Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 31995R1300

Rådets forordning (EF) nr. 1300/95 af 6. juni 1995 ændring af forordning (EØF) nr. 104/76 om fastsættelse af fælles markedsnormer for hesterejer af arten Crangon crangon, taskekrabber af arten Cancer pagurus og jomfruhummere af arten Nephrops norvegicus

UL L 126, 9.6.1995, s. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 01/01/1997

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1300/oj

31995R1300

Rådets forordning (EF) nr. 1300/95 af 6. juni 1995 ændring af forordning (EØF) nr. 104/76 om fastsættelse af fælles markedsnormer for hesterejer af arten Crangon crangon, taskekrabber af arten Cancer pagurus og jomfruhummere af arten Nephrops norvegicus

EF-Tidende nr. L 126 af 09/06/1995 s. 0003 - 0004


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1300/95 af 6. juni 1995 ændring af forordning (EØF) nr. 104/76 om fastsættelse af fælles markedsnormer for hesterejer af arten Crangon crangon, taskekrabber af arten Cancer pagurus og jomfruhummere af arten Nephrops norvegicus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 2, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter de nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union er listen over arter, på hvilke den fælles markedsordnings interventionsmekanismer finder anvendelse, blevet udvidet til at omfatte dybhavsreje;

fastsættelsen af normer for denne krebsdyrart er af særlig stor betydning, for at ordningen med EF-tilbagetagelsespriser kan fungere tilfredsstillende;

fastsættelsen af fælles handelsnormer vil i øvrigt bl.a. kunne bidrage til at forbedre kvaliteten af det pågældende produkt; følgelig bør der fastsættes sådanne normer for denne krebsdyrart, og forordning (EØF) nr. 104/76 (2) bør ændres;

ikrafttrædelsen af ændringen af forordning (EØF) nr. 3759/92 den 1. januar 1995 giver fra denne dato producentorganisationerne ret til fællesskabsbidrag til interventioner, der gennemføres på markedet for det pågældende nye produkt; det bør derfor fastsættes, at nærværende forordning skal anvendes fra den 1. januar 1995 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EØF) nr. 104/76 ændres således:

1) Forordningens titel affattes således:

»Rådets forordning (EØF) nr. 104/76 af 19. januar 1976 om fastsættelse af fælles handelsnormer for visse krebsdyrarter«.

2) Artikel 1, første led, affattes således:

»- hesterejer af arten Crangon crangon og dybhavsreje (Pandalus borealis) henhørende under KN-kode 0306 23 10, 0306 23 31 og 0306 23 39«.

3) I artikel 7, stk. 1, indsættes følgende litra:

»d) dybhavsrejer (stk. pr. kg):

kogt i vand eller dampkogte

- størrelse 1: 160 og derunder

- størrelse 2: fra 161 til 250

ferske eller kølede

- størrelse 1: 250 og derunder.«

4) Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1. De i artikel 1 nævnte varer, som er indført fra tredjelande, må kun afsættes til konsum i Fællesskabet, såfremt de:

a) opfylder bestemmelserne i artikel 4, 5, 6 og 7

b) udbydes i en emballage, på hvilken der let læseligt og tydeligt er angivet følgende oplysninger:

- oprindelsesland trykt med mindst 20 mm høje bogstaver

- en af følgende betegnelser

»Quisquilla«, »Camarón« eller »Buey de mar« eller »Cigala«

»Hesterejer«, »Dybhavsreje« eller »Taskekrabber« eller »Jomfruhummer«

»Garnelen«, »Tiefseegarnele« eller »Taschenkrebse« eller »Kaisergranate«

»Ãêñßæåò ãáñßäåò«, »ãáñßäåò ôïõ ÂïññÜ« eller »Êáâïýñéá« eller »Êáñáâßäåò«

»Shrimps«, »Deep-water prawn« eller »Edible crabs« eller »Norway lobsters«

»Crevettes grises«, »Crevettes nordiques« eller »Crabes tourteaux« eller »Langoustines«

»Gamberetti grigi«, »Gamberello boreale« eller »Granchi di mare« eller »Scampi«

»Garnalen«, »Noorse garnaal« eller »Noordzeekrabben« eller »Langoestines«

»Camarão negro«, »Camarão árctico« eller »Sapateira« eller »Lagostim«

»Hietakatkarapuja«, »Pohjanmeren katkarapuja« eller »Isotaskurapuja« eller »Keisarihummereita«

»Hästräkor«, »Nordhavsräka« eller »Krabba« eller »Havskräfta«

- friskhedsklasse og størrelsesklasse

- nettovægt i kg af de i emballagen indeholdte varer

- dato for klassificering og forsendelse

- afsenderens navn og adresse.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Der kan dog træffes foranstaltninger i henhold til kapitel I, afsnit III, i forordning (EØF) nr. 3759/92 på grundlag af begivenheder, som indtræffer fra og med den 1. januar 1995. Især kan den finansielle udligning, der er fastsat i artikel 12 i nævnte forordning, ydes for interventioner, som er gennemført fra og med denne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 6. juni 1995.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand

(1) EFT nr. L 388 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94 (EFT nr. L 350 af 31. 12. 1994, s. 15).

(2) EFT nr. L 20 af 28. 1. 1976, s. 35. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3162/91 (EFT nr. L 300 af 31. 10. 1991, s. 1).

Op