61994A0148

1 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - den paagaeldende virksomheds vanskelige oekonomiske situation - hensyntagen hertil - forpligtelse - ingen forpligtelse

(EKSF-traktaten, art. 65, stk. 5)

2 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - en medlemsstats skattelovgivning - ikke omfattet

(EKSF-traktaten, art. 65, stk. 5)

3 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - Faellesskabets retsinstansers fastsaettelse af boeden - fuld proevelsesret

(EKSF-traktaten, art. 36, stk. 2)

1 Ved fastsaettelsen af stoerrelsen af de boeder, der skal paalaegges staalvirksomheder for overtraedelse af konkurrencereglerne, har Kommissionen principielt ret til at tage hensyn til, at de paagaeldende virksomheder befinder sig i en oekonomisk krisesituation, idet den samtidig kan fastsaette boederne paa et niveau, som den anser for passende. Saafremt Kommissionen imidlertid blev anset for at vaere forpligtet til at tage hensyn til, at en virksomhed befinder sig i en oekonomisk underskudssituation, ville dette indebaere en uberettiget konkurrencemaessig fordel for de virksomheder, der mindst er tilpasset vilkaarene paa markedet.

2 En medlemsstats skattelovgivning, og navnlig en lovgivning hvorefter den paagaeldende virksomhed ikke kan fratraekke en boede for overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler i sine skattepligtige indtaegter, kan ikke vaere et relevant kriterium ved fastsaettelsen af stoerrelsen af denne boede.

3 Naar Retten fastsaetter en boede som led i udoevelsen af sin fulde proevelsesret, er der i sagens natur ikke tale om en praecis matematisk operation. I oevrigt er Retten ikke bundet af Kommissionens beregninger, men skal foretage sin egen vurdering under hensyn til alle sagens omstaendigheder.

I sag T-148/94,

Preussag Stahl AG, Salzgitter (Tyskland), ved advokaterne Horst Satzky og Bernhard M. Maassen, Bruxelles, advokat Martin Heidenhain, Frankfurt, og advokat Constantin Frick, Bremen, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat René Faltz, 6, rue Heinrich Heine,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, foerst ved Julian Currall og Norbert Lorenz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Géraud de Bergues, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, derefter ved generaldirektoer Jean-Louis Dewost, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Julian Currall og Guy Charrier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, som befuldmaegtigede, bistaaet af advokat Heinz-Joachim Freund, Frankfurt, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

vedroerende en hovedpaastand om annullation af Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker (EFT L 116, s. 1),

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Udvidede Afdeling)

sammensat af den fungerende afdelingsformand, C.W. Bellamy, og dommerne A. Potocki og J. Pirrung,

justitssekretaer: fuldmaegtig J. Palacio González,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 23., 24., 25., 26. og 27. marts 1998,

afsagt foelgende

Dom (1)

Sagens faktiske omstaendigheder

A - Indledende bemaerkninger

1 Naervaerende sag vedroerer en paastand om annullation af Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker (EFT L 116, s. 1, herefter »beslutningen«), hvorved den fastslog, at 17 europaeiske staalvirksomheder og en af deres faglige organisationer i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, havde deltaget i en raekke aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis vedroerende fastsaettelse af priser, opdeling af markeder og udveksling af fortrolige oplysninger om Faellesskabets marked for staalbjaelker, og paalagde 14 virksomheder inden for denne sektor boeder for de mellem den 1. juli 1988 og den 31. december 1990 begaaede overtraedelser.

2 Sagsoegeren, der tidligere hed Stahlwerke Peine-Salzgitter AG (i beslutningen betegnet som »Peine-Salzgitter«), indgaar i en selskabskoncern, hvis moderselskab er Preussag AG. Sagsoegeren er en af de stoerste producenter af staal i Tyskland, og det havde en konsolideret omsaetning i 1989/1990 paa 3,225 mia. DEM. I 1990 solgte selskabet staalbjaelker i Faellesskabet for et beloeb paa 352 mio. DEM, svarende til 172 mio. ECU.

[...]

