Indvandring, integration og beskæftigelse

Som følge af Det Europæiske Råd i Tammerfors og Lissabon-strategien fremsætter Kommissionen i denne meddelelse forslag, der skal støtte indførelsen af effektive politikker vedrørende integration af statsborgere fra tredjelande. I meddelelsen behandles er den aktuelle lovmæssige ramme for integration, de strategier, der er indført på europæisk niveau, samt retningslinjer og prioriteringer for fremtiden.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om indvandring, integration og beskæftigelse. [KOM(2003) 336 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Med denne meddelelse har Kommissionen fuldført den opgave, den fik pålagt af Det Europæiske Råd i Tammerfors, om at fremlægge detaljerede forslag til gennemførelsen af en fælles europæisk migrations - og asylpolitik. Der er tidligere fremsat forslag inden for tre af de fire områder, som blev fastlagt i Tammerfors (partnerskab med hjemlandene, et fælles europæisk asylsystem og forvaltning af migrationsstrømme). Det sidste område, som omhandler integrationsaspekterne, behandles i denne meddelelse. Med denne meddelelse undersøger Kommissionen også i overensstemmelse med det løfte, der er afgivet i forårsrapporten 2003, hvilken rolle integration kan spille i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne.

Tammerfors og EU's retlige rammer

Som svar på Det Europæiske Råds opfordring i Tammerfors til at fastlægge "en mere effektiv integrationspolitik", har EU oprettet en række instrumenter, der skal fremme integration på følgende områder:

• ret til familiesammenføring
• tredjelandsstatsborgeres status, som fastboende udlændinge
• tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed
• indrejse for studerende og volontører
• asylpolitik (minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere (es de en fr) og minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse, som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse)
• bekæmpelse af forskelsbehandling (direktiv 2000/43/EF (es de en fr) og direktiv 2000/78/EF)
• tredjelandsstatsborgere skal have samme ret til social sikring, som EU-arbejdstagere når de flytter sig inden for EU.

EU's politiske instrumenter til støtte for integration, beskæftigelse og social samhørighed

På baggrund af Lissabon-mandatet har EU udviklet åbne koordinationsmetoder inden for beskæftigelse og social inddragelse.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi, de nationale handlingsplaner mod fattigdom og social udstødelse samt øget udveksling af oplysninger og eksempler på bedste praksis indgår som led i dette tiltag.

En række af EU's forskellige finansielle instrumenter og initiativer støtter direkte eller indirekte integrationen af indvandrere. Det gælder strukturfondene, herunder navnlig Den Europæiske Socialfond, og visse innovative aktioner (EQUAL - og URBAN - initiativerne). I forbindelse med udformningen af en fælles europæisk politik på asylområdet har Rådet endelig også oprettet Den Europæiske Flygtningefond, som har til formål at fremme flygtninges sociale og økonomiske integration.

Nationale integrationstiltag

De fleste medlemsstater har gjort sig store anstrengelser for at udvikle nationale integrationspolitikker. Mange medlemsstater finder dog, at de politikker, de har ført indtil nu, ikke har været tilstrækkeligt effektive, og har konstateret, at arbejdsløshed, ringe uddannelse og formelle kvalifikationer stadig er hindringer for vellykket integration.

Der er således opstået voksende bevidsthed for nødvendigheden af en fælles indsats på EU-plan.

Den økonomiske og demografiske udfordring: den nye dimension

I en økonomisk og social situation, der er præget af mangel på kvalifikationer på flere områder, konkurrence om de bedst uddannede og befolkningens tiltagende aldring, er det vigtigt for det første at kæde indvandring sammen med beskæftigelsessituationen og for det andet at kæde indvandring sammen med udviklingen i arbejdsmarkedets behov.

Mønster for indvandringsstrømme til EU

EU's medlemsstater har en mangeårig tradition for indvandring, hvilket generelt har bidraget positivt til den økonomiske vækst og arbejdsmarkedets tilpasningsevne. Tredjelandsstatsborgere i EU udgjorde i 2000 4 % af den samlede befolkning i Europa.

