EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 91998E001219

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 1219/98 af José GARCÍA-MARGALLO Y MARFIL til Kommissionen. ECB

JO C 386, 11.12.1998, s. 96 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Europa-Parlamentets website

91998E1219

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL nr. 1219/98 af José GARCÍA-MARGALLO Y MARFIL til Kommissionen. ECB

EF-Tidende nr. C 386 af 11/12/1998 s. 0096


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1219/98

af José García-Margallo y Marfil (PPE) til Kommissionen

(29. april 1998)

Om: ECB

I henhold til EF-traktatens artikel 109 A, stk, 2, litra a), består ECB's direktion af formanden, næstformanden og fire andre medlemmer. Det fastsættes i litra b), at de alle udnævnes efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller regeringschefsniveau, på grundlag af en indstilling fra Rådet, efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for ECB.

Kan Kommissionen oplyse, hvorledes denne udnævnelse i praksis skal foregå, for at man kan udvælge egnede medlemmer og respektere en ligevægt i nationaliteterne?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Yves-Thibault de Silguy

(11. juni 1998)

Ifølge EF-traktaten skal medlemmerne af direktionen udnævnes blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen, efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller regeringschefsniveau.

Proceduren, der fører til udnævnelsen, starter med en indstilling fra Rådet. I sin indstilling tager Rådet hensyn til, at kandidaterne skal være personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold og i bankvæsen. Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) høres om Rådets indstilling. Når ECB oprettes, dvs. ved valg af den første direktion, overtager Rådet for Det Europæiske Monetære Institut (EMI) rollen for ECB (EF-traktatens artikel 109 A, stk. 2, artikel 50 i statutten for Det Europæiske Centralbanksystem (ESCB)). Både Europa-Parlamentet og Rådet for Det Europæiske Monetære Institut, henholdsvis ECB's styrelsesråd, afgiver deres udtalelse om, hvorvidt kandidaterne opfylder ovennævnte krav.

Kommissionen spiller ikke nogen formel rolle i denne procedure.

Det skal bemærkes, at stats- eller regeringscheferne på deres møde den 2. maj 1998 fastslog, at de - i overensstemmelse med et afbalanceret rotationsprincip - i deres fremtidige beslutninger i henhold til EF-traktatens artikel 109 A, stk. 2, vil tage behørigt hensyn til de indstillinger af borgere fra medlemsstater, som ikke har fået udpeget medlemmer i direktionen i overensstemmelse med artikel 50 i ESCB-statutten.

Op