(1)

Et vigtigt mål for Den Europæiske Union er at beskytte børn mod alle former for vold. I artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at Unionen skal fremme beskyttelsen af børns rettigheder. Denne grundlæggende rettighed er en af de værdier, Unionen bygger på, jf. artikel 2 i TEU. I henhold til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) indebærer denne rettighed, at børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel, og at i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række. Det er ikke kun inden for Unionen, men også i Unionens forbindelser med den øvrige verden, at der skal sikres en sådan beskyttelse, jf. artikel 3, stk. 5, i TEU.

(2)

Beskyttelse af børn er også et centralt mål for De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (»FN-konventionen«) (1), den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) (2) samt andre internationale retlige instrumenter (3) og ikkejuridisk bindende instrumenter på FN-plan (4) og på europarådsniveau (5).

(3)

Opretholdelse og opfyldelse af børns rettigheder er et centralt element i EU-strategien for børns rettigheder (strategien) (6). I strategien forpligtede Kommissionen sig til at »fremlægge et initiativ, der har til formål at støtte udviklingen og forbedringen af integrerede systemer til børns beskyttelse« som et vigtigt mål for at bekæmpe alle former for vold mod børn og sikre beskyttelse af børn.

(4)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning fra 2021 om børns rettigheder (7) betydningen af at udvikle og styrke integrerede nationale og transnationale børnebeskyttelsessystemer med ressourcer og med gennemførelses- og overvågningsordninger. Rådet opfordrede i sine konklusioner fra juni 2022 om EU-strategien for børns rettigheder også medlemsstaterne til at anvende en integreret (koordineret og tværfaglig) tilgang til beskyttelse af børn (8). Regionsudvalget understregede i sin udtalelse også det afgørende behov for at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle i integrerede systemer til børns beskyttelse (9).

(5)

Høringen af mere end 1 000 børn inden for rammerne af den nye EU-platform for børns deltagelse (10) om deres behov for beskyttelse viser, at det er stadig ikke givet, at børn beskyttes (11). Denne henstilling bygger også på resultatet af en åben offentlig høring og en indkaldelse af feedback. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (»FRA«) har desuden på Kommissionens anmodning foretaget en kortlægning af de nationale børnebeskyttelsessystemer i Unionen (12) og deres funktion. Der redegøres for de vigtigste resultater i det evidensbaserede arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne henstilling.

(6)

En af de vigtigste konklusioner er, at de nationale børnebeskyttelsessystemer er forskellige. Disse systemer er udformet i overensstemmelse med de specifikke behov og de tildelte ressourcer og er påvirket af specifikke kulturelle, sociale og historiske faktorer og med forskellige decentraliseringsniveauer. Systemerne giver dog de samme udfordringer, f.eks. utilstrækkelige forebyggelsespolitikker og systemer for tidlig opdagelse af problemer og mangel på rettidig og omfattende (herunder psykosocial) støtte, navnlig til børn, der samtidig har brug for beskyttelse, og overvågning. Der mangler ofte koordineringsmekanismer til at sikre effektive tværfaglige reaktioner på tværs af ministerier eller på tværs af forskellige kompetenceniveauer. Tilgængeligheden og koordineringen af de menneskelige og finansielle ressourcer skaber også udfordringer. På grundlag heraf er der klart behov for mere effektive og integrerede børnebeskyttelsessystemer.

(7)

At fremme nultolerance over for vold mod børn kræver en tilpasning af internationale standarder, politiske tilsagn og tiltag og mobilisering af alle relevante aktører i hele samfundet (13). Dette gælder for enhver form for vold, dvs. alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller uagtsom behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, fysisk, online eller i virtuelle verdener (»vold mod børn«). Denne form for vold omfatter f.eks. vold i hjemmet, menneskehandel, seksuelt misbrug, kønsbestemt vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse og børneægteskaber, samt alle former for mobning og korporlig afstraffelse. På den baggrund har denne henstilling primært til formål at fremme udviklingen af integrerede børnebeskyttelsessystemer i medlemsstaterne og forbedre deres måde at fungere på og at fremme beskyttelsen af børn som en prioritet for Unionen i dens optræden udadtil.

