EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.10.2025
COM(2025) 725 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
En Union med lige muligheder: strategi for ligestilling af LGBTIQ+-personer 2026-2030
Indledning
Alle i Den Europæiske Union bør føle sig trygge og frie til at være deres autentiske jeg. Ligestilling og ikkeforskelsbehandling er grundlæggende værdier og fundamentale rettigheder, der er forankret i EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Disse principper er også retningsgivende for EU's indsats på den internationale scene 1 . Lige muligheder er også en hjørnesten i den europæiske søjle for sociale rettigheder. 2 .
Som kommissionsformand von der Leyen understregede i sin tale om Unionens tilstand i 2025 : "Europas uafhængighed handler om at beskytte vores friheder. Friheden til at træffe beslutninger. Til at tage bladet fra munden. Til at færdes på et helt kontinent. Friheden til at stemme. Til at elske. Til at bede. Til at leve i en Union med ligestilling." Disse friheder kan kun blive en realitet, hvis alle mennesker, både den aktuelle og kommende generationer, er fri for forskelsbehandling.
Ligestilling og ikkeforskelsbehandling er afgørende for EU's demokratiske modstandsdygtighed, økonomiske styrke, sociale retfærdighed og samhørighed. Europa-Kommissionen er fortsat fast besluttet på at forsvare ligestilling og ikkeforskelsbehandling, når disse værdier er truet 3 . Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne deler et fælles ansvar for at værne om disse rettigheder og sikre lighed for alle. 4 .
I 2020 vedtog Kommissionen for første gang nogensinde sin strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 til styrkelse af EU's indsats mod forskelsbehandling af LGBTIQ+ 5 -personer. Strategien markerede et vigtigt skridt i opbygningen af en Union med lige muligheder, som er Kommissionens vision for et inkluderende Europa, hvor alle kan leve frit, uanset deres identitet. Den mundede ud i gennemførelsen af en lang række LGBTIQ+-relaterede foranstaltninger, herunder centrale lovgivningsforslag til fremme af LGBTIQ+-rettigheder samt hidtil uset støtte til LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV).
LGBTIQ-ligestilingsstrategien 2020-2025 blev suppleret af vedtagelsen af 13 nationale strategier for ligestilling af LGBTIQ+-personer i medlemsstaterne og resulterede i gennemførelsen af betydelige LGBTIQ+-relaterede foranstaltninger på EU-plan. Oprettelsen af undergruppen vedrørende ligestilling for LGBTIQ-personer skabte en platform for fremme af bestræbelserne på at opnå ligestilling på nationalt plan.
Siden strategiens vedtagelse er den sociale accept af LGBTIQ+-personer steget. LGBTIQ+-personer er nu mere åbne omkring sig selv i deres sociale miljø. Ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse fra 2023 om forskelsbehandling er folk i EU mere tilbøjelige til at føle sig godt tilpas med en kollega, der er er lesbisk, bøsse eller biseksuel (75 %, hvilket er en stigning på tre procentpoint siden 2019) og med, at deres barn er i et forhold med en person af samme køn (59 %, hvilket er en stigning på fire procentpoint).
Synligheden af LGBTIQ+-personer i politik, civilsamfundet, sport, medier og videnskab udfordrer fordomme og bidrager til at fremme social accept. At styrke LGBTIQ+-personer, bygge videre på arven fra stærke rollemodeller og samtidskultur og omfavne deres tilstedeværelse blandt familie og venner, bidrager til et mere mangfoldigt og globalt inkluderende samfund. Det fremmer iværksætteri, innovation og bæredygtig økonomisk vækst. F.eks. har byer, der er imødekommende og inkluderende over for LGBTIQ+-personer, stærkere "innovationsøkosystemer", større koncentrationer af færdigheder og talent, højere iværksætterniveau og en bedre livskvalitet 6 .
På trods af fremskridt er der stadig udfordringer. Ifølge den tredje LGBTIQ-undersøgelse foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2023, rapporterede over en tredjedel af LGBTIQ-personer (37 %), at de havde oplevet forskelsbehandling i de 12 måneder forud for undersøgelsen, med de højeste andele blandt transkvinder (64 %), transmænd (63 %) og interkønnede personer (56 %). Den voksende udbredelse af anti-køns- og anti-LGBTIQ+-fortællinger synes at have intensiveret denne forskelsbehandling yderligere. Forskning fra FRA viser, at LGBTIQ+-organisationer og menneskerettighedsforkæmpere er udsat for særligt fjendtlige miljøer, trusler og angreb.
Uligheder med hensyn til beskæftigelse, sundhedsydelser, uddannelse, adgang til boliger og adgang til tjenester begrænser fortsat mulighederne for LGBTIQ+-personer. I FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse sagde de respondenter, der rapporterede at have oplevet forskelsbehandling, at det forekom hyppigst på arbejdspladsen, i skolen, i sundhedsvæsenet eller på offentlige steder.
Forskelsbehandling fører til økonomiske tab: I en nylig OECD-undersøgelse henvises der til årlige BNP-tab i EU forbundet med forskelsbehandling på grund af seksuel orientering på op til 89 mio. EUR. I den samme undersøgelse fremhæves det, at virkningen af forskelsbehandling rækker ud over økonomien. Forskelsbehandlingen undergraver den sociale samhørighed, svækker borgernes tillid og udhuler støtten til demokratiske værdier. Inkluderende samfund er mere modstandsdygtige og præget af større solidaritet, stærkere institutioner og højere niveauer af medborgerskab.
I erkendelse af resultater og igangværende udfordringer bekræftede Kommissionens gennemførelsesrapport for 2024 om LGBTIQ-ligestillingsstrategien 2020-2025 strategiens afgørende rolle i at fremme LGBTIQ+-personers rettigheder, men understregede også behovet for en stærkere indsats på EU-plan.
I 2024 opfordrede Europa-Parlamentet til en ny og mere omfattende strategi for ligestilling af LGBTIQ+-personer 7 . I 2024 underskrev 20 medlemsstater endvidere en ministererklæring , hvor de opfordrede til yderligere foranstaltninger og forpligtede sig til at samarbejde med Kommissionen om at forny strategien. I forbindelse med høringen af civilsamfundsorganisationer om gennemførelsen af den tidligere LGBTIQ-ligestillingsstrategi, gentog de disse opfordringer og understregede, hvor vigtigt det er at fortsætte indsatsen.
Denne nye strategi for ligestilling af LGBTIQ+-personer, som bebudet i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer fra 2024, danner rammen om Kommissionens arbejde med LGBTIQ+-ligestilling for 2026-2030. Den bygger på grundlaget for den første strategi, trækker på dens ambitioner og de fremskridt, der allerede er opnået, og sikrer kontinuitet, samtidig med at den baner vejen for yderligere fremskridt.
Strategien har til formål at mobilisere et kollektivt engagement på tværs af alle forvaltningsniveauer for at sikre de grundlæggende rettigheder og værdier om ligestilling og ikkeforskelsbehandling, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder og er bindende for alle medlemsstater som primær EU-ret. Med strategien fastsættes også en ramme, der kræver aktivt engagement og samarbejde fra Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og civilsamfundet for at sikre en vellykket gennemførelse.
Gennemførelsen af denne strategi vil følge en tostrenget tilgang med målrettede foranstaltninger og styrket integration af ligestillingsaspektet på tværs af forskellige politikområder. Denne strategi vil ligesom dens forgænger bruge intersektionalitet som et tværgående princip. Med strategien vil der være fokus på, hvordan kombinationen af seksuel orientering, kønsidentitet/-udtryk og kønskarakteristika med andre personlige karakteristika eller identiteter, såsom køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap og alder, bidrager til unikke erfaringer med forskelsbehandling. På denne måde supplerer den eksisterende og kommende EU-initiativer til fremme af ligestilling for alle 8 . Strategien tager desuden hensyn til, hvordan geografisk isolation yderligere kan forværre disse sårbarhedssituationer.
For at forberede denne strategi gennemførte Kommissionen en omfattende høringsproces. Dette omfattede en indkaldelse af feedback, en åben offentlig høring og målrettede høringer, herunder særlige rådgivende møder med interessenter såsom LGBTIQ+-paraplyorganisationer, repræsentanter for medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og internationale organisationer. Alene de rådgivende aktiviteter på Kommissionens Deltag i debatten-portalen viste stor interesse blandt respondenterne inden for emnet.
Strategiske mål
1.Beskytte
LGBTIQ+-personer udsættes fortsat for et uforholdsmæssigt højt niveau af vold og had, hvilket forværres af stigningen i anti-LGBTIQ+-narrativer i EU og på verdensplan. Dette undergraver de grundlæggende rettigheder og truer fundamentet for demokratiske samfund ved at fremme frygt, eksklusion og social fragmentering. Det er afgørende at bekæmpe og forebygge alle former for vold og nedbryde de hadefulde narrativer for at værne om EU's fælles værdier om ligestilling, menneskelig værdighed og respekt for de grundlæggende rettigheder for alle.
1.1.Bekæmpelse af skadelige metoder
Omvendelsespraksis "er en meget skadelig intervention, der er baseret på den medicinsk forkerte idé om, at LGBT[IQ+]-personer er syge, og den resulterer i svære smerter og lidelser samt langvarig psykologisk og fysisk skade" 9 . Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse har 24 % af LGBTIQ-personer oplevet at være udsat for omvendelsespraksis, herunder familieinterventioner, fysisk og seksuel vold, verbale overgreb og ydmygelse. Dette tal er næsten fordoblet til 47 % for transkvinder og 48 % for transmænd.
