EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2024
COM(2024) 327 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.7.2024
COM(2024) 327 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse
1.Indledning
Forordning (EF) nr. 862/2007 ( 1 ) ("forordningen") fastsætter fælles regler for udarbejdelse af europæiske statistikker over migration og international beskyttelse i EU. Disse omfatter i henhold til artikel 3 statistikker over international migration, herunder migrationsstrømme, opgørelser over migrantbefolkninger samt erhvervelse af statsborgerskab. De omfatter også i henhold til artikel 4-7 statistikker over asyl og styret migration, som omfatter:
·asylansøgninger, herunder ansøgninger fra uledsagede mindreårige, afgørelser truffet i første instans og ved påklage om meddelelse eller inddragelse af forskellige former for international beskyttelse og personer, der er genbosat i EU
·statistikker over medlemsstaternes anvendelse af Dublin III-forordningen ( 2 )
·ikke-EU-borgere, som er nægtet indrejse i en medlemsstat ved den ydre grænse, eller som anses for at opholde sig illegalt i henhold til national lovgivning
·opholdstilladelser udstedt til ikke-EU-borgere, opholdstilladelsens gyldighedsperiode og begrundelsen for dens udstedelse samt
·ikke-EU-borgere, der har fået påbud om at forlade en medlemsstats område, eller som er registreret som udrejst efter udstedelsen af et påbud.
Dette er den femte rapport om gennemførelsen af forordningen, jf. artikel 12, og efter rapporterne i 2012 ( 3 ), 2015 ( 4 ), 2018 ( 5 ) og 2021 ( 6 ). Den indeholder oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af forordningen siden 2021, og præsenterer de næste skridt til yderligere at forbedre kvaliteten af disse statistikker.
2.Vigtige udviklingstendenser siden 2021
Efter fortsatte forbedringer forud for 2018-rapporten har den generelle datatilgængelighed og -kvalitet stabiliseret sig på et højt niveau som dokumenteret i 2021-rapporten. Flere yderligere tekniske forbedringer siden 2021 har bidraget til at opretholde de statistiske resultaters høje relevans samt til at gøre datavalidering og -behandling mere effektiv. Under hele covid-19-pandemien sikrede medlemsstaterne og Eurostat, at dataoverførsler og publikationer overholdt deres offentliggørelseskalender.
Den 4. marts 2022 indførte Rådet midlertidig beskyttelse af personer, der flygter fra Ukraine som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine ( 7 ). Mens de retlige bestemmelser i forordningen indeholdt bestemmelser om indsamling af kvartalsdata om indrømmelse af midlertidig beskyttelse, blev behovet for yderligere og hyppigere og mere rettidige statistikker på dette område en prioritet. Dette resulterede i frivillig indsamling af månedlige statistikker over tildeling af midlertidig beskyttelse samt om antallet af personer med midlertidig beskyttelsesstatus fra alle EU- og EFTA-lande.
På grund af de hastigt skiftende sociale og demografiske forhold, herunder migration, er der imidlertid opstået nye behov for mere rettidige og mere detaljerede regelmæssige europæiske statistikker.
I 2020 blev forordningen ændret ( 8 ) for at ajourføre statistikkerne om asyl og styret migration i henhold til artikel 4-7 med hensyn til nye variabler, mere detaljerede opdelinger og hyppigere dataindsamlinger for referenceperioder fra 2021 og fremefter. Eurostat overvåger løbende fremskridtene med de nødvendige tilpasninger i de nationale udarbejdelsessystemer i berørte medlemsstater. I overensstemmelse med forordningens artikel 11a indrømmede Kommissionen midlertidige undtagelser ( 9 ) til 16 medlemsstater, med en maksimal udløbsdato, der er fastsat til den 31. december 2023. Ved udgangen af 2023 begyndte 11 lande at indsende data i overensstemmelse med anmodninger, inden deres undtagelser udløb. Der blev konstateret problemer med manglende overholdelse vedrørende rettidighed efter udløbet af undtagelsesperioden, og der følges op på dem bilateralt. Som krævet i forordningens artikel 9b yder Kommissionen finansielle bidrag fra Unionens almindelige budget til støtte for nødvendige udviklings- eller gennemførelsestiltag i medlemsstaterne. De relevante instrumenter er tilskud fra Eurostat og støtte under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ( 10 ).