I løbet af de sidste ti år er der kommet flere forskellige typer af migranter, og der er sket omfattende ændringer i mønstrene for migrationsstrømmene og sammensætningen af hjem- og modtagerlande. Desuden betyder de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af EU i 2004, at en del af den tidligere indvandring bliver til intern mobilitet.

Indvandringens betydning for økonomi og beskæftigelse

En lang række undersøgelser, bl.a. udført af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Den Internationale Valutafond (IMF), har vist, at det ikke kan bestrides at indvandring har en positiv indvirkning på beskæftigelse og vækst, idet indvandring øger udbuddet af arbejdskraft og har tendens til at øge efterspørgslen efter varer.

Hvad angår beskæftigelsesmuligheder, er der ikke meget, der tyder på, at indvandring har skabt højere arbejdsløshed. Desuden tager migranterne generelt set ikke arbejde fra de nationale arbejdstagere.

Endelig har indvirkningen af indvandring på værtslandenes offentlige finanser tilsyneladende været beskeden indtil videre.

Beskæftigelsesudsigter for indvandrere og deres potentiale

Overfor manglen på arbejdskraft og den stadig bredere kløft mellem arbejdstagernes uddannelse og de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og for at undgå at fremme ulovlig indvandring anerkender regeringerne, at indvandrere skal have lettere adgang til arbejdsmarkedet, og det gælder især de indvandrere, som er uddannede, og som kan tilpasse sig.

Men det er stadig vanskeligt at udarbejde politikker, der gør det muligt at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Endvidere bør indvandringen til EU ikke være til skade for udviklingslandene i form af hjerneflugt. Den bør heller ikke medføre til opsplitning af arbejdsmarkedet eller skabe varig afhængighed af indvandring i visse jobkategorier.

Kan indvandring løse de demografiske problemer?

En vedvarende strøm af indvandrere i de kommende årtier kan hjælpe med at opfylde de nuværende og fremtidige behov på EU's arbejdsmarkeder, men det ikke en realistisk mulighed at anvende indvandring som fuld kompensation for indvirkningen af befolkningens aldring på arbejdsmarkedet.

Indvandrerbefolkningen ældes også, hvilket vil resultere i en lignende situation på et senere tidspunkt. Hvad angår social samhørighed, vil enhver massiv stigning i indvandringen skabe et tilsvarende større integrationsproblem.

Det er derfor vigtigt, at EU finder frem til, hvordan migrationspresset kan styres gennem passende politikker for indrejse og ophold.

Udfordringen ved integration: en holistisk strategi

Kommissionen har i sine meddelelser fra 2000 og 2001 om den fælles indvandringspolitik påpeget, at det vigtigste er behovet for en holistisk strategi, som tager højde for både de økonomiske og sociale aspekter ved integration og for forhold vedrørende kulturelle og religiøse forskelle, medborgerskab, deltagelse og politiske rettigheder.

Integration på arbejdsmarkedet

For at hver enkelt medlemsstat kan halvere arbejdsløshedskløften mellem tredjelands- og EU-statsborgere inden 2010, er det vigtigt, at:

• bygge videre på den erfaring og de kvalifikationer, tredjelandsstatsborgere tidligere har erhvervet sig uden for EU
• fjerne diskriminering og racistisk adfærd på arbejdspladsen
• øge arbejdsgivernes bevidsthed om diversiteten og fordelene herved (sproglige færdigheder, forskellige færdigheder osv.).

Uddannelse og sprogfærdigheder

Det er særdeles vanskeligt for indvandrere at få anerkendt deres akademiske grader og kvalifikationer. Desuden er utilstrækkeligt kendskab til værtslandets sprog ofte det mest udbredte problem til hindring for vellykket integration.

Boligproblemer

Manglen på boliger af en ordentlig kvalitet til en rimelig pris i etnisk blandede områder er et problem for mange indvandrere.

Omfattende planlægningsstrategier for byer og regioner, der f.eks. omfatter boliger, sundhedstjenester, transport og skoler, og som tilgodeser behovene på arbejdsmarkedet, kan hjælpe med at fjerne den etniske og sociale adskillelse i byområder samt reducere de negative konsekvenser.