Transpersoner, ikkebinære og interkønnede personer udsættes også fortsat for alvorlige krænkelser af deres kropslige autonomi 10 : nogle EU-medlemsstater stiller stadig krav om kirurgiske indgreb eller sterilisering for juridisk anerkendelse af køn 11 . FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse og den tilhørende rapport "Being intersex in the EU" viser, at 57 % af de interkønnede respondenter oplyste, at de selv eller deres forældre ikke gav informeret samtykke til at gennemgå kirurgiske eller hormonelle indgreb, hvilket har medført varig fysisk og psykisk skade.
For at hjælpe medlemsstaterne med at forbyde omvendelsespraksis 12 vil Kommissionen offentliggøre en undersøgelse, der analyserer arten, udbredelsen og indvirkningen af denne praksis på LGBTIQ+-personer. For at lette en koordineret indsats vil Kommissionen også fremme struktureret dialog om emnet, navnlig gennem ekspertgruppen om LGBTIQ+-ligestilling under gruppen på højt plan vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed. På grundlag af undersøgelsens resultater vil Kommissionen træffe passende foranstaltninger for at beskytte LGBTIQ+-personer mod omvendelsespraksis med særligt fokus på at støtte medlemsstaterne, som spiller en afgørende rolle på dette område. Kommissionen vil også gøre op med anden skadelig praksis såsom kønslemlæstelse af interkønnede og tvungen sterilisering af transpersoner.
Ved udarbejdelsen af sin tilgang til bekæmpelse af omvendelsespraksis vil Kommissionen navnlig tage hensyn til det seneste europæiske borgerinitiativ , "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union" 13 .
1.2.Sikring af tryghed og bekæmpelse af had mod LGBTIQ+-personer
Hadmotiveret chikane og vold mod LGBTIQ+-personer tager fortsat til. Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse havde 55 % af LGBTIQ-respondenterne i 2023 oplevet hadmotiveret chikane i de 12 måneder forud for undersøgelsen, hvilket er en stigning på 18 procentpoint i forhold til 2019. Rapporter om fysiske og seksuelle angreb er også eskaleret, og transkønnede, ikkebinære og interkønnede personer er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt. Interessenter, der blev hørt i forbindelse med denne strategi, understregede kraftigt det presserende behov for at imødegå disse vedvarende udfordringer.
På EU-plan omfatter den nuværende retlige ramme, som er fastlagt i Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad samt i direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet , kun hadforbrydelser baseret på henholdsvis racistiske og fremmedfjendske motiver samt tilskyndelse på internettet til vold eller had på grund af køn 14 . Der findes stadig ingen lovgivning, der sikrer strafferetlig beskyttelse mod lovovertrædelser på grund af seksuel orientering og/eller kønsidentitet. Som følge heraf er de retlige rammer på tværs af medlemsstaterne fragmenterede og inkonsekvente 15 .
I 2021 foreslog Kommissionen, at Rådet beslutter at medtage hadefuld tale og hadforbrydelser på listen over "strafbare handlinger i EU" i henhold til artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) 16 . En sådan rådsafgørelse vil udgøre retsgrundlaget for afledt ret, der harmoniserer strafferetlige definitioner af hadforbrydelser på grundlag, der i øjeblikket ikke er omfattet af den relevante EU-ret.
Da der ikke er gjort fremskridt med en sådan rådsafgørelse, overvejer Kommissionen et lovgivningsinitiativ baseret på de eksisterende kriminalitetsområder, der er omfattet af artikel 83, stk. 1, i TEUF for at harmonisere definitionen af hadforbrydelser begået på internettet. En omfattende definition af hadforbrydelser på EU-plan var også en af de vigtigste anbefalinger, som deltagerne i EU-borgerpanelet om bekæmpelse af had i samfundet vedtog i 2024. Kommissionen er fast besluttet på at følge op på disse anbefalinger.
For at hjælpe fagfolk inden for retshåndhævelse og retsvæsenet med at identificere LGBTIQ+-fobiske fordomme i lovovertrædelser, der udgør hadforbrydelser, vil Kommissionen fortsat samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre registreringen af hadforbrydelser og støtten til ofre under Kommissionens gruppe på højt plan vedrørende bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser . Denne indsats vil blive udført i samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationer (f.eks. FRA, Europarådet og ODIHR 17 ). Kommissionen vil også fortsat støtte uddannelse af politimyndigheder i LGBTIQ+-fobiske fordomme inden for hadforbrydelser og i ikkeforskelsbehandling 18 .
Desuden er Kommissionen fortsat fast besluttet på at støtte civilsamfundsorganisationer og projekter, der arbejder for at bekæmpe LGBTIQ+-fobisk had og forskelsbehandling gennem relevante EU-finansieringsinstrumenter. Disse instrumenter omfatter programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier under den nuværende flerårige finansielle ramme, som bør efterfølges af det foreslåede AgoraEU-program , der i øjeblikket er under behandling i lovgivningsprocessen, for den næste flerårige finansielle ramme.
Kommissionen vil fortsat fremme et sikkert miljø for LGBTIQ+-ofre til anmeldelse af kriminalitet gennem den næste EU-strategi for ofres rettigheder. Kommissionen støtter også Parlamentet og Rådet i forbindelse med vedtagelsen af det reviderede direktiv om ofres rettigheder , som har til formål at styrke rettighederne for alle ofre for kriminalitet, herunder ofre for LGBTIQ+-fobiske hadforbrydelser.
For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af EU's lovgivning om ikkeforskelsbehandling og grundlæggende rettigheder vil Kommissionen aktivt støtte uddannelse af retsvæsenets aktører om dette emne som led i sin strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører 2025-2030. Desuden yder Kommissionen finansiering gennem programmet for retlige anliggender, som har til formål at fremme effektiv og ikkediskriminerende adgang til retssystemet for alle. Dette omfatter fremme af effektive civil- og strafferetlige procedurer ved at bidrage til en konsekvent og sammenhængende anvendelse af EU-retten og ved at fremme og støtte ofres rettigheder i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i EU-strategien for ofres rettigheder for 2020‑2025.
I direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet anerkendes det, at personer, der er berørt af intersektionel forskelsbehandling, herunder LGBTI-personer, er i større risiko for kønsbaseret vold, og det kræves, at medlemsstaterne træffer forebyggende foranstaltninger og yder specifik støtte til disse ofre. Desuden betragtes det som en skærpende omstændighed at begå en lovovertrædelse for at straffe offeret for dennes seksuelle orientering.
Når Kommissionen bistår medlemsstaterne med korrekt gennemførelse af direktivet, vil den have særlig opmærksomhed på de udfordringer, som ofre for intersektionel forskelsbehandling, herunder LGBTI-ofre, står over for. Kommissionen vil fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne om dette emne gennem EU-netværket til forebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Inden for forskning og innovation vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne støtte 19 gennemførelsen af adfærdskodeksen for bekæmpelse af kønsbaseret vold inden for forskning og innovation , der er udviklet som led i politikdagsordenen for det europæiske forskningsrum (EFR) 2022-2024 20 , som omfatter en intersektionel tilgang. Kommissionen vil også finansiere forskning under Horisont Europa om desinformation, kønsbaseret vold, hadforbrydelser og hadefuld tale under hensyntagen til de særlige behov hos personer i sårbare situationer, sådan som det kan være tilfældet for LGBTIQ+-personer. Som kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede i sin tale om Unionens tilstand 2025: "Videnskaben har ikke pas, køn, etnicitet eller politisk farve" – et princip, der er centralt for Vælg Europa- initiativet.
LGBTIQ+-unge 21 udsættes ofte for flere former for forskelsbehandling, oplever fordomme og hadforbrydelser og er særligt sårbare over for seksuelt misbrug 22 . For at beskytte alle børn 23 mod seksuelt misbrug vil Kommissionen støtte medlovgiverne i vedtagelsen af to lovgivningsforslag 24 .
Kommissionens henstilling om integrerede børnebeskyttelsesordninger styrker desuden EU's tilsagn om nultolerance over for vold. I henhold til denne opfordres medlemsstaterne til at sikre, at alle børn, i al deres mangfoldighed, kan nyde samme rettigheder til adgang til og samme grad af beskyttelse på samtlige af deres områder. Alle børn skal beskyttes, støttes og styrkes ved at fremme inkluderende, koordinerede og systemiske tilgange inden for de nationale børnebeskyttelsesordninger og ved at imødekomme de specifikke sårbarheder.
Retten til at samles fredeligt er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, og inden for sine beføjelser er Kommissionen forpligtet til altid at forsvare og opretholde denne ret. Mens prideevents og andre arrangementer i lokalsamfundet er skelsættende udtryk for synlighed og identitet for LGBTIQ+-personer i hele Europa, har forsøg på at begrænse udøvelsen af denne ret i nogle EU-medlemsstater givet anledning til alvorlig bekymring. Voldelige angreb og chikane mod deltagere er fortsat et presserende problem i flere medlemsstater 25 , hvilket undergraver både deres sikkerhed og deres evne til frit at udtrykke sig i det offentlige rum.
Som led i meddelelsen om ProtectEU: en europæisk strategi for indre sikkerhed vil EU's rådgivningsprogram vedrørende beskyttelse blive styrket for at hjælpe medlemsstaterne med at garantere den offentlige sikkerhed. Dette program vil foretage sårbarhedsvurderinger af højrisikobegivenheder, herunder prideparader, efter anmodning fra medlemsstaterne og finansieres under Fonden for Intern Sikkerhed. Kommissionen vil også bekæmpe LGBTIQ+-fobisk ekstremisme i den kommende EU-dagsorden for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme.