Desuden har Kommissionen (Eurostat) gennemført pilotundersøgelser, som krævet i forordningens artikel 9a, for at teste gennemførligheden af nye dataindsamlinger eller opdelinger. Den evaluerer resultaterne i tæt samarbejde med en særlig taskforce om pilotundersøgelserne for nye statistikker over asylmigration og forvaltet migration. Afhængigt af disse resultater kan Kommissionen overveje at udarbejde gennemførelsesretsakter, der indfører en retlig forpligtelse til at indberette sådanne statistikker til Kommissionen (Eurostat). Den første rapport om fremskridtene med pilotundersøgelserne blev offentliggjort i 2022 ( 11 ).
Desuden iværksatte Kommissionen i 2021 et initiativ med henblik på at revidere de retlige rammer for befolknings- og boligstatistikker. I den forbindelse blev der i en evaluering af den nuværende retlige ramme – herunder internationale migrationsstatistikker i henhold til forordningens artikel 3 – peget på flere væsentlige mangler. Kommissionen foreslog derfor en ny integreret retlig ramme, for hvilken lovgivningsproceduren er i gang (se afsnit 4 ).
3.Kvaliteten af de udarbejdede statistikker
For at gennemføre forordningen arbejder Eurostat fortsat tæt sammen med alle relevante nationale myndigheder. De nationale statistiske kontorer er de vigtigste leverandører af statistikker over migrationsstrømme, erhvervelse af statsborgerskab og populationsopgørelser. Statistikker over asyl og styret migration kommer normalt direkte fra indenrigsministerier, indvandringsmyndigheder eller politimyndigheder.
For at evaluere kvaliteten af indkommende data indsamler Eurostat omfattende metadata og kvalitetsoplysninger fra medlemsstaterne. De resulterende nationale metadatarapporter tjener til kvalitetskontrol, evaluering og yderligere forbedringer ( 12 ). De hjælper brugerne med at fortolke og anvende statistikkerne korrekt. I de følgende afsnit behandles forskellige kvalitetsdimensioner.
3.1.Relevans
Statistikker over migration og international beskyttelse anvendes med henblik på EU's politikker om migration, indre anliggender, beskæftigelse, sociale anliggender, retlige anliggender, eksterne forbindelser og menneskerettigheder. Kommissionen bruger dataene til at udarbejde regelmæssige rapporter, forslag til politikker og gennemførelsesrapporter, som er udarbejdet i henhold til EU-lovgivningen, og til at foretage politikanalyser.
I september 2020 foreslog Kommissionen pagten om migration og asyl ( 13 ). Den pakke, der blev vedtaget i 2024, omfatter forordning (EU) 2024/1351 om asylforvaltning og migrationsstyring ( 14 ), som kræver, at Kommissionen offentliggør en europæisk årlig asyl- og migrationsrapport med en vurdering af asyl-, modtagelses- og migrationssituationen i den foregående 12-måneders periode. Denne rapport skal være baseret på relevante data og oplysninger fra medlemsstaterne og forskellige europæiske organer og agenturer, herunder statistikker i henhold til forordningen.
Statistikker i henhold til forordningen anvendes også til at fastsætte budgettildelinger til medlemsstaterne for visse EU-midler under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Nationale tildelinger af midler under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og instrumentet for grænseforvaltning og visumpolitik ( 15 ) er baseret på de seneste årlige statistikker i henhold til forordningen. Disse statistikker bidrager også til den dokumentation, der er nødvendig for at fokusere på strategiske prioriteter i den eksterne dimension af EU's migrationspolitikker, herunder når der træffes afgørelse om tildeling af midler ( 16 ).
Statistikker over migration og international beskyttelse anvendes også af migrationsrelaterede EU-agenturer såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og EU-Asylagenturet, som Eurostat arbejder tæt sammen med om dataindsamling og statistiske metoder.
