(1)

Udbuddet af og efterspørgslen efter politisk reklame er stigende og har stadig oftere grænseoverskridende karakter. Et stort og stigende antal forskelligartede tjenester er forbundet med denne aktivitet, f.eks. politiske konsulentfirmaer, reklamebureauer, platforme for reklameringsteknologi, PR-virksomheder, influencere og diverse dataanalyse- og mæglervirksomheder. Politisk reklame kan optræde i mange former, herunder med betalt indhold, sponsorerede søgeresultater, betalte målrettede budskaber, promovering i rangordningen, promovering af noget eller nogen, der er integreret i indholdet, såsom produktplacering, influencere og andre anbefalinger. Relaterede aktiviteter kan f.eks. omfatte udbredelse af politisk reklame på en sponsors anmodning eller udgivelse af indhold mod betaling eller andre former for vederlag, herunder naturalydelser.

(2)

Politisk reklame kan udbredes eller udgives på tværs af grænserne på forskellige måder og ved hjælp af forskellige medier, både online og offline. Politisk reklame er i hastig vækst og kan udbredes eller udgives via traditionelle offlinemedier såsom aviser, TV og radio men også i stigende grad via onlineplatforme, websteder, mobilapplikationer, computerspil og andre digitale grænseflader. Sidstnævnte er ikke kun særligt tilbøjelige til at blive udbudt på tværs af grænserne, men medfører også nye og vanskelige udfordringer i relation til regulering og håndhævelse. Brugen af politisk reklame online er stærkt stigende, og visse lineære former for politisk reklame offline såsom radio og TV udbydes også online som on demand-tjenester. Der er en tendens til, at politiske reklamekampagner organiseres ved brug af en række forskellige medier og udtryksformer.

(3)

Da reklame, herunder politisk reklame, normalt udføres mod vederlag, hvilket kan omfatte naturalydelser, udgør dette en tjenesteydelse i henhold til artikel 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I erklæring nr. 22 om handicappede, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, vedtog man på konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, at Unionens institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 114 i TEUF skal tage hensyn til behovene hos personer med handicap.

(4)

Behovet for at sikre gennemsigtighed er et berettiget formål i samfundets interesse, der er i overensstemmelse med de værdier, som Unionen og medlemsstaterne deler, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Det er ikke altid let for borgerne at genkende politiske annoncer og udøve deres demokratiske rettigheder på et oplyst grundlag. Stadig mere sofistikeret desinformation, diversificering af aktører, hurtig udvikling af nye teknologier og øget udbredelse af informationsmanipulation indblanding i vores demokratiske valg- og lovgivningsprocesser udgør væsentlige udfordringer for Unionen og medlemsstaterne. Politisk reklame kan ligge til grund for desinformation, navnlig hvis dens politiske karakter ikke afsløres i reklamen, kommer fra sponsorer uden for Unionen eller er genstand for målretnings- eller reklameleveringsteknikker. En høj grad af gennemsigtighed er nødvendig, bl.a. for at understøtte en åben og fair politisk debat og politiske kampagner og frie og retfærdige valg eller folkeafstemninger og for at bekæmpe informationsmanipulation og indblanding samt ulovlig indblanding, herunder fra tredjelande. Gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame bidrager til i højere grad at gøre vælgerne og enkeltpersoner i almindelighed i stand til at forstå, hvornår de står over for en politisk annonce, på hvis vegne den pågældende annonce er lavet, samt hvordan og hvorfor de målrettes af en udbyder af reklametjenester, således at vælgerne er bedre rustet til at træffe et kvalificeret valg. Mediekendskab bør støttes for at hjælpe enkeltpersoner med at gøre bedst mulig brug af gennemsigtigheden i politisk reklame.

(5)

Denne forordning har til formål at sikre, at levering af politisk reklame er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

(6)

I forbindelse med politisk reklame anvendes der hyppigt målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker på grundlag af behandling af personoplysninger, herunder observerede og afledte personoplysninger, såsom oplysninger, der afslører politiske holdninger og andre særlige kategorier af oplysninger. Målretningsteknikker bør forstås som teknikker, der enten anvendes til at rette en politisk annonce udelukkende mod en bestemt person eller gruppe af personer eller til at udelukke dem, normalt med skræddersyet indhold, på grundlag af behandling af personoplysninger. Reklameleveringsteknikker bør forstås som en bred vifte af optimeringsteknikker, der bygger på automatisk behandling af personoplysninger for at øge udbredelsen, rækkevidden eller synligheden af en politisk annonce. Sådanne teknikker kan anvendes af politiske reklameudgivere og navnlig af meget store onlineplatforme som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (4) til at levere politiske annoncer til en målgruppe på grundlag af personoplysninger og annoncers indhold. Levering af annoncer ved hjælp af sådanne teknikker indebærer brug af algoritmer, som i øjeblikket er uigennemsigtige, og hvis virkning kan adskille sig fra, hvad sponsorerne eller de udbydere af reklametjenester, der handler på vegne af sponsorerne, havde til hensigt. I betragtning af potentialet for misbrug af personoplysninger gennem målretning, herunder gennem mikromålretning og andre avancerede teknikker, kan sådanne teknikker udgøre en særlig trussel mod legitime samfundsmæssige interesser såsom retfærdighed, ligestilling og gennemsigtighed i valgprocessen samt den grundlæggende ret til ytringsfrihed, til privatlivets fred og beskyttelse af personlige oplysninger og til lighed og ikkeforskelsbehandling og retten til at blive informeret på en objektiv, gennemsigtig og pluralistisk måde.

(7)

Politisk reklame reguleres i øjeblikket på forskellige måder i medlemsstaterne, som i mange tilfælde har en tendens til at fokusere på traditionelle medieformer. Der findes specifikke restriktioner, herunder for grænseoverskridende levering af politiske reklametjenester, der direkte påvirker gennemførelsen af tværnationale og paneuropæiske politiske kampagner. Nogle medlemsstater forbyder EU-tjenesteudbydere, der er etableret i andre medlemsstater, at levere tjenester af politisk karakter eller med et politisk formål i stemmeafgivningsperioder. Samtidig er der sandsynligvis mangler og smuthuller i nogle medlemsstaters nationale ret, hvilket kan føre til, at politisk reklame undertiden udbredes uden hensyn til relevante nationale regler og dermed risikerer at være til skade for gennemsigtigheden i reguleringen af politisk reklamevirksomhed.

(8)

For at skabe større gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame, herunder for at imødekomme borgernes bekymringer, har nogle medlemsstater allerede undersøgt eller overvejer yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame og støtte en fair politisk debat samt frie og retfærdige valg eller folkeafstemninger. Disse nationale foranstaltninger overvejes navnlig for politisk reklame, der udgives og udbredes online, og kan omfatte yderligere restriktioner. Foranstaltningerne varierer fra bløde til bindende foranstaltninger og indebærer forskellige elementer af gennemsigtighed.

(9)

Den pågældende situation fører til fragmentering af det indre marked, mindsker retssikkerheden for udbydere af politiske reklametjenester, der udarbejder, placerer, promoverer, udgiver, leverer eller formidler politiske annoncer, skaber hindringer for den frie bevægelighed for relaterede tjenesteydelser, forvrider konkurrencen i det indre marked, herunder mellem offline- og onlinetjenesteudbydere, og den kræver en kompliceret indsats for overholdelse samt yderligere omkostninger for relevante tjenesteudbydere.

(10)

I den forbindelse er det sandsynligt, at leverandører af politiske reklametjenester afskrækkes fra at udbyde deres politiske reklametjenester i grænseoverskridende situationer. Det gælder især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som i mange tilfælde ikke har ressourcer til at absorbere eller overvælte de høje efterlevelsesomkostninger på senere led i forbindelse med udarbejdelse, placering, promovering, udgivelse, levering eller udbredelse af politisk reklame i mere end én medlemsstat. Det begrænser tilgængeligheden af tjenester og har en negativ indvirkning på tjenesteudbydernes mulighed for at innovere og tilbyde multimediekampagner og multinationale kampagner i det indre marked.

(11)

Der bør derfor sikres en konsekvent og høj grad af gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame i hele Unionen, når der leveres politiske reklametjenester, samtidig med at forskelle, der hæmmer den frie bevægelighed for relaterede tjenester i det indre marked, bør forhindres ved at indføre harmoniserede regler for levering af politiske reklametjenester, herunder om gennemsigtighedsforpligtelser og dermed forbundne forpligtelser til rettidig omhu, for sponsorer og udbydere af politiske reklametjenester, som skal sikre ensartet beskyttelse af rettigheder for personer og tilsyn i hele det indre marked på grundlag af artikel 114 i TEUF.

(12)

Medlemsstaterne bør i national ret ikke opretholde eller indføre bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame, der fraviger dem, der er fastsat i denne forordning, navnlig strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet gennemsigtighedsniveau for så vidt angår politisk reklame. Fuld harmonisering af gennemsigtighedsforpligtelserne og de dermed forbundne forpligtelser til rettidig omhu knyttet til politiske annoncer øger retssikkerheden og mindsker fragmenteringen af de forpligtelser, som tjenesteudbydere skal opfylde i forbindelse med politisk reklame.

(13)

Fuld harmonisering af gennemsigtighedsforpligtelserne og de dermed forbundne forpligtelser til rettidig omhu bør ikke berøre friheden for udbydere af politiske reklametjenester til på frivillig basis at give yderligere oplysninger om politisk reklame som en del af ytrings- og informationsfriheden, der er beskyttet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«).

(14)

Denne forordning begrænser sig til harmonisering af reglerne om gennemsigtighed og dermed forbundne forpligtelser til rettidig omhu for levering af politiske reklametjenester og om anvendelse af målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker samt regler om tilsyn med og håndhævelse heraf. Den bør hverken berøre indholdet i politiske annoncer eller Unionens eller medlemsstaternes regler, der regulerer andre aspekter vedrørende politisk reklame end dem, der er omfattet af denne forordning. Denne forordning ændrer følgelig ikke de regler, der regulerer gennemførelse og finansiering af politiske kampagner, herunder generelle forbud mod eller begrænsninger af politisk reklame i bestemte perioder, de såkaldte tavshedsperioder, donationer fra individuelle kampagnedonorer eller forbud vedrørende anvendelse af kommercielle reklamer til valgkampagner. Forordningen bør endvidere navnlig ikke indvirke på den grundlæggende ret til menings- og ytringsfrihed.

(15)

Mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders særlige behov bør tages i betragtning ved anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Begrebet mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder bør forstås som virksomheder, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (5).