(8)

For i højere grad at imødekomme børns synspunkter og behov, hvilket er vigtigt i denne henstilling, bør de nationale børnebeskyttelsessystemer være kontekstbestemte, have fokus på børn og gennemføres på det mest hensigtsmæssige forvaltningsniveau. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og koordinering på tværs af sektorer mellem private aktører, lokale, regionale og nationale myndigheder og Unionens institutioner, organer og agenturer for at sikre lige adgang til børnebeskyttelsestjenester. Der bør først og fremmest tages hensyn til, hvad der er i barnets tarv, samtidig med der lyttes til, hvad børnene selv mener. En integreret tilgang bør også kombinere forebyggelse, tidlig varsling, indberetning, tværsektoriel støtte og overvågning.

(9)

Forskellige aktører på tværs af forskellige kompetenceniveauer og sektorer har specifikke ansvarsområder inden for beskyttelse af børn. Det er afgørende, at alle relevante aktører, navnlig offentlige myndigheder (på alle niveauer i overensstemmelse med deres kompetencer), private aktører og civilsamfundsorganisationer, har klart definerede roller, og at der sikres en tæt koordinering mellem dem. Relevante fagfolk og aktører dækker forskellige sektorer såsom uddannelse (lærere, undervisere, støttetjenester på alle niveauer, herunder førskoleundervisning og børnepasning), det sociale område (f.eks. socialrådgivere, tjenesteudbydere, børnehjem og plejefamilier), sundhedsområdet (herunder mental sundhed), retsvæsenet og retshåndhævelse (f.eks. advokater, dommere, politi og fagfolk, der arbejder i lukkede eller delvis lukkede faciliteter), asyl og migration, diplomatisk og konsulær beskyttelse, det digitale område, sport, fritidsaktiviteter, medier, kultur, finanssektoren, erhvervslivet og miljøet samt traditionelle og religiøse ledere. Familier og lokalsamfund spiller en central rolle i forbindelse med beskyttelse af børn såvel som børnene selv.

(10)

Den brede vifte af værktøjer, som medlemsstaterne har til rådighed, herunder på EU-plan (lovgivning, politikker og finansiering), kan bidrage til at gøre børnebeskyttelsessystemerne mere integrerede og robuste. Denne henstilling bygger således på den relevante EU-ret vedrørende børns rettigheder samt de ikkebindende foranstaltninger, der er truffet på dette område (14). Den har til formål at skabe en holistisk og tværgående tilgang til beskyttelse af børn og samle allerede gældende lovgivning og tiltag for at få børnebeskyttelsessystemerne til at fungere på en mere integreret måde med fokus på børn.

(11)

Større lighed og inklusion i vore samfund er et vigtigt redskab til forebyggelse af vold. Børn med de karakteristika, der ligger til grund for forskelsbehandling, vil med større sandsynlighed blive udsat for mobning. Børn med handicap har f.eks. en højere risiko for at blive ofre for vold og misbrug både i deres hjem og i institutioner (15). 11 % af LGBTI-børn i alderen 15-17 år har i de fem år, der gik forud for undersøgelsen i 2019 (16), oplevet et fysisk eller seksuelt overgreb, fordi de er LGBTI-personer. Børn, der oplever racisme og selvcensur, når de er åbne om deres identitet, er mere tilbøjelige til at udvikle socioemotionelle problemer end dem, der ikke gør det. Det gælder især for romabørn, som ofte udsættes for forskelsbehandling, sigøjnerhad og socioøkonomisk udstødelse i deres dagligdag (17). Det er derfor afgørende, at integrerede børnebeskyttelsessystemer er inklusive og sikrer, at alle børn altid behandles ens og ikke udsættes for forskelsbehandling i overensstemmelse med Kommissionens fem EU-ligebehandlingsstrategier (18), EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (19) og handlingsplanen for integration og inklusion (20). Den fælles meddelelse med titlen »Ingen plads til had« har til formål at optrappe EU's indsats for at bekæmpe alle former for had (21).

