61991A0055

++++

Tjenestemaend ° ansaettelse ° udvaelgelsesproeve ° udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever ° adgang til proeven afslaaet ° afgoerelse der indeholder et klagepunkt ° begrundelsespligt ° raekkevidde

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 25, stk. 2; bilag III, art. 5)

Pligten til at begrunde enhver afgoerelse om en bestemt person, der traeffes i henhold til vedtaegten, har til formaal dels at give afgoerelsens adressat oplysninger, som er tilstraekkelige til at fastslaa, om afgoerelsen er rigtig, dels at muliggoere den judicielle kontrol. Hvad angaar afslag paa adgang til udvaelgelsesproever skal udvaelgelseskomitéen praecist angive, hvilke af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte betingelser ansoegeren ikke ses at have opfyldt. Selv om udvaelgelseskomitéen ved en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere paa det foerste stadium kan begraense sig til at give en summarisk begrundelse for afslaget og blot kan tilsende ansoegerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvaelgelsen, er den dog forpligtet til senere at give individuelle oplysninger til de ansoegere, der udtrykkeligt anmoder herom. Dette krav om begrundelse er ikke opfyldt, naar udvaelgelseskomitéen i brevet til en afvist ansoeger ° efter en fornyet behandling af ansoegningen, der er foretaget paa den paagaeldendes anmodning ° ikke praeciserer, hvorfor ansoegerens uddannelse og erhvervserfaring er blevet anset for utilstraekkelig i forhold til de adgangskrav, som er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

Sagens baggrund

1 Sagsoegeren, Olivier Fascilla, indgav den 7. juni 1990 ansoegning om deltagelse i almindelig udvaelgelsesproeve PE/107/C, der skulle afholdes af Europa-Parlamentet (herefter benaevnt "Parlamentet") til oprettelse af en reserveliste med henblik paa ansaettelse af fransksprogede maskinskrivere, kategori C, loenklasse 4 og 5.

2 I meddelelsen om udvaelgelsesproeven, der blev offentliggjort i JO C 118 af 12. maj 1990, s. 28, hed det med hensyn til betingelserne for adgang til proeverne:

"III ° Udvaelgelsesproeve ° Beskaffenhed og adgangsbetingelser

...

A. Almindelige betingelser

...

B. Saerlige betingelser

1. Noedvendige eksamens- eller kvalifikationsbeviser og/eller erhvervserfaring:

a) Udvidet folkeskoleuddannelse med afsluttet 2. skoleperiode paa basisaar fra handelsskole, teknisk skole eller tilsvarende uddannelse, eller faglig erfaring, der har foert til samme niveau.

...

b) Mindst to aars erhvervserfaring i det i stillingsbeskrivelsen i afsnit I omhandlede arbejde. Denne erfaring skal vaere erhvervet efter opnaaelse af det i litra a) kraevede niveau.

Specifikke praktikperioder, efteruddannelse eller supplerende uddannelser, der er relevante for stillingsbeskrivelsen under afsnit I, og som behoerigt er dokumenteret ved kvalifikations- eller eksamensbeviser, vil blive godtaget som erhvervserfaring."

3 Ifoelge afsnit I i meddelelsen om udvaelgelsesproeven medfoerte stillingen udfoerelse af almindeligt kontorarbejde saasom maskinskrivning.

4 I afsnit V, der havde overskriften "Fornyet behandling af ansoegninger", hed det:

"Ansoegere har ret til at kraeve fornyet behandling af deres ansoegning, hvis de mener, at der er begaaet en fejl. I saa fald kan ansoegeren inden for en frist af tyve dage at regne fra datoen for afsendelsen af skrivelsen, hvori det meddeles, at ansoegningen ikke er blevet imoedekommet (poststemplet gaelder), sende en klage med angivelse af udvaelgelsesproevens nummer paa skrivelsen og paa konvolutten til Ansaettelseskontoret, Europa-Parlamentet, BAK 222, L-2929 Luxembourg.

Senest tredive dage efter, at ansoegeren har sendt sin skrivelse med anmodning om fornyet behandling af ansoegningen (poststemplet gaelder), foretager udvaelgelseskomitéen en fornyet behandling af sagen under hensyntagen til ansoegerens bemaerkninger."