Grupper i sårbare situationer eller grupper, der oplever forskelsbehandling eller social udstødelse, rammes uforholdsmæssigt hårdt af kriser. Derfor identificerer EU's strategi for beredskab specifikt ulighed som en risikofaktor for beredskab, og den har til formål at fremme en kultur med inklusivt beredskab, hvor ingen lades i stikken. Integrering af ligestillingshensyn er afgørende for at sikre, at alle EU-borgere og -samfund bliver aktive deltagere i kriseberedskab og -indsats.
Under Anden Verdenskrig og under forfølgelser fra nazisterne og deres kollaboratører anslås det, at 50 000 homoseksuelle og biseksuelle mænd blev idømt "alvorlige fængselsstraffe under brutale forhold", og at omkring 10-15 000 blev sendt til koncentrationslejre 26 . Mange mistede livet, og de overlevendes oplevelser blev ikke anerkendt i årtier. I erkendelse af at LGBTIQ+-forfølgelse har dybe rødder i Europas historie, er Kommissionen forpligtet til at gøre historiebevidsthed til en integreret del af arbejdet for at fremme ligestilling og forebygge fremtidige grusomheder. For at gøre dette vil den stille projektfinansiering til rådighed gennem relevante EU-finansieringsinstrumenter, såsom programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier. Kommissionen vil også støtte og deltage i arrangementer på højt plan til minde om forfølgelse af LGBTIQ+-personer.
1.3.Bekæmpelse af had og forskelsbehandling online
Onlineverdenen giver LGBTIQ+-personer store muligheder. Sociale medier og digitale platforme er centrale rum for selvudfoldelse, identitet og for at skabe en følelse af fællesskab. De er redskaber til at forstærke LGBTIQ+-stemmer, opbygge støttenetværk og mobilisere for lige rettigheder, navnlig for unge og dem i mindre accepterende miljøer.
Ikke desto mindre skaber hadefuld tale på internettet og chikane et fjendtligt digitalt miljø for LGBTIQ+-personer, hvilket påvirker deres tryghed, trivsel og ytringsfrihed og bidrager til et klima præget af frygt og udstødelse. FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse bekræfter dette: 63 % af LGBTIQ-personer oplyste, at de ofte eller altid støder på hadefuldt indhold på internettet, der opfordrer til vold mod dem. LGBTIQ+-personer og kvinder rammes desuden i stigende grad af kønsfjendtlige narrativer, ofte som led i udenlandsk informationsmanipulation, indblanding og desinformationskampagner. Udenlandske aktører er i stigende grad velfinansierede og bruger udenlandsk informationsmanipulation og indblanding til at manipulere den offentlige mening, fremme polarisering og gribe ind i de demokratiske processer i EU og på verdensplan. Sådanne handlinger er en direkte udfordring for EU's kerneværdier: lighed, respekt for den menneskelige værdighed og ikkeforskelsbehandling.
Direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet kriminaliserer for første gang tilskyndelse på internettet til vold eller had på grund af køn. Når det er gennemført i medlemsstaternes nationale lovgivning 27 , vil dette sikre fælles beskyttelse i EU mod kønsbaseret hadefuld tale på internettet. Desuden kriminaliserer direktivet de mest udbredte former for kønsbaseret vold på internettet, nemlig deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke, cyberstalking og cyberchikane.
Forordningen om digitale tjenester fastsætter forpligtelser for udbydere af oplagringstjenester til at håndtere ulovligt indhold på internettet, herunder tilskyndelse til had eller forskelsbehandling, også mod LGBTIQ+-personer. Udbydere af meget store onlineplatforme og søgemaskiner er også forpligtet til at vurdere og afbøde de systemiske risici, der følger af deres tjenester, herunder indvirkningen på bl.a. retten til menneskelig værdighed og ikkeforskelsbehandling, negative virkninger i forbindelse med kønsbaseret vold og alvorlige negative konsekvenser for personens fysiske og mentale velbefindende. Kommissionen vil sammen med de kompetente nationale myndigheder fortsat håndhæve denne forordning.
I januar 2025 blev den reviderede adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet+ ("adfærdskodeksen+") vurderet positivt af Kommissionen og Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester og integreret i forordningen om digitale tjenesters ramme, hvilket også adresserede anbefalingerne fra det europæiske borgerpanel om bekæmpelse af had i samfundet .
Platforme, der tilslutter sig adfærdskodeksen+, forpligter sig til at deltage i industrisamarbejde og i multiinteressentfora for at forbedre forebyggelsen af ulovlig hadefuld tale, herunder mod LGBTIQ+-personer. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af adfærdskodeksen+, lette dens regelmæssige revision og tilpasning og yde støtte til platforme, herunder gennem et onlinevidencenter, der samler relevante ressourcer om ulovlig hadefuld tale på internettet.
Kommissionen overvåger også nøje medlemsstaternes gennemførelse af det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester . Direktivet styrker beskyttelsen mod indhold, der tilskynder til had eller vold, og forbyder diskriminerende kommerciel audiovisuel kommunikation, herunder på grund af køn eller seksuel orientering.
Cybermobning og andre former for vold, der fremmes af teknologi, er en alvorlig og voksende bekymring og rammer LGBTIQ+-unge uforholdsmæssigt hårdt 28 . Kommissionens kommende handlingsplan om cybermobning vil have til formål at forebygge misbrug online, herunder når det er rettet mod LGBTIQ+-unge. Kommissionen vil også gennemføre en EU-dækkende undersøgelse af de sociale mediers indvirkning på trivsel med fokus på unge, herunder unge fra LGBTIQ+-miljøet.
1.4.Sikring af LGBTIQ+-personer, der søger om international beskyttelse, og LGBTIQ+-migranter
LGBTIQ+-asylansøgere udsættes for intersektionelle og yderligere risici undervejs og/eller ved ankomsten til EU og kan have andre behov end andre ansøgere. Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse havde 54 % af de LGBTIQ-personer, der identificerede sig som asylansøgere eller flygtninge, oplevet forskelsbehandling i året før undersøgelsen (betydeligt højere end gennemsnittet på 37 % blandt alle LGBTIQ-respondenter). De er også i særlig risiko for chikane og vold og kan blive frataget juridisk bistand eller specifikke sundhedsydelser såsom hormonbehandling( 29 ).
Pagten om migration og asyl styrkede beskyttelsesforanstaltninger og garantier for sårbare ansøgere om international beskyttelse, herunder LGBTIQ+-personer. Ifølge FRA's undersøgelse Being Black in the EU oplever personer af afrikansk afstamning, der identificerer sig som et mindretal – herunder på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet eller -udtryk eller kønskarakteristika – mere forskelsbehandling. Yderligere kilder til forskelsbehandling, såsom hindringer i forbindelse med et handicap, kan forværre disse personers sårbarhed.
Kommissionen vil fortsat skabe synergier med handlingsplanen for 2021-2027 om integration og inklusion , som anerkender de mange og indbyrdes forbundne udfordringer, som LGBTIQ-migranter står over for. Derudover vil Kommissionen i henhold til EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse og den kommende strategi for bekæmpelse af racisme 2026-2030 fortsat tackle de udfordringer, som racialiserede LGBTIQ+-personer står over for.
Kommissionen samarbejder med EU's Asylagentur (EUAA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og medlemsstaterne om at udvikle værktøjer, der kan hjælpe med tidligt at identificere sårbare ansøgere og yde dem støtte 30 . Gennem Asyl- og Migrationsfonden (AMIF) og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) eller et eventuelt efterfølgende instrument vil Kommissionen fortsat finansiere initiativer, der skal sikre garantier for ansøgere og sårbare ansøgere, herunder tilstrækkelig støtte til LGBTIQ+-personer, der søger om beskyttelse.
|
Vigtige tiltag for Europa-Kommissionen: üBekæmpelse af omvendelsespraksis på baggrund af resultaterne af en særlig undersøgelse og under hensyntagen til det relaterede europæiske borgerinitiativ om dette emne. üUndersøgelse af juridiske muligheder for at styrke den strafferetlige ramme for bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser inden for de eksisterende traktatbestemmelser. üOvervågning af gennemførelsen af adfærdskodeksen+ for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet og oprettelse af et onlinevidencenter, der samler relevante ressourcer om ulovlig hadefuld tale på internettet. üVedtagelse af en handlingsplan om cybermobning inden 2026. |
2.Mobilisere
I de seneste årtier har lovgivningsmæssige og politiske fremskridt bidraget til at skabe mere inkluderende samfund, herunder for LGBTIQ+-personer. FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse viser, at LGBTIQ+-personer er mere åbne om deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika i deres sociale miljø (52 %, en stigning på seks procentpoint i forhold til 2019), og denne tendens er mere udtalt for transpersoner og interkønnede.
Sikring af adgang til beskæftigelse, sundhedspleje, uddannelse og andre offentlige tjenester for LGBTIQ+-personer, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, frigør deres potentiale og giver dem mulighed for at bidrage fuldt ud til deres lokalsamfund og økonomien. Fremme af inklusion styrker den sociale samhørighed og øger EU's innovation, produktivitet og globale konkurrenceevne. Denne strategi bekræfter på ny Kommissionens engagement i at styrke LGBTIQ+-personer i at leve frie og lige på alle områder af livet, og når de bevæger sig på tværs af medlemsstaterne.