Sundheds- og socialtjenester

Indvandrere kan have særlige sundhedsproblemer som følge af deres situation (ringe levevilkår, utryghed og usikkerhed som følge af deres status), men ofte er det vanskeligt for indvandrere at få adgang til sundheds- og socialtjenester af ordentlig kvalitet. Hvis mennesker med forskellige etnisk baggrund i højere grad deltog i disse tjenester, burde det hjælpe med at forhindre forskelsbehandling og sikre, at tjenesterne tager højde for kulturelle barrierer.

Det sociale og kulturelle miljø

Aktiv inddragelse og deltagelse af indvandrere i det civile liv og især i det lokale foreningsliv er et vigtig trin, når man skal tilpasse sig. Fremme af en generel positiv holdning i offentligheden til indvandrere kræver stærkt politisk lederskab for at undgå modvilje og racisme. Her bærer politikerne og medierne et stort ansvar som meningsdannere.

Statsborgerskab og medborgerskab

Kommissionen understreger, at opnåelse af statsborgerskab og medborgerskab er vigtige værktøjer, der bidrager til fremme af integration. Med Tammerfors-konklusionerne vedtog Rådet et mål om, at fastboende udlændinge skal have mulighed for at opnå statsborgerskab i den medlemsstat, hvori de har bopæl.

Begrebet medborgerskab giver indvandrere et sæt basale rettigheder og pligter, selv om de ikke har opnået statsborgerskab ved naturalisation. Det gælder bl.a. rettigheder som fri bevægelighed, ret til at tage arbejde og stemmeret til lokalvalg.

Hovedaktørerne i en holistisk integrationspolitik

Resultatet af den overordnede strategi for indvandring afhænger først og fremmest af regeringerne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, forskere, udbydere af offentlige tjenester og ikke-statslige organisationer samt andre civilsamfundsaktører, deriblandt indvandrerne selv.

Visse indvandrergruppers særlige behov

Visse indvandrere har særlige krav og prioriteter, som de overordnede integrationsstrategier skal tage hensyn til. Det gælder flygtninge, personer under international beskyttelse, kvinder og unge anden - og tredjegenerationsindvandrere.

Ulovlig indvandring

Tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, er en stor udfordring for integrationsprocessen. Inden for rammerne af den fælles indvandringspolitik kan problemet med ulovlige indvandrere kun løses ved konsekvent at sikre, at de vender hjem til deres hjemland.

Vejen frem: politiske retningslinjer og prioriterede områder

EU skal intensivere sin indsats for at skabe en mere sammenhængende europæisk ramme for integration og for at sikre, at indvandring yder et så effektivt bidrag som muligt i forhold til de demografiske og økonomiske udfordringer.

Konsolidering af den retlige ramme

Kommissionen opfordrer til, at processen accelereres, navnlig hvad angår de øvrige initiativer. De vedrører hovedsaligt:

• direktivet om indrejse med henblik på beskæftigelse
• direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Kommissionen insisterer på, at alle medlemsstater skal sikre, at de EU-direktiver, der blev vedtaget i 2000 (ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (es de en fr)), snarest omsættes til national lovgivning.

Bedre koordinering af integrationspolitikker

Kommissionen har i sin meddelelse fra 2000 om den fælles indvandringspolitik oplyst, at den har til hensigt at udarbejde en årlig rapport om udviklingen af den fælles indvandringspolitik.

Endvidere har Kommissionen i sin meddelelse fra 2001 om en åben metode til koordinering af fællesskabets indvandringspolitik foreslået tre hovedområder for samarbejde:

• introduktionsprogrammer for nyankomne indvandrere
• sprogundervisning
• indvandreres deltagelse i det civile, kulturelle og politiske liv.

Medborgerskab og nationalitet

Indvandrere bør have hjælp til at blive integreret i samfundet ved at få tildelt visse grundlæggende rettigheder og tilsvarende pligter. Dette ansvar overfor samfundet kunne bane vej for statsborgerskab og på længere sigt give indvandrere mulighed for at deltage i det politiske liv.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS)

I beskæftigelsesstrategien foreslår Kommissionen, at der arbejdes videre med følgende elementer:

• bæredygtig integration af tredjelandsstatsborgere på arbejdsmarkedet
• bekæmpelse af sort arbejde (es de en fr) og reducering af den uformelle økonomi
• tættere overvågning af arbejdsmarkedets behov i EU og af indvandringens betydning for overvindelsen af manglen på arbejdskraft
• fremme af øget jobmobilitet blandt tredjelandsstatsborgere i EU, navnlig gennem videreudvikling af EURES-netværket.