(16)

Denne forordning bør indeholde harmoniserede gennemsigtighedsforpligtelser og dermed forbundne forpligtelser til rettidig omhu, der gælder for økonomiske aktører, der udbyder politisk reklame og relaterede tjenester, dvs. aktiviteter, der normalt udføres mod betaling, hvilket kan omfatte naturalydelser. Disse tjenester består navnlig i udarbejdelse, placering, promovering, udgivelse, levering og udbredelse af politiske annoncer. Reglerne i denne forordning, som skal sikre en høj grad af gennemsigtighed i politiske reklametjenester, bygger på artikel 114 i TEUF. Denne forordning bør også omhandle anvendelse af målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker som i forbindelse med promovering, udgivelse, levering eller udbredelse af politisk reklame, er baseret på behandling af personoplysninger. De regler i denne forordning, der omhandler anvendelsen af målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker, er baseret på artikel 16 i TEUF. Politisk reklame rettet mod enkeltpersoner i en medlemsstat bør omfatte politisk reklame, der udelukkende er udarbejdet, placeret, promoveret, udgivet, leveret eller udbredt af tjenesteudbydere, som er etableret uden for Unionen, men som formidles til enkeltpersoner i Unionen. For at afgøre, om en politisk annonce er målrettet enkeltpersoner i en medlemsstat, bør der tages hensyn til faktorer, der knytter den til den pågældende medlemsstat, herunder sprog, sammenhæng, formålet med annoncen og dens udbredelsesmetoder.

(17)

Der bør ved anvendelsen af denne forordning tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for mediet til udgivelse eller udbredelse af den politiske annonce, navnlig for at tilpasse dens vilkår til TV, radio og aviser, alt efter hvad der er relevant i overensstemmelse med EU-retten.

(18)

Det bør erindres, at grænseoverskridende levering af reklametjenester i det indre marked er underlagt princippet om forbud mod forskelsbehandling. Dette princip indebærer bl.a., at en tjenestemodtagers adgang til en tjenesteydelse, der tilbydes offentligheden, ikke må begrænses alene på grund af tjenestemodtagerens nationalitet, bopæl eller hjemsted. Udbydere af politiske reklametjenester bør derfor ikke have lov til at forskelsbehandle sponsorer, der er bosiddende eller lovligt etableret i Unionen, på grundlag af deres bopæl eller hjemsted, medmindre den forskellige behandling er berettiget og forholdsmæssig i overensstemmelse med EU-retten. Ikkediskriminerende adgang til grænseoverskridende politiske reklametjenester er afgørende for, at modtagerne af de pågældende tjenester kan høste alle fordelene ved det indre marked i den pågældende sektor. Ikkediskriminerende adgang til grænseoverskridende politiske reklametjenester er særlig vigtig for europæiske politiske partier i betragtning af deres rolle med hensyn til at bidrage til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og udtrykke unionsborgernes vilje som fastsat i artikel 10, stk. 4, i TEU og artikel 12, stk. 2, i chartret og deres europæiske retlige status i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (6).

Uberettigede restriktioner fra udbydere af politiske reklametjenesters side for europæiske politiske partiers frihed til at modtage grænseoverskridende politiske reklametjenester bør ikke være tilladt, da de hindrer gennemførelsen af effektive politiske kampagner i hele Unionen og dermed hindrer dem i at udfylde den rolle, de har fået tildelt ved traktaterne. Udbydere af politiske reklametjenester bør derfor ikke nægte eller hindre adgang til deres tjenester eller gøre dem mindre attraktive for et europæisk politisk parti alene på grund af dets hjemsted, herunder dets registreringssted, uden at det dermed udelukkes, at der kan ske forskelsbehandling af behørige objektive grunde. Lignende overvejelser gør sig gældende med hensyn til de politiske grupper i Europa-Parlamentet, der dannes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forretningsorden og udfører deres opgaver som led i Unionens virksomhed. Bestemmelsen om ikkeforskelsbehandling i nærværende forordning fastlægger ikke og berører ikke på nogen måde den retlige status for europæiske politiske partier eller politiske grupper i Europa-Parlamentet, da den kun vedrører deres stilling som sponsorer.

(19)

Det er velkendt, at indblanding i valg foretaget af visse tredjelandsenheder eller tredjelandsstatsborgere, der kan sponsorere politisk reklame i Unionen, udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, som er en fælles værdi for Unionen, og som det er af grundlæggende betydning for Unionen og dens medlemsstater at beskytte. Nogle medlemsstater har derfor allerede indført eller overvejer at indføre forskellige restriktioner for, at tredjelandsenheder eller tredjelandsstatsborgere kan yde finansiering i forbindelse med valg. Den pågældende uensartede reguleringsmæssige situation, som sandsynligvis vil blive forværret på grund af det fremherskende anspændte internationale klima, skaber hindringer for, at udbydere af politiske reklametjenester kan operere på markederne i forskellige medlemsstater. Den pågældende uensartede reguleringsmæssige situation bør derfor tilnærmes til en fælles minimumsstandard. Udbydere af politiske reklametjenester bør i de sidste tre måneder forud for et valg eller en folkeafstemning, der afholdes på EU-plan eller på nationalt, regionalt eller lokalt plan i en medlemsstat, være forpligtet til kun at levere politiske reklametjenester til unionsborgere, tredjelandsstatsborgere, der har fast bopæl i Unionen og har stemmeret ved det pågældende valg eller den pågældende folkeafstemning, eller juridiske personer, der er etableret i Unionen, og som ikke kontrolleres af tredjelandsenheder. Risikoen for indblanding i valg eller folkeafstemninger i forskellige medlemsstater og medlemsstaternes vurderinger af denne risiko varierer, hvorfor strengere nationale regler, der navnlig fastsætter længere perioder for begrænsning af sponsorering fra tredjelandsenheder eller tredjelandsstatsborgere, kan være hensigtsmæssige i forskellige medlemsstater. Minimumsstandarden på tre måneder bør således ikke forhindre medlemsstaterne i at fastsætte strengere nationale regler under overholdelse af EU-retten. Hvis et valg eller en folkeafstemning bekendtgøres mindre end tre måneder før datoen for det pågældende valg eller den pågældende folkeafstemning, bør dette ikke forstås således, at det medfører forpligtelser i perioden forud for bekendtgørelsen af valget eller folkeafstemningen.

(20)

Med henblik på at bekæmpe informationsmanipulation og indblanding i politisk reklame opfordres »onlineplatforme« som defineret i forordning (EU) 2022/2065, herunder gennem adfærdskodeksen om desinformation, til at fastlægge og gennemføre skræddersyede politikker og andre relevante foranstaltninger, herunder gennem deres deltagelse i bredere initiativer til demonetisering af desinformation, til at forhindre placering af politisk reklame, der indeholder desinformation.

(21)

Der findes ingen eksisterende definition af politisk reklame eller politisk annonce på EU-plan. Der er behov for en definition på EU-plan for at fastlægge anvendelsesområdet for de harmoniserede gennemsigtighedsforpligtelser og dermed forbundne forpligtelser til rettidig omhu og reglerne om anvendelse af målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker. Den pågældende definition bør dække de mange former, som politisk reklame kan antage, og alle midler og former for udgivelse eller udbredelse inden for Unionen, uanset om kilden befinder sig i Unionen eller i et tredjeland.

(22)

Definitionen af politisk reklame bør omfatte reklame, der udarbejdes, placeres, promoveres, udgives, leveres eller udbredes direkte eller indirekte af, eller som udarbejdes, placeres, promoveres, udgives, leveres eller udbredes direkte eller indirekte for eller på vegne af en politisk aktør på en hvilken som helst måde. Politisk reklame kontrolleres normalt direkte eller indirekte af en sponsor, som kan være en politisk aktør, og som navnlig vil være i stand til at bestemme den politiske karakter, indholdet eller udgivelsen af den politiske reklame, der udarbejdes, placeres, promoveres, udgives, leveres eller udbredes. Nogle gange kan en anden enhed i sidste ende udøve kontrol over en sponsor. Fastlæggelsen af, om en enhed i sidste ende kontrollerer en sponsor, bør baseres på rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en enhed, særlig gennem ejendomsret, brugsret til alle eller en del af en enheds aktiver eller rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af en enheds organer, afstemninger eller beslutninger. For at afgøre, om et budskab er af rent privat eller rent kommerciel karakter, bør der tages hensyn til alle relevante faktorer såsom dets indhold, budskabets sponsor, det sprog, der anvendes til at formidle budskabet, den sammenhæng, hvori budskabet formidles, herunder den periode, hvori det udbredes, formålet med budskabet og de midler, hvormed budskabet udarbejdes, placeres, promoveres, udgives, leveres eller udbredes, og målgruppen. Budskaber vedrørende en politisk aktørs familiestatus eller forretningsaktiviteter er sandsynligvis rent private eller rent kommercielle.

(23)

Andre aktørers promovering, udgivelse, levering eller udbredelse af et budskab, der kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller reguleringsproces på EU-plan, nationalt, regionalt eller lokalt plan, bør også udgøre politisk reklame. En lovgivnings- eller reguleringsproces bør omfatte beslutningstagning med bindende, alment gældende virkninger på EU-plan, nationalt, regionalt eller lokalt plan. Der bør være en klar og væsentlig forbindelse mellem budskabet og dets potentiale til at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller reguleringsproces. For at afgøre, om der er en sådan forbindelse, bør der tages hensyn til alle faktorer, der var relevante på det tidspunkt, hvor budskabet blev promoveret, udgivet, leveret eller udbredt, såsom identiteten på sponsoren bag budskabet, budskabets form og indhold, det talte eller skrevne sprog, der anvendes til at formidle budskabet, den sammenhæng, hvori budskabet formidles, herunder den periode, hvori det udbredes, som f.eks. en stemmeafgivningsperiode, formålet med budskabet og den måde, hvorpå budskabet promoveres, udgives, leveres eller udbredes samt målgruppen. Sprog bør forstås således, at det omfatter ethvert sprog, der anvendes i Unionen, herunder regionale dialekter og tegnsprog, ved hjælp af alle kommunikations- eller kodificeringsmidler såsom braille og andre midler. Udformningen bør fremgå tydeligt af disse faktorer, og en forbindelse bør ikke udelukkende udledes med tilbagevirkende kraft ud fra virkningen af et budskab.

(24)

Politisk reklame omfatter den situation, hvor udarbejdelsen, placeringen, promoveringen, udgivelsen, leveringen eller udbredelsen af et budskab, der kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller reguleringsproces, foretages af en enhed, der handler på egne vegne (interne aktiviteter). Interne aktiviteter, som bør anses for udelukkende at være relevante for denne forordnings kapitel III, bør forstås som aktiviteter, der udføres inden for en enhed, og som omfatter eller bidrager væsentligt til udarbejdelsen, placeringen, promoveringen, udgivelsen, leveringen eller udbredelsen på en hvilken som helst måde af et budskab, der kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller reguleringsproces.

(25)

Kommerciel reklame- og markedsføringspraksis kan på legitim vis påvirke forbrugernes opfattelse af varer og tjenester eller deres købsadfærd, herunder gennem mærkedifferentiering på grundlag af virksomhedens ageren med hensyn til virksomheders sociale ansvar, samfundsmæssige indvirkning eller enhver anden form for formålsdrevet engagement. Denne forordning bør finde anvendelse på kommerciel reklame, som kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller reguleringsproces.

