61991B0022

++++

Retspleje ° fortolkning af dom ° betingelser for at antage en begaering herom til realitetsbehandling

(Rettens procesreglement, art. 129)

En begaering om fortolkning af en dom skal for at kunne antages til realitetsbehandling vedroere konklusionen i den dom, der begaeres fortolket, og de vaesentligste praemisser, der ligger til grund for den, og tage sigte paa at fjerne en uklarhed eller tvetydighed, som eventuelt beroerer dommens betydning og raekkevidde, i den udstraekning den skulle afgoere det bestemte tilfaelde, som var forelagt.

En saadan begaering kan derfor ikke antages til realitetsbehandling, saafremt den vedroerer spoergsmaal, der ikke er afgjort i den dom, der begaeres fortolket, eller saafremt der soeges indhentet en udtalelse fra den paagaeldende retsinstans vedroerende dommens anvendelse, opfyldelse eller virkning.

1 Ved staevning registreret paa Rettens Justitskontor den 2. juni 1993 har Inès Raiola-Denti og otte andre tjenestemaend ved Raadet for De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "Raadet"), som er sagsoegere i sag T-22/91, i medfoer af procesreglementets artikel 129 fremsat begaering om fortolkning af den dom, som Retten (Femte Afdeling) har afsagt den 11. februar 1993 i naevnte sag (Sml. II, s. 69).

2 Retten har i denne dom givet sagsoegerne medhold i deres paastand om annullation af "de afgoerelser, der er truffet af udvaelgelseskomitéen efter afgoerelserne om adgang til udvaelgelsesproeven" og har annulleret "de dispositioner, der blev truffet efter afgoerelserne om at give ansoegerne adgang til proeverne i den interne udvaelgelsesproeve B/228, der blev afholdt af Raadet, og som blev offentliggjort i Meddelelse til Personalet nr. 100/90 af 26. oktober 1990".

3 Sagsoegerne tilsigter med deres begaering om fortolkning at opnaa, at Retten angiver, "hvilke dispositioner, der blev truffet efter afgoerelserne om at give ansoegerne adgang til proeverne, og som er blevet annulleret". Sagsoegerne begrunder deres begaering med, at en fortolkende dom (procesreglementets artikel 129, stk. 3, andet afsnit) afsagt af Retten kan goere det muligt for dem "at undersoege, om de foranstaltninger, som Raadet har truffet til opfyldelse af dommen af 11. februar 1993 i sag T-22/91, er i overensstemmelse med EOEF-traktatens artikel 176 ...".

4 Raadet har i sine indlaeg, der blev registreret paa Rettens Justitskontor den 30. juni 1993, gjort gaeldende, at begaeringen om fortolkning ikke kan antages til realitetsbehandling, og har derfor nedlagt paastand om, at begaeringen afvises, og at sagsoegerne tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

5 Ifoelge Raadet, som har paaberaabt sig Domstolens praksis paa dette omraade, kan en begaering om fortolkning af en dom for det foerste kun antages til realitetsbehandling, saafremt der foreligger vanskeligheder med hensyn til betydningen og raekkevidden af den dom, der skal fortolkes, dvs. saafremt det er noedvendigt at fjerne en eventuel uklarhed eller tvetydighed. I den foreliggende sag er det klart, at Rettens annullationsdom i sag T-22/91 vedroerer samtlige de dispositioner, som udvaelgelseskomitéen har foretaget efter at have opstillet listen over ansoegere, der gives adgang til proeverne i forbindelse med udvaelgelsesproeven. Raadet har for det andet gjort gaeldende, at en begaering om fortolkning skal have til formaal at opnaa en fortolkning af den paagaeldende dom og ikke en udtalelse fra Domstolen eller Retten om dommens anvendelse, opfyldelse eller virkning. For saa vidt som sagsoegerne har anfoert, at deres begaering om fortolkning skal goere det muligt for dem at undersoege, om de foranstaltninger, Raadet har truffet til opfyldelse af dommen, er i overensstemmelse med kravene i EOEF-traktatens artikel 176, kan begaeringen ikke antages til realitetsbehandling, navnlig ikke da Raadet endnu ikke har truffet nogen foranstaltninger til opfyldelse af dommen.