2.1At skabe grundlaget for styrkelse af LGBTIQ+-personer
Det er af afgørende betydning at fremme inklusion fra en tidlig alder af hensyn til LGBTIQ+-personers trivsel og udvikling. Inklusive og støttende miljøer hjælper unge med at opbygge selvtillid, modstandsdygtighed og en positiv identitetsfølelse, samtidig med at de fremmer empati og respekt blandt alle. Når børn vokser op i miljøer, som hylder mangfoldighed, er de mere tilbøjelige til at klare sig bedre fagligt, socialt og følelsesmæssigt og til at tage disse inkluderende værdier med sig ind i voksenlivet og videregive dem til kommende generationer.
Men som allerede nævnt i strategien for ligestilling af LBGTIQ-personer 2020-2025 , oplever børn af regnbuefamilier og LGBTIQ+-unge ofte stigmatisering og forskelsbehandling fra en tidlig alder. Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse rapporterede to tredjedele af LGBTIQ-personer (67 %), at de i løbet af deres skoletid havde været udsat for mobning, latterliggørelse, drilleri, fornærmelser eller trusler. Disse episoder kan have langsigtede virkninger.
Kommissionen vil fortsat fremme udvekslingen af bedste praksis om sikker og inkluderende uddannelse for alle blandt medlemsstaterne og eksperter inden for arbejdsgrupperne under strategirammen for det europæiske uddannelsesområde. Denne foranstaltning afspejler den store vægt, som interessenterne lagde på uddannelse under høringerne om strategien.
Disse bestræbelser styrkes yderligere af EU-strategien for børns rettigheder og EU-netværket for børns rettigheder. Henstillingen fra 2024 om udvikling og styrkelse af integrerede børnebeskyttelsesordninger i barnets tarv tilskynder til en tværfaglig tilgang til beskyttelse af børn. Den støtter medlemsstaterne i at udvikle og styrke deres børnebeskyttelsesordninger i overensstemmelse med børns behov og i deres tarv. Desuden giver EU's platform for børns deltagelse et inkluderende rum, hvor børn i EU kan drøfte emner, der betyder noget for dem, med politiske beslutningstagere.
Kommissionen vil også bygge videre på initiativet Et nyt europæisk Bauhaus , som forbinder bæredygtighed, inklusion og æstetik for at fremme trygge og indbydende rum for alle. Ved at fremme inkluderende design i offentlige rum, skoler og lokalsamfund kan et nyt europæisk Bauhaus bidrage til at mindske stigmatisering, øge synligheden og skabe miljøer, hvor LGBTIQ+-personer er inkluderet og kan føle sig trygge og værdsatte.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med ungdomsorganisationer, der søger at fremme LGBTIQ+-unges rettigheder gennem EU's gruppe af interessenter på ungdomsområdet . Det er fortsat en prioritet at sikre, at unge har inkluderende muligheder for faglig og personlig udvikling. Kommissionen vil fortsat tackle hindringer i forbindelse med forskelsbehandling inden for uddannelse, ungdom og idræt ved hjælp af relevante EU-udgiftsinstrumenter såsom Erasmus+ og programmer under Det Europæiske Solidaritetskorps 31 .
Hvad angår sundhedsydelser, melder 14 % af LGBTIQ-personer om forskelsbehandling fra sundhedspersoner ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse. Dette kan føre til uligheder i forebyggelse, diagnosticering og behandling, da mange undgår at søge lægehjælp af frygt for en fjendtlig reaktion. For at tackle disse uligheder på sundhedsområdet vil Kommissionen fortsat øge bevidstheden, dele information og fremme videndeling, bl.a. gennem EU's platform for sundhedspolitik, og portalen for bedste praksis på folkesundhedsområdet og ved at opbygge forskningsprojekter om bedre adgang til sundheds- og plejetjenester gennem Horisont Europa. For at øge bevidstheden om LGBTIQ+-problematikker blandt sundhedspersoner har Kommissionen stillet uddannelsesmateriale fra HEALTH4LGBTI-projektet til rådighed for medlemsstaterne.
Inden for forebyggende sundhedspleje vil Kommissionen fortsat fokusere på personer, der står over for sammenfaldende sårbarheder og uligheder på sundhedsområdet. Inden for kræftbekæmpelse vil behovene hos personer i sårbare situationer, herunder LGBTIQ+-personer, fortsat blive imødekommet gennem gennemførelsen af den europæiske kræfthandlingsplan , mens det europæiske register over uligheder på kræftområdet vil identificere tendenser og forskelle i forebyggelse og behandling af kræft. F.eks. er kræftforekomsten relateret til human papillomavirus (HPV) og hepatitis B (HBV) særlig høj blandt LGBTIQ+-personer 32 . Kommissionen vil støtte styrkelse og gennemførelse af evidensbaserede oplysningskampagner om betydningen af HPV- og HBV-vaccinationer som effektive redskaber til forebyggelse af kræft. Disse kampagner vil være LGBTIQ+-inkluderende og tage hensyn til kønsspecifikke forhold, hvor det er relevant.
Desuden vil Kommissionen fortsat støtte Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale strategier for sundhedssektoren om hiv og relaterede samtidige infektioner, viral hepatitis og seksuelt overførte infektioner. Den vil også samarbejde med civilsamfundsforummet under Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) om at identificere systemiske barrierer for personer i sårbare situationer, herunder LGBTIQ+-personer, i adgangen til vacciner, behandlinger og diagnostik som led i EU-strategien vedrørende medicinske modforanstaltninger .
Mental sundhed er et andet kritisk område, hvor LGBTIQ+-personer udsættes for en øget risiko. LGBTIQ+-personer med handicap har især en øget risiko for vold, chikane og efterfølgende mentale sundhedsproblemer: Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse rapporterede 66 % af LGBTIQ-personer med handicap, at de havde overvejet selvmord i året før undersøgelsen.
Kommissionen vil fortsat fokusere på alle personer i sårbare situationer gennem meddelelsen om en samlet tilgang til mental sundhed , herunder EU's støttepakke om stigmatisering og forskelsbehandling 33 . Den vil også skabe synergier med strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og fremme udvekslingen af bedste praksis om dette emne gennem handicapplatformen.
Kommissionen vil fortsat fremme mangfoldighed og inklusion gennem programmet Et Kreativt Europa (som bør efterfølges af det foreslåede AgoraEU-program for 2028-2034, der i øjeblikket er under behandling i lovgivningsprocessen).
Kommissionen vil fortsat fejre initiativer, der viser sportens rolle i at fremme ligestilling og mangfoldighed gennem #BeActive EU-idrætsprisen og øge bevidstheden under den europæiske idrætsuge og gennem det årlige EU-idrætsforum. Kommissionen vil også fremme udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan man sikrer lige adgang til sport.
Gennem gruppen under den åbne koordinationsmetode "Bekæmpelse af hadefuld tale inden for sport", der er oprettet under EU-arbejdsplanen for sport 2024-2027 , vil Kommissionen skabe et forum, hvor medlemsstater og interessenter kan udveksle praksis og udarbejde anbefalinger til, hvordan sport kan sikres som et trygt og inkluderende rum for alle, samt hvordan hadefuld tale inden for sport kan bekæmpes, herunder når den er rettet mod LGBTIQ+-personer.
På transportområdet vil Kommissionen fortsat forbedre mangfoldighed, ligestilling og inklusion gennem netværket Ambassadører for #DiversityInTransport og sikre, at politikkerne er inkluderende.
Kunstig intelligens (AI) er i færd med hurtigt at forandre det teknologiske landskab og rummer et enormt potentiale for at forbedre liv og revolutionere industrier. Dette potentiale indebærer imidlertid også udfordringer, især risikoen for at forstærke eksisterende skævheder 34 . For at imødegå dette forbyder AI-forordningen AI-systemer, der kategoriserer enkeltpersoner på grundlag af deres biometriske data for at udlede deres seksuelle orientering, eller som skader brugerne ved at manipulere, bedrage eller udnytte deres sårbarheder.
Desuden skal udbydere af højrisiko-AI-systemer tage hensyn til risici for de grundlæggende rettigheder, herunder ikkeforskelsbehandling, inden de udruller eller anvender deres systemer. Ved gennemførelsen af disse regler vil Kommissionen fokusere på forskelsbehandling på forskellige grundlag, herunder seksuel orientering, kønsidentitet/-udtryk eller kønskarakteristika. For at fremme en velinformeret politikudformning vil Kommissionen også stille en diskussionsplatform om ligestillingsdata og kunstig intelligens til rådighed for medlemsstaterne og andre interessenter.
Kommissionen planlægger også at fremlægge en 2030-køreplan for fremtiden for digital uddannelse og digitale færdigheder som led i færdighedsunionen . Køreplanen har til formål at etablere en endelig ramme for AI-færdigheder for grundskolen og ungdomsuddannelserne, styrke indsatsen for at bekæmpe desinformation og misinformation gennem digital dannelse, imødekomme behovet for onlinesikkerhed og digital trivsel samt udfordre stereotyper fra en tidlig alder.
Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse rapporterede lesbiske (42 %) og transkvinder (64 %) de højeste forekomster af forskelsbehandling på grund af henholdsvis seksuel orientering og kønsidentitet. LBTIQ+-kvinder kan opleve forskelsbehandling både som kvinder og som LBTIQ+-personer. Denne nye LGBTIQ+-strategi vil tage dette intersektionelle perspektiv i betragtning. De tiltag og foranstaltninger, der foreslås i den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene 2026-2030, vil gælde for kvinder og piger i al deres mangfoldighed.
