordning og derfor ikke kan betragtes isoleret, men må undersøges i sammenhæng med hele den tonnageskatteordning, som de medfører en ændring af. Kommissionen bør derfor undersøge hele tonnageskatteordningen i den form, den ville have haft, hvis de anmeldte foranstaltninger allerede var blevet gennemført.

    24.

    På nuværende stadium af undersøgelsen mener Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning ikke ændrer ved det forhold, at tonnageskatteordningen har karakter af støtte.

    25.

    Det vigtigste spørgsmål drejer sig således om at afgøre, om de påtænkte foranstaltninger vil ændre vurderingen i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002 med hensyn til den samlede ordnings forenelighed med fællesmarkedet.

    4.   TVIVL MED HENSYN TIL FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED FÆLLESMARKEDET

    4.1.   Ring-fencing-foranstaltning berørt af de anmeldte foranstaltninger

    26.

    En af hovedbetingelserne knyttet til erklæringen om, at tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, er, at der skal træffes en række ring-fencing-foranstaltninger for at sikre, at ingen andre aktiviteter end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat eller et tredjeland — kan blive indirekte tilgodeset af ordningen. Retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren giver rent faktisk mulighed for at indføre en tonnageafgift (28), men disse retningslinjer gælder kun for søtransport. Hvis tonnageskatteordningen i sin ændrede form kan resultere i, at ikke-maritime aktiviteter bliver tilgodeset af tonnageafgiften, kan der opstå tvivl med hensyn til ordningens forenelighed med fællesmarkedet, jf. beskrivelsen nedenfor.

    27.

    Ring-fencing-foranstaltningerne knyttet til den danske tonnageskatteordning er beskrevet i punkt 2.11 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002.

    28.

    En af disse foranstaltninger består i, at der på basis af armslængdeprincippet skal føres kontrol med kommercielle transaktioner mellem tonnagebeskattede selskaber og deres eventuelle koncernforbundne selskaber (eller de af de pågældende selskaber, der selskabsbeskattes efter de normale regler), det være sig indenlandske eller udenlandske selskaber. Det er værd at erindre om, at der findes andre ring-fencing-foranstaltninger mod »thick capitalization« (29) eller en fordeling af omkostninger og udgifter, hvor en del af rederiets virksomhed beskattes efter tonnageskatteordningen, mens resten beskattes efter de almindelige selskabsskatteregler.

    29.

    Alle de tonnageskatteordninger, som Kommissionen har godkendt de sidste fem år (30), herunder den her omhandlede, omfatter ring-fencing-foranstaltninger, der indebærer kontrol med transaktioner mellem tonnagebeskattede virksomheder og virksomheder, der beskattes efter de almindelige regler.

    30.

    Tonnageskatteordninger skal være afskærmede for at undgå, at deres virkninger smitter af på økonomiske aktiviteter, der ikke har med søtransport at gøre. Til dette formål anmoder Kommissionen normalt medlemsstaterne om at træffe en række ring fencing-foranstaltninger, f.eks.:

    kontrollere kommercielle transaktioner på tværs af afskærmningen på basis af på armslængde-princippet,

    indføre regler om fair fordeling af kapitaludgifter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter,

    indføre regler om fair fordeling af indtægter mellem tonnagebeskattede aktiviteter og almindeligt beskattede aktiviteter,

    benytte alt-eller-intet-løsningen for rederikoncerner (alle dele af koncernen, der opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal vælge denne ordning, når mindst en af dem opfylder betingelserne).

    31.

    Sådanne foranstaltninger tjener til bl.a. at forhindre skatteunddragelse til fordel for aktiviteter, der ikke har forbindelse til søtransport. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er vigtig for vurderingen af, om tonnageskatteordningen er forenelig med fællesmarkedet, da de bidrager til at sikre, at aktiviteter, der ikke er omfattet af retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren, ikke får uretmæssig fordel af ordningen. Ring-fencing-foranstaltninger skal betragtes som en integrerende del af en tonnageskatteordning.