(12)

Mental sundhed og psykologisk støtte er grundlæggende elementer i alle faser af beskyttelsen af børn. I Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed (22) fokuseres der på at fremme børns mentale sundhed. Kommissionen anerkender, at barndommen udgør en fase, der er afgørende for den mentale sundhed gennem hele livet. I en helhedsorienteret tilgang til trivsel er mental sundhed og ikkevoldelig sprogbrug afgørende for i samarbejde med fagfolk inden for mental sundhed og familier at forebygge mobning, herunder cybermobning, og vold. Det fremhæves navnlig af Kommissionens ekspertgruppe om støttende læringsmiljøer for grupper med risiko for dårlige resultater og for støtte til trivsel i skolen (23), hvilket bidrager til gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 (24). Dette støtter gennemførelsen af Rådets henstilling af 28. november 2022 om veje til succes i skolen (25).

(13)

En af de vigtigste faktorer for social udstødelse af børn er den ulige adgang til de vigtige tjenester, som er afgørende for deres trivsel og udviklingen af deres sociale, kognitive og følelsesmæssige færdigheder. I princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (26) fastsættes det, at børn har ret til prismæssigt overkommelige dagtilbud af høj kvalitet og ret til beskyttelse mod fattigdom, og at børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder Derudover opfordres medlemsstaterne i Rådets henstilling (EU) 2021/1004 (27) om en europæisk børnegaranti til at forebygge og bekæmpe social udstødelse ved at sikre børn i nød effektiv adgang til en række vigtige tjenester såsom uddannelse, sundhedspleje og bolig. Dette vedrører navnlig børn, der kommer fra utrygge familieforhold præget af vold og misbrug. Den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske børnegaranti og den europæiske plejestrategi (28) udgør en omfattende EU-politikramme, der skal sikre børn i sårbare situationer eller fra dårligt stillede miljøer adgang til basale tjenester. Med Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasning (29) støttes medlemsstaterne også i deres bestræbelser på at forbedre adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning. I EU-strategien for unge 2019-2027 (30) blev der mindet om, at en tredjedel af de unge i Europa er truet af fattigdom og social udstødelse, hvilket har indvirkning på udøvelsen af deres sociale rettigheder. Mange er stadig udsat for mange former for forskelsbehandling og oplever fordomme og hadforbrydelser. Det er derfor afgørende at bekæmpe uligheder og arbejde hen imod at sikre lige muligheder for de yngste generationer i Europa, herunder de mest marginaliserede og udstødte.

(14)

Misbrug og seksuel udnyttelse af børn er en type strafbar handling, der er i stigning i Unionen. Denne henstilling afspejler betydningen af Unionens tilsagn om at beskytte børn mod seksuelt misbrug, både online og offline. I EU-strategien om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (31) ses der holistisk på disse strafbare handlinger, idet alle de værktøjer, der er til rådighed på EU-plan, både lovgivningsmæssige og ikke lovgivningsmæssige, udnyttes for at forebygge og bekæmpe disse strafbare handlinger og yde bistand til ofre, og alle relevante interessenter mobiliseres, fra offentlige myndigheder til den private sektor. Som led i denne strategi vedtog Kommissionen et forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (32), i henhold til hvilken udbydere af onlinetjenester skal forhindre videreformidlingen af materiale om seksuelt misbrug og grooming af børn. Direktivet om seksuelt misbrug af børn (33) indeholder definitioner af, hvad der udgør strafbare handlinger på området seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, og af sanktionerne herfor, og der fastsættes heri forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til forebyggelse af disse strafbare handlinger og bistand og støtte til ofre. Som led i strategien vedtog Kommissionen et forslag til revision af dette direktiv (34).