Eksempler på relevante publikationer er Report on the impact of demographic change fra 2023 ( 17 ), Ageing Report fra 2024 ( 18 ) samt publikationer fra Kommissionens videncenter om migration og demografi ( 19 ) som f.eks. Atlas of Demography ( 20 ) og Atlas of Migration ( 21 ) og fra Det Europæiske Migrationsnetværk ( 22 ) som f.eks. Annual Report on Migration and Asylum 2022 ( 23 ). Eurostat er en førende statistisk bidragyder til sådanne publikationer.
Desuden omfatter regelmæssige brugere af statistikker nationale forvaltninger, internationale organisationer, akademiske forskere og civilsamfundsgrupper, der arbejder med en bred vifte af emner. Disse emner omfatter integration af indvandrere, udvikling og overvågning af nationale asyl- og indvandringsprocedurer samt befolknings- og arbejdsstyrkeprognoser.
3.2.Nøjagtighed
Medlemsstaterne opretholder en konstant høj grad af statistisk nøjagtighed eller forbedrer den. Der er fortsat specifikke problemer med nøjagtigheden af internationale migrationsdata. Disse vedrører både underrepræsentation (når personer ikke melder tilflytning) og overrepræsentation (når personer ikke melder fraflytning, da der ofte ikke er noget krav om det eller incitament til at gøre det). For yderligere at forbedre nøjagtigheden på dette område udveksler nogle medlemsstater data og anvender estimeringsteknikker og yderligere administrative datakilder. Den frie bevægelighed inden for EU og spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger begrænser yderligere forbedringer af den statistiske kvalitet, især af bevægelser inden for EU.
3.3.Aktualitet og punktlighed
Alt afhængigt af datatype er fristen for at indberette data til Eurostat mellem 2 og 12 måneder efter referencedatoen eller udgangen af referenceperioden. Procedurer for automatisk udtræk på nationalt plan og Eurostats regelmæssig overvågning skal sikre punktlig indberetning af data. Indberetningsfristerne er generelt blevet overholdt, og tendenserne har stort set været konstante eller svagt forbedrede siden 2021. Andre udestående spørgsmål er fortsat sjældent forekommende, f.eks. isolerede forstyrrelser, der skyldes manglende personale eller fejl i databehandlingssystemer. Covid-19-pandemien påvirkede ikke gennemførelsen af tidsplanen for frigivelse.
3.4.Tilgængelighed
De statistiske data og metadata er frit tilgængelige på Eurostats websted under emneområdet Migration og asyl ( 24 ). Desuden indgår disse statistikker i regelmæssigt opdaterede artikler på Statistics Explained ( 25 ) og i kompendium-publikationer som Key figures on Europe ( 26 ).
Statistikker, der udarbejdes i henhold til forordningen, er fortsat blandt de mest udbredte europæiske statistikker. Siden 2021 har tematiske afsnit om migrations- og asylstatistikker ( 27 ) haft de højeste popularitetsgrader på Eurostats websted, hvilket er tegn på stor brugerinteresse. Artiklen på Statistics Explained om migrations- og migrantbefolkningsstatistikker ( 28 ) er en af de mest besøgte artikler. Eurostat har regelmæssigt udarbejdet publikationer om asyl og styret migration, herunder en populær artikel om årlige asylstatistikker, som fik stor opmærksomhed ( 29 ). Disse statistikker er også meget synlige i Eurostats sociale mediekanaler. I 2023 blev der offentliggjort et sæt nye indikatorer for international migration samt for asyl og styret migration. En ny interaktiv publikation Migration and asylum in Europe ( 30 ) og en ny resultattavle for integration og inklusion af migranter ( 31 ) blev offentliggjort i 2024.
3.5.Kohærens og sammenlignelighed
Retningslinjer for metodologi og udarbejdelse har længe været på plads og forbedres regelmæssigt for alle statistikker i henhold til forordningen. De hjælper medlemsstaterne med at sikre sammenlignelighed, der er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og internationale anbefalinger.