(26)

Kommissionen bør udarbejde fælles retningslinjer for en effektiv gennemførelse af denne forordning og navnlig for at støtte sponsorerne, eller udbydere af reklametjenester, der handler på vegne af sponsorerne, i forbindelse med erklæringer om og identificering af politiske annoncer, og for at støtte udbydere af politiske reklametjenester ved at lette sådanne erklæringer og administrere dem på passende vis.

(27)

For at sikre effektiv kommunikation med den brede offentlighed bør offentlig kommunikation fra, for eller på vegne af enhver offentlig myndighed i en medlemsstat eller i Unionen, herunder regeringsmedlemmer, såsom pressemeddelelser eller konferencer, der annoncerer lovgivnings- eller reguleringsmæssige initiativer og redegør for det politiske valg, der ligger til grund for sådanne initiativer, ikke udgøre politisk reklame, forudsat at den ikke kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, stemmeadfærden eller en lovgivnings- eller sagsbehandlingsproces. Tilsvarende bør praktiske oplysninger fra officielle kilder i medlemsstaterne eller Unionen, der er strengt begrænset til tilrettelæggelsen af og vilkårene for deltagelse i valg eller folkeafstemninger, herunder bekendtgørelsen af kandidaturerne og det spørgsmål, der sættes til folkeafstemning, heller ikke udgøre politisk reklame.

(28)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse, hvis der ved lov er fastsat bestemmelser om et offentligt rum, som er forbeholdt præsentation af kandidater, og som tildeles gratis, f.eks. ved at afsætte plads til sådanne præsentationer i kommunerne og inden for andre offentlige områder eller i en bestemt sendetid på TV, hvis dette sker på en retfærdig og ikkediskriminerende måde og på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier.

(29)

Medierne bidrager til, at de demokratiske processer fungerer hensigtsmæssigt, og spiller en afgørende rolle for ytrings- og informationsfriheden, navnlig under perioden umiddelbart før et valg. De tilvejebringer et forum for offentlig debat og bidrager til meningsdannelsen i offentligheden. Denne forordning bør derfor ikke berøre mediernes redaktionelle frihed. Politiske holdninger, som kommer til udtryk i et hvilket som helst medie under redaktionelt ansvar, bør ikke være omfattet, medmindre der ydes en specifik betaling eller anden form for vederlag af tredjeparter for eller i forbindelse med udarbejdelsen, placeringen, promoveringen, udgivelsen, leveringen eller udbredelsen af dem. Når sådanne politiske holdninger efterfølgende promoveres, udgives eller udbredes af udbydere af politiske reklametjenester, kan de dog betragtes som politisk reklame.

(30)

Politiske holdninger, der udtrykkes af individer i deres egenskab af privatpersoner, udgør en særlig manifestation af retten til ytrings- og informationsfrihed. Der er ikke tale om politisk reklame, og det er nødvendigt, at der klart foretages en sådan sondring. Med henblik herpå bør politiske holdninger, der udtrykkes af individer i deres egenskab af privatpersoner, ikke være omfattet af denne forordning. Identificeringen af politiske holdninger, der udtrykkes af individer i deres egenskab af privatpersoner, bør normalt følge af individuel selvbestemmelse, men kontekstuelle elementer kan tages i betragtning. Relevante faktorer kan f.eks. være, om holdningen tilkendegives på vegne af en anden enhed, om budskabet har til formål at promovere et eget kandidatur eller en egen kampagne i forbindelse med et valg, en folkeafstemning eller en lovgivnings- eller reguleringsproces, om den udtrykkes af en person, der generelt er aktiv inden for kampagner eller tiltag til forandring angående politiske eller sociale spørgsmål, og om budskabet formidles til et ubestemt antal personer. En politisk holdning bør ikke anses for at blive udtrykt af et individ i dets egenskab af privatperson, hvis der ydes et specifikt vederlag fra tredjeparter, herunder naturalydelser, for eller i forbindelse med udtrykkelsen af den pågældende holdning.

(31)

Ved valg bør der i denne forordning forstås valg til Europa-Parlamentet, alle valg eller folkeafstemninger, der afholdes på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne, samt valg til et politisk partis ledelse. Forordningen bør ikke omhandle andre former for valg såsom faglige afstemninger eller afstemninger, der afholdes i privat regi.

(32)

Det er nødvendigt at definere politisk annonce som et konkret tilfælde af politisk reklame. Annoncer omfatter de metoder, der anvendes til at formidle reklamebudskabet, herunder på tryk, via radio- og TV-medier, på websteder, i søgemaskiner og streamingmedier eller via onlineplatformstjenester.

(33)

Definitionen af politiske aktører bør henvise til begreber, der er defineret i EU-retten og i national ret i overensstemmelse med internationale retsforskrifter såsom Europarådets. Definitionen af politiske aktører bør omfatte et politisk partis tilknyttede organer og underordnede organer, som er etableret med eller uden status som juridisk person med henblik på at støtte det eller forfølge dets mål, f.eks. ved at gå i dialog med en bestemt gruppe af vælgere eller med henblik på et særligt valgformål.

(34)

Definitionen af politiske aktører bør også omfatte kandidater til eller indehavere af ethvert folkevalgt embede og medlemmer af en regering i en medlemsstat på nationalt, regionalt eller lokalt plan eller af EU-institutioner, bortset fra Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten.

(35)

Definitionen af en politisk reklamekampagne bør henvise til udarbejdelse, placering, promovering, udgivelse, levering eller udbredelse af en række sammenhængende politiske annoncer i forbindelse med en kontrakt om politisk reklame på grundlag af fælles udarbejdelse, sponsorering eller finansiering.

(36)

Definitionen af politisk reklame bør ikke berøre nationale definitioner af politiske partier, politiske mål eller politiske kampagner eller ændre eller gribe ind i regler for politiske kampagner på nationalt plan.

(37)

Definitionen af politisk aktør bør ikke berøre nationale regler om, hvem der kan føre en politisk kampagne, og bør ikke forpligte medlemsstaterne til at vedtage sådanne regler.

(38)

For at dække den brede vifte af relevante tjenesteudbydere, der er knyttet til politiske reklametjenester, bør udbydere af politiske reklametjenester forstås således, at de omfatter udbydere, der beskæftiger sig med udarbejdelse, placering, promovering, udgivelse, levering eller udbredelse af politiske annoncer. Udbydere af politiske reklametjenester kan f.eks. handle på vegne af sponsorer ved at tage initiativ til politiske reklametjenester på deres vegne.

(39)

Definitionen af udbydere af politiske reklametjenester bør ikke omfatte udbydere, der leverer rent accessoriske tjenester i forbindelse med politiske reklametjenester. Accessoriske tjenester er tjenester, som leveres i tillæg til og supplerer politisk reklame, men som ikke har direkte indflydelse på indholdet eller præsentationen heraf og ikke har direkte kontrol over udarbejdelsen, placeringen, promoveringen, udgivelsen, leveringen eller udbredelsen heraf. Sådanne tjenester kan inkludere transport, finansiering og investering, indkøb, salg, catering, markedsføring, computertjenester, rengøring, vedligehold, posttjenester, trykketjenester og grafisk, lydmæssigt eller fotografisk design.

(40)

En sponsor bør defineres som den person eller enhed, på hvis vegne den politiske annonce udarbejdes, placeres, promoveres, udgives, leveres eller udbredes, f.eks. en individuel kandidat til et valg eller et politisk parti, og som normalt er den person eller enhed, der yder betaling som modydelse for politiske reklametjenester.

(41)

Politiske reklameudgivere bør defineres som udbydere af politiske reklametjenester, som regel til sidst i kæden af tjenesteudbydere, der udgiver, leverer eller udbreder politisk reklame ved hjælp af radio og TV, giver adgang til den via en grænseflade eller på anden måde gør den til tilgængelig for offentligheden.

(42)

Udbydere af politiske reklametjenester har nogle opgaver, der støtter opfyldelsen af målene i denne forordning. Visse udbydere af politiske reklametjenester sender politisk reklame i radio og TV, giver adgang til politisk reklame via en grænseflade eller gør på anden måde politisk reklame tilgængelig for offentligheden og er i kraft af denne rolle i stand til at sikre, at dette sker i overensstemmelse med denne forordning, og at der sikres en høj grad af gennemsigtighed. De pågældende tjenesteudbydere bør derfor have et specifikt ansvar som politiske reklameudgivere, og det er nødvendigt, at de identificeres som sådanne.

(43)

En sponsor bør sandfærdigt erklære, om den pågældende reklame udgør politisk reklame som defineret i denne forordning, og i de sidste tre måneder forud for et valg eller en folkeafstemning, der afholdes på EU-plan eller på nationalt, regionalt eller lokalt plan i en medlemsstat, om sponsoren kan optræde som sponsor i henhold til denne forordning. Sponsoren bør være ansvarlig for rigtigheden af sådanne erklæringer. Når en reklame er klassificeret som politisk, bør den videre udbredelse heraf desuden stadig opfylde gennemsigtighedskrav og de dermed forbundne krav om rettidig omhu.

(44)

Eftersom det er vigtigt at garantere navnlig effektiviteten af reglerne om gennemsigtighedskrav og de dermed forbundne krav om rettidig omhu bør kontraktlige aftaler, der indgås med henblik på levering af politiske reklametjenester, sikre, at de oplysninger, der er nødvendige for at sætte udbydere af politiske reklametjenester i stand til at overholde denne forordning, videregives loyalt og fuldstændigt og nøjagtigt og uden unødig forsinkelse. I tilfælde af erklæringer eller oplysninger, der er ufuldstændige, forældede eller urigtige, bør denne forordning indeholde bestemmelser om færdiggørelse, ajourføring eller rettelse af erklæringen eller oplysningerne. Dette bør ikke udgøre en generel forpligtelse for udbyderen af politiske reklametjenester til at overvåge sandfærdigheden af erklæringer vedrørende annoncers politiske karakter eller til at indlede overdreven eller omkostningskrævende udredning. For effektivt at gennemføre kravet om færdiggørelse, ajourføring eller rettelse af sådanne erklæringer eller oplysninger bør udbydere af politiske reklametjenester tilpasse deres onlinegrænseflader for at lette overholdelsen af de pågældende forpligtelser.

(45)

Udbydere af reklametjenester bør anse erklæringer eller oplysninger for at være åbenbart urigtige, hvis dette fremgår af annoncens indhold, sponsorens identitet eller den sammenhæng, hvori den relevante tjeneste leveres, uden yderligere verifikation eller udredning.

(46)

Politiske reklameudgivere, der også er meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i den i forordning (EU) 2022/2065 anvendte betydning, bør omhyggeligt identificere, analysere og vurdere alle systemiske risici, deres politiske reklametjenester udgør, i forbindelse med deres risikovurderinger i henhold til nævnte forordnings artikel 34 og indføre rimelige, forholdsmæssige og effektive afbødende foranstaltninger i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 35 for at tackle de pågældende risici.