    32.

    Ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet indgår i Kommissionens beslutninger om godkendelse af tonnageskatteordninger (se punkt 26), inkl. den her omhandlede, og sikrer, at kun søtransportydelser, der leveres af selskaber, der er skattepligtige i Danmark, kan henføres under den danske tonnageskatteordning.

    4.2.   Ændret virkning af den pågældende ring-fencing-foranstaltning

    33.

    Der erindres om, at ring-fencing-foranstaltninger er meget vigtige for at sikre, at tonnageskatteordninger er vandtætte. Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

    34.

    Uden en effektiv gennemførelse af ring-fencing-foranstaltningen vedrørende kommercielle transaktioner kan andre former for virksomhed end søtransport — det være sig i den pågældende medlemsstat selv eller i andre lande — nemlig får mulighed for at unddrage sig selskabsskat gennem kommercielle transaktioner med et koncernforbundet selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen i den pågældende medlemsstat.

    35.

    Kommissionen har forstået det således, at de danske myndigheder fortsat agter at verificere transaktioner mellem to koncernforbundne selskaber med udgangspunkt i ring-fencing-foranstaltningen baseret på armslængdeprincippet, når et af dem beskattes efter tonnageskatteordningen, men kun når de begge er skattepligtige i Danmark.

    36.

    Det betyder, at verifikationen af indenlandske transaktioner med et selskab, der beskattes efter tonnageskatteordningen, vil forblive under de danske myndigheders tilsyn og ansvar, mens det andet land vil være ansvarlig for kontrollen med grænseoverskridende transaktioner mellem et tonnagebeskattet selskab i Danmark og et udenlandsk koncernforbundet selskab.

    37.

    Imidlertid nærer Kommissionen på nuværende stadium af undersøgelsen tvivl med hensyn til, om den oprindelige tonnageskatteordning som ændret ved de anmeldte foranstaltninger fortsat vil være forenelig med fællesmarkedet, eftersom de anmeldte foranstaltninger kan svække førnævnte ring-fencing-foranstaltning. Sidstnævnte er afgørende for ordningens forenelighed med fællesmarkedet (31).

    38.

    Kommissionen frygter også, at de anmeldte foranstaltninger kan gøre det lettere for selskaber, der er skattepligtige i andre medlemsstater, at unddrage sig beskatning i de pågældende medlemsstater, eftersom det vil være vanskeligere for de danske skattemyndigheder at afsløre svigagtige transaktioner mellem disse selskaber og et tonnagebeskattet koncernforbundet selskab i Danmark, hvis de danske myndigheder ikke længere får regelmæssige oplysninger om transaktioner mellem danske tonnagebeskattede og deres udenlandske koncernforbundne selskaber.

    39.

    Når ring-fencing-foranstaltninger viser sig at være virkningsløse eller kan forventes at være virkningsløse, finder Kommissionen, at tonnageskatteordningen — ved at tilgodese anden virksomhed end søtransportvirksomhed — kan fordreje konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse, og at en sådan ordning under de omstændigheder er uforenelig med fællesmarkedet.

    40.

    I denne sag frygter Kommissionen, at ændringen af den ring-fencing-foranstaltning, som anmeldelsen vedrører, vil føre til en situation, hvor virksomhed, der er skattepligtig i andre lande og således ikke omfattet at tonnageskatteordningen i Danmark, vil blive uretmæssigt tilgodeset af ordningen via en urimelig prissætning af transaktioner med koncernforbundne selskaber i Danmark, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning.

    41.

    Hvad dette angår, ønsker Kommissionen at modtage samtlige medlemsstaters kommentarer til følgende punkter.

    42.

    For det første er det nødvendigt at få fastslået, hvordan Danmark efter gennemførelsen af de anmeldte foranstaltninger fortsat vil kunne sikre, at landets skattemyndigheder vil være i stand til at afsløre eventuelle forsøg på skatteunddragelse begået af udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med rederier, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning, og underrette det berørte land om dette forsøg. Hvis det ikke er tilfældet, spørger Kommissionen sig selv, om andre medlemsstater og tredjelande bør bebyrdes med at kontrollere alle grænseoverskridende transaktioner med selskaber, der beskattes efter den danske tonnageskatteordning (hvoraf de fleste sandsynligvis er selskaber registreret i Danmark).