D - Beslutningen

3 Beslutningen, som blev modtaget af sagsoegeren den 3. marts 1994, ledsaget af en skrivelse fra Van Miert af 28. februar 1994 (herefter »skrivelsen«), indeholder foelgende konklusion:

»Artikel 1

Foelgende virksomheder har, i den udstraekning, der er beskrevet i denne beslutning, deltaget i de under deres respektive navne anfoerte former for praksis, der har hindret, begraenset eller fordrejet den normale konkurrence paa det faelles marked. Hvor der idoemmes boeder, er overtraedelsens varighed angivet i maaneder, dog ikke for saa vidt angaar harmoniseringen af tillaeg, hvor virksomhedernes deltagelse er angivet med et 'x'.

[...]

Peine-Salzgitter

a) Udveksling af fortrolige oplysninger gennem Poutrelles-udvalget og Walzstahl-Vereinigung(30)

b) Prisfastsaettelse i Poutrelles-udvalget(30)

c) Fastsaettelse af priser paa det tyske marked(3)

d) Fastsaettelse af priser paa det italienske marked(9)

e) Fastsaettelse af priser paa det danske marked(30)

f) Markedsdeling, 'Traverso-systemet'(3 + 3)

g) Markedsdeling, Frankrig(3)

h) Markedsdeling, Tyskland(6)

i) Markedsdeling, Italien(3)

j) Harmonisering af tillaeg(x)

[...]

Artikel 4

For de i artikel 1 angivne overtraedelser, som fandt sted efter den 30. juni 1988 (31.12.1989 (2) for Aristrain's og Ensidesa's vedkommende), paalaegges foelgende boeder:

[...]

Preussag AG9 500 000 ECU

[...]

[...]

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til:

[...]

- Preussag Stahl AG

[...]«

[...]

Den subsidiaere paastand om annullation af beslutningens artikel 4 eller i det mindste nedsaettelse af boedens beloeb

[...]

B - Anbringenderne om manglende culpa hos sagsoegeren og om, at det er noedvendigt at definere de forbudte former for praksis frem for at paalaegge boeder

[...]

Rettens bemaerkninger

4 Retten har allerede fastslaaet, at Kommissionens paastaaede deltagelse i de over for sagsoegeren paatalte overtraedelser paa ingen maade er bevist i naervaerende sag (jf. afsnit D ovenfor). Retten har ogsaa fastslaaet, at sagsoegeren ikke kunne vaere uvidende om ulovligheden af de paagaeldende former for adfaerd, i hvert fald efter den 30. juni 1988, og at Kommissionen ikke ulovligt har »afpasset« EKSF-traktaten efter EF-traktaten. Endvidere indeholdt Kommissionens forskellige udtalelser, beslutninger, bemaerkninger og beretninger af tidligere dato intet, der kunne give sagsoegeren grundlag for at anse sin adfaerd for lovlig paa noget punkt. Foelgelig maa argumenterne om sagsoegerens gode tro og manglende culpa forkastes paa dette punkt.

5 Argumentet om, at sagsoegeren henset til Kommissionens tidligere administrative praksis ikke kunne forudse, at der ville blive paalagt en boede, kan heller ikke tiltraedes. For det foerste er der tidligere paalagt boeder ved en raekke kommissionsbeslutninger (jf. beslutningerne, der refereres i den Femtende Almindelige Beretning fra Den Hoeje Myndighed, 1966, s. 185 (punkt 221), Kommissionens beslutning 70/118/EKSF af 21.1.1970 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 om aftaler og samordnet praksis paa det tyske marked for skrot (org. ref.: JO L 29, s. 30), beslutningerne C(80) 236 endelig udg./1, 2 og 3 af 27.3.1983, der er truffet paa omraadet for specialstaal, og som er sammenfattet i den Tiende Beretning om Konkurrencepolitikken, punkt 109 og 110, og den tidligere naevnte beslutning om rustfrit staal). For det andet bemaerkes generelt, at den omstaendighed, at en beslutning maatte have fortilfaelde i form af lignende sager, hvori Kommissionen ikke fandt anledning til at paalaegge en boede, ikke kan bevirke, at Kommissionen i forbindelse med den foreliggende beslutning mister den sanktionsbefoejelse, som traktatens artikel 65, stk. 5, udtrykkeligt tillaegger den (jf. tilsvarende vedroerende EF-traktaten Domstolens dom af 12.7.1979, forenede sager 32/78 og 36/78-82/78, BMW Belgium m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2435, praemis 53).

