51995AC0183

Udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets beslutning om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Alperne (Alpe-konventionen) () (95/C 110/01)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 28. september 1994 under henvisning til EF-traktatens artikel 228, stk. 2 og 3, og artikel 130 S at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Miljø-, Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, der udpegede til Guiseppe Pricolo til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 31. januar 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 323. plenarforsamling af 22. og 23. februar 1995, mødet den 22. februar 1995, med et flertal af stemmer for og 3 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Konventionen om beskyttelse af Alperne (den såkaldte Alpe-konvention) er en international aftale, der blev indgået i november 1991 af syv alpelande (Tyskland, Østrig, Frankrig, Italien, Liechtenstein, Schweiz og Slovenien) samt Den Europæiske Union.

1.2. Konventionen indskrænker sig til at fastlægge nogle generelle principper, som fremover skal være retningsgivende for den konkrete gennemførelse i de berørte lande af politikken for beskyttelse af økosystemet i Alperne.

Dette dokument har altså karakter af en generel plan, som senere i detaljer skal udfyldes af protokoller vedrørende forskellige områder såsom naturbeskyttelse og bevarelse af landskabet, landbrug i bjergegne, turisme, transport etc.

1.3. På indeværende tidspunkt er konventionen endnu ikke blevet ratificeret af alle kontraherende parter, heller ikke af Den Europæiske Union.

1.4. Med det foreliggende forslag opfordrer Kommissionen Rådet til hurtigt at ratificere konventionen gennem anerkendelsesprocedurerne i henhold til artikel 228, stk. 2 og 3, i forbindelse med artikel 130 S i Maastricht-traktaten.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Der kan ikke rejses nogen indvendinger mod Kommissionens forslag, hverken for så vidt angår retsgrundlaget eller indholdet, som faktisk er begrænset til godkendelsen af konventionen fra november 1991.

2.2. ØSU kan kun opfordre de medlemsstater, der har undertegnet konventionen, samt Den Europæiske Union til ufortøvet at ratificere denne, således at den hurtigt kan træde i kraft.

2.3. ØSU kan dog ikke komme nærmere ind på konventionens indhold, da teksten er blevet bindende med aftaleparternes undertegnelse, også selv om konventionen først træder i kraft, når mindst tre af disse parter har ratificeret den.

2.4. ØSU kan kun fremkomme med nogle anbefalinger vedrørende enkelte konkrete problemer i håbet om, at dets forslag bliver taget i betragtning ved udarbejdelsen af gennemførelsesprotokollerne.

3. Særlige bemærkninger

3.1. ØSU henleder Kommissionens og Rådets opmærksomhed på, at den helhedspolitik til bevarelse og beskyttelse af Alperne, som omtales i konventionens artikel 2, bør udformes under hensyntagen til bestemmelserne i Fællesskabets forskellige sektorpolitikker.

3.2. Der kan naturligvis kun blive tale om undtagelser fra ovennævnte princip, hvis det er absolut nødvendigt af hensyn til en økonomisk og social styrkelse af alperegionerne til imødegåelse af affolkning og ørkendannelse.

3.3. Hvad angår de bjergegne, der er udprægede landbrugsområder, må alle de hindringer, som begrænser videreførelsen af landbrugsdriften i disse ugunstigt stillede områder, som for eksempel begrænsningerne af mælkeproduktionen, ophæves; desuden bør indsatsen for at bevare det traditionelle landbrug i alperegionerne forstærkes.

3.4. ØSU er overbevist om, at et landbrug, der drives korrekt efter agronomiske, skovbrugs- og husdyravlsmæssige principper, er en uomgængelig forudsætning for genoprettelsen og beskyttelsen af den økologiske balance i disse egne.

3.5. Naturbeskyttelse og bevarelse af landskabet samt skovrejsning i bjergene fremmer utvivlsomt bevarelsen af økosystemerne.

3.5.1. ØSU er i øvrigt klar over, at der kan opstå konflikt mellem målet om naturbeskyttelse og bevarelse af landskabet på den ene side og målet om øget økonomisk aktivitet, som for eksempel turismen, på den anden side.

3.5.2. På sådanne målkonflikter findes der specielt fra nyere tid eksempler på en praktisk løsning, som der bør tages hensyn til, når konventionen og gennemførelsesprotokollerne omsættes i praksis.

3.6. Et lignende problem rejser sig på transportområdet - især med hensyn til trafikken i og gennem Alperne - samt på energiområdet, når det gælder udnyttelsen af vand- og vindkraft.

3.7. ØSU er af den opfattelse, at disse problemer bør tages op og løses i forbindelse med udarbejdelsen af protokollerne til gennemførelse af konventionen under hensyntagen til, at miljøet er et dynamisk samspil mellem mennesket og naturen. Derfor kan der ikke pålægges forpligtelser, som tilsidesætter bjergbefolkningens behov.

3.8. ØSU ønsker endelig at blive hørt vedrørende gennemførelsesprotokollerne.

Bruxelles, den 22. februar 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 278 af 5. 10. 1994, s. 8.