    43.

    For det andet spørger Kommissionen sig selv, om den uensartede behandling (med hensyn til oplysningspligt) af henholdsvis tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er indenlandske selskaber, der ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, og tonnagebeskattede selskaber, hvis koncernforbundne selskaber udelukkende er udenlandske selskaber, kan betragtes som rimelig. Når henses til dommen i Matra-sagen (32), kan en sådan uensartet behandling meget vel få indflydelse på ordningens forenelighed med fællesmarkedet.

    44.

    For det tredje spørger Kommissionen sig selv, om f.eks. følgende samarbejdsmekanismer aftalt mellem medlemsstater vil være bedre egnet som ring-fencing-foranstaltning i forbindelse med eksisterende tonnageskatteordninger:

    en forpligtelse til, i lyset af EF-traktatens artikel 10 (33), at yde gensidig bistand, der går videre end kravene i en eventuel bilateral skattesamarbejdsaftale og videre end henstillingerne i OECD-retningslinjerne, i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med et tonnagebeskattet selskab med henblik på at forhindre en spillover-effekt på Fællesskabsplan fra tonnageskatteordninger til aktiviteter, der ikke kan henføres under en sådan ordning,

    en forpligtelse for skattemyndighederne i en medlemsstat, der har indført en tonnageskatteordning, til systematisk at underrette deres kolleger i en anden medlemsstat, hvis de får mistanke om uregelmæssige transaktioner, der er til skade for den anden medlemsstats skatteindtægter og til fordel for et tonnagebeskattet selskab i de to medlemsstater.

    5.   KONKLUSION

    45.

    Der er med henvisning til ovenstående behov for at indlede en undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4, i procedureforordningen vedrørende statsstøtte (34), således at Kommissionen kan få afklaret disse punkter og deres mulige indflydelse på den ændrede ordnings forenelighed med fællesmarkedet, før den tager endelig stilling til, om de anmeldte foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet.

    46.

    På basis af vurderingen i det foregående beslutter Kommissionen hermed at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 4, stk. 4 (35), i ovennævnte forordning med hensyn til den foreslåede ændring.

    47.

    I lyset af betragtningerne ovenfor anmoder Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 (36), i ovennævnte forordning Danmark om at fremsætte bemærkninger til ovenstående punkter og til at indsende alle sådanne oplysninger, der kan bidrage til vurderingen af de påtænkte støtteforanstaltninger senest en måned efter modtagelsen af dette brev. Den anmoder de danske myndigheder om straks at fremsende en kopi af dette brev til alle potentielle støttemodtagere.

    48.

    Kommissionen ønsker at erindre de danske myndigheder om, at EF-traktatens artikel 88, stk. 3, har opsættende virkning. Den henleder også de danske myndigheders opmærksomhed på artikel 14 i førnævnte forordning, der foreskriver, at al ulovlig støtte kan kræves tilbagebetalt fra støttemodtagerne.

    49.

    Kommissionen gør Danmark opmærksom på, at den vil underrette interesserede parter ved at offentliggøre dette brev og et resumé heraf i Den Europæiske Unions Tidende. Den vil også underrette interesserede parter i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, ved at indrykke en meddelelse i EØS-tillægget i Den Europæiske Unions Tidende og underrette EFTA-Tilsynsmyndigheden ved at fremsende en kopi af dette brev. Alle interesserede parter vil blive opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af dette brev.”


    (1)  Diarie förd under beteckningen TREN(2005) A/23228.