Internationale migrationsstatistikker er fortsat i høj grad i overensstemmelse med de statistikker, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1260/2013 ( 32 ). For at sikre sammenlignelighed kontrollerer Eurostat, om de modtagne data er internt og tidsmæssigt overensstemmende, og om de er sammenlignelige mellem regioner og lande. For så vidt angår sammenligneligheden mellem landene fastsætter forordningen harmoniserede definitioner af data om migrationsstrømme. Problemer med at anvende specifikke definitioner af statistikker over migrationsstrømme og erhvervelse af statsborgerskab har været blandt de vanskeligste at løse. Siden rapporten fra 2021 har de data, der er fremsendt til statistikker over international migration og erhvervelse af statsborgerskab, generelt i høj grad været i overensstemmelse med forordningen.
Statistikker over asyl og styret migration er generelt i god overensstemmelse med definitionerne i forordningen. Der er fortsat en række specifikke problemer i nogle få medlemsstater, som dog for det meste vedrører opdelinger i underkategorier.
Med hensyn til den generelle definition af befolkningsgrundlaget giver forordningen medlemsstaterne mulighed for at definere migrantbefolkningen som enten havende sædvanlig bopæl eller, som standard, havende lovlig eller registreret bopæl. I henhold til forordning (EU) nr. 1260/2013 skal medlemsstaterne sikre, at befolkningsdataene i henhold til artikel 3 er i overensstemmelse med de befolkningsdata, der kræves i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, litra c), da statistikere og demografer systematisk anvender disse befolkningsdata sammen. Dette sikrer et fuldstændigt overensstemmende sæt af befolkningsdata på nationalt plan på bekostning af mindre sammenlignelighed mellem landene. Desuden er internationale migrationsstrømme baseret på et harmoniseret begreb om ophold på mindst 12 måneder. Som følge heraf er disse strømme ikke altid i overensstemmelse med ændringer i ovennævnte befolkninger. Disse spørgsmål er afgørende, når en bredere harmonisering af befolkningsstatistikkerne som helhed – der omfatter folketælling, demografi og international migration – behandles mere omfattende på EU-plan (se afsnit 4 ).
Hvor det er muligt at foretage sammenligninger på internationalt plan, er der generelt en høj grad af overensstemmelse med data, der indsamles og offentliggøres andre steder af nationale og internationale organisationer. Eurostat arbejder tæt sammen med EU-Asylagenturet og Frontex med henblik på at sikre metodologiens og statistikkernes sammenhæng med de anvendte metodologier og de data, der indsamles af disse agenturer.
Eurostat samarbejder også på internationalt plan om at fremme statistisk sammenhæng. Eurostat deltager i FN's ekspertgruppe om statistikker over flygtninge og internt fordrevne ( 33 ) og er medlem af styringskomitéen. Eurostat bidrager til gruppens arbejde med metodologiske bidrag og skriftlige indlæg til de forskellige output, men også administrativt og finansielt. Gruppens arbejde førte til, at FN godkendte International Recommendations on Statelessness Statistics ( 34 ) i 2023. Denne anbefaling fastsætter sammen med tidligere anbefalinger om statistikker over flygtninge og internt fordrevne den globale standard for udarbejdelse af statistikker over tvangsfordrivelser. For eksempel opfordrer de til at afhjælpe mangler og sikre passende standarder for statistikkerne over fordrevne børn, uledsagede mindreårige og handicappede.
Siden 2020 har Eurostat været medlem af det rådgivende udvalg for International Data Alliance for Children on the Move ( 35 ), et tværsektorielt globalt initiativ, der medfinansieres af EU, og som har til formål at forbedre data og statistikker og støtte evidensbaseret politikudformning for migrantbørn og fordrevne børn. Eurostat bidrager til gruppens arbejde på områder såsom styrkelse af nationale datasystemer og kapaciteter til beskyttelse af migrantbørn og tvangsfordrevne børn, fremme og fastlæggelse af metoder til børnespecifikke data og forbedring af datas synlighed, tilgængelighed og anvendelighed. Eurostat har også været medlem af en ny taskforce under FN's Økonomiske Kommission for Europa om måling af udvandring ( 36 ) siden 2023.