(47)

De regler om gennemsigtighedskrav og dermed forbundne krav om rettidig omhu, som er fastsat i denne forordning, bør kun finde anvendelse på politiske reklametjenester, dvs. politisk reklame, der normalt udbydes mod betaling, hvilket kan omfatte naturalydelser. De pågældende regler bør ikke finde anvendelse på indhold, der uploades af en bruger af en onlineformidlingstjeneste, såsom en onlineplatform, og udbredes af onlineformidlingstjenesten uden vederlag for placering, udgivelse, levering eller udbredelse af det specifikke budskab, medmindre brugeren har modtaget vederlag fra en tredjepart for den politiske annonce.

(48)

Reglerne om gennemsigtighedskrav og dermed forbundne krav om rettidig omhu bør heller ikke finde anvendelse på udveksling af oplysninger via elektroniske kommunikationstjenester såsom elektroniske meddelelsestjenester eller telefonsamtaler, så længe det ikke indebærer nogen politisk reklametjeneste.

(49)

Ytrings- og informationsfriheden, som er beskyttet ved artikel 11 i chartret, omfatter en persons ret til at have politiske meninger, modtage og meddele politiske oplysninger og dele politiske tanker. Enhver begrænsning af denne frihed skal være i overensstemmelse med artikel 52 i chartret. Denne frihed kan gøres til genstand for ændringer og begrænsninger, hvis de er nødvendige og begrundet i legitime samfundsmæssige hensyn og er i overensstemmelse med EU-rettens almindelige principper om eksempelvis proportionalitet og retssikkerhed. Dette er bl.a. tilfældet, når de politiske idéer formidles via udbydere af politiske reklametjenester. Ytrings- og informationsfriheden er en af hjørnestenene i en livlig demokratisk debat.

(50)

Denne forordning bør ikke indebære, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, som strider mod grundlæggende principper om ytrings- og informationsfrihed, navnlig pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier, som følger af forfatningsmæssige traditioner, eller regler om pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt om de proceduremæssige garantier herfor, for så vidt disse regler vedrører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.

(51)

For så vidt angår onlineformidlere finder forordning (EU) 2022/2065 anvendelse på politiske annoncer, der udgives eller udbredes af onlineformidlere gennem horisontale regler, der finder anvendelse på alle former for onlinereklame, herunder kommercielle og politiske annoncer. De gennemsigtighedskrav, der er fastsat for reklameudgivere, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2022/2065, navnlig meget store onlineplatforme, bør detaljeres yderligere på grundlag af definitionen af politisk reklame i nærværende forordning. Dette gælder især oplysninger om finansiering af politiske annoncer. Kravene i nærværende forordning bør ikke berøre forordning (EU) 2022/2065.

(52)

Udarbejdelsen, placeringen, promoveringen, udgivelsen, leveringen og udbredelsen af politiske annoncer kan involvere en kompleks kæde af udbydere af politiske reklametjenester. Det er særlig tilfældet, hvis valget af reklameindhold, valget af målretnings- og reklameleveringskriterier, leveringen af data, der anvendes til målretning og levering af en annonce, bestemmelserne om målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker, leveringen af en annonce og udbredelsen heraf kan være kontrolleret af forskellige tjenesteudbydere.

Desuden kan sponsorer også være involveret i forskellige faser af udarbejdelsen, placeringen, promoveringen, udgivelsen, leveringen og udbredelsen af politisk reklame. Tilsvarende kan en dataansvarlig med henblik på målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker fastlægge formålene med og midlerne til behandlingen sammen med andre dataansvarlige, eller behandlingsaktiviteten kan udføres af en anden enhed på vegne af den dataansvarlige. I lyset af retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol kan der også etableres fælles dataansvar, når kun én enhed har adgang til de pågældende personoplysninger. På grund af deres forskellige bidrag, nemlig definition af målretningsparametre, udpegelse af datakategorier og -behandling i forbindelse med visning af annoncer, vil tjenesteudbydere og sponsorer regelmæssigt i fællesskab træffe afgørelse om midlerne til og formålene med behandling af personoplysninger til politisk reklame, og de kan derfor betragtes som fælles dataansvarlige i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7) og artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8). Det er derfor nødvendigt at fastsætte en klar ansvarsfordeling mellem de forskellige enheder i henhold til nærværende forordning.

(53)

I situationer, hvor der som følge af en kunstig kommerciel eller aftalt konstruktion er fare for, at de i denne forordning fastsatte gennemsigtighedsforpligtelser omgås, bør disse forpligtelser finde anvendelse på den eller de enheder, der rent faktisk leverer reklametjenesten.

(54)

Selv om der fastsættes specifikke krav, bør de forpligtelser, der fastsat i denne forordning, ikke forstås således, at de pålægger udbydere af formidlingstjenester en almindelig tilsynsforpligtelse for så vidt angår politisk indhold, der deles af fysiske eller juridiske personer, eller at de pålægger udbydere af formidlingstjenester en almindelig forpligtelse til at træffe proaktive foranstaltninger i forbindelse med ulovligt indhold, som disse udbydere videregiver eller lagrer.

(55)

For at støtte overholdelsen af kravene i denne forordning, navnlig kravene om anvendelse af målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker i forbindelse med politisk onlinereklame, opfordres udbydere af formidlingstjenester til at lette identificeringen af politisk reklame, der uploades eller udbredes direkte af brugerne via deres onlineformidlingstjenester. Udbydere af formidlingstjenester kan f.eks. stille effektive mekanismer til rådighed for brugerne til at angive, at en annonce er politisk.

(56)

Gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame bør give enkeltpersoner mulighed for at forstå, at de har med en politisk annonce at gøre. Politiske reklameudgivere bør sikre, at der sammen med hver politisk annonce offentliggøres en klar erklæring om, at der er tale om en politisk annonce, og andre oplysninger såsom sponsors identitet, den politiske kampagne, som annoncen indgår i, og om den har været genstand for målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker. Hvis det er relevant, kan sponsors navn omfatte et politisk logo. Politiske reklameudgivere bør sikre, at politiske annoncer mærkes korrekt, og bør gøre brug af mærkning, der fungerer efter hensigten, og som indeholder de nærmere angivne oplysninger, herunder en klar angivelse af, hvor gennemsigtighedsmeddelelsen kan hentes. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge formatet og modellen for mærkerne og sikre, at de er tilpasset det anvendte medie, under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling og markedsudviklingen, relevant videnskabelig forskning og bedste praksis.

(57)

Med henblik på at støtte ansvarligheden i den politiske proces bør de oplysninger, der skal gives i en gennemsigtighedsmeddelelse, også omfatte identiteten af sponsoren og, hvor det er relevant, af den enhed, der i sidste ende kontrollerer sponsoren. Det bør klart angives, hvor sponsoren er etableret, og hvorvidt sponsoren er en fysisk eller juridisk person. Personoplysninger om enkeltpersoner, der er involveret i politisk reklame, og som ikke har forbindelse til sponsoren eller andre involverede politiske aktører, bør ikke angives i gennemsigtighedsmeddelelsen. Gennemsigtighedsmeddelelsen bør også indeholde oplysninger om udbredelsesperioden, ethvert dermed forbundet valg, udgifterne til og værdien af andre ydelser, der er modtaget helt eller delvist for den specifikke annonce samt for hele den politiske reklamekampagne, kilden til de anvendte midler og andre oplysninger til sikring af en rimelig udbredelse af den politiske annonce. Oplysninger om kilden til de anvendte midler vedrører f.eks. deres offentlige eller private oprindelse, og hvorvidt den har oprindelse i eller uden for Unionen. Oplysninger om tilknyttede valg eller folkeafstemninger bør så vidt muligt omfatte et link til oplysninger fra officielle kilder om afholdelsen af og bestemmelserne for deltagelse eller fremme af deltagelse i de pågældende valg eller folkeafstemninger. Hvis en politisk annonce offentliggøres på ny, efter at den er blevet suspenderet eller stoppet på grund af en overtrædelse af denne forordning, bør dette anføres i gennemsigtighedsmeddelelserne, så det sikres, at enkeltpersoner gøres behørigt opmærksom herpå. Gennemsigtighedsmeddelelsen bør straks være tilgængelig, når annoncen udgives eller udbredes, og de oplysninger, den indeholder, bør holdes ajour. Gennemsigtighedsmeddelelsen bør endvidere indeholde oplysninger om, hvordan politiske annoncer anmeldes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i denne forordning. Dette krav bør ikke berøre bestemmelserne om anmeldelse i forordning (EU) 2022/2065.

(58)

For at sikre øget gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame er det nødvendigt at indsamle og fremlægge oplysninger om rækkevidden af politisk reklame og enkeltpersoners berøring hermed i den relevante gennemsigtighedsmeddelelse. Budskabets rækkevidde vedrører data, der gør det muligt at kvantificere den geografiske fordeling og antallet af personer, der har set, modtaget eller på anden måde interageret med den politiske reklame, herunder antallet af visninger, eksponeringer og klik. Berøring med budskabet vedrører data, der gør det muligt at kvantificere enkeltpersoners interaktion med politisk onlinereklame målt på forskellige måder, herunder perioden for interaktion med den politiske annonce. Relevante standarder for udarbejdelsen af mærkning og gennemsigtighedsmeddelelser for politiske annoncer bør adressere kvantificeringen af rækkevidde og berøring.

(59)

Præsentationen af oplysningerne i gennemsigtighedsmeddelelsen kan variere afhængigt af de anvendte midler. Med henblik på at sikre, at det er let at få fat på oplysningerne i gennemsigtighedsmeddelelsen i offlineannoncer, kan der f.eks. anvendes et særligt link til websiden, en Quick Response-kode (»QR-kode«) eller tilsvarende brugervenlige tekniske foranstaltninger. Kravet om, at oplysningerne om gennemsigtighedsmeddelelsen bl.a. skal være klart synlige, bør indebære, at de indtager en fremtrædende plads i eller sammen med annoncen. Kravet om, at de oplysninger, der offentliggøres i gennemsigtighedsmeddelelsen, skal være let tilgængelige, maskinlæsbare, hvis det er teknisk muligt, og brugervenlige, bør medføre, at behovene hos personer med handicap imødekommes, ved at man opfylder gældende tilgængelighedskrav, herunder, når det er teknisk muligt, ved at gøre oplysningerne tilgængelige via mere end én sensorisk kanal. For at kunne tage hensyn til den seneste teknologiske udvikling og markedsudviklingen, relevant videnskabelig forskning og bedste praksis og for at sikre, at gennemsigtighedsmeddelelserne er tilpasset det anvendte medie, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger deres format og fastsætter tekniske specifikationer.

(60)

Hvis politisk reklame gøres tilgængelig elektronisk, herunder via et onlinemedie, er det nødvendigt, at den ledsagende gennemsigtighedsmeddelelse også bør være tilgængelig elektronisk og i et maskinlæsbart format. Politisk reklame, der kun gøres tilgængelig via et offlinemedie, såsom trykte foldere eller trykte aviser, kan ledsages af gennemsigtighedsmeddelelser, som også kun gøres tilgængelige via et offlinemedie, og som indgår i samme trykte folder eller avis. Hvis politisk reklame imidlertid gøres tilgængelig via et offlinemedie, og gennemsigtighedsmeddelelsen gøres tilgængelig elektronisk, bør gennemsigtighedsmeddelelsen også være i et maskinlæsbart format.