Den sociale integrationsproces

For at sikre vellykkede nationale handlingsplaner for social integration insisterer Kommissionen på, at:

• medlemsstaterne bedes rapportere om de politiske foranstaltninger og initiativer, som de har iværksat
• undersøgelser og statistiske analyser og et stort antal tværnationale projekter om integration af indvandrere vil blive gennemført under fællesskabsprogrammet til bekæmpelse af social udstødelse (2001-2006).

Økonomisk og social samhørighed

Kommissionen vurderer, at det er vigtigt, at der bygges videre på de erfaringer, der er høstet navnlig gennem Den Europæiske Socialfond og Equal - initiativet, for at der i højere grad fokuseres på indvandreres beskæftigelse og sociale inddragelse.

Bekæmpelse af forskelsbehandling

Det er vigtigt ikke blot at støtte medlemsstaterne i at gennemføre de to vigtigste direktiver om bekæmpelse af forskelsbehandling (ligebehandling af alle på beskæftigelsesområdet, og ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse), men at der ligeledes gøres en indsats for at bekæmpe forskelsbehandling, ved at :

• øge kendskabet i offentligheden til de lovgivningsmæssige bestemmelser, der på EU-plan og på nationalt plan forbyder forskelsbehandling
• involvere virksomheder i ikke-diskriminerende praksis, især inden for rammerne af virksomhedernes sociale ansvar (es de en fr)
• sikre en bedre overvågning af indvandrere og etniske mindretal, hvad angår beskæftigelse, boligforhold, uddannelse og racistisk vold
• udveksling af erfaringer inden for rammerne af Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006).

Samarbejde på uddannelsesområdet

For at iværksætte den åbne koordinationsmetode inden for uddannelsesområdet skal der anvendes benchmarks til at fastlægge konkrete mål med henblik på at opfylde Lissabon-strategien. Iblandt de fem benchmarks er tre særligt relevante i forhold til integration: benchmarks for læsefærdighed, benchmarks for afsluttet uddannelse og benchmarks for unge der forlader skolen for tidligt.

Tættere dialog med tredjelande

En udvidet dialog med tredjelande udgør et vigtigt element for at regulere strømmen af indvandrere og er ligeledes et vigtigt element i forhold til bekæmpelse af den ulovlige indvandring. I forbindelse med denne dialog lægger Kommissionen vægt på følgende:

• der skal ske fremskridt hen imod gensidig anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres faglige kvalifikationer
• EU bør i højere grad udnytte mulighederne for i overensstemmelse med WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser at sikre midlertidige indrejseordninger for mennesker, der kommer til EU for at levere en tjenesteydelse.

Øget økonomisk støtte til integration fra EU

Den Europæiske Flygtningefond ventes fortsat at finansiere udviklingen af integrationsprogrammer og -politikker for flygtninge og personer under international beskyttelse.

Forbedring af oplysninger om indvandring

Problemstillinger vedrørende indvandring og asyl indgår nu som en del af de prioriterede områder i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og i handlingsplanen " Investering i forskning ". Desuden har Kommissionen vedtaget en handlingsplan for indsamling og analyse af EF-statistikker på indvandringsområdet og ved udgangen af 2002 indledt de forberedende foranstaltninger til at oprette et europæisk migrationsnetværk.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner af 12. og 13. juni 2007 om styrkelse af integrationspolitikkerne i den europæiske union [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådet understreger, at det er nødvendigt at fremme en global og overordnet tilgang til de nationale integrationspolitikker. Den foreslår, at man undersøger muligheden for at udvikle fælles europæiske modeller og etablere fælles indikatorer og indeks til evaluering af de nationale politikker. Endelig understreger Rådet, at der er behov for at styrke de nationale kontaktpunkters rolle for integrationen.

Seneste ajourføring: 16.07.2007