Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 31997D0216
97/216/EC: Commission Decision of 26 March 1997 concerning protection measures relating to classical swine fever in the Netherlands and repealing Decision 97/122/EC (Text with EEA relevance)
97/216/EF: Kommissionens Beslutning af 26. marts 1997 om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Nederlandene og om ophævelse af beslutning 97/122/EF (EØS-relevant tekst)
97/216/EF: Kommissionens Beslutning af 26. marts 1997 om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Nederlandene og om ophævelse af beslutning 97/122/EF (EØS-relevant tekst)
SL L 87, 2.4.1997, s. 24–25
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 26/06/1998; stavljeno izvan snage 398D0412
97/216/EF: Kommissionens Beslutning af 26. marts 1997 om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Nederlandene og om ophævelse af beslutning 97/122/EF (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 087 af 02/04/1997 s. 0024 - 0025
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. marts 1997 om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Nederlandene og om ophævelse af beslutning 97/122/EF (EØS-relevant tekst) (97/216/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (2), særlig artikel 10, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: Der er forekommet en række udbrud af klassisk svinepest i Nederlandene i et område med høj svinebelægningsgrad; Nederlandene har truffet foranstaltninger inden for rammerne af Rådets direktiv 80/217/EØF af 22. januar 1980 om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest (3), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse; på grund af det øgede antal udbrud blev det den 14. februar 1997 fundet nødvendigt at vedtage Kommissionens beslutning 97/122/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i Nederlandene (4); da der nu er udbrudt klassisk svinepest på to ornestationer, bør der træffes supplerende foranstaltninger for at mindske risikoen for, at sygdommen breder sig til andre medlemsstater; flytning af levende svin og ornesæd fra Nederlandene til andre medlemsstater bør forbydes; for ornesæd og soembryoner i henhold til bilag IV til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (5), senest ændret ved Kommissionens beslutning 95/166/EF (6), gælder samme restriktioner som for levende svin, og de må således ikke flyttes fra Nederlandene til andre medlemsstater; denne beslutning bør tages op til fornyet overvejelse inden den 15. april 1997; af klarhedshensyn bør de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført ved beslutning 97/122/EF, ophæves; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Nederlandene må ikke sende følgende til andre medlemsstater: a) levende svin b) ornesæd. Artikel 2 1. Med otte dages mellemrum forelægger Nederlandene data for situationen med hensyn til klassisk svinepest i det format, der er vist i bilaget. 2. Denne beslutning tages op til fornyet overvejelse inden den 15. april 1997. Artikel 3 Beslutning 97/122/EF ophæves. Artikel 4 Medlemsstaterne ændrer deres handelsforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29. (2) EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49. (3) EFT nr. L 47 af 21. 2. 1980, s. 11. (4) EFT nr. L 45 af 15. 2. 1997, s. 48. (5) EFT nr. L 268 af 14. 9. 1992, s. 54. (6) EFT nr. L 117 af 24. 5. 1995, s. 23. BILAG >START GRAFIK> Rapport om klassisk svinepest Kringen: Rapporteringsperiode: Kring (1) Svin (2) Udbrud Mistænkt besætning (5) Serologi (6) I alt (3) Senest (4) Positiv Negativ (1) Kring: navn og kode i systemet for anmeldelse af dyresygdomme. (2) Svin: samlet svinepopulation i den pågældende Kring. (3) I alt: det samlede antal udbrud, der er registreret siden 1. januar 1997. (4) Senest: dato for det senest registrerede udbrud i 1997. (5) Mistænkt besætning: antal mistænkte besætninger efter artikel 4 i direktiv 80/217/EØF i rapporteringsperioden. (6) Serologi: antal positive og negative prøver, der er undersøgt i rapporteringsperioden. >SLUT GRAFIK>