(61)

Oplysninger bør betragtes som maskinlæsbare, hvis de leveres i et format, som softwareapplikationer automatisk kan behandle uden menneskelig indgriben, navnlig med henblik på at identificere, genkende og udtrække specifikke data fra dem.

(62)

Gennemsigtighedsmeddelelser bør udformes med henblik på at øge brugernes bevidsthed og bidrage til en klar identifikation af den politiske annonce som værende en sådan. De bør udformes således, at de fastholdes eller forbliver tilgængelige, hvis en politisk annonce udbredes yderligere, f.eks. gennem opslag på en anden platform eller videresendelse mellem enkeltpersoner. Oplysningerne i gennemsigtighedsmeddelelsen bør offentliggøres, når udgivelsen af de politiske annoncer påbegyndes, og fastholdes, indtil udgivelsen afsluttes. Politiske reklameudgivere bør opbevare deres gennemsigtighedsmeddelelser sammen med eventuelle ændringer i en periode på syv år efter den sidste udgivelse og efter anmodning stille dem til rådighed.

(63)

Eftersom politiske reklameudgivere formidler politiske annoncer til offentligheden, bør de offentliggøre eller udbrede oplysningerne i gennemsigtighedsmeddelelsen til offentligheden sammen med udgivelsen eller udbredelsen af den politiske annonce. Hvis den politiske reklameudgiver på en hvilken som helst måde bliver opmærksom på, at en politisk annonce ikke opfylder gennemsigtighedskravene i denne forordning, f.eks. efter en individuel anmeldelse, bør vedkommende gøre sit bedste for at supplere eller rette de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning. Hvis oplysningerne ikke kan suppleres eller rettes uden unødig forsinkelse, bør politiske reklameudgivere ikke formidle eller bør indstille udgivelsen eller udbredelsen af den politiske annonce, der ikke opfylder gennemsigtighedskravene i denne forordning, til offentligheden. I sådanne situationer bør politiske reklameudgivere underrette de pågældende udbydere af politiske reklametjenester og, hvis det er relevant, sponsoren om de rimelige skridt, der er taget for at opfylde kravene i denne forordning. Udgiveren bør underrette sponsoren eller den tjenesteyder, der handler på sponsorens vegne, om enhver beslutning, der træffes i denne forbindelse.

(64)

For at sikre offentliggørelse af de oplysninger om politisk onlinereklame, der kræves i henhold til denne forordning, og en effektiv adgang til dem for alle interesserede enkeltpersoner er det nødvendigt, at Kommissionen, direkte eller ved at overdrage dette ansvar til en forvaltningsmyndighed, opretter og sikrer forvaltningen af et offentligt register over alle politiske onlineannoncer, det europæiske register over politiske onlineannoncer. En eventuel uddelegering til en forvaltningsmyndighed bør gøres til genstand for de nødvendige reguleringsmæssige tilpasninger. For at støtte enkeltpersoners adgang til oplysninger, herunder for at lette arbejdet for interesserede aktører såsom forskere i deres særlige rolle, og for at støtte frie og retfærdige valg eller folkeafstemninger og fair valgkampagner, bl.a. ved nøje at undersøge sponsorerne af politiske annoncer og analysere det politiske annoncemiljø, bør det nævnte register omfatte en funktionalitet, der muliggør adgang til politisk onlinereklame sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, i en nærmere fastsat periode via en fælles portal. For at støtte politiske reklameudgivere, der ikke er meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner som omhandlet i forordning (EU) 2022/2065, bør det nævnte register omfatte en hostingtjeneste, der sikrer gratis adgang til den politiske onlinereklame og de oplysninger, der offentliggøres sammen med den. De pågældende politiske reklameudgivere bør gøre de nødvendige oplysninger tilgængelige inden for en nærmere angivet periode. Politiske reklameudgivere og sponsorer bør fortsat være ansvarlige for de politiske annoncer og andre oplysninger, der gøres tilgængelige via det europæiske register over politiske onlineannoncer, herunder for deres fuldstændighed og nøjagtighed, og for at sikre, at de forbliver ajour.

For at sikre, at det europæiske register over politiske onlineannoncer fungerer efter hensigten, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede ordninger for driften af det nævnte register. Disse gennemførelsesretsakter bør bl.a. vedrøre en fælles datastruktur og applikationsprogrammeringsgrænseflade med henblik på at muliggøre overførsel af nødvendige oplysninger samt udtræk heraf fra registret, metadata med henblik på at lette onlinesøgemaskiners indeksering af politiske annoncer og deres optagelse i registret og standardiserede autentifikationsløsninger med henblik på at gøre det muligt at knytte gennemsigtighedsoplysninger til de politiske annoncer samt autentificere versioner af oplysningerne.

(65)

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne forordning bør udbydere af politiske reklametjenester tage behørigt hensyn til de grundlæggende rettigheder og andre rettigheder og legitime interesser. Udbydere af politiske reklametjenester bør navnlig tage behørigt hensyn til ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefriheden og mediernes pluralisme.

(66)

Desuden bør politiske reklameudgivere, der er meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner som omhandlet i forordning (EU) 2022/2065, sikre, at oplysningerne i gennemsigtighedsmeddelelsen for hver politisk annonce gøres tilgængelige i de databaser med annoncer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 39, og at de er tilgængelige via det europæiske register over politiske onlineannoncer. De pågældende oplysninger bør gøres tilgængelige fra udgivelsestidspunktet og holdes ajour og stilles til rådighed i overensstemmelse med en aftalt branchestandard for tilgængelighed, datastruktur og adgang ved hjælp af en fælles offentligt tilgængelig applikationsprogrammeringsgrænseflade.

(67)

I tilfælde, hvor udbyderen af den politiske reklametjeneste, der stiller kapacitet til rådighed for eller på anden måde lagrer og leverer indholdet af en politisk annonce, er forskellig fra udbyderen af den politiske reklametjeneste, som kontrollerer webstedet eller en anden grænseflade, der i sidste ende viser den politiske annonce, bør disse udbydere betragtes sammen som politiske reklameudgivere med ansvar for den specifikke tjeneste, de yder, således at der sikres mærkning og adgang til gennemsigtighedsmeddelelsen og relevante oplysninger. Deres kontraktlige aftaler bør muliggøre overholdelse af denne forordning.

(68)

Oplysninger om udgifterne til og værdien af andre ydelser, der er modtaget helt eller delvist som modydelse for politiske reklametjenester, kan med fordel bidrage til den politiske debat. Det er nødvendigt at sikre, at der kan skaffes passende overblik over politiske reklameaktiviteter i de årlige rapporter, der udarbejdes af de relevante politiske reklameudgivere. Til støtte for tilsyn og ansvarlighed bør der heri indgå oplysninger om udgifter til målretning eller levering af politisk reklame i den relevante periode, der er fordelt på kampagne, og som, hvis det er relevant, omfatter oplysninger, der er videregivet til de politiske reklameudgivere af andre enheder. For at undgå uforholdsmæssigt store byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed ikke finde anvendelse på mikrovirksomheder, små virksomheder eller mellemstore virksomheder, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2013/34/EU.

(69)

Politiske reklameudgivere, der leverer politiske reklametjenester, bør indføre mekanismer, der gør det muligt for fysiske eller juridiske personer at meddele reklameudgiverne, at en bestemt politisk annonce, som de har udgivet, ikke opfylder kravene i denne forordning. Civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsorganisationer, organisationer, der fungerer som vagthund, journalister og andre interesserede enheder spiller en afgørende rolle i den henseende. De mekanismer, der skal anvendes i forbindelse med indberetningen af en annonce, bør være lette at tilgå og anvende og bør tilpasses den form for reklame, der distribueres af den politiske reklameudgiver. Disse mekanismer bør så vidt muligt kunne tilgås fra selve annoncen, f.eks. på den politiske reklameudgivers websted. Politiske reklameudgivere bør om nødvendigt indføre tekniske foranstaltninger til sikring af minimumsstandarder for IT-sikkerhed, herunder foranstaltninger til forebyggelse af automatiserede anmeldelser. Politiske reklameudgivere bør kunne benytte eksisterende mekanismer, hvor det er relevant. Eksempelvis bør politiske reklameudgivere, hvis de er udbydere af onlinehostingtjenester, jf. forordning (EU) 2022/2065, for så vidt angår politiske annoncer, der hostes på anmodning af modtagerne af deres tjenester, kunne benytte anmeldelsesmekanismerne og handlepligten i henhold til nævnte forordning til anmeldelser vedrørende sådanne annoncers manglende overensstemmelse med nærværende forordning. Er disse mekanismer ikke til rådighed, bør enkeltpersoner kunne indberette en sådan politisk annonce direkte til de kompetente myndigheder.

(70)

For at sikre en konsekvent gennemførelse af de mekanismer, der gør det muligt at anmelde politisk reklame, som potentielt ikke opfylder kravene, bør Kommissionen udarbejde retningslinjer, især for at støtte udarbejdelsen af passende tekniske specifikationer for mekanismerne, der er tilpasset til audiovisuelle og trykte medier samt online- og offlinereklamer.

(71)

Politiske reklameudgivere bør undersøge og behandle de anmeldelser, der modtages i henhold til denne forordning, omhyggeligt, uden forskelsbehandling og objektivt. Politiske reklameudgivere bør bekræfte modtagelsen af anmeldelsen og, alt efter hvad der er relevant, underrette den fysiske eller juridiske person, der har foretaget anmeldelsen, om opfølgningen på anmeldelsen og oplyse om klagemulighederne, herunder, hvor det er relevant, dem i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 (9), med hensyn til den annonce, som anmeldelsen vedrører. For at sikre, at berørte sponsorer og udbydere af politiske reklametjenester er opmærksomme på virkningen af anmeldelser, bør den politiske reklameudgiver også underrette de berørte sponsorer eller udbydere af politiske reklametjenester om alle relevante foranstaltninger, som de træffer som følge af anmeldelser. For at sikre, at disse mekanismer fungerer effektivt i den sidste måned forud for et valg eller en folkeafstemning, som er særlig følsom, bør politiske reklameudgivere, der ikke betragtes som mikrovirksomheder, små virksomheder eller mellemstore virksomheder i henhold til artikel 3, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2013/34/EU, behandle anmeldelser, som de modtager om en annonce, der er knyttet til det pågældende valg eller den pågældende folkeafstemning, inden for 48 timer, forudsat at anmeldelsen kan behandles fuldstændigt på grundlag af oplysningerne i anmeldelsen.

(72)

Enhver foranstaltning, der træffes af en politisk reklameudgiver, bør være nøje målrettet, i den forstand at den først og fremmest bør tjene til at rette eller supplere de krævede oplysninger og kun som en sidste udvej for at fjerne specifikke oplysninger, der ikke opfylder kravene i denne forordning. I den forbindelse bør den politiske reklameudgiver tage behørig hensyn til ytrings- og informationsfriheden og andre grundlæggende rettigheder.