(15)

Børn skal beskyttes i både fysiske og digitale miljøer mod risici såsom (cyber-)mobning og chikane. Det understreges navnlig i Rådets konklusioner om styrkelse af digitale færdigheder for at beskytte og håndhæve grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder (35) og om støtte til trivsel inden for digital uddannelse (36). Den europæiske strategi for et bedre internet for børn plus (BIK+) (37) har til formål at sikre, at børn beskyttes, respekteres og styrkes online i det nye digitale årti, samtidig med at beskyttelse af mindreårige er et centralt anliggende i den lovgivningsmæssige og politiske ramme, f.eks. forordningen om digitale tjenester (38), direktivet om audiovisuelle medietjenester (39), den generelle forordning om databeskyttelse (40) og EU-initiativet om Web 4.0 og virtuelle verdener (41). Inden for rammerne af BIK+ fortsætter Kommissionen med at bekæmpe cybermobning, navnlig gennem arbejdet i det EU-medfinansierede netværk af Safer Internet-centre (SIC), der tilbyder hjælpetjenester, samt uddannelse og ressourcer, der skal anvendes i formelle og uformelle uddannelsesmiljøer.

(16)

Der bør i medlemsstaternes nationale retssystemer tages hensyn til de behov, børn har som ofre, mistænkte, tiltalte eller dømte personer, vidner eller som andre parter i retssager, for at gøre det lettere for dem reelt at udøve deres rettigheder. Direktivet om ofres rettigheder (42), direktivet om proceduremæssige garantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (43), og EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) (44) fastsætter eller har udtrykkeligt til formål at fremme specifikke rettigheder og garantier for børn, der er omfattet heraf. Der er behov for en målrettet, integreret tilgang med inddragelse af flere instanser med alderssvarende tjenester for at støtte og beskytte børn, der er ofre for kriminalitet. For børn, der er mistænkte eller tiltalte, bør der anvendes en tværfaglig tilgang, navnlig med henblik på den individuelle vurdering af hvert barns særlige omstændigheder, behov og sårbarheder. Denne henstilling afspejler yderligere betydningen af forordningen om underholdspligt (45) og Bruxelles IIb-forordningen (46) ved at styrke det grænseoverskridende retlige samarbejde i Unionen i civilretlige spørgsmål vedrørende børn. De centrale myndigheder, der er udpeget i henhold til Bruxelles IIb-forordningen, spiller en rolle med hensyn til at yde bistand i sager om grænseoverskridende beskyttelse af børn. Børn er også ofre for menneskehandel med henblik på alle former for udnyttelse (47). Børn, der er ofre for menneskehandel, betragtes som særligt sårbare i henhold til direktivet om bekæmpelse af menneskehandel (48), og der er et særligt fokus på dem i EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025). Hotlines for børn (116 111), hotlines for forsvundne børn (116 000) og andre nationale hjælpetjenester og hotlines for børn spiller en rolle i børnebeskyttelsessystemer.

(17)

Beskyttelsen af de rettigheder, som migrantbørn har, herunder børn, der er uledsagede og søger international beskyttelse, kræver, at der fortsat gøres en indsats. Vold udgør en daglig trussel for børn på flugt, navnlig dem, der rejser uledsaget eller adskilt fra deres familie (49). Migrant- og flygtningebørn er særligt sårbare og kræver særlig og passende beskyttelse som understreget i meddelelsen om beskyttelse af migrantbørn (50). Børn, der er uledsagede eller adskilt fra deres familie, er endnu mere sårbare. Efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine har Kommissionen forpligtet sig til fuldt ud at bistå medlemsstaterne med at beskytte børn, der er fordrevet fra Ukraine til EU's område (51). Dette indbefatter støtte til hotlines for forsvundne børn og hjælpelinjer for børn samt hjælp til at sikre deres inklusion i de nationale uddannelsessystemer og vejledning til medlemsstaterne for at bidrage til at sikre, at fordrevne børn hurtigt bliver omfattet af de nationale børnebeskyttelsessystemer (52).