6 Argumentet om, at der skulle have foreligget en modsigelse mellem bestemmelserne om priser i bl.a. traktatens artikel 60 og de faktiske forhold paa markedet, maa ligeledes forkastes af de ovenfor i praemis 280-285 (3) anfoerte grunde.

7 Anbringendet om, at Kommissionen i stedet for at paalaegge boeder i medfoer af traktatens artikel 60, stk. 1, andet afsnit, burde have defineret de forbudte former for praksis, finder ingen stoette i den ovennaevnte dom af 21. marts 1955 i sagen Nederlandene mod Den Hoeje Myndighed. Befoejelsen til at fastlaegge en saadan definition inden for rammerne af traktatens artikel 60 har ingen sammenhaeng med forbuddet mod konkurrencebegraensende aftaler og former for samordnet praksis, der omhandles i traktatens artikel 65.

8 Argumenterne om manglende culpa hos sagsoegeren og om, at det var noedvendigt, i stedet for at paalaegge en boede, at definere de forbudte former for praksis, maa foelgelig forkastes.

C - Spoergsmaalet, om boeden er uforholdsmaessig stor

[...]

- Den oekonomiske situation for sagsoegeren og staalindustrien

9 Sagsoegerens argument vedroerende det lave niveau for selskabets fortjeneste sammenlignet med niveauet i andre virksomheder, som skulle fremgaa af de tal, der anfoeres i beslutningens betragtning 301 (fodnote 1), er uden relevans. Boederne for de forskellige virksomheder er saaledes ikke blevet beregnet paa grundlag af deres fortjeneste, men paa grundlag af deres omsaetning, saaledes som det foreskrives i traktatens artikel 65, stk. 5.

10 Ved anvendelsen af dette kriterium paa den enkelte virksomhed i medfoer af traktatens artikel 65, stk. 5, har Kommissionen i oevrigt i tilstraekkeligt omfang taget hensyn til hver enkelt virksomheds relative oekonomiske betydning paa Faellesskabets marked for staalbjaelker, som er det eneste, der er beroert af overtraedelserne. Sagsoegerens henvisning til selskabets ringe betydning paa markedet for raastaal er i denne sammenhaeng uden relevans. Det samme gaelder Van Miert's erklaering i Europa-Parlamentet.

[...]

11 Kommissionen har med foeje set bort fra den omstaendighed, at sagsoegeren ikke, efter hvad selskabet har oplyst om den tyske skattelovgivning, kan fratraekke boeden i sine skattepligtige indtaegter. En medlemsstats skattelovgivning kan ikke vaere et relevant kriterium ved fastsaettelsen af en boede for overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler.

12 Hvad endelig angaar industriens paastaaede tilpasningsvanskeligheder ved slutningen af kriseordningen har Retten allerede fastslaaet, at virksomhederne fra september 1985, hvis ikke foer, vidste, at de var overgaaet til en overgangsordning. Kommissionen har i oevrigt vedtaget diverse ledsageforanstaltninger i forbindelse med overgangsordningen, navnlig den i beslutning nr. 2448/88 hjemlede overvaagningsordning.

13 Argumenterne vedroerende den oekonomiske situation for sagsoegeren og staalindustrien maa foelgelig forkastes.

[...]

- Rettens udoevelse af sin fulde proevelsesret

14 Det bemaerkes, at Retten allerede har annulleret beslutningens artikel 1, for saa vidt som denne fastslaar, at sagsoegeren deltog i en aftale om fastsaettelse af priser paa det tyske marked (jf. praemis 410-413 ovenfor). Boeden, som Kommissionen har paalagt for denne overtraedelse, er blevet opgjort til 90 300 ECU.

15 Af de grunde, der er anfoert ovenfor i praemis 509 (4), skal perioden mellem den 1. juli og den 31. december 1988 i oevrigt ikke medregnes ved beregningen af boeden vedroerende fastsaettelse af priser paa det danske marked, hvilket for sagsoegerens vedkommende indebaerer en nedsaettelse af boeden med 17 200 ECU efter den af Kommissionen fulgte metode.