2.2Styrkelse af LGBTIQ+ gennem beskæftigelse og social inklusion
Mangfoldighed og inklusion fremmer innovation og styrker Europas konkurrenceevne. Inkluderende arbejdspladser, der støtter LGBTIQ+-personer, nyder godt af bredere perspektiver, kreativitet og problemløsning. FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse viser et fald i den samlede forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (18 %, et fald på 3 procentpoint i forhold til 2019), herunder når man søger job (9 %, et fald på 1 procentpoint). Desuden viser erfaring, at jobsøgende værdsætter politikker for mangfoldighed og inklusion, når de søger job, hvilket understreger betydningen af sådanne politikker for at tiltrække og fastholde talenter 35 .
Direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet fastsætter retten til at arbejde uden forskelsbehandling og chikane på grund af bl.a. seksuel orientering i EU-retten. Kommissionen vil fortsat sikre en streng anvendelse af dette direktiv og vil offentliggøre en rapport om dets anvendelse i 2026. På baggrund af undersøgelsen af sanktioner for forskelsbehandling overvejer Kommissionen at tage yderligere skridt for at hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at de sanktioner, der vedtages i henhold til national ret i medfør af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Præciseringen i direktivet om løngennemsigtighed om, at begrebet forskelsbehandling omfatter intersektionel forskelsbehandling, vil styrke retten til lige løn, hvor forskelsbehandling på grund af køn forværres, f.eks. af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
Det europæiske netværk af juridiske eksperter i ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling vil også offentliggøre en akademisk rapport om EU-Domstolens praksis vedrørende LGBTIQ-personers rettigheder. Denne rapport vil indeholde en analyse af udviklingen på dette område i de seneste tre årtier.
Kommissionen vil også fortsat støtte Rådets formandskaber og medlemsstaterne med alle mulige midler for at nå den nødvendige enstemmige enighed om forslaget til direktiv om ligebehandling . Dette forslag er et afgørende middel til at opfylde Kommissionens prioritet om at opbygge en Union med lige muligheder, og det har til formål at udfylde en væsentlig mangel i EU's lovgivning om ikkeforskelsbehandling. Det vil udvide beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, bl.a. ud over beskæftigelsesområdet, til områder som social beskyttelse, uddannelse og bolig.
For at sikre, at ligestillingsorganer kan bidrage effektivt til håndhævelsen af EU's ligestillingsdirektiver, vil Kommissionen sikre korrekt og fuldstændig gennemførelse af direktiv 2024/1500 og 2024/1499 . Direktiverne har til formål at garantere ligestillingsorganernes uafhængighed, beføjelser og ressourcer, hvilket kræver, at medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne kan hjælpe ofre, og udvider ligestillingsorganernes mandat til at omfatte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med beskæftigelse. De styrker også beskyttelsen af ofre for forskelsbehandling på grund af deres kønsskifte( 36 ), når en sådan forskelsbehandling er anerkendt i EU-retten. I 2026 vil Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt for at fastsætte indikatorer med hensyn til, hvordan ligestillingsorganerne fungerer, herunder med hensyn til bekæmpelse af forskelsbehandling.
Som "traktaternes vogter", vil Kommissionen overvåge medlemsstaternes overholdelse af EU-retten, anvende alle de instrumenter, den har til rådighed, til at beskytte EU's værdier og ikke tøve med at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvor det er relevant, sådan som den har gjort tidligere. I juli 2022 besluttede Kommissionen f.eks. at indbringe Ungarn for EU-Domstolen på grund af nationale regler, der forskelsbehandler personer på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet 37 . Kommissionen fandt, at disse regler var i strid med flere EU-regler, herunder reglerne for det indre marked, enkeltpersoners grundlæggende rettigheder, navnlig LGBTIQ-personers, og fælles værdier, der er kernen i EU (artikel 2 i TEU). 16 medlemsstater og Europa-Parlamentet intervenerede i sagen til støtte for Kommissionen. Generaladvokaten fremsatte sit forslag til afgørelse den 5. juni 2025. EU-Domstolens dom verserer på tidspunktet for vedtagelsen af denne strategi.
Inden for området mangfoldighedsledelse bekræfter Kommissionen på ny sit urokkelige tilsagn om at fremme mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen, især i en tid, hvor fremskridt på dette område møder stigende modstand. Dokumentation fra OECD viser, at virksomheder, der aktivt fremmer mangfoldighed og inklusion, er mere tilbøjelige til at tiltrække og fastholde talent, fremme innovation og opnå stærkere finansielle resultater.
Kommissionen vil fortsat styrke den LGBTIQ+-fokuserede indsats inden for EU-platformen for mangfoldighedschartre . Platformen vil arbejde tæt sammen med ekspertgruppen om LGBTIQ+-ligestilling for at fremme dialog og yde vejledning, f.eks. om inkluderende ansættelsespraksis. God praksis, der er opstået i forbindelse med inkluderende beskæftigelsesinitiativer, såsom beskæftigelsespakken for personer med handicap , vil blive taget i betragtning, herunder med henblik på at fremme intersektionelle tilgange. Kommissionen glæder sig over tilsagnet om at fremme mere inkluderende arbejdspladser, som er indgivet ved mangfoldighedschartre 38 til Kommissionen den 29. april 2025.
Kommissionen vil gå foran med et godt eksempel og styrke den interne indsats for mangfoldighed og inklusion. Med henblik herpå vil kontoret for mangfoldighed og inklusion opretholde en regelmæssig dialog med personaleforeninger og forbinde LGBTIQ+-medarbejdere med tjenester, der yder rådgivning og juridisk bistand. Det vil også fremme foranstaltninger til forenkling af administrative processer for LGBTIQ+-personale og arbejde hen imod harmonisering af anerkendelsen af regnbuefamilier på tværs af alle institutioner. Den ledende fortrolige rådgiver vil bekæmpe chikane. Endelig vil Kommissionen fortsat indsamle ligestillingsdata gennem regelmæssige personaleundersøgelser for at overvåge fremskridtene.
Forskelsbehandling og manglende social accept bidrager til høje niveauer af fattigdom og hjemløshed blandt LGBTIQ+-personer. Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse rapporterede 38 % af respondenterne, at de havde "meget svært" ved at få enderne til at mødes (sammenlignet med 22 % af den brede befolkning baseret på den europæiske undersøgelse af livskvalitet 2023) ) og 13 % har været nødt til midlertidigt at bo hos venner og familie. For bedre at forstå disse udfordringer vil Kommissionen senest i begyndelsen af 2027 offentliggøre en undersøgelse om ulighed og forskelsbehandling på boligområdet med en intersektionel tilgang. Dens resultater vil bidrage til gennemførelsen af den europæiske plan for prismæssigt overkommelige boliger og give Kommissionen mulighed for at træffe passende foranstaltninger til at fremme sikker, tilgængelig og ikkeforskelsbehandlende adgang til boliger, herunder i samarbejde med medlemsstaterne.
For at sikre adgang til grundlæggende beskyttelse og tjenester og tackle de grundlæggende årsager til fattigdom vil Kommissionen lancere sin første EU-strategi til bekæmpelse af fattigdom i begyndelsen af 2026, som har til formål at tackle den multidimensionale karakter af fattigdom og strukturelle uligheder.
Desuden vil Kommissionen fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfundsgrupper gennem EU's udgiftsinstrumenter såsom Den Europæiske Socialfond Plus i indeværende programmeringsperiode og de foreslåede nationale og regionale partnerskabsplaner efter 2028. Som en del af den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed vil Kommissionen også intensivere sine bestræbelser på at integrere behovene hos sårbare grupper og støtte evidensbaserede, integrerede og personligt tilpassede tilgange til bekæmpelse af hjemløshed.
2.3Sikring af lige rettigheder på tværs af grænser
I EU har LGBTIQ+-personer ægteskabslighed og/eller kan indgå registrerede partnerskaber i 22 medlemsstater. Sikring af lige anerkendelse af familieforhold i hele EU styrker LGBTIQ+-familiers rettigheder, sikkerhed og trivsel og giver dem mulighed for fuldt ud at nyde deres familieliv og deltage på lige fod i samfundet, uanset hvor de bor. På grund af forskelle i familieretten mellem medlemsstaterne anerkendes familiemæssige bånd muligvis ikke længere i grænseoverskridende situationer. Ifølge FRA's tredje LGBTIQ-undersøgelse havde 14 % af LGBTIQ-forældre oplevet vanskeligheder med at få deres forældreskab anerkendt i en anden medlemsstat.
EU's lovgivning om fri bevægelighed, navnlig direktivet om fri bevægelighed sammen med de grundlæggende rettigheder i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder, sikrer retten for alle EU-borgere og deres familiemedlemmer, herunder ægtefæller og partnere af samme køn samt deres børn, til at færdes og opholde sig frit i EU. Kommissionen er fast besluttet på at sikre korrekt anvendelse af EU's regler om fri bevægelighed, grundlæggende rettigheder og relevante domme fra EU-Domstolen 39 . Med henblik herpå offentliggjorde den i december 2023 en vejledning om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie , som indeholder de nødvendige præciseringer af specifikke spørgsmål, der er blevet identificeret i forbindelse med anvendelsen af EU-retten, herunder med hensyn til regnbuefamilier.
Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsat øge bevidstheden om disse rettigheder, bl.a. ved at støtte uddannelse af retsvæsenets aktører, navnlig dommere og anklagere, og gennem sine kommunikationskanaler (f.eks. Dit Europa ). Om nødvendigt vil Kommissionen ikke tøve med at træffe yderligere passende foranstaltninger for at opretholde disse rettigheder.
Selv om materiel familieret henhører under medlemsstaternes kompetence, kan EU vedtage foranstaltninger, der har grænseoverskridende virkninger. En række instrumenter 40 giver allerede mulighed for gensidig anerkendelse af retsafgørelser om skilsmisse, forældremyndighed, underholdspligt, formueforhold og arv. Disse instrumenter gælder for alle, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, og finder derfor fuldt ud anvendelse på LGBTIQ+-personer. Kommissionen vil overvåge og om nødvendigt håndhæve, hvordan medlemsstaterne anvender disse instrumenter på regnbuefamilier i grænseoverskridende situationer. Kommissionen vil også indlede drøftelser med medlemsstaterne for at identificere eventuelle praktiske udfordringer, som regnbuefamilier står over for i grænseoverskridende situationer.
I henhold til EU-retten om fri bevægelighed kræves det allerede, at medlemsstaterne anerkender forældreskabet til et barn som fastslået i en anden medlemsstat, således at børn kan udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-retten. Kommissionen vil yderligere støtte medlemsstaterne i at vedtage den foreslåede forordning for at styrke beskyttelsen af børns rettigheder i grænseoverskridende situationer gennem harmonisering af medlemsstaternes internationale privatretlige regler om forældreskab. Forslaget vil sikre, at forældreskab til et barn, som er fastslået i en medlemsstat, anerkendes i alle andre medlemsstater til alle formål ud over, hvad der allerede er sikret i henhold til EU-lovgivningen om fri bevægelighed. Forhandlingerne i Rådet om dette forslag, som skal vedtages med enstemmighed, er i gang.
Kravene til juridisk anerkendelse af køn varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Selv om en række medlemsstater har indført selvbestemmelsesmodeller, pålægger andre medicinske procedurer, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået kan krænke menneskerettighederne 41 . Kommissionen vil lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne for at støtte udviklingen af juridiske procedurer for anerkendelse af køn baseret på selvbestemmelse, der er fri for aldersbegrænsninger.
|
Vigtige tiltag for Europa-Kommissionen: üAt yde fortsat støtte til Rådets formandskaber og medlemsstaterne med alle mulige midler for at nå den nødvendige enstemmighed om forslaget til direktivet om ligebehandling. üOffentliggøre en rapport om anvendelsen af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og give vejledning om inkluderende ansættelsespraksis i samarbejde med EU-platformen for mangfoldighedschartre og ekspertgruppen om LGBTIQ+-ligestilling. üØge bevidstheden og fremme videndeling om lighed på sundhedsområdet via EU's platform for sundhedspolitik og portalen for bedste praksis på folkesundhedsområdet, samtidig med at der bygges videre på indsigter fra relevante forskningsprojekter under Horisont Europa. üGennemføre en undersøgelse af ulighed og forskelsbehandling på boligområdet, som skal offentliggøres senest i begyndelsen af 2027, og brug resultaterne heraf i gennemførelsen af den europæiske plan for prismæssigt overkommelige boliger. üUdarbejde en 2030-køreplan for fremtidens digitale uddannelse og færdigheder. üFortsætte med at støtte medlemsstaterne i at vedtage den foreslåede forordning om gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne. |
3.Engagere
I overensstemmelse med artikel 21 i TEU og gennem EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati og EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTIQ-personer er EU allerede en global leder, når det gælder fremme og beskyttelse af LGBTIQ+-personers rettigheder. Men at opnå fuld ligestilling kræver vedvarende engagement og aktiv inddragelse på alle niveauer. Denne strategi afspejler Kommissionens vilje til at fremme fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder for alle i EU og i resten af verden.
3.1Styrkelse af engagementet i EU
Medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i at fremme LGBTIQ+-ligestilling i praksis. Takket være den første EU-strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer har mange medlemsstater allerede taget skridt til at fremme LGBTIQ+-ligestilling på nationalt plan. Kommissionen opfordrer nu alle medlemsstater til at vedtage nationale handlingsplaner for LGBTIQ+-ligestilling senest i 2027 i overensstemmelse med retningslinjerne for strategier og handlingsplaner til forbedring af LGBTIQ-ligestilling og den ledsagende overvågningstjekliste 42 . For at styrke de nationale foranstaltninger for LGBTIQ+-ligestilling og deres gennemførelse opfordres medlemsstaterne også til at udpege nationale koordinatorer for LGBTIQ+-ligestilling eller bygge videre på eksisterende strukturer til dette formål.
Kommissionen vil fortsat støtte og overvåge disse bestræbelser gennem gruppen på højt plan vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed og navnlig dens undergruppe af eksperter om LGBTIQ+-ligestilling, hvis mandat vil blive styrket for at omfatte repræsentanter fra kandidatlandene og forbedre samarbejdet med rådsformandskaberne. Inden for rammerne af ekspertgruppen vil medlemsstaterne og andre interessenter blive opfordret til at fremlægge regelmæssige opdateringer om deres aktiviteter og formidle disse oplysninger for at øge synligheden af LGBTIQ+-ligestillingsforanstaltninger. Medlemsstaterne vil også kunne deltage i tematiske aktiviteter for at tage fat på specifikke politikområder såsom sundhed, uddannelse og kunstig intelligens.
Kommissionen vil fortsat synliggøre, fejre og støtte lokale myndigheder, der kæmper for inklusivitet gennem prisen for europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed og fremme udveksling af bedste praksis blandt vindere, underskrivere af mangfoldighedschartre og civilsamfundsorganisationer.
Kommissionen vil også styrke samarbejdet med internationale LGBTIQ+-ligestillingsekspertgrupper og -netværk. Disse omfatter Europarådets ekspertudvalg om seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk samt kønskarakteristika, som påbegyndte sit mandat i 2024, og det europæiske statslige LGBTI-kontaktpunktsnetværk, der ledes af Europarådet.
Et sundt demokrati bygger på et åbent og blomstrende civilt råderum, hvor civilsamfundet kan agere frit, og folk kan udtrykke deres identitet uden frygt. LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer står imidlertid over for stadig større udfordringer, da deres evne til at støtte deres fællesskaber, arbejde for menneskerettigheder og beskytte demokratiske værdier kommer under stigende pres.
Den kommende EU-strategi for civilsamfundet vil fastlægge en fælles ramme, der skal være retningsgivende for Kommissionens samarbejde med og støtte til civilsamfundet på tværs af politikområder. Den søger også at styrke samarbejdet med medlemsstaterne om at fremme og opretholde et blomstrende civilt råderum i hele EU, som omfatter civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, der er aktive med hensyn til at fremme og beskytte EU's værdier, herunder ligestilling og ikkeforskelsbehandling.
Kommissionen vil også fremme et nyt "LGBTIQ+-politikforum" sammen med LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og den akademiske verden for at tackle nye udfordringer, vurdere fremskridt og sikre en effektiv gennemførelse af denne strategi. Dette vil muliggøre en struktureret og åben dialog med forskellige interessenter, herunder regelmæssige rundbordsdrøftelser med europæiske LGBTIQ+-paraplyorganisationer.
Unge er vigtige allierede i opbygningen af inkluderende og demokratiske samfund. Gennem EU's ungdomsdialog og de målrettede ungdomspolitiske dialoger med kommissærerne sikrer Kommissionen, at unges stemmer, især dem fra grupper med øget risiko for forskelsbehandling, herunder LGBTIQ+-personer, bliver hørt i den politiske beslutningsproces. Denne inkluderende mekanisme vil fortsat sikre åbenhed over for alle unge, så de kan bidrage til udformningen af politikker, herunder dem inden for LGBTIQ+-miljøet.
Kommissionen vil yderligere støtte medlemsstaterne i at integrere ligestillingsprincipper i nationale reformer og investeringer via relevante EU-finansieringsinstrumenter såsom instrumentet for teknisk støtte og genopretnings- og resiliensfaciliteten .
Kommissionen sikrer, at EU-midlerne forvaltes retfærdigt. Den vil fortsat overvåge opfyldelsen af den "horisontale grundforudsætning" 43 om effektiv gennemførelse og anvendelse af chartret om grundlæggende rettigheder i hele perioden 2021-2027 for alle fonde under forordningen om fælles bestemmelser . Den vil også håndhæve den reviderede forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget , som udtrykkeligt opregner tilskyndelse til forskelsbehandling, had eller vold som grundlag for udelukkelse fra EU-finansiering.
Kommissionen fremskynder sit tilsagn om at støtte LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer, græsrodsaktivisme og fortalervirksomhed i en situation, hvor finansieringen til disse organisationer i stigende grad bliver skåret ned 44 . Kommissionen vil fortsat fremme ligestilling og ikkeforskelsbehandling under den næste flerårige finansielle ramme (FFR), navnlig via AgoraEU-programmet. Inden for AgoraEU foreslog Kommissionen at afsætte 3,6 mia. EUR til det nye indsatsområde "borgere, ligestilling, rettigheder og værdier+", hvilket mere end fordobler budgettet under det nuværende program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier.
I henhold til det fremlagte forslag vil alle nationale og regionale partnerskabsplaner desuden indeholde stærke garantier for at sikre overholdelse af retsstatsprincippet og effektiv gennemførelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder under hele gennemførelsen. De vil også forhindre enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn og seksuel orientering under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen heraf 45 .