4.Igangværende arbejde med at imødekomme nuværende og fremtidige politiske behov under udvikling
4.1.Pilotundersøgelser vedrørende nye statistikker over asyl og styret migration
I henhold til forordningens artikel 9a kræves det, at Kommissionen (Eurostat) etablerer pilotundersøgelser. Disse skal udføres på frivillig basis af medlemsstaterne for at afprøve gennemførligheden af specifikke nye dataindsamlinger eller opdelinger, herunder tilgængeligheden af passende datakilder og produktionsteknikker, statistisk kvalitet og sammenlignelighed samt de dermed forbundne omkostninger og byrder.
I 2021 oprettede Eurostat en taskforce om pilotundersøgelser. Indtil 2023 havde denne taskforce drøftet og godkendt retningslinjer og skabeloner, som Eurostat havde foreslået for relevante pilotdataindsamlinger.
Efter to bølger af dataindsamlinger frem til oktober 2023 har kun mellem 2 og 9 lande ud af 31 lande (27 medlemsstater og 4 EFTA-lande) indsendt data, afhængigt af område og datasæt. Deltagelsen har derfor hidtil været ekstremt lav og garanterer ikke repræsentativitet på EU-plan, som det kræves i artikel 9a for alle reguleringsindgreb.
Som følge heraf foreslog Eurostat en form for prioritering, der har til formål at øge deltagelsen ved at fokusere på de mest lovende datasæt med hensyn til gennemførlighed og politisk relevans. Efter denne justerede tilgang iværksatte Eurostat en ny runde af pilotdataindsamlinger i april 2024 med en indberetningsfrist den 31. august 2024. Hvis en pilotundersøgelse er repræsentativ, vil gennemførligheden af potentielle regelmæssige dataindsamlinger blive vurderet.
4.2.Evaluering af den nuværende statistiske ramme herunder international migration
I 2021 gennemførte Kommissionen en omfattende evaluering af den nuværende ramme for europæiske befolknings- og boligstatistikker ( 37 ). Den omfattede internationale migrationsstatistikker i henhold til forordningens artikel 3 og alle statistikker i henhold til forordning (EF) nr. 763/2008 ( 38 ) og (EU) nr. 1260/2013. Evalueringens omfang var meget bredere end den regelmæssige overvågning, der er beskrevet i afsnit 3 , da synspunkter fra alle relevante interessentgrupper blev indsamlet ved en systematisk høring af interessenter ( 39 ). Målet var at vurdere, om de oprindelige mål i den nuværende ramme blev nået, og identificere betydelige mangler.
Evalueringen viste, at der generelt var sket betydelige forbedringer takket være den nuværende ramme sammenlignet med de oprindelige problemer og behov, som det statistiske samfund stod over for, før den trådte i kraft. Navnlig har den nuværende ramme øget EU's merværdi betydeligt ved – for de datasæt, der blev obligatoriske – at forbedre flere statistiske kvalitetsdimensioner på EU-plan, herunder fuldstændighed, konsistens og aktualitet. Desuden har den nuværende lovgivning opfyldt alle relevante behov for politikudformning og institutioner på EU-plan, som var kendt, da den blev udarbejdet (2005-2013). Dette har forbedret effektiviteten, virkningsfuldheden og sammenhængen i statistikproduktionen i forhold til den tidligere situation, som udelukkende var baseret på frivillige dataindsamlinger. Høringen af interessenter bekræftede disse forbedringer. Ikke desto mindre blev der i evalueringen også konstateret fire væsentlige mangler i den nuværende ramme.
Mangel 1: Sammenhæng, sammenlignelighed, fuldstændighed
Selv om forordningen fastsætter fælles definitioner af centrale statistiske begreber, er der stadig fleksibilitet i befolkningsdefinitionen. Medlemsstaterne anvender i øjeblikket tre forskellige begreber (sædvanlig bopæl, registreret bopæl, lovlig bopæl), som er tilladt i henhold til forordningen, og anvender undertiden forskellige begreber for forskellige datasæt (se afsnit 3.5 ). Dette centrale spørgsmål har medført manglende sammenlignelighed og sammenhæng i dataene fra forskellige medlemsstater, hvilket har mindsket EU-merværdien. Desuden er statistikker, der fortsat er frivillige, ofte ufuldstændige på EU-plan på grund af manglende data fra nogle få medlemsstater. Dette reducerer den samlede omkostningseffektivitet betydeligt, da de fleste medlemsstater bruger ressourcer på at producere dem, men der opnås ikke et fuldstændigt EU-billede.