(73)

For at give visse enheder mulighed for at varetage deres demokratiske funktion bør der fastsættes regler for videregivelse af oplysninger, der offentliggøres sammen med den politiske annonce eller indgår i gennemsigtighedsmeddelelsen, til berørte aktører såsom kontrolunderlagte forskere, journalister, civilsamfundsorganisationer og anerkendte valgobservatører med henblik på at støtte deres respektive roller i den demokratiske proces. Udbydere af politiske reklametjenester bør ikke være forpligtet til at besvare anmodninger, der er uklare, overdrevne eller vedrører oplysninger, som de ikke er i besiddelse af. Den relevante udbyder af politiske reklametjenester bør desuden kunne opkræve et rimeligt gebyr i tilfælde af betydelige omkostninger under hensyn til de administrative omkostninger, der er forbundet med at give oplysningerne.

(74)

Personoplysninger, der tilvejebringes direkte fra enkeltpersoner eller indirekte som f.eks. via observerede eller afledte data, hvor enkeltpersoner grupperes efter deres formodede interesser eller udledes af deres onlineaktivitet, adfærdsprofilering og andre analyseteknikker, anvendes i stigende grad til at rette politiske budskaber mod grupper, enkelte vælgere eller enkeltpersoner og til at forstærke deres virkning. På grundlag af behandlingen af personoplysninger, navnlig særlige kategorier af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, kan forskellige grupper af vælgere eller enkeltpersoner segmenteres, og deres karakteristika eller sårbarheder udnyttes, f.eks. ved at udbrede annoncer på bestemte tidspunkter og på specifikke steder med henblik på at udnytte situationer, hvor de ville være følsomme over for en bestemt type oplysninger eller et budskab. En sådan behandling af personoplysninger kan i særlig grad skade enkeltpersoners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som f.eks. retten til at blive behandlet retfærdigt og lige, til ikke at blive manipuleret, til at modtage objektive oplysninger, til at danne sig deres egen mening, til at træffe politiske beslutninger og til at udøve deres stemmeret. Den indvirker endvidere negativt på den demokratiske proces, da den skaber grobund for opsplitning af den offentlige debat om vigtige samfundsmæssige problemstillinger, selektiv henvendelse og i sidste ende manipulation af vælgerkorpset. Den øger også risikoen for spredning af informationsmanipulation og udenlandsk indblanding. Vildledende eller hemmelige politiske reklamer udgør en trussel, fordi de påvirker de kernemekanismer, der understøtter vores demokratiske samfunds måde at fungere på. Der bør fastsættes yderligere restriktioner og betingelser sammenlignet med dem, der er fastlagt i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725. Kravene i nærværende forordning for anvendelse af målretnings- og reklameleveringsteknikker, der indebærer behandling af personoplysninger i forbindelse med politisk reklame, bør baseres på artikel 16 i TEUF.

(75)

I overensstemmelse med EU-retten bør dataansvarlige som defineret i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 sikre, at individuelle afgørelser ikke berøres af mørke mønstre, der enten bevidst eller i praksis i væsentlig grad forvrider eller forringer enkeltpersoners selvstændige og informerede afgørelser, bl.a. gennem anvendelsen af forhåndsafkrydsede felter og andre forudindtagede og uigennemsigtige teknikker, som fører eller foranlediger enkeltpersoner til at træffe bestemte afgørelser, som de ellers ikke havde truffet. Systematisk brug af mørke mønstre, uklare samtykkeaftaler, vildledende information og utilstrækkelig tid til at læse vilkår og betingelser anvendes vidt og bredt inden for online-reklamebranchen til at forhindre enkeltpersoner i at få klar information og have kontrol med situationen. Regler, der hindrer mørke mønstre, bør ikke forstås således, at de forhindrer dataansvarlige i at interagere direkte med enkeltpersoner. Dataansvarlige bør dog afholde sig fra gentagne gange at anmode en enkeltperson om at træffe et valg, hvis et sådant valg allerede er truffet, fra at gøre tilbagetrækningen af samtykket væsentligt mere besværlig end at give det, fra at gøre visse valg vanskeligere eller mere tidskrævende end andre eller fra at anvende standardindstillinger, der er meget vanskelige at ændre, og som på urimelig vis skævvrider enkeltpersoners beslutningstagning på en måde, der forvrider og forringer deres autonomi, beslutningstagning og valgmuligheder. Mekanismerne til at opnå afgørelser fra enkeltpersoner bør være klare og lette at anvende, og alternativernes relative fremtrædende placering bør ikke søge at påvirke personens afgørelse. De oplysninger, der gives til enkeltpersoner i den henseende, bør være kortfattede, affattes på et klart og forståeligt sprog og være let, synligt og direkte tilgængelige.

(76)

Politiske reklameudgivere, som er udbydere eller brugere af reklameleveringsteknikker, bør tilskyndes til at levere løsninger, der minimerer muligheden for forskelsbehandling i forbindelse med levering af politiske annoncer, som bygger på behandling af personoplysninger.

(77)

Målretnings- og reklameleveringsteknikker, der omfatter profilering ved hjælp af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, bør forbydes i forbindelse med politisk onlinereklame. Det bør ikke være muligt at kunne påberåbe sig de undtagelser, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 og artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725, ved anvendelsen af disse teknikker i forbindelse med politisk onlinereklame. Anvendelsen af målretnings- og reklameleveringsteknikker, der indebærer behandling af personoplysninger, bortset fra særlige kategorier af personoplysninger, i forbindelse med politisk onlinereklame bør kun være tilladt, hvis den er baseret på personoplysninger indsamlet fra de registrerede og med deres udtrykkelige samtykke, der er givet særskilt med henblik på politisk reklame. I anerkendelse af den rolle, som politiske partier, fonde, foreninger eller andre nonprofitorganer spiller i vores demokrati, bør sådanne begrænsninger ikke påvirke deres mulighed for at kommunikere med deres medlemmer og tidligere medlemmer og for at formidle oplysninger, såsom nyhedsbreve, der er knyttet til deres politiske aktiviteter, når de udelukkende er baseret på abonnementsdata og baseret på personoplysninger, som de har leveret. Forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 finder anvendelse på behandling af personoplysninger, og udtrykkeligt samtykke bør forstås som samtykke som omhandlet i disse forordninger. Målretnings- og reklameleveringsteknikker kan, når de anvendes på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning, være nyttige med hensyn til at udbrede politisk reklame og information og nå ud til og informere borgerne.

(78)

Dataansvarlige bør ikke anvende personoplysninger, der er indhentet fra tredjeparter, med henblik på målretning eller reklamelevering af politisk reklame. For at bidrage til at forebygge manipulerende mikromålretning er det afgørende, at udbydere af politiske reklametjenester træffer specifikke foranstaltninger til at sikre, at de personoplysninger, der indsamles og behandles med henblik på målretning og reklamelevering af politisk reklame, begrænses til, hvad der er nødvendigt i forhold til dette formål, f.eks. ved at begrænse tilgængeligheden af muligheder for målretning og reklamelevering af politisk reklame, der tilbydes tjenestemodtagere, til dem, som kun kræver en kombination af op til fem kategorier.

(79)

Kravet om, at målretning eller reklamelevering af politisk reklame ikke må baseres på profilering ved hjælp af særlige kategorier af personoplysninger, omfatter profilering ved hjælp af særlige kategorier af personoplysninger, der vurderes ud fra personoplysninger, som ikke i sig selv er særlige kategorier af personoplysninger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en dataansvarlig anvender personoplysninger, som ikke er særlige kategorier af personoplysninger, til at kategorisere registrerede som personer, der har visse religiøse, filosofiske eller politiske overbevisninger, og uanset om denne kategorisering er korrekt eller ej. Det bør ikke have betydning, hvordan kategorien er mærket, hvis behandlingen af personoplysninger afslører en særlig kategori af personoplysninger. Hvis brugeren af et socialt onlinenetværk besøger en bestemt side eller anvender en app eller en anden onlinefunktion eller -tjeneste, som en eller flere af de kategorier, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, vedrører, og i givet fald afgiver personoplysninger i forbindelse med registrering, afgiver en onlineordre eller på anden måde interagerer med det sociale netværk, bør den behandling af personoplysninger, der foretages af operatøren af dette sociale onlinenetværk, betragtes som »behandling af særlige kategorier af personoplysninger« som omhandlet i nævnte artikel, som i princippet er forbudt, når denne databehandling gør det muligt at afsløre oplysninger, der henhører under en af disse kategorier, uanset om disse oplysninger vedrører en bruger af det pågældende sociale netværk eller enhver anden fysisk person. Dette er tilfældet, uanset om den registrerede blev gjort opmærksom på hensigten om at anvende sådanne oplysninger med henblik på målretning eller reklamelevering af politiske annoncer på det tidspunkt, hvor de blev indsamlet.

(80)

Samtykke til behandling af personoplysninger gives og trækkes tilbage i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725. Et sådant samtykke bør gives i form af en klar bekræftelse eller erklæring, der indebærer en frivillig, specifik, informeret og utvetydig tilkendegivelse af den registreredes accept af behandling af personoplysninger med henblik på politisk reklame. Med henblik på nærværende forordning bør der desuden gives udtrykkeligt og særskilt samtykke til politiske reklameformål. Med henblik på nærværende forordning, herunder især hvis der indhentes samtykke til behandling af personoplysninger med henblik på at målrette eller levere politiske annoncer under leveringen af en onlinetjeneste, bør samtykke indhentes af dataansvarlige ved at præsentere en brugervenlig løsning for den registrerede, så vedkommende kan give, ændre eller tilbagetrække samtykke på en udtrykkelig, klar og ligetil måde. Dataansvarlige bør ikke udforme, organisere og drive grænseflader på en måde, der vildleder, manipulerer eller på anden måde væsentligt forvrider eller indskrænker den registreredes evne til frit at give samtykke til dette specifikke formål. Med henblik på nærværende forordning kan kravet om at indhente samtykke til behandling af personoplysninger ikke undgås ved at fastslå, at den registrerede har gjort de pågældende personoplysninger tilgængelige for offentligheden. Det bør være lige så let at tilbagetrække samtykke til behandling af personoplysninger med henblik på målretning eller levering af politisk reklame som at give det. Det bør ikke være vanskeligere eller mere tidskrævende for en registreret at nægte eller at tilbagetrække samtykke end at give samtykke. Elektroniske signaler, der angiver den enkeltes ønske om ikke at modtage politisk reklame, bør respekteres.

(81)

I lyset af Domstolens dom af 4. juli 2023 i sag C-252/21 (10), Meta Platforms m.fl. (Almindelige betingelser for anvendelse af et socialt netværk), bør registrerede i forbindelse med politisk reklame frit kunne nægte at give deres samtykke til bestemte former for databehandling uden at være forpligtet til helt at afholde sig fra at få adgang til en onlinetjeneste. Som Domstolen har fastslået, bør disse brugere tilbydes et tilsvarende alternativ, der ikke ledsages af en sådan databehandling.