(18)

Med pagten om migration og asyl, der endnu ikke er blevet endeligt vedtaget af Rådet (53), indføres der yderligere garantier og forpligtelser vedrørende beskyttelse af børn, som skal gennemføres, inden pagten finder anvendelse. Barnets tarv er fortsat et centralt element i EU's asyllovgivning, hvor det skal være det primære hensyn. Medlemsstaterne skal kortlægge og sørge for de særlige behov, som asylsøgende børn kan have, efter at de har passeret grænsen, idet der skal være kontinuitet og stabilitet i omsorgen. Pagten indebærer en afkortning af fristerne for udpegelse af børnerepræsentanter og en styrkelse af standarderne for deres uddannelse og kvalifikationer og tilsynet med dem, samtidig med at behovet for at tage hensyn til børnenes synspunkter og give børnevenlig information ligeledes sikres. Med pagten afkortes fristerne for alle børns adgang til uddannelse, og deres adgang til sundhedspleje udvides, således at de modtager samme type sundhedspleje som den, der ydes til medlemsstatens egne mindreårige. Pagten indeholder stærkere garantier for mindreårige i forbindelse med frihedsberøvelse, idet det præciseres, at børn som hovedregel ikke bør frihedsberøves. Som fremhævet i handlingsplanen for integration og inklusion (54) er overgangen til voksenlivet endnu et væsentligt aspekt, der skal tages i betragtning i børnebeskyttelsessystemer, for at sikre den bedste og mest holdbare overgang.

(19)

Unionen sikrer rigelige finansieringsmuligheder for at bidrage til beskyttelsen af børn mod alle former for vold. Der er EU-midler til rådighed til at støtte udviklingen og styrkelsen af integrerede børnebeskyttelsessystemer i medlemsstaterne og andre relevante støtteforanstaltninger. For at gøre det lettere at navigere i forskellige programmer har Kommissionen oprettet en fælles portal for EU-midler og giver brugerne mulighed for at finde relevante finansieringsmuligheder (55). Modtagere af EU-midler er forpligtet til at overholde Unionens værdier, principper, gældende lovgivning og kontraktlige bestemmelser, når de gennemfører en sådan finansiering. Kommissionen har gennemført foranstaltninger til støtte for overholdelse og håndtering af mulige overtrædelser. For så vidt angår de EU-midler, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser (56), skal medlemsstaterne desuden opfylde de horisontale grundforudsætninger for chartret og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD). Medlemsstaterne skal derfor indføre effektive mekanismer for at sikre, at programmer, der støttes via disse EU-midler, og gennemførelsen af dem er i overensstemmelse med chartret og FN's handicapkonvention.

(20)

Kommissionen yder målrettet finansiel støtte til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn, kønsbestemt vold mod piger og vold i hjemmet og til at beskytte ofre for denne form for vold inden for rammerne af indsatsområdet Daphne i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (57). Indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier giver yderligere finansieringsmuligheder for at fremme børns rettigheder og børns deltagelse og bekæmpe den forskelsbehandling, som visse grupper af børn udsættes for. Også via programmet for retlige anliggender (58), der giver finansieringsmuligheder, ydes der støtte til beskyttelsen af børn, navnlig inden for børnevenlig retspleje.

(21)

Via instrumentet for teknisk støtte (59) ydes der efter anmodning skræddersyet teknisk ekspertise til udformning og gennemførelse af strukturreformer i medlemsstaterne. Det omfatter områderne uddannelse, sociale tjenester, migration og grænseforvaltning, sundhed og retsvæsen, f.eks. støtte til gennemførelsen af børnehuse (Barnahus (60)). Integrerede børnebeskyttelsessystemer indgår også som en del af et flagskibsinitiativ fra 2024 om teknisk støtte til styrkelse af demokratiet og retsstaten (61). Ved hjælp af tværsektorielle reformer kan børnefattigdom og social udstødelse bekæmpes inden for rammerne af flagskibsinitiativet om gennemførelsen af den europæiske børnegaranti, samtidig med at der gives mulighed for at yde teknisk støtte til flere lande.