5 Sagsoegeren er indehaver af eksamensbevis for afsluttet 2. skoleperiode paa basisaar, hvilket i Belgien svarer til folkeskolens udvidede afgangsproever, bevis for en afsluttet uddannelse paa HF-niveau, bevis for egnethed til optagelse paa kandidatstudier og et bevis for en toaarig sekretariatsuddannelse. Han har udfoert sekretaerfunktioner i et privat belgisk selskab.

6 Ved standardskrivelse af 4. marts 1991 meddelte udvaelgelseskomitéens formand sagsoegeren, at han ikke havde faaet adgang til at deltage i proeverne. Begrundelsen var foelgende (jf. punkt 7 i skrivelsen af 4.3.1991).

7 Ved skrivelse af 14. marts 1991 klagede sagsoegeren over denne afgoerelse. Han anmodede om fornyet behandling af sin ansoegning, idet han gjorde gaeldende, at han er indehaver af et bevis for bestaaet eksamen som direktionssekretaer, hvilket bevis han har opnaaet efter afsluttet HF-uddannelse.

8 Ved skrivelse af 5. april 1991 anerkendte udvaelgelseskomitéens formand modtagelsen af sagsoegerens klage af 14. marts 1991, idet han meddelte ham foelgende: "Paa sit moede den 3. april 1991 har udvaelgelseskomitéen paa ny gennemgaaet Deres sag og taget Deres bemaerkninger i betragtning. Jeg beklager at maatte meddele Dem, at ingen af de foreliggende oplysninger har kunnet foranledige komitéen til at aendre sin foerste afgoerelse, idet Deres erhvervserfaring ikke var fuldstaendig godtgjort inden for fristen for indgivelsen af ansoegninger."

9 Ved skrivelse af 10. april 1991 underrettede sagsoegeren udvaelgelseskomitéen om, at han i maj 1990 havde faaet adgang til udvaelgelsesproeve KOM/677/C afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "Kommissionen"), hvortil adgangsbetingelserne var de samme som adgangsbetingelserne til Parlamentets udvaelgelsesproeve PE/107/C. Han anmodede om fornyet behandling af sin ansoegning og, i tilfaelde af nyt afslag, om en "rationel forklaring paa dette afslag".

10 Ved skrivelse af 22. maj 1991 meddelte udvaelgelseskomitéens formand sagsoegeren, at "hver enkelt ansoegning er blevet noeje gennemgaaet paa grundlag af bestemmelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven". Han "erindrede" ligeledes sagsoegeren om, at hans brev ikke kunne betragtes som en klage.

Retsforhandlinger

11 Paa baggrund af disse omstaendigheder har sagsoegeren anlagt naervaerende sag ved staevning indleveret til Justitskontoret for Retten i Foerste Instans den 4. juli 1991.

12 Efter indlevering af svarskriftet har sagsoegeren frafaldet replik. Tilsvarende har sagsoegte frafaldet duplik.

13 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Ved skrivelse fra justitssekretaeren af 20. januar 1992 har Retten imidlertid opfordret sagsoegte til at besvare en raekke spoergsmaal om, hvorledes de supplerende uddannelser er taget i betragtning som erhvervserfaring. Sagsoegeren er blevet opfordret til at fremlaegge bevis for varigheden af sin ansaettelse i det selskab, hvori han havde vaeret beskaeftiget.

14 Den mundtlige forhandling fandt sted den 17. marts 1992. Parternes repraesentanter afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaalene fra Retten.

15 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Udvaelgelseskomitéens afgoerelse af 5. april 1991 om ikke at give Olivier Fascilla adgang til den almindelige udvaelgelsesproeve PE/107/C annulleres.

° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger i medfoer af gaeldende regler.

Realiteten

Anbringendet om tilsidesaettelse af begrundelsespligten

17 Til stoette for soegsmaalet har sagsoegeren paaberaabt sig tilsidesaettelse af artikel 25, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten"), hvori det hedder: "Enhver afgoerelse, der traeffes i henhold til denne vedtaegt om en bestemt person, skal straks meddeles den paagaeldende tjenestemand skriftligt. Enhver afgoerelse, der indebaerer et klagepunkt, skal begrundes."

