Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 62000CJ0024
Sommaire de l'arrêt
Sommaire de l'arrêt
1. Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – national lovgivning, der betinger tilsætning af næringsstoffer til levnedsmidler af en tilladelse – ikke tilladt i mangel af en forenklet procedure
(EF-traktaten, art. 30 (efter ændring nu art. 28 EF))
2. Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – national lovgivning, der hindrer markedsføringen af levnedsmidler, der er beriget med næringsstoffer – ulovlig – begrundelse – beskyttelse af den offentlige sundhed – foreligger ikke, da der ikke er godtgjort en reel risiko
(EF-traktaten, art. 30 og 36 (efter ændring nu art. 28 EF og 30 EF))
1. En medlemsstat, der ikke fastsætter en forenklet procedure for at få optaget næringsstoffer, der er tilsat almindelige levnedsmidler og levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, der er lovligt fremstillet og/eller markedsført i andre medlemsstater, på den nationale liste over tilladte næringsstoffer, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF).
Denne procedure skal være let tilgængelig og kunne afsluttes inden for en rimelig frist, og såfremt resultatet af proceduren bliver et afslag, skal dette kunne indbringes for domstolene.
(jf. præmis 26 og 76 samt domskonkl.)
2. En medlemsstat, der hindrer markedsføringen på sit område af visse levnedsmidler, såsom kosttilskud og diætprodukter, der indeholder stofferne L-tartrat og L-carnitin, og konfekture- og drikkevarer, som er tilsat visse næringsstoffer, uden at godtgøre, at markedsføringen af disse levnedsmidler indebærer en reel risiko for folkesundheden, tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF).
Selv om fællesskabsretten i princippet ikke er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning forbyder opbevaring med henblik på salg eller markedsføring af levnedsmidler bestemt til mennesker uden forudgående tilladelse, når de er tilført andre næringsstoffer end dem, som det er lovligt at tilsætte efter lovgivningen – eftersom det tilkommer medlemsstaterne at afgøre, hvor langt de vil strække beskyttelsen af menneskers sundhed og liv, når der ikke er sket harmonisering, og i det omfang, der på den videnskabelige forsknings nuværende udviklingstrin består en vis usikkerhed – skal denne skønsbeføjelse nemlig imidlertid udøves under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Det påhviler desuden de nationale myndigheder i hvert enkelt tilfælde, og under hensyntagen til nationale kostvaner og internationale forskningsresultater, at godtgøre, at deres bestemmelser er nødvendige for effektivt at beskytte de interesser, der er nævnt i traktatens artikel 36 (efter ændring nu artikel 30 EF), og navnlig, at markedsføringen af de pågældende produkter frembyder en reel risiko for folkesundheden.
(jf. præmis 49, 51-53 og 76 samt domskonkl.)