Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – sag anlagt af en regional myndighed

(Art. 230, stk. 2 og 4, EF)

2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt

(Art. 230, stk. 4, EF; Rettens procesreglement, art. 113)

Sammendrag

1. En regional eller lokal myndigheds søgsmål kan ikke sidestilles med et søgsmål anlagt af en medlemsstat, da begrebet medlemsstat som omhandlet i artikel 230, stk. 2, EF kun omfatter regeringsmyndighederne i medlemsstaterne. Det kan ikke antages også at omfatte regionale regeringer eller andre regionale eller lokale myndigheder uden at gribe ind i den institutionelle ligevægt, der følger af traktaten. En regional eller lokal myndighed kan med hjemmel i artikel 230, stk. 4, EF, i det omfang den er en juridisk person i henhold til national ret, anlægge et søgsmål til prøvelse af beslutninger, der retter sig til den, samt beslutninger, som, skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører den umiddelbart og individuelt.

En regional myndighed, der er angivet som ansvarlig for gennemførelsen af et projekt for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, kan ikke anses for at være umiddelbart og individuelt berørt af Kommissionens beslutning rettet til den pågældende medlemsstat vedrørende finansiel støtte fra fonden, som afviser medlemsstatens anmodning om en forlængelse af fristen for indgivelse af anmodninger om endelig betaling vedrørende denne støtte, og foretager en endelig afslutning heraf.

(jf. præmis 21, 24 og 30)

2. Den formalitetsindsigelse, der kan udledes af det kriterium, som betinger realitetspåkendelse af sagsanlæg fra fysiske eller juridiske personer til prøvelse af en beslutning, som ikke er rettet til dem, af, at de er umiddelbart og individuelt berørt af beslutningen, jf. artikel 230, stk. 4, EF, er en ufravigelig procesforudsætning, som Fællesskabets retsinstanser til enhver tid – selv af egen drift – kan efterprøve. Retten kan således med hjemmel i artikel 113 i Rettens procesreglement afvise en sag med denne begrundelse, selv om der ikke er fremsat en formalitetsindsigelse ved særskilt dokument af en af sagens parter.

(jf. præmis 36)