18 Paa grundlag af Domstolens og Rettens praksis vedroerende begrundelsespligten (jf. Domstolens dom af 26.11.1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, generaladvokat Rozès' forslag til afgoerelse i forbindelse med Domstolens dom af 9.2.1984, forenede sager 316/82 og 40/83, Kohler mod Revisionsretten, Sml. s. 667, samt Rettens dom af 20.3.1991, sag T-1/90, Perez-Minguez Casariego mod Kommissionen, Sml. II, s. 143, praemis 73) finder sagsoegeren, at der i den foreliggende sag er grund til at undersoege dels, om begrundelsen for den anfaegtede afgoerelse giver ham tilstraekkelige oplysninger til at fastslaa, om afgoerelsen er korrekt eller behaeftet med mangler, hvorefter dens lovlighed kan anfaegtes, og dels, om begrundelsen for afgoerelsen goer det muligt for Retten at udoeve sin kontrol med dens lovlighed.

19 For det foerste anfoerer sagsoegeren, at begrundelsen for afgoerelsen af 5. april 1991 ikke giver nogen forklaring paa, hvorfor han efter sammenlaegning af sin uddannelse og erhvervserfaring skulle ligge under adgangsgraensen, og at begrundelsen som foelge heraf ikke indeholder nogen oplysning, der goer det muligt for ham at bedoemme, om den er korrekt, og for Retten at udoeve kontrol med dens lovlighed.

20 Sagsoegeren goer gaeldende, at han sammen med sin ansoegning til udvaelgelseskomitéen havde fremsendt kopier af samtlige sine eksamensbeviser samt en bekraeftelse paa beskaeftigelse, der var udstedt af det selskab, hvori han havde vaeret ansat. Det fremgaar af disse bilag, dels at sagsoegeren vedroerende kravene om undervisning kunne fremlaegge eksamensbevis for afsluttet uddannelse paa HF-niveau, og dels at udvaelgelseskomitéen hvad angaar hans erhvervserfaring burde have taget den toaarige supplerende sekretaeruddannelse, som sagsoegeren har gennemfoert, i betragtning.

21 For det andet paaberaaber sagsoegeren sig, at han fik adgang til den almindelige udvaelgelsesproeve KOM/C/677, som blev afholdt af Kommissionen, og hvortil adgangsbetingelserne var de samme som til udvaelgelsesproeve PE/107/C. Efter sagsoegerens opfattelse er der fast praksis (jf. Domstolens dom af 5.4.1979, sag 112/78, Kobor mod Kommissionen, Sml. s. 1573, og af 21.3.1985, sag 108/84, De Santis mod Revisionsretten, Sml. s. 947), for, at udvaelgelseskomitéen ved en udvaelgelsesproeve er forpligtet til klart at begrunde sin vurdering af en ansoegers eksamensbeviser, naar afgoerelsen er mindre fordelagtig end den, som er blevet ansoegeren til del ved en tidligere udvaelgelsesproeve med samme adgangsbetingelser.

22 Sagsoegeren erkender, at Domstolen i en dom af 12. juli 1989, sag 225/87, Belardinelli mod Domstolen, Sml. s. 2353, begraensede raekkevidden af denne pligt ved at fastslaa, at "... den dog kun gaelder, saafremt den paagaeldende har henledt udvaelgelseskomitéens opmaerksomhed paa dette punkt". Men i den foreliggende sag henledte sagsoegeren udvaelgelseskomitéens opmaerksomhed paa den mere fordelagtige afgoerelse, der var truffet af udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve KOM/C/677, saaledes at udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve PE/107/C var forpligtet til noejagtigt at angive, hvorfor den havde fundet, at sagsoegerens uddannelse og erhvervserfaring sammenlagt laa under adgangsgraensen.

23 Endelig goer sagsoegeren gaeldende, at den anfaegtede afgoerelse ikke er begrundet eller er mangelfuldt begrundet, at den er behaeftet med en aabenbar skoensfejl, og at den er truffet under tilsidesaettelse af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte betingelser.