16 Endelig finder Retten af de ovenfor i praemis 687-693 (5) anfoerte grunde, at det samlede beloeb af den boede, der er paalagt for aftalerne og den samordnede praksis vedroerende fastsaettelse af priser, skal nedsaettes med 15%, fordi Kommissionen i et vist omfang har overvurderet de konkurrencebegraensende virkninger af de konstaterede overtraedelser. Under hensyn til de allerede naevnte nedsaettelser for saa vidt angaar aftalerne om priser paa det tyske og det danske marked udgoer denne nedsaettelse 811 410 ECU ifoelge den af Kommissionen anvendte beregningsmetode.

17 Saafremt Kommissionens metode anvendtes, maatte sagsoegerens boede saaledes nedsaettes med 918 910 ECU.

18 Naar Retten fastsaetter en boede som led i udoevelsen af sin fulde proevelsesret, er der i sagens natur ikke tale om en praecis matematisk operation. I oevrigt er Retten ikke bundet af Kommissionens beregninger, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstaendigheder.

19 Retten finder, at Kommissionens generelle fremgangsmaade ved fastsaettelse af boedernes niveau (praemis 629 ovenfor) (6) er velbegrundet under hensyn til sagens omstaendigheder. De overtraedelser, der bestaar i fastsaettelse af priserne og opdeling af markeder, og som udtrykkeligt er forbudt efter traktatens artikel 65, stk. 1, maa nemlig betragtes som saerlig alvorlige, eftersom de indebaerer et direkte indgreb i de vaesentlige konkurrenceparametre paa det paagaeldende marked. Endvidere har systemerne for udveksling af fortrolige oplysninger, som er lagt sagsoegeren til last, haft et lignende formaal som en opdeling af markederne paa grundlag af de traditionelle handelsstroemme. Alle de overtraedelser, der er taget i betragtning med henblik paa boeden, blev begaaet efter kriseordningens ophoer, efter at virksomhederne havde modtaget behoerige advarsler. Som det er fastslaaet af Retten, var det generelle formaal med de i sagen omhandlede aftaler og former for praksis netop at hindre eller forstyrre den tilbagevenden til den normale konkurrence, som var foelgen af den aabenbare kriseperiodes ophoer. Virksomhederne var endvidere bekendt med disse foranstaltningers ulovlige karakter og skjulte dem bevidst for Kommissionen.

20 Under hensyn til det anfoerte i det hele, samt henset til, at Raadets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedroerende indfoerelsen af euroen (EFT L 162, s. 1) finder anvendelse fra den 1. januar 1999, skal boedens beloeb fastsaettes til 8 600 000 EUR.

[...]

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Anden Udvidede Afdeling)

1) Artikel 1 i Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker annulleres, for saa vidt som sagsoegeren heri beskyldes for at have deltaget i en aftale om fastsaettelse af priser paa det tyske marked i en periode paa tre maaneder.

2) Den boede, der er paalagt sagsoegeren ved artikel 4 i beslutning 94/215/EKSF, fastsaettes til et beloeb paa 8 600 000 EURO.

3) I oevrigt frifindes Kommissionen.

4) Sagsoegeren baerer sine egne sagsomkostninger samt fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen baerer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1) - Praemisserne i naervaerende dom er i det vaesentlige identiske med eller ligner praemisserne i Rettens dom af 11.3.1999, Thyssen mod Kommissionen (sag T-141/94, Sml. II, s. 347), med undtagelse af navnlig praemis 74-91, 373-378, 566-574 og 614-625 i den naevnte dom, der ikke har noget modstykke i naervaerende dom. De overtraedelser af traktatens artikel 65, stk. 1, som sagsoegeren beskyldes for paa en raekke nationale markeder, er heller ikke de samme som de overtraedelser, der er gjort gaeldende over for sagsoegeren i sagen Thyssen mod Kommissionen. I naervaerende sag er den delvise annullation af beslutningens artikel 1 i det vaesentlige begrundet med, at der ikke foreligger bevis for sagsoegerens deltagelse i den overtraedelse, der omhandles i punkt 1 i domskonklusionen i naervaerende dom.

(2) - Denne dato angives i den franske og spanske version af beslutningen. Den tyske og engelske version angiver datoen 31.12.1988.

(3) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 310-316.

(4) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 451.

(5) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 640-646.

(6) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 577.