(22)

Via en række andre EU-finansieringsprogrammer kan andre specifikke problemer vedrørende beskyttelse af børn og børns trivsel dækkes, navnlig børns mentale sundhed, vaccination og forebyggelse og behandling af kræft hos børn inden for rammerne af EU4Health-programmet (62). Børnefattigdom og social udstødelse er omfattet af Den Europæiske Socialfond Plus (63), handel med børn og seksuelt misbrug af børn af Fonden for Intern Sikkerhed (64), støtte til børn fra tredjelande i forbindelse med asyl, integration eller tilbagesendelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (65) og adgang til ikkeopdelte tjenester inden for uddannelse, bolig, sundhed, sociale forhold og børnepasning af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (66). Reformer, investeringer og politikker for den næste generation af børn og unge såsom uddannelse og færdigheder kan også dækkes inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten (67). Unionen medfinansierer Safer Internet-centre i medlemsstaterne for at iværksætte oplysningsaktiviteter og tilvejebringe ressourcer om børns onlinesikkerhed. Den støtter også børn, omsorgspersoner og undervisere med rådgivnings- og indberetningstjenester via børnehjælpetjenester og hotlines til indberetning af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn. Via Unionens rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa (68), ydes der også støtte til forskellige projekter vedrørende beskyttelse af børn inden for tematiske forskningsområder, herunder forebyggelse af seksuel udnyttelse af børn, vold i hjemmet og seksuel vold.

(23)

Unionens engagement i beskyttelse af børn afspejles også i dens optræden udadtil. I 2022 boede ca. 468 millioner børn (mere end hvert sjette barn) i et konfliktområde. 160 millioner børn (9,6 % af alle børn på verdensplan) var i 2020 ofre for børnearbejde (69). Hvert 10. minut dør en teenagepige et sted i verden som følge af vold (70). Unionens indsats for at værne om børns rettigheder og beskytte børn globalt tager udgangspunkt i den måde, hvorpå Unionen nærer og styrker det demokratiske grundlag i Unionen. Handlingsplanen for unge i EU's optræden udadtil (71) har til formål at fremme en meningsfuld deltagelse af børn og unge og styrke deres indflydelse og status i Unionens optræden udadtil, EU's kønshandlingsplan III (72) har til formål at bekæmpe alle former for kønsbestemt vold. Beskyttelse af børn er et vigtigt mål i Unionens retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og om børn i væbnede konflikter (73). I Unionens handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) (74) opfordres partnerlandene f.eks. til at opbygge og styrke børnebeskyttelsessystemer og til at føre en nultolerancepolitik over for børnearbejde; forslaget til forordning om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet skal bidrage til at nå dette mål. Denne forpligtelse afspejles også i meddelelsen om anstændigt arbejde (75) til støtte for bekæmpelsen af børnearbejde.

(24)

Der er et stort behov for at beskytte børn mod klimaændringer og miljørisici, både på EU's område og globalt. Der er langt større sandsynlighed for, at børn snarere end voksne som følge af miljøforringelser (76), klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet kommer til at lide alvorlig skade, herunder med uoprettelige og livsvarige konsekvenser og dødsfald. Dette øger risikoen for, at børns rettigheder i alvorlig grad bliver overtrådt, navnlig i forbindelse med væbnede konflikter som følge af fordrivelse, hungersnød og øget vold (77). Der er behov for af imødegå de forskellige konsekvenser af klimaændringer og miljøforringelser for kvinder, børn og sårbare grupper (78). I retningslinjerne fra 2023 om medlemsstaternes tilpasningsstrategier og -planer (79) fremhæves børn som dem, der har størst sandsynlighed for at blive påvirket af klimaændringer, og som også skal inddrages i klimatilpasningsprocessen. Parterne bør respektere, fremme og overveje deres respektive forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, når de træffer foranstaltninger med henblik på at bekæmpe klimaændringer (80). I rammen for det globale mål for tilpasning, der blev vedtaget på COP28 (81), tilskyndes parterne til at sikre lighed mellem generationerne og social retfærdighed under hensyntagen til sårbare grupper, herunder børn. Dette forudsætter også, at børn deltager aktivt i beslutningstagningen om kritiske anliggender, der påvirker beskyttelsen af deres rettigheder. Børns og unges perspektiv indgår som en del af aktiviteterne i den europæiske klimapagt (82) og navnlig netværket af klimapagtens ambassadører og partnere.

(25)

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne. Kandidatlande, potentielle kandidater til tiltrædelse af Unionen og lande, der er omfattet af Unionens naboskabspolitik, opfordres også til at følge henstillingen —