24 Sagsoegte har indledningsvis henvist til Domstolens praksis i forbindelse med formaalet med og raekkevidden af den begrundelsespligt, som paahviler en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve (jf. dom af 8.3.1988, forenede sager 64/86, 71/86, 72/86, 73/86 og 78/86, Sergio mod Kommissionen, Sml. s. 1399, praemis 48, af 9.6.1983, sag 225/82, Verzyck mod Kommissionen, Sml. s. 1991, samt ovennaevnte dom af 26.11.1981 i sagen Michel mod Parlamentet).

25 Sagsoegte tilfoejer, at Domstolen i en raekke domme har antaget, at en udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere kan gaa til vaerks i to stadier med hensyn til opfyldelsen af sin begrundelsespligt (jf. dom af 12.7.1989, sag 225/87, Belardinelli mod Domstolen, Sml. s. 2353, af 28.2.1989, forenede sager 100/87, 146/87 og 153/87, Basch m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 447, af 16.12.1987, sag 206/85, Beiten mod Kommissionen, Sml. s. 5301, samt ligeledes ovennaevnte domme i sagerne Michel mod Parlamentet, Verzyck mod Kommissionen og Sergio mod Kommissionen).

26 I oevrigt har udvaelgelseskomitéens formand i sit svar af 5. april 1991 paa den af sagsoegeren indbragte klage af 14. marts 1991 givet individuelle oplysninger ved at anfoere: "Deres erhvervserfaring var ikke fuldstaendig godtgjort ved ansoegningsfristens udloeb". Ved at sammenholde sidstnaevnte svar med svaret i skrivelsen af 4. marts 1991 ses det klart, at ansoegeren efter udvaelgelseskomitéens opfattelse ikke opfyldte kravet om to aars erhvervserfaring. Sagsoegeren har selv ved i sin skrivelse af 10. april 1991 at tilkendegive, at de to aars hoejere undervisning var blevet taget i betragtning som erhvervserfaring i den af Kommissionen gennemfoerte udvaelgelsesproeve, vist, at han var fuldt ud klar over, at naegtelsen af adgang skyldtes, at dette eksamensbevis ikke blev anerkendt som tilstraekkeligt bevis for hans erhvervserfaring.

27 Sagsoegte redegoer endelig for, hvorledes udvaelgelseskomitéen tog den supplerende uddannelse, der er omhandlet i afsnit I, pkt. B.1.b), andet afsnit, i meddelelsen om udvaelgelsesproeven ° altsaa samtlige praktikperioder, der var gennemfoert inden for rammerne af denne uddannelse ° i betragtning, saafremt de var behoerigt attesteret ved bekraeftelser fra de virksomheder, hvori praktikperioderne var gennemfoert, eller saafremt de var indfoert i eksamensbeviset, f.eks. som i ansoegerens tilfaelde. Udvaelgelseskomitéen medtog desuden under erhvervserfaring samtlige praktikperioder, der har vaeret gennemfoert inden for efteruddannelsesperioder eller som led i supplerende uddannelse.

28 I besvarelse af de af Retten foer den mundtlige forhandling stillede spoergsmaal har Parlamentet lagt vaegt paa, at den kraevede erhvervserfaring skulle bestaa i praktiske erfaringer "i marken". Den supplerende uddannelse, som ikke bevisligt omfattede egentlige praktikperioder, skulle saaledes ikke betragtes som saadanne praktiske erfaringer. I det foreliggende tilfaelde har den omstaendighed, at de af Fascilla fulgte kurser, som han kunne afslutte med eksamensbevis som sekretaer, og som havde strakt sig over en undervisningsperiode paa to aar, hvori maskinskrivning kun indgik som et enkelt kursus blandt mange andre, bevirket, at Parlamentet alene lagde en skoensmaessigt fastsat periode paa tre maaneder til grund i denne forbindelse. Sammenlagt med de ti maaneders praksis i et privat selskab gav de naevnte tre maaneder sagsoegeren tretten maaneders erhvervserfaring. Parlamentet tilfoejer, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven ikke forpligtede udvaelgelseskomitéen til at tage de samlede "supplerende uddannelser" i betragtning som saadanne, da det i andet afsnit i pkt. B.1.b) alene hedder, at disse uddannelser ville blive "taget i betragtning".