    (2)  Beslutet är tillgängligt på det officiella språket på följande Internetadress:

    http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

    Kommissionen godkände genom ett beslut av den 1 december 2004 (ärende N 171/2004) att förteckningen över vilka verksamheter som kan beskattas enligt tonnageskatteordningen (verksamheter som bedrivs i nära anslutning till eller har direkt anknytning till tillhandahållandet av transporttjänster) skulle utvidgas till att omfatta uthyrning av lokaler ombord, t.ex. affärer eller kiosker, oavsett om de drivs av tredje man eller av en av rederiet oberoende part och oavsett om de berörda aktiviteterna i dessa kiosker kan tonnagebeskattas eller inte. Det andra beslutet är tillgängligt på det officiella språket på följande Internetadress:

    http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

    (3)  Beteckningarna TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 och D/ 217824.

    (4)  Diarieförda under beteckningen TREN (2005) A/29975.

    (5)  Beskrivs därefter i avsnitt 2.3.

    (6)  Regler om internpriser brukar i de utvecklade länderna fastställas i bolagsskattelagstiftningen. I OECD:s riktlinjer för internprissättning för multinationella företag och för skatteförvaltningar uppmanas OECD-länderna att kontrollera affärstransaktioner mellan multinationella bolag och närstående bolag utomlands. Sådana regler kan även följa av bilaterala avtal om skattesamarbete. Regler om internprissättning handlar om att det skall kontrolleras att priserna vid transaktioner mellan två företag som är närstående i den mening som avses i OECD:s riktlinjer är marknadsmässiga. Om skattemyndigheterna misstänker undandragande av skatt kan de fastställa priserna till mer marknadsmässiga nivåer och därefter göra en ny beräkning av vinsten i det berörda företaget.

    (7)  Kommissionen har krävt sådana avgränsningar i alla skatteordningar som har godkänts de senaste fem åren.

    (8)  Ärende N 116/98 godkänt genom kommissionens beslut av den 13 november 2002. Beslutet finns tillgängligt på det officiella språket på följande Internetadress:

    http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/transports-1998/nn116-98.pdf.

    (9)  Meddelande C(2004) 43 från kommissionen – Gemenskapens riktlinjer för statligt stöd till sjötransport, EUT C 13, 17.1.2004, s. 3, punkt 3.1. Se även de tidigare riktlinjerna i EGT C 205, 5.7.1997, s. 5.

    (10)  ”Överkapitalisering” är en strategi som innebär att merparten av det egna kapitalet placeras i den tonnagebeskattade delen av bolaget, medan merparten av skulderna placeras i den bolagsbeskattade delen av bolaget i syfte att öka kapitalutgifterna av skatteskäl.

    (11)  Se särskilt följande kommissionsbeslut:

    1)

    Den brittiska ordning som godkändes den 2 augusti 2000 (ärende N 790/99).

    2)

    Den spanska ordning som godkändes den 27 februari 2002 (ärende N 736/01).

    3)

    Den danska ordning som godkändes den 12 mars 2002 (ärende N 563/01).

    4)

    Den finska ordning som godkändes den 16 oktober 2002 (ärende N 195/02).

    5)

    Den irländska ordning som godkändes den 11 december 2002 (ärende N 504/02).

    6)

    Den spanska ordning tillämplig på Biscaya-området som godkändes den 5 februari 2003 (ärende N 572/02).

    7)

    Den franska ordning som godkändes den 13 maj 2003 (ärende N 737/02).

    8)

    Den belgiska ordning som godkändes den 19 mars 2003 (ärende C 20/03, ex N 433/02).

    9)

    Den italienska ordning som godkändes den 20 oktober 2004 (ärende N 114/04).

    (12)  Se särskilt stycket i avsnitt 3.3.5 i kommissionens beslut av den 12 mars 2002: ”Det framgår dessutom tydligt av ’armslängdsprincipen’, bestämmelserna om finansiella inkomster/utgifter, bestämmelserna om överkapitalisering, bestämmelserna om verksamheter som överskrider avgränsningen och bestämmelserna om transaktioner mellan koncernbolag vilka verksamheter som kan omfattas av tonnageskatteordningen och ordningen innehåller därmed en tydlig hänvisning till kraven i riktlinjerna om insyn i bokföringen.”