(82)

Meget unge mennesker udgør en særlig sårbar gruppe, som kan udnyttes gennem misbrug af målretnings- og reklameleveringsteknikker. Selv om disse personer endnu ikke har stemmeret, kan der målrettet gås efter dem specifikt for at manipulere debatten. Målretningsteknikker og reklameleveringsteknikker, der involverer behandling af personoplysninger for en registreret, om hvem det med rimelig sikkerhed vides, at vedkommende er mindst et år under den valgretsalder, der er fastsat ved nationale regler, bør derfor forbydes i forbindelse med politisk reklame.

(83)

For at sikre øget gennemsigtighed og ansvarlighed bør de dataansvarlige ved anvendelsen af målretnings- og reklameleveringsteknikker i forbindelse med politisk onlinereklame, der indebærer behandling af personoplysninger, indføre yderligere gennemsigtighedskrav. Sådanne krav bør bl.a. omfatte vedtagelse af en politik, der beskriver anvendelsen af sådanne teknikker og de vigtigste parametre, fører registre over deres anvendelse, sikrer foretagelsen af en årlig risikovurdering af anvendelsen af disse teknikker på de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og sammen med en angivelse af, at en annonce er en politisk annonce, giver yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at den berørte person kan forstå begrundelsen herfor.

(84)

Kravene om gennemsigtighed og ansvarlighed bør gælde for alle dataansvarlige, uanset om den dataansvarlige handler i egen egenskab, handler sammen med udbyderen af politiske reklametjenester eller er den samme enhed som den politiske reklameudgiver. Hvis den dataansvarlige ikke er den samme som den politiske reklameudgiver, bør den dataansvarlige videregive de interne retningslinjer til den politiske reklameudgiver og sikre, at andre oplysninger, der er nødvendige for at overholde denne forordning, videregives rettidigt og korrekt til den politiske reklameudgiver.

(85)

Udbydere af politiske reklametjenester bør videregive de oplysninger, der er nødvendige for at overholde forpligtelserne i denne forordning, til den politiske reklameudgiver. Videregivelsen af sådanne oplysninger kan være automatiseret og integreret i de almindelige forretningsprocesser på basis af standarder.

(86)

For yderligere at sætte enkeltpersoner i stand til at udøve deres databeskyttelsesrettigheder bør de politiske reklameudgivere stille yderligere oplysninger og effektive værktøjer til rådighed for den pågældende registrerede til støtte for udøvelsen af deres rettigheder i henhold til EU’s databeskyttelsesregler, herunder til at ændre deres personoplysninger eller trække deres samtykke tilbage, når de gøres til genstand for en målrettet politisk annonce. Disse oplysninger bør også være lette at hente direkte fra gennemsigtighedsmeddelelsen. De værktøjer, der stilles til rådighed for enkeltpersoner til støtte for udøvelsen af deres rettigheder, bør effektivt kunne forhindre, at en enkeltperson gøres til genstand for målrettede politiske annoncer, og forhindre målretning på basis af specifikke kriterier og af en eller flere specifikke dataansvarlige.

(87)

De oplysninger, der skal fremlægges i overensstemmelse med alle de krav, der gælder for anvendelsen af målretnings- og reklameleveringsteknikker i henhold til denne forordning, bør præsenteres i et format, der er let tilgængeligt, klart synligt, brugervenligt, herunder ved brug af almindeligt sprog, og egnet for personer med handicap.

(88)

Der bør fastsættes regler for videregivelse af oplysninger om målretning og reklamelevering til andre berørte enheder. Den gældende ordning bør være i overensstemmelse med den ordning for videregivelse af oplysninger, der er knyttet til gennemsigtighedskravene.

(89)

Udbydere af politiske reklametjenester, der er etableret i et tredjeland, og som præsterer tjenesteydelser i Unionen, bør udpege en bemyndiget retlig repræsentant i Unionen, som er registreret hos den kompetente myndighed, der er udpeget af hver enkelt medlemsstat, for at muliggøre et effektivt tilsyn i henhold til denne forordning for så vidt angår disse udbydere. Den retlige repræsentant kan være den repræsentant, der er udpeget på grundlag af artikel 27 i forordning (EU) 2016/679, eller den retlige repræsentant, der er udpeget på grundlag af artikel 13 i forordning (EU) 2022/2065. Medlemsstaterne bør føre et offentligt tilgængeligt register over alle retlige repræsentanter, der er registreret på deres område i henhold til nærværende forordning, og Kommissionen bør oprette og vedligeholde en offentligt tilgængelig portal med links til de websteder, som medlemsstaterne har stillet til rådighed. I betragtning af betydningen af dette krav for en effektiv håndhævelse af nærværende forordning i forhold til udbydere af politiske reklametjenester, der er etableret i et tredjeland, og for at opretholde lige vilkår for alle udbydere af politiske reklametjenester i det indre marked, bør medlemsstaterne i mangel af en udpeget retlig repræsentant træffe passende foranstaltninger for at sikre overholdelse af nærværende forordning, bl.a. ved at indstille udgivelsen eller udbredelsen af de relevante politiske annoncer, hvis overholdelse ikke kan sikres på anden måde.

(90)

For at sikre et effektivt tilsyn inden for rammerne af denne forordning er det nødvendigt at give tilsynsmyndighederne kompetence til at overvåge og håndhæve de relevante regler og sikre, at de har de nødvendige midler til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Afhængigt af hver enkelt medlemsstats retssystem og i overensstemmelse med gældende EU-ret, herunder forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2022/2065, kan der med henblik herpå udpeges forskellige nationale retslige eller administrative myndigheder.

(91)

For så vidt angår tilsyn med onlineformidlingstjenester inden for rammerne af denne forordning bør medlemsstaterne udpege kompetente myndigheder og sikre, at et sådant tilsyn stemmer overens med det tilsyn, som føres af de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 49 i forordning (EU) 2022/2065. De koordinatorer for digitale tjenester, der er udpeget i henhold til nævnte forordning, bør i hver medlemsstat under alle omstændigheder være ansvarlige for at sikre koordinering på nationalt plan med hensyn til disse spørgsmål og om nødvendigt indgå i et grænseoverskridende samarbejde med andre koordinatorer for digitale tjenester i overensstemmelse med de mekanismer, der er fastsat i nævnte forordning. I forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning bør denne mekanisme begrænses til det nationale samarbejde mellem koordinatorerne for digitale tjenester og bør ikke udvides til EU-niveau som fastsat i forordning (EU) 2022/2065. I det omfang, at Kommissionen har enekompetence til at føre tilsyn med og kontrollere, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner som omhandlet i forordning (EU) 2022/2065 overholder de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning, bør Kommissionen vurdere, om disse aktører har overholdt deres forpligtelser vedrørende det europæiske register over politiske onlineannoncer.

(92)

For så vidt angår tilsyn med de aspekter af denne forordning, der ikke henhører under tilsynsmyndighedernes kompetence i henhold til forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, bør medlemsstaterne udpege kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med og håndhæve de relevante regler. For at støtte opretholdelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne, retsstatsprincippet, de demokratiske principper og borgernes tillid til tilsynet med politiske reklame er det nødvendigt, at disse myndigheder er upartiske, strukturelt uafhængige af indblanding udefra eller politisk pres og har passende beføjelser til effektivt at overvåge og træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af nærværende forordning, navnlig af mærknings- og gennemsigtighedskravene. Selv om medlemsstaterne kan udpege de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er udpeget i henhold til artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (11), kan de også udpege andre myndigheder såsom valgmyndigheder eller retslige myndigheder.

(93)

For at bistå tilsynsmyndighederne med deres opgaver bør Kommissionen anmode Det Europæiske Databeskyttelsesråd om at udstede retningslinjer til de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) 2016/679, om behandling af særlige kategorier af personoplysninger med henblik på at målrette eller levere politiske annoncer, herunder om betingelserne for at indhente samtykke med henblik på at målrette eller levere politiske annoncer og samarbejdet mellem sådanne myndigheder og andre myndigheder med ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af kravene i nærværende forordning.

(94)

Uafhængige tilsynsmyndigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679 bør støttes med henblik på at gøre fuld brug af deres beføjelser i medfør af nævnte forordning til at føre tilsyn med beskyttelsen af personoplysninger i henhold til nærværende forordning, herunder i henhold til samarbejdsproceduren, sammenhængsmekanismen og især hasteproceduren. Perioden forud for valg eller folkeafstemninger er særlig vigtig i forbindelse med politiske kampagner for at påvirke borgerne til at danne politiske holdninger og udøve deres stemmeret. Denne periode er også særlig følsom med hensyn til overtrædelser af de gældende regler, fordi afhjælpende foranstaltninger normalt skal være på plads inden valget for at kunne være effektive. Derfor kan overtrædelser af de regler, der finder anvendelse på behandling af personoplysninger med henblik på målretning af politisk reklame i denne periode, have en særlig væsentlig negativ indvirkning på borgernes rettigheder, herunder deres frie meningsdannelse uden unødige forstyrrelser og informationsfrihed. For at sikre en hurtig indsats for at beskytte fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder i den kritiske periode, inden stemmeafgivelsen finder sted under et valg, bør databeskyttelsesmyndighederne sikre, at de er i stand til at handle hurtigt for at håndhæve de berørte registreredes rettigheder. Med dette formål for øje bør databeskyttelsesmyndighederne gøre brug af den vifte af værktøjer, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, med henblik på at samarbejde og bistå hinanden, herunder eventuelt hasteproceduren i nævnte forordnings artikel 66.

(95)

Selv om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne forordning, ikke må afvige fra de afgørelser, som er truffet af de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af forordning (EU) 2016/679, jf. nævnte forordnings artikel 51, kan disse kompetente myndigheder være nødt til at vurdere, om den politiske reklame overholder nævnte forordning med henblik på nærværende forordning. I henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU skal disse kompetente myndigheder og disse tilsynsmyndigheder samarbejde loyalt med hinanden og respektere deres respektive beføjelser og kompetencer for at sikre en ensartet anvendelse af begge forordninger.

(96)

Hvis der allerede findes regler i EU-retten om videregivelse af oplysninger til kompetente myndigheder og samarbejde med og mellem disse myndigheder såsom artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065 eller reglerne fastsat i forordning (EU) 2016/679, bør disse regler finde tilsvarende anvendelse på de relevante bestemmelser i nærværende forordning.

(97)

For at støtte den effektive anvendelse af, tilsynet med og håndhævelsen af bestemmelserne i denne forordning, og uden at det berører forordning (EU) 2016/679, (EU) 2018/1725 og (EU) 2022/2065, er det nødvendigt at fastslå, hvilken kompetent myndighed der bør være ansvarlig, hvis de politiske reklametjenester leveres i mere end én medlemsstat, eller hvis udbyderen af politiske reklametjenester udfører sine primære aktiviteter uden for den medlemsstat, hvor dennes hjemsted eller udpegede repræsentant er beliggende. Hvis en tjenesteudbyder leverer politiske reklametjenester i mere end én medlemsstat, bør den eller de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udbyderen af de politiske reklametjenester befinder sig, normalt være ansvarlig for den effektive anvendelse af, tilsynet med og håndhævelsen af bestemmelserne i nærværende forordning. Ved afgørelsen af, hvor en udbyder af politiske reklametjenester har sit hjemsted, bør de kompetente myndigheder tage hensyn til, hvor denne udbyder har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves.