29 Som foelge heraf afviste udvaelgelseskomitéen med rette sagsoegerens ansoegning, idet den afslog at medregne den samlede varighed af det mere kraevende sekretaerkursus, han har gennemgaaet, som supplerende uddannelse i forbindelse med de funktioner, der er beskrevet i afsnit I, nemlig: Udfoerelse af almindeligt kontorarbejde, herunder bl.a. maskinskrivningsarbejde.

30 Hvad angaar argumentet om lighed mellem betingelserne for adgang til at deltage hhv. i udvaelgelsesproeve PE/107/C og KOM/C/677 haevder sagsoegte, at denne lighed, som ikke bestrides, ikke i sig selv indebaerer, at udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve PE/107/C burde vaere kommet til samme konklusion som udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve KOM/C/677, idet der er tillagt hver enkelt udvaelgelseskomité ret til selv at skoenne.

31 Ej heller bestrider sagsoegte, at udvaelgelseskomitéen i en saadan situation har pligt til at give en saerlig begrundelse for sin afgoerelse, men haevder, at der ikke i det foreliggende tilfaelde var tale om nogen saadan pligt, idet oplysningen om, at sagsoegeren havde faaet adgang til Kommissionens proeve, foerst kom til udvaelgelseskomitéens kendskab ved skrivelsen af 10. april 1990, dvs. efter komitéens fornyede behandling af sagsoegerens ansoegning.

32 Retten skal henvise til, at pligten til at begrunde enhver afgoerelse om en bestemt person, der traeffes i henhold til vedtaegten, efter fast retspraksis har til formaal dels at give afgoerelsens adressat oplysninger, som er tilstraekkelige til at fastslaa, om afgoerelsen er rigtig, dels at muliggoere den judicielle kontrol med hensyn til afgoerelsens lovlighed (jf. Rettens dom af 13.12.1990, sag T-115/89, González Holguera mod Parlamentet, Sml. II, s. 831, praemis 42-45). Hvad naermere angaar afslag paa adgang til udvaelgelsesproever har Domstolen fastslaaet, at udvaelgelseskomitéen i dette tilfaelde praecist skal angive, hvilke af de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte betingelser ansoegeren ikke ses at have opfyldt (jf. f.eks. dom af 30.11.1978, forenede sager 4/78, 19/78 og 28/78, Salerno mod Kommissionen, Sml. s. 2403, og af 21.3.1985, sag 108/84, De Santis mod Revisionsretten, Sml. s. 947).

33 Det skal ligeledes bemaerkes, at udvaelgelseskomitéen for en udvaelgelsesproeve med en stort antal ansoegere paa det foerste stadium kan begraense sig til at give en summarisk begrundelse for afslaget og blot tilsende ansoegerne en meddelelse om kriterierne for og resultatet af udvaelgelsen (jf. ovennaevnte dom af 12.7.1989, Belardinelli mod Domstolen).

34 I betragtning af, at der i det foreliggende tilfaelde er tale om en udvaelgelsesproeve med et stort antal ansoegere, finder Retten, at afgoerelsen af 4. marts 1991, hvori der omtaltes "manglende erhvervserfaring paa mindst to aar (afsnit III.B.1 i meddelelsen om udvaelgelsesproeven)", for sagsoegerens vedkommende opfylder den i vedtaegtens artikel 25 foreskrevne begrundelsespligt.

35 Ifoelge samme retspraksis er udvaelgelseskomitéen dog ikke desto mindre forpligtet til senere at give individuelle oplysninger til de ansoegere, der udtrykkeligt anmoder herom. I det foreliggende tilfaelde konstaterer Retten, at begrundelsen for afgoerelsen af 5. april 1991, som blev truffet efter anmodningen om fornyet behandling ("Sammenlagt ligger Deres uddannelse og erhvervserfaring under adgangsgraensen"), og som paastaas annulleret under denne sag, ligeledes er meget summarisk.