    (13)  Se EG-domstolens dom av den 15 juni 1993 i mål C-225/91, Matra SA mot kommissionen, REG 1993, s. I-3203. särskilt punkt 41: ”I det sammanhanget skall erinras om att även om förfarandet i artiklarna 92 och 93 i fördraget ger kommissionen, och under vissa förutsättningar rådet, ett betydande utrymme för skönsmässig bedömning vid avgörandet om ett statligt stöd är förenligt med den gemensamma marknadens krav, följer det emellertid av fördragets allmänna systematik att detta förfarande aldrig får leda till resultat som strider mot specifika bestämmelser i fördraget (dom av den 21 maj 1980, kommissionen mot Italien i mål 73/79, Rec. 1980 s. 1533, punkt 11). Domstolen har dessutom slagit fast att närmare bestämmelser om ett stöd som strider mot andra särskilda bestämmelser i fördraget än artiklarna 92 och 93 kan vara så oupplösligen förbundna med stödets mål att det inte är möjligt att bedöma dem separat (dom av den 22 mars 1977, Iannelli i mål 74/76, Rec. 1977 s. 557).”

    (14)  

    Artikel 10

    Medlemsstaterna skall vidta alla lämpliga åtgärder, både allmänna och särskilda, för att säkerställa att de skyldigheter fullgörs som följer av detta fördrag eller av åtgärder som vidtagits av gemenskapens institutioner. Medlemsstaterna skall underlätta att gemenskapens uppgifter fullgörs.

    De skall avstå från varje åtgärd som kan äventyra att fördragets mål uppnås.

    (15)  Rådets förordning (EG) nr 659/1999 av den 22 mars 1999 om tillämpningsföreskrifter för artikel 93 i EG-fördraget. EGT L 83, 27.3.1999, s. 1.

    (16)  Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

    (17)  Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

    http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

    Kommissionen godkendte ved beslutning af 1. december 2004 (sag nr. 171/2004) en udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser), til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. Denne beslutning findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

    http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

    (18)  Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/ 217824.

    (19)  Registeret under ref. TREN (2005) A/29975.

    (20)  Beskrevet i afsnit 2.3 nedenfor.

    (21)  Skattelovgivningen i alle udviklede lande indeholder normalt regler om interne afregningspriser. I OECD's »Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and for Tax Administrations« opfordres OECD-landene til at føre kontrol med kommercielle transaktioner mellem virksomheder tilhørende multinationale selskaber og deres udenlandske koncernbundne virksomheder. Sådanne regler kan også være påkrævet i bilaterale skattesamarbejdsaftaler. Ifølge reglerne om interne afregningspriser skal det kontrolleres, om der benyttes en korrekt prissætning ved transaktioner mellem to virksomheder, der er koncernforbundne som omhandlet i OECD-retningslinjerne. Skattemyndighederne har mulighed for at fastsætte priserne på et niveau, der er mere på linje med markedspriserne, hvis de nærer mistanke om skatteunddragelse, og de kan derefter genberegne den pågældende virksomheds overskud.

    (22)  Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af alle tonnageskatteordninger de sidste fem år stillet krav om sådanne ring-fencing-foranstaltninger.

    (23)  Sag nr. NN 116/98, godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002. Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

    http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/transports-1998/nn116-98.pdf

    (24)  Registeret under ref. TREN(2005) A/23228.

    (25)  Beslutningen findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

    http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2001/n563-01.pdf

    Kommissionen godkendte ved beslutning af 1. december 2004 (sag nr. 171/2004) en udvidelse af listen over de former for virksomhed, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen (dvs. dem, der foregår i nær tilknytning til eller er direkte forbundet med levering af transportydelser), til at omfatte udlejning af lokaler om bord, f.eks. forretninger og kiosker, uanset om de drives af tredjemand eller af en uafhængig part i rederiet, og uanset om de pågældende aktiviteter kan være undergivet tonnagebeskatning eller ej. Denne beslutning findes på det officielle sprog på følgende internetadresse:

    http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/transports-2004/n171-04.pdf

    (26)  Ref. TREN (2005) D/122520, TREN (2006) D/209990 og D/217824.