Pålidelige og sammenlignelige ligestillingsdata er afgørende for at udforme og overvåge evidensbaserede politikker ud fra et intersektionelt perspektiv. Mandatet for ekspertgruppen om ligestillingsdata under gruppen på højt plan vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed vil blive fornyet. I samarbejde med FRA vil Kommissionen fremme indsamlingen af ligestillingsdata, herunder data om de udfordringer, som LGBTIQ+-personer står over for.
Desuden vil Kommissionen fortsat samarbejde med de relevante EU-agenturer, såsom FRA, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), om at yde teknisk bistand til medlemsstaterne vedrørende ligestillingsdata, herunder målrettede data om intersektionel forskelsbehandling. Derudover vil Kommissionen fortsat samarbejde med de nationale statistiske kontorer om at forbedre indsamlingen af harmoniserede ligestillingsdata under Eurostats taskforce for statistikker om ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Med afsæt i succesen med den første europæiske rundbordsdiskussion på højt plan om ligestillingsdata , der fandt sted i 2021, vil Kommissionen arrangere en anden udgave, hvor centrale interessenter samles for yderligere at fremme indsamlingen og anvendelsen af ligestillingsdata.
Kommissionen vil udarbejde en henstilling for at forbedre indsamlingen, analysen og anvendelsen af ligestillingsdata i samarbejde med medlemsstaterne. Dette vil styrke støtten til medlemsstaterne og andre interessenter ved at stille værktøjer til rådighed, der kan bidrage til at overvåge ligestillingssituationen i EU og forbedre integreringen af ligestillingsdata.
Kommissionen har til hensigt at offentliggøre en ny Eurobarometerundersøgelse om forskelsbehandling i EU i 2027 og opfordrer FRA til at gennemføre næste runde af sin omfattende LGBTIQ+-undersøgelse til offentliggørelse i 2029.
Kommissionen er fortsat fast besluttet på at øge bevidstheden om LGBTIQ+-ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Den vil lancere en oplysningskampagne om Unionen med lige muligheder for at engagere borgere i hele EU i værdier vedrørende ligestilling og ikkeforskelsbehandling.
Kommissionen vil fortsat aktivt fremme LGBTIQ+-ligestilling gennem passende støtte til og deltagelse i møder organiseret af de nationale myndigheder og rådsformandskaberne samt i vigtige offentlige begivenheder, der udgør milepæle for LGBTIQ+-samfundet, såsom Pride-måneden og den internationale dag mod homofobi, transfobi og bifobi.
For at gøre LGBTIQ+-ligestilling til en del af alle EU's politikker vil Kommissionen intensivere samarbejdet på tværs af sine tjenestegrene og med andre EU-institutioner. Dette vil fortsat blive fremmet af EU-kommissæren for ligestilling, kontaktpunkter for ligestilling i kabinetter, Kommissionens tværtjenstlige gruppe om gennemførelsen af denne strategi og Kommissionens interne taskforce vedrørende ligestilling.
3.2Opretholdelse af globalt engagement for at beskytte LGBTIQ+-personers menneskerettigheder
EU er fortsat fast besluttet på at fremme LGBTIQ+-personers rettigheder internationalt. LGBTIQ+-personers rettigheder er beskyttet i henhold til den eksisterende internationale menneskerettighedslovgivning, og alligevel udsættes LGBTIQ+-personer i mange dele af verden for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder forfølgelse, fængsling eller endog dødsstraf 46 , alene fordi de er dem, de er. Menneskerettighedsforkæmpere sætter i stigende grad livet på spil for at fremme ligestilling for LGBTIQ+-personer.
På multilateralt plan vil Kommissionen arbejde for at opbygge regionale og globale alliancer for at fremme ligestilling, herunder i De Forenede Nationer, OSCE, og Europarådet. Kommissionen vil fortsat deltage i FN's LGBTI-kernegruppe og fortsætte samarbejdet med FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder FN's uafhængige ekspert om beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.
EU vil fortsat være involveret i analysen af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding rettet mod LGBTIQ+-samfundet og vil aktivt bidrage til at forebygge og reagere på sådanne angreb på tværs af forskellige niveauer og regioner verden over.
Bilateralt vil EU intensivere bestræbelserne på at bekæmpe flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. EU vil også intensivere indsatsen for at forebygge, fordømme og bekæmpe alle former for forskelsbehandling og chikane af LGBTI-personer, herunder LGBTI-fobisk vold og had. EU vil fortsat aktivt fordømme og bekæmpe diskriminerende love, politikker og praksis med fokus på at slå til lyd for den globale afkriminalisering af samtykkende forhold mellem personer af samme køn.
EU-delegationerne vil blive pålagt nøje at overvåge udviklingen og engagere sig i diplomatiske outreachaktiviteter, hvor der foreslås restriktive love. EU vil også fortsat beskytte LGBTIQ+-personers rettigheder i sine politiske menneskerettighedsdialoger. LGBTIQ+-ligestilling vil også fortsat være i fokus i EU's samarbejde med lande, der nyder godt af handelspræferencer i henhold til det generelle toldpræferencesystem og "alt undtagen våben"-ordningen .
I sine valgobservationsmissioner vil EU fortsat tage tilfælde af hadefuld tale og provokerende sprogbrug, herunder når de er rettet mod LGBTIQ+-personer, samt skildringen af stereotyper i mediedækningen i betragtning. EU vil også undersøge de foranstaltninger, som de relevante myndigheder har truffet for at lette mindretalsgruppers, herunder LGBTIQ+-personers, deltagelse i valgprocessen og for at modvirke forskelsbehandling af dem.
Desuden vil EU fortsat sikre, at humanitær bistand og beskyttelsesforanstaltninger opfylder de specifikke behov hos sårbare LGBTIQ+-personer i overensstemmelse med grundlæggende humanitære principper såsom upartiskhed og ikkeforskelsbehandling. Forebyggelse, afbødning og indsats i forbindelse med kønsbaseret vold, herunder konfliktrelateret seksuel vold, er en nøgleprioritet for EU som humanitær donor.
Med hensyn til kandidatlande og potentielle kandidatlande, vil Kommissionen i overensstemmelse med den reviderede udvidelsesmetode fra 2020 fortsat kæmpe for LGBTIQ+-personers rettigheder, herunder som led i tiltrædelsesforhandlinger og relaterede associeringsaftaler. Kommissionens årlige udvidelsespakke vil fortsat vurdere menneskerettighedssituationen for LGBTIQ+-personer i kandidatlande og potentielle kandidatlande.
Kommissionen vil navnlig overvåge overholdelsen af EU-lovgivningen og den relevante retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fremsætte henstillinger og støtte foranstaltninger for at sikre ligestilling for LGBTIQ+-personer og bekæmpe vold, had og forskelsbehandling. Desuden vil Kommissionen fortsat fremme LGBTIQ+-personers rettigheder i sine politiske drøftelser og menneskerettighedsdrøftelser med nabolandene.
For at støtte menneskerettighedsforkæmpere vil Kommissionen fortsat yde vejledning om behandlingen af visumansøgninger fra menneskerettighedsforkæmpere gennem EU-visumkodekshåndbogen . Håndbogen blev revideret i juni 2024 med opdaterede retningslinjer og eksempler, herunder for LGBTIQ+-menneskerettighedsforkæmpere. EU-delegationer verden over vil også fortsætte med at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere . Der ydes også særlig støtte via EU's mekanisme for menneskerettighedsforkæmpere gennem nødhjælpsbevillinger, bistand til flytning, kapacitetsopbygning og uddannelse for udsatte menneskerettighedsforkæmpere
Endelig vil Kommissionen for at værne om LGBTIQ+-personers rettigheder tillige med en analyse af køn og ulighed anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang på alle foranstaltninger, der finansieres gennem EU's finansieringsinstrumenter, såsom instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), herunder under NDICI's tematiske programmer om menneskerettigheder og demokrati samt civilsamfundet. Disse instrumenter vil også fortsat yde finansiel støtte til LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. De bør efterfølges af det foreslåede instrument for et globalt Europa , der i øjeblikket er under behandling i lovgivningsprocessen, for den næste flerårige finansielle ramme.
|
Vigtige tiltag for Europa-Kommissionen: üSikre finansiering gennem relevante EU-finansieringsinstrumenter for at støtte projekter og organisationer, der værner om LGBTIQ+-personers rettigheder og bekæmper forskelsbehandling. üOprette et nyt permanent "LGBTIQ+-politikforum" i 2026 med LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og den akademiske verden. üI begyndelsen af 2027 iværksætte en kommunikationskampagne om Unionen med lige muligheder for at engagere borgere i hele EU i værdier vedrørende ligestilling og ikkeforskelsbehandling. üUdarbejde en henstilling om ligestillingsdata, suppleret med offentliggørelsen af en ny udgave af Eurobarometerundersøgelsen om forskelsbehandling i EU i 2027. üGennemføre foranstaltninger til at fremme og beskytte alle LGBTIQ+-personers fulde og lige udøvelse af alle menneskerettigheder overalt i verden, herunder arbejde for global afkriminalisering af samtykkende forhold mellem personer af samme køn. üFremme kandidatlandes og potentielle kandidatlandes tilpasning til relevant EU-lovgivning samt retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. |
Konklusion
Denne strategi bekræfter på ny visionen om en Europæisk Union, hvor LGBTIQ+-personer er frie til at være sig selv og til at elske. EU og dets medlemsstater har gjort betydelige fremskridt med at fremme en Union med lige muligheder. Det er dog stadig muligt at opnå meget mere for et reelt lige samfund for alle, fri for forskelsbehandling og had.