(98)

Ved udøvelsen af deres tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser bør de kompetente myndigheder i alle medlemsstater samarbejde med og bistå hinanden efter behov. Hvis en formodet overtrædelse af denne forordning kun involverer den eller de kompetente myndigheder, hvor udbyderen af politiske reklametjenester ikke har sit hjemsted, bør den eller de relevante kompetente myndigheder underrette den kompetente myndighed for hjemstedet, som bør vurdere sagen i overensstemmelse hermed og i givet fald træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger.

(99)

For yderligere at lette en effektiv anvendelse og håndhævelse af denne forordning i tilfælde af levering af grænseoverskridende tjenester, hvor undersøgelsen af en påstået overtrædelse af denne forordning vedrører levering af politiske reklametjenester i en eller flere medlemsstater, hvor udbyderen ikke har sit hjemsted, bør den kompetente myndighed for hjemstedet kunne iværksætte og lede en fælles undersøgelse med deltagelse af den eller de berørte kompetente myndigheder.

(100)

De myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af reglerne i denne forordning, bør samarbejde på både nationalt plan og på EU-plan ved at gøre bedst mulig brug af eksisterende strukturer, herunder nationale samarbejdsnetværk, Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk som omhandlet i Kommissionens henstilling af 12. september 2018 om valgsamarbejdsnetværk, gennemsigtighed online, beskyttelse mod cybersikkerhedshændelser og bekæmpelse af desinformationskampagner i forbindelse med valgene til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2022/2065 og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester, der er nedsat ved direktiv 2010/13/EU, hvis det er relevant. Et sådant samarbejde bør fremme en hurtig og sikker udveksling af oplysninger om spørgsmål, der vedrører udførelsen af deres tilsyns- og håndhævelsesopgaver efter nærværende forordning, herunder ved i fællesskab at identificere overtrædelser, udveksle resultater og ekspertise og samarbejde om anvendelsen og håndhævelsen af relevante regler.

(101)

For at sikre et effektivt og struktureret samarbejde mellem alle kompetente myndigheder om alle aspekter af denne forordning bør de nationale kontaktpunkter, der udpeges af medlemsstaterne, mødes regelmæssigt på EU-plan inden for rammerne af netværket af nationale kontaktpunkter. For at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og praksis på EU-plan bør netværket arbejde tæt sammen med Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk, Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester og andre relevante netværk eller organer.

(102)

For at lette en effektiv anvendelse af de forpligtelser, der er fastsat i forordningen, er det nødvendigt at give de nationale myndigheder beføjelse til at anmode udbydere af politiske reklametjenester om relevante oplysninger om gennemsigtigheden i politiske annoncer. Oplysninger, der skal videregives til de kompetente myndigheder, kan vedrøre en reklamekampagne, opdeles efter år eller vedrøre specifikke annoncer. For at sikre, at anmodninger om sådanne oplysninger kan efterkommes på en effektiv måde, og at udbydere af politiske reklametjenester samtidig ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser for disse anmodninger. Navnlig med henblik på rettidig overvågning af en valgproces bør udbydere af politiske reklametjenester reagere hurtigt på anmodninger fra kompetente myndigheder og inden for en bestemt periode. I løbet af den sidste måned forud for et valg eller en folkeafstemning bør overtrædelse af disse forpligtelser anses for at have en negativ og alvorlig indvirkning på borgernes rettigheder, og udbydere af politiske reklametjenester bør derfor fremlægge de ønskede oplysninger inden for en kortere bestemt periode. Udbydere af politiske reklametjenester, der betragtes som mikrovirksomheder eller små virksomheder i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/34/EU, bør give de ønskede oplysninger uden unødig forsinkelse og om muligt inden datoen for valget eller folkeafstemningen. Af hensyn til retssikkerheden og i overensstemmelse med retten til at gøre indsigelse bør anmodninger om oplysninger fra en kompetent myndighed indeholde en fyldestgørende begrundelse og oplysninger om tilgængelige klagemuligheder.

En sådan begrundelse er ikke nødvendigvis påkrævet, hvis offentliggørelsen af grundene til at anmode om oplysninger klart ville bringe forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgningen i straffesager eller sager om alvorlige administrative forseelser i fare. Grovheden af en administrativ forseelse, der berettiger en sådan undtagelse, bør ikke blot fastsættes under hensyntagen til størrelsen af den bøde eller sanktion, der kan pålægges i henhold til denne forordning, men også de negative virkninger, den kan få for et valg eller en folkeafstemning eller en lovgivningsproces. Udbydere af politiske reklametjenester bør udpege et kontaktpunkt til kommunikation med de kompetente myndigheder. Sådanne kontaktpunkter kan være elektroniske. Det følger af Den Europæiske Unions Domstols faste praksis, at beskyttelsen af både fysiske og juridiske personer mod offentlige myndigheders vilkårlige eller uforholdsmæssige indgreb i forhold af privat karakter udgør et generelt princip i EU-retten. Denne beskyttelse kan påberåbes af en person som en rettighed, der er sikret ved EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 47, stk. 1, med henblik på ved retsinstanserne at anfægte en bebyrdende retsakt såsom en afgørelse om påbud om meddelelse af oplysninger eller en sanktionsafgørelse truffet som følge af manglende efterkommelse af dette påbud.

(103)

Medlemsstaterne bør udpege en kompetent myndighed som nationalt kontaktpunkt på EU-plan med henblik på anvendelsen af denne forordning. Kontaktpunktet bør om muligt være medlem af det europæiske valgsamarbejdsnetværk. Det nationale kontaktpunkt bør fremme samarbejdet blandt de kompetente myndigheder mellem medlemsstaterne om deres tilsyns- og håndhævelsesopgaver, navnlig ved at formidle kontakten med de nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater og med de øvrige kompetente myndigheder i dets egen medlemsstat.

(104)

Medlemsstaternes myndigheder bør sikre, at sponsorer eller udbydere af politiske reklametjenester, der tilsidesætter de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, pålægges bøder eller økonomiske sanktioner eller, hvis det er relevant, andre foranstaltninger, herunder tvangsbøder. I forbindelse hermed bør de tage hensyn til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed set i lyset af de samfundsmæssige hensyn, der varetages, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt, hvis det er relevant, den krænkende parts økonomiske formåen og størrelse. Medlemsstaternes myndigheder bør endvidere lægge vægt på, om den pågældende sponsor eller udbyder af politiske reklametjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde disse forpligtelser, herunder ved at forsinke videregivelsen af oplysninger til berørte enheder, samt, hvis det er relevant, om udbyderen af politiske reklametjenester er aktiv i flere medlemsstater. Sanktioner bør i hvert enkelt tilfælde være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning under behørig hensyntagen til, at der stilles tilstrækkelige og tilgængelige proceduremæssige garantier til rådighed, og navnlig behovet for at sikre, at den politiske debat forbliver åben og tilgængelig. Visse forpligtelser spiller en afgørende rolle for en effektiv opfyldelse af målene i denne forordning, og overtrædelser af disse forpligtelser bør betragtes som særlig alvorlige.

(105)

Det bør være muligt for enkeltpersoner eller enheder at indgive klager til de kompetente myndigheder for at underrette dem om omstændigheder, der kan udgøre en overtrædelse af denne forordning. Det bør erindres, at andre administrative procedurer, der er fastsat i EU-retten, også kan finde anvendelse i den forbindelse. Registrerede har f.eks. ret til at indgive klager til de tilsynsmyndigheder, der er udpeget i henhold til forordning (EU) 2016/679, over overtrædelser vedrørende behandlingen af deres personoplysninger. Det er desuden muligt for enkeltpersoner eller enheder at indgive klager til de koordinatorer for digitale tjenester, der er udpeget i henhold til forordning (EU) 2022/2065, mod udbydere af formidlingstjenester vedrørende påståede overtrædelser af nævnte forordning. Uden at det berører disse procedurer eller andre tilgængelige administrative procedurer eller retsmidler, bør de kompetente myndigheder behandle sådanne klager, bl.a. ved at underrette klageren om opfølgningen på klagen. Når en kompetent myndighed underrettes om en klage, der henhører under en kompetent myndigheds kompetence i en anden medlemsstat, bør den uden unødig forsinkelse videresende klagen til den pågældende kompetente myndighed.

(106)

De kompetente myndigheders udøvelse af beføjelser efter denne forordning bør være underlagt fornødne proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-retten og national ret, bl.a. effektive retsmidler og en forskriftsmæssig procedure.

(107)

For at støtte tjenesteudbydere og andre interesserede enheders overholdelse af denne forordning bør de gives rettidige og let tilgængelige oplysninger om datoerne for valg og folkeafstemninger. Medlemsstaterne bør derfor offentliggøre datoerne for deres valg og folkeafstemninger og, hvis det er relevant, datoerne for deres stemmeafgivningsperioder. Disse oplysninger bør være let tilgængelige og rettidige. De bør også stille disse oplysninger til rådighed for offentligheden via en portal, der stilles til rådighed af Kommissionen, umiddelbart efter bekendtgørelsen af disse datoer.

(108)

For at støtte de nationale kompetente myndigheders effektive gennemførelse af denne forordning opfordres Kommissionen til om nødvendigt at udarbejde retningslinjer for identificering af politisk reklame og for anvendelse af sanktioner.

(109)

For at opfylde målene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår de oplysninger, der skal medtages i gennemsigtighedsmeddelelsen og for så vidt angår oplysningerne om anvendelsen af målretnings- og reklameleveringsteknikker. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 (12) om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(110)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser som angivet heri. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(111)

Senest to år efter hvert valg til Europa-Parlamentet bør Kommissionen forelægge en offentlig rapport om evalueringen og revisionen af denne forordning. Ved udarbejdelsen af denne rapport bør Kommissionen også tage hensyn til gennemførelsen af denne forordning i forbindelse med andre valg og folkeafstemninger, der finder sted i Unionen.

(112)

Eftersom målene i denne forordning, nemlig at bidrage til et velfungerende indre marked for politisk reklame og relaterede tjenester og fastsætte regler for anvendelse af målretnings- og reklameleveringsteknikker i forbindelse med udgivelse og udbredelse af politisk reklame, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen vedtage denne forordning i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(113)

Denne forordning berører ikke de regler, der er fastsat ved direktiv 2000/31/EF (14), 2002/58/EF (15), 2005/29/EF (16), 2006/114/EF (17), 2006/123/EF (18), 2010/13/EU og 2011/83/EU (19) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 (20) samt forordning (EU) 2022/2065, herunder reglerne om formidleransvar for tjenesteydere i nævnte forordnings artikel 4, 5, 6 og 8. Nærværende forordning bør supplere gældende EU-ret om databeskyttelse, navnlig forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og direktiv 2002/58/EF.

(114)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 20. januar 2022 (21) —