6 Det bemaerkes, at ifoelge Domstolens praksis skal en begaering om fortolkning for at kunne antages til realitetsbehandling vedroere domskonklusionen og de vaesentligste praemisser, der ligger til grund for den, og tage sigte paa at fjerne en uklarhed eller tvetydighed, som eventuelt beroerer dommens betydning og raekkevidde, i den udstraekning den skulle afgoere det bestemte tilfaelde, som var forelagt. Ifoelge samme retspraksis kan en begaering om fortolkning af en dom saaledes ikke antages til realitetsbehandling, saafremt den vedroerer spoergsmaal, der ikke er afgjort i dommen, eller saafremt der soeges indhentet en udtalelse fra den paagaeldende retsinstans vedroerende dommens anvendelse, opfyldelse eller virkning (jf. dom af 28.6.1955, sag 5/55, Assider mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 17, org. ref.: Rec. s. 263, af 7.4.1965, sag 70/63 a, Den Hoeje Myndighed mod Colloti og Domstolen, Sml. 1965-1968, s. 53, org. ref.: Rec. s. 353, af 13.7.1966, sag 110/63 a, Willame mod Kommissionen for Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, Sml. 1965-1968, s. 243, org. ref.: Rec. s. 411, kendelser af 29.9.1983, sag 9/81 ° Fortolkning, Revisionsretten mod Williams, Sml. s. 2859, og sag 206/81 a, Alvarez mod Parlamentet, Sml. s. 2865, kendelse af 11.12.1986, sag 25/86, Suss mod Kommissionen, Sml. s. 3929, og af 20.4.1988, forenede sager 146/85 og 431/85 ° Fortolkning, Maindiaux m.fl. mod OESU m.fl., Sml. s. 2003).

7 I den foreliggende sag har sagsoegerne, som har indgivet begaering om fortolkning, anmodet Retten om at fortolke konklusionen i dommen af 11. februar 1993 og angive, hvilke dispositioner der er annulleret ved domskonklusionen.

8 Det bemaerkes for det foerste, at sagsoegerne ikke til stoette for deres begaering paaberaaber sig en uklarhed eller tvetydighed ved konklusionen i dommen af 11. februar 1993, eventuelt i forbindelse med dommens vaesentligste praemisser.

9 Det bemaerkes for det andet, at sagsoegerne i det annullationssoegsmaal, de har anlagt til proevelse af arbejdet i udvaelgelseskomitéen for den interne udvaelgelsesproeve B/228, som blev afholdt af Raadet, har nedlagt paastand om annullation af "de afgoerelser, der er truffet af udvaelgelseskomitéen efter afgoerelserne om adgang til udvaelgelsesproeven". Sagsoegerne har foelgelig nedlagt paastand om annullation af samtlige dispositioner i forbindelse med den anfaegtede udvaelgelsesproeve, der blev truffet, efter at udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeven har truffet afgoerelser om ansoegernes adgang udvaelgelsesproeven. Sidstnaevnte afgoerelser var saaledes ikke omfattet af deres annullationspaastand. Da sagsoegerne saaledes som ovenfor beskrevet selv har praeciseret, hvilke af udvaelgelseskomitéens afgoerelser de har paastaaet annulleret, ved de foelgelig ogsaa, hvilke af afgoerelserne i forbindelse med den anfaegtede udvaelgelsesprocedure ° der, "som omhandlet i tjenestemandsvedtaegtens bilag III afsluttes ... ved opstillingen af listen over egnede ansoegere og fremsendelsen af denne liste samt en rapport, der er ledsaget af grunde til ansaettelsesmyndigheden" (jf. Domstolens dom af 6.7.1993, sag C-242/90 P, Kommissionen mod Albani, Sml. I, s. 3839, praemis 10) ° de har paastaaet annulleret, og dermed hvilke af afgoerelserne i forbindelse med den anfaegtede udvaelgelsesproeve der kan vaere annulleret ved dommen af 11. februar 1993, hvori det hedder, at "de dispositioner, der blev truffet efter afgoerelserne om at give ansoegerne adgang til proeverne i den interne udvaelgelsesproeve B/228 ... annulleres". Domskonklusionen er saaledes hverken uklar eller tvetydig med hensyn til betydning og raekkevidde, hverken i sig selv eller i sammenhaeng med sagsoegernes paastande (jf. angaaende dette punkt ovennaevnte dom i sagen Willame mod Kommissionen for Det Europaeiske Atomenergifaellesskab).

10 Heraf foelger, at den begaering om fortolkning, der er forelagt Retten, ikke opfylder den betingelse for antagelse til realitetsbehandling, at der findes en uklarhed eller tvetydighed, der paavirker betydningen og raekkevidden af den dom, der begaeres fortolket.

11 Under hensyn til det anfoerte skal det alene ved kendelse bestemmes, om begaeringen om fortolkning kan antages til realitetsbehandling, uden at det er noedvendigt at anmode parterne om at indgive yderligere indlaeg til stoette for deres paastande, og det bestemmes, at begaeringen boer afvises.

Sagens omkostninger

12 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. I henhold til procesreglementets artikel 88 baerer institutionerne dog selv deres egne omkostninger i tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte.

Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Femte Afdeling)

1) Begaeringen om fortolkning afvises.

2) Hver part baerer sine omkostninger.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 14. juli 1993.