    (27)  Ref. TREN(2005) A/29975 og TREN(2006) A/33708.

    (28)  Meddelelse C(2004) 43 fra Kommissionen — EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3), punkt 3.1. Se også de forrige retningslinjer herfor (EFT C 205 af 5.7.1997, s. 5).

    (29)  Strategien med »thick capitalization« består i at placere det meste af egenkapitalen i den tonnagebeskattede del af selskabet og det meste af gælden i den del af selskabet, der beskattes efter de normale regler, hvorved de fradragsberettigede renteudgifter forøges.

    (30)  Se navnlig Kommissionens beslutninger vedrørende:

    1.

    den britiske ordning, der blev godkendt den 2. august 2000 (sag nr. N 790/99)

    2.

    den spanske ordning, der blev godkendt den 27. februar 2002 (sag nr. N 736/01)

    3.

    den danske ordning, der blev godkendt den 12. marts 2002 (sag nr. N 563/01)

    4.

    den finske ordning, der blev godkendt den 16. oktober 2002 (sag nr. N 195/02)

    5.

    den irske ordning, der blev godkendt den 11. december 2002 (sag nr. N 504/02)

    6.

    den spanske ordning gældende for Biscayen-området, der blev godkendt den 5. februar 2003 (sag nr. N 572/02)

    7.

    den franske ordning, der blev godkendt den 13. maj 2003 (sag nr. N 737/02)

    8.

    den belgiske ordning, der blev godkendt den 19. marts 2003 (sag nr. N 433/02)

    9.

    den italienske ordning, der blev godkendt den 20. oktober 2004 (sag nr. N 114/04).

    (31)  Se især afsnit 3.3.5 i Kommissionens beslutning af 12. marts 2002: »Desuden fremgår det klart af arms længde -princippet, bestemmelserne om finansielle indtægter og udgifter, bestemmelserne om værn mod overkapitalisering, bestemmelserne om aktiviteter, der går på tværs af afgrænsningen, og bestemmelserne om transaktioner, der udføres af koncernforbundne selskaber, hvilke aktiviteter der kan blive omfattet af tonnageskatteordningen, og ordningen indeholder dermed en klar reference til kravene i retningslinjerne til dokumentation og bogføring«.

    (32)  Se Domstolens dom af 15. juni 1993, sag 225/91, Matra mod Kommissionen, særlig præmis 41: »I denne henseende bemærkes, at selv om den i artikel 92 og 93 fastsatte procedure overlader et betydeligt skøn til Kommissionen og under visse betingelser til Rådet med henblik på vurderingen af, om en statsstøtteordning kan forenes med fællesmarkedets krav, følger det dog af traktatens almindelige opbygning, at denne procedure aldrig må føre til resultater, der er i strid med traktatens særlige bestemmelser (dom af 21.5.1980, sag 73/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1533, præmis 11). Domstolen har desuden fastslået, at gennemførelsesforanstaltninger til en støtte, som er i strid med andre særlige traktatbestemmelser end artikel 92 og 93, kan være så uløseligt forbundet med støttens formål, at det ikke er muligt at bedømme dem isoleret (dom af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli, Sml. s. 557).«

    (33)  

    Artikel 10

    Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter Fællesskabets gennemførelse af dets opgaver. De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare.

    (34)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

    (35)  Konstaterer Kommissionen efter en foreløbig undersøgelse, at en anmeldt foranstaltning giver anledning til tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet, beslutter den at indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, i det følgende benævnt »beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure«.

    (36)  Beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure skal sammenfatte de relevante faktiske og retlige spørgsmål, indeholde en foreløbig vurdering fra Kommissionens side med hensyn til støttekarakteren af den påtænkte foranstaltning og anføre, om der er tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet. I beslutningen skal den pågældende medlemsstat og andre interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist, der normalt ikke må overstige en måned. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge denne frist.


    Top