36 Sagsoegeren kunne vel af ordlyden af skrivelsen af 5. april 1991 sammenholdt med indholdet af skrivelsen af 4. marts 1991 have udledt den oplysning, at baade hans uddannelse og hans erhvervserfaring var blevet taget i betragtning ved vurderingen af de to aars erhvervserfaring, som kraevedes i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, men at komitéen af en grund, der ikke i oevrigt er forklaret, havde fundet, at toaarsgraensen ikke var naaet. Ej heller har sagsoegeren kunnet andet end ane, at hans eksamensbevis som direktionssekretaer, der var opnaaet efter to aars mere kraevende uddannelse, og som han havde paaberaabt sig i sin skrivelse af 14. marts 1991, ikke eller kun delvis var blevet taget i betragtning. At sagsoegeren i sin skrivelse af 10. april 1991 omtalte sin toaarige, mere kraevende uddannelse, der var blevet taget i betragtning som erhvervserfaring af udvaelgelseskomitéen for den af Kommissionen afholdte udvaelgelsesproeve, betyder derfor ikke, at han var sikker paa, at det var hans eksamensbevis for gennemfoerelse af den mere kraevende uddannelse, der ikke var blevet taget i betragtning ved proevelsen af hans ansoegning om deltagelse i Parlamentets proeve.

37 Den utilstraekkelige karakter af den begrundelse, der blev givet sagsoegeren, bekraeftes af de redegoerelser, som Parlamentet har givet baade i svarskriftet og i forbindelse med forhandlingen for Retten den 17. marts 1992 for saa vidt angaar den fremgangsmaade, der blev fulgt ved beregningen af sagsoegerens supplerende uddannelse. I afgoerelsen af 5. april 1991 oplyses det nemlig hverken, om udvaelgelseskomitéen betingede medregningen af supplerende uddannelser af, at ansoegerne godtgjorde gennemfoerelse af praktikperioder, eller hvorledes udvaelgelseskomitéen medregnede de supplerende uddannelser for til sidst at naa til en skoensmaessigt fastsat periode paa tre maaneders erhvervserfaring. Retten finder ikke, at sagsoegeren selv ved at sammenligne sine bilag med de oplysninger, som blev givet af formanden for udvaelgelseskomitéen, med rimelighed kunne slutte sig til de grunde, som havde foert til, at komitéen havde anset disse bevisligheder for utilstraekkelige. Det var saaledes ikke muligt for ham at bedoemme, om afslaget paa hans ansoegning var korrekt.

38 Det foelger af disse betragtninger, at det afslag, sagsoegeren modtog paa deltagelse i den i sagen omhandlede udvaelgelsesproeve, er behaeftet med en begrundelsesmangel. Som foelge heraf boer sagsoegerens paastand tages til foelge.

39 Det foelger af det foregaaende, og uden at der er grund til at tage stilling til de oevrige af sagsoegeren paaberaabte argumenter, at den anfaegtede afgoerelse af 5. april 1991 vil vaere at annullere.

40 Med hensyn til Parlamentets naegtelse af at tage sagsoegerens eksamensbevis for supplerende sekretariatsuddannelse i betragtning med den begrundelse, at denne uddannelse ikke omfattede praktikperioder, finder Retten herudover, at Parlamentet uberettiget har sammenkaedet de to saetningsled i afsnit III.B.1.b), andet afsnit, i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, nemlig dels "specifikke praktikperioder eller efteruddannelse" og dels "supplerende uddannelser". Det er nemlig aabenbart, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven, hvis indhold udvaelgelseskomitéen skulle overholde noeje, ikke kraever "praktikperioder" i forbindelse med de supplerende uddannelser. Det maa saaledes anses for uberettiget, at disse kun tages i betragtning med en periode paa tre maaneder. Som foelge heraf burde Parlamentets afgoerelse ligeledes have vaeret annulleret paa grund af et aabenbart fejlskoen og tilsidesaettelse af betingelserne ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

Sagens omkostninger

41 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Parlamentet har tabt sagen, boer det foruden at baere sine egne omkostninger tillige betale sagsoegerens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1) Udvaelgelseskomitéens afgoerelse af 5. april 1991 om ikke at give Olivier Fascilla adgang til den almindelige udvaelgelsesproeve PE/107/C annulleres.

2) Parlamentet betaler samtlige sagens omkostninger.