Denne fornyede strategi, som bygger på strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, ligger i forlængelse af EU's bestræbelser på at fremme ligestilling for LGBTIQ+-personer og har igen fokus på prioriterede områder samt på at integrere LGBTIQ+-ligestillingsaspekter i alle politikker med en intersektionel tilgang. At opnå ligestilling er ikke kun afgørende for et modstandsdygtigt demokrati og et sammenhængende samfund, men det er også afgørende for at fremme blomstrende og konkurrencedygtige økonomier i hele Europa.
At opretholde ligestilling og ikkeforskelsbehandling i EU er et fælles ansvar, som kræver en fælles indsats på alle niveauer. EU's institutioner og agenturer, medlemsstaterne, herunder deres regionale og lokale myndigheder, ligestillingsorganer, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, civilsamfundet og enkeltpersoner, skal fortsætte og styrke deres indsats for at nå denne fornyede strategis mål. Allierede, som ikke nødvendigvis selv identificerer sig som LGBTIQ+-personer, men som aktivt kæmper for LGBTIQ+-ligestilling, spiller en afgørende rolle ved at slå til lyd for, tale og aktivt støtte LGBTIQ+-ligestilling i deres dagligdag og bidrage til at gøre fælles værdier til håndgribelige realiteter.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at genbekræfte deres tilsagn og støtte gennemførelsen af denne strategi. Desuden opfordrer Kommissionen Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at samle lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for at drøfte, hvordan LGBTIQ+-ligestilling kan fremmes for alle.
Kommissionen vil regelmæssigt overvåge gennemførelsen af de foranstaltninger, der præsenteres i denne strategi, og fremlægge en midtvejsevaluering i 2028.
Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 21 og 23 i chartret om grundlæggende rettigheder.
Se f.eks. kommissionsformand Ursula von der Leyens udtalelse om Budapest Pride den 25. juni 2025.
I lyset af deres vej mod tiltrædelse af EU opfordres kandidatlande og potentielle kandidatlande også til at fremme ligestilling og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning.
LGBTIQ+-personer er personer:
- som tiltrækkes af andre af deres eget køn (lesbiske, bøsser) eller af ethvert køn (biseksuelle)
- hvis kønsidentitet og/eller -udtryk ikke svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen (transkønnede, ikkebinære)
- der er født med kønskarakteristika, som ikke passer til den typiske definition af mænd og kvinder (interkønnede)
- hvis identitet ikke passer ind i en binær klassifikation af seksualitet og/eller køn (queer)
- som identificerer sig med andre seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter, der ikke specifikt er omfattet af LGBTIQ-akronymet ("+").
I denne tekst anvendes akronymerne LGBTI, LGBTIQ og LGBTIQ+ på skift afhængigt af den terminologi, der benyttes i det pågældende dokument, initiativ eller politikområde, der henvises til.
Open For Business (2025), " City Ratings 2025 ".
Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om gennemførelsen af EU's strategi for ligestilling af LBGTIQ-personer 2020-2025 (2023/2082(INI)).
EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse , den europæiske søjle for sociale rettigheder , strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 , strategien for barnets rettigheder , strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv , strategien for ligestilling mellem kønnene 2026-2030 (planlagt til første kvartal 2026) og strategien for bekæmpelse af racisme 2026-2030 (planlagt til fjerde kvartal 2025).
FN's uafhængige ekspert vedrørende beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, Practices of so-called "conversion therapy" , 1. maj 2020.
Legal gender recognition in the EU: The journeys of trans people towards full equality , Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020. ILGA Europe 2025 Rainbow Map .
Udtrykket juridisk kønsanerkendelse anvendes i strategien, da det almindeligvis bruges i politiske og akademiske tekster, uden at dette berører andre udtryk, der anvendes af Den Europæiske Unions Domstol. I sag C-4/23, Mirin, 4.10.2024, EU:C:2024:845, anvender Domstolen udtrykket "ændring af kønsidentitet" til at henvise til procedurer for ændring af juridisk køn på nationalt plan og udtrykket "at anerkende (...) en ændring af (...) kønsidentitet, som er lovligt opnået i en anden medlemsstat" til at henvise til grænseoverskridende situationer, dvs. anerkendelse i en medlemsstat af en ændring af juridisk køn, der er opnået i en anden medlemsstat.
Europa-Parlamentets Forskningstjeneste : otte medlemsstater har allerede forbudt omvendelsespraksis.
Kontrollen af støttetilkendegivelserne til initiativet er afsluttet med et positivt resultat, og initiativet forventes at blive forelagt Kommissionen til behandling.
Nærmere oplysninger findes i afsnit 1.3.
Meddelelse "Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser" , COM(2021) 777 final.
OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder.
Se de initiativer, der er foreslået af Facing Facts -netværket.
Rådets konklusioner om det nye europæiske forskningsrum (EUT C 374 af 22.11.2021, s. 1).
Europa-Kommissionen, European Research Area Policy Agenda – Overview of actions for the period 2022-2024 , Publikationskontoret, 2021.
Der findes ingen fælles EU-definition af unge, men generelt og med henblik på dataindsamling defineres unge som personer mellem 15 og 29 år. Oversigt – Børn og unge – Eurostat .
Se Smith, John, and Anna Brown. "Child sexual abuse/exploitation and LGBTQI+ children: Context, links, vulnerabilities, gaps, challenges and priorities." Child Abuse & Neglect, 2024, doi.org/10.1016/j.chipro.2024.100001 .
Som fastsat i FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) er et barn ethvert menneske under 18 år.
Ifølge ILGA-Europe Årsrapport 2025 stiger antallet af angreb på LGBTI prideevents.
Direktivet finder ikke anvendelse på Danmark i henhold til Danmarks stilling som fastlagt i protokol nr. 22 til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Se undersøgelse gennemført af International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans, Queer and Intersex Youth and Student Organisation (IGLYO).
Se UNCHR, Protecting LGBTIQ+ people in situations of forced displacement: A Stocktaking on UNHCR progress since the 2021 Roundtable , juni 2023.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1877 af 22. oktober 2021 om rammen for inklusionsforanstaltninger under programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps 2021-2027 (EUT L 378 af 26.10.2021, s. 15).
Se G. Moradi m.fl., "The prevalence of hepatitis C and hepatitis B in lesbian, gay, bisexual and transgender populations: a systematic review and meta-analysis." European Journal of Medical Research, bind 27, 2022, https://doi.org/10.1186/s40001-022-00677-0 og A. D. Sherry m.fl., "Overall Survival and Quality-of-Life Superiority in Modern Phase 3 Oncology Trials: A Meta-Epidemiological Analysis." JAMA Oncology, bind 11, nr. 7, 2025, s. 718–724, https://doi.org/10.1001/jamaoncol.2025.1002 .
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Bias in algorithms – Artificial intelligence and discrimination , Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022.
Se Business case of diversity and inclusion at work , Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2025
Som defineret af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder : "Kønsskifte" er et udtryk, der vedrører en række medicinske foranstaltninger, der kan, men ikke behøver omfatte psykologiske, endokrinologiske og kirurgiske behandlinger, der har til formål at tilpasse en persons fysiske udseende til vedkommendes kønsidentitet. Udtrykket blev anvendt i dommen i sag C-423/04, Richards, 27.4.2006, EU:C:2006 og sag C-117/01, K.B. mod National Health Service Pensions Agency og Secretary of State for Health, 7.1.2004, EU:C:2004:7.
C-769/22, Kommissionen mod Ungarn, Valeurs de l'Union.
Der er 27 mangfoldighedschartre, ét pr. medlemsstat. De er organisationer med hjemsted i EU-medlemsstater, som yder støtte og fremmer bedste praksis inden for mangfoldighedsledelse til tusindvis af førende multinationale virksomheder, SMV'er og offentlige organisationer.
Se dom af 5. juni 2018, C‑673/16, Coman, EU:C:2018:385, dom af 14. december 2021, C-490/20 V.M.A., EU:C:2021:1008, kendelse af 24. juni 2022, C-2/21, K.S., EU:C:2018:385, dom af 4. oktober 2024, sag C-4/23, Mirin, EU:C:2024:845, dom af 3. april 2024, sag C-713/23, Wojewoda Mazowiecki, EU:C:2025:235 og sag C-43/24, Shipov.
Se f.eks. forordning (EU) 2019/1111 om ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar, forordning (EF) Nr. 4/2009 om underholdspligt, forordning (EU) 2016/1103 vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, forordning (EU) 2016/1104 vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, og forordning (EU) nr. 650/2012 vedrørende arv.
S.V. mod Italien, anmodning nr. 55216/08, 11. oktober 2018. A.P., Garçon og Nicot mod Frankrig, anmodning nr. 79885/12, 52471/13 og 52596/13 af 6. april 2017.
Europa-Kommissionen opfordrer også EU-kandidatlande og potentielle kandidater til at følge god praksis fra EU-medlemsstaterne på dette område.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
Se f.eks. Holding the Line: Defending LGBTI movements in the 2025 Funding Crisis – Global Philanthropy Project .
Ifølge UNAIDS kriminaliserer 67 lande forhold mellem personer af samme køn, og ti af dem har dødsstraf herfor (2023).