Mangel 2: Aktualitet og hyppighed
Forordningens artikel 3 omfatter kun årlige statistikker over international migration, og der skal indberettes datasæt 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Selv om den generelle aktualitet er blevet forbedret i henhold til forordningen i forhold til tidligere helt frivillige dataindsamlinger, hovedsagelig fordi meget få medlemsstaters uforholdsmæssigt store forsinkelser er blevet afhjulpet, ligger den fortsat under brugernes forventninger. De data, der leveres i henhold til forordningen, er mindre aktuelle end lignende nationale publikationer i de fleste medlemsstater. I henhold til forordningen kan de lovbestemte frister og hyppigheden af statistikker ikke forbedres, f.eks. for at dække internationale migrationsstatistikker, der indsamles mere end én gang årligt. Der vil derfor være behov for en anden almindelig lovgivningsprocedure for at forbedre fristerne eller hyppigheden i lighed med ændringen fra 2020, der indførte kvartalsvise statistikker over tilbagesendelser i artikel 7.
Mangel 3: Oplysninger om samfundsmæssigt relevante emner og grupper
Forordningen fokuserer på databehov for politiske prioriteter på det tidspunkt, hvor den blev udarbejdet. Med tiden har prioriteterne ændret sig, og de tilgængelige statistikker over international migration dækker ikke længere i tilstrækkelig grad politisk relevante karakteristika og emner. De mangler, der blev bekræftet i høringen af interessenter, vedrører indvandrernes karakteristika. Der er også mangel på geografisk detaljeringsgrad, herunder migrationsstrømme på regionalt plan.
Mangel 4: Manglende fleksibilitet i den retlige ramme
Som følge af ovennævnte svagheder mangler den eksisterende lovgivning fleksibilitet til at tilpasse sig nye og fremspirende behov for statistikker. Nye datakilder i medlemsstaterne og på EU-plan (navnlig administrative data, herunder interoperabilitetssystemer og privatejede data) giver også potentielle forbedringer med hensyn til omkostninger og rettidighed, men den nuværende lovgivning gør det ikke muligt at udnytte denne udvikling. Den retlige ramme har derfor ikke været i stand til at tilpasse sig politisk relevante ændringer, siden den blev vedtaget, og har derfor hurtigt mistet relevans.
4.3.Modernisering af internationale migrationsstatistikker som led i omlægningen af europæiske befolkningsstatistikker
Evalueringen identificerede flere lovgivningsmæssige drivkræfter for de betydelige mangler, der er beskrevet i afsnit 4.2 , og pegede på administrative overlapninger i forbindelse med overholdelse, håndhævelse og overvågning, fordi den nuværende lovgivning er spredt over tre retsakter. På grundlag af en efterfølgende konsekvensanalyse ( 40 ) foreslog Kommissionen derfor en ny rammeforordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker, der tager fat på de lovgivningsmæssige årsager til ovennævnte mangler, samtidig med at den sigter mod at konsolidere de særskilte retsakter i en enkelt forordning ( 41 ).
Forslaget indeholder ambitiøse elementer, der skal styrke den generelle sammenhæng og forbindelserne mellem alle EU's sociale statistikker baseret på personer og husholdninger, herunder i henhold til forordning (EU) 2019/1700 ( 42 ). Det støtter gennemførelsen af en harmoniseret befolkningsdefinition baseret på sunde statistiske skønsbegreber og giver adgang til tilgængelige datakilder, der vil forbedre produktionsprocesserne og den generelle kvalitet af socialstatistikker. Forslaget tilpasser også i højere grad befolkningsstatistikker og internationale migrationsstatistikker til statistikker over asyl og styret migration i henhold til forordningens artikel 4-7 ( 43 ). På tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport var den almindelige lovgivningsprocedure for forslaget i gang ( 44 ).
5.Konklusioner og næste skridt
Takket være den fortsatte fælles indsats i det europæiske statistiske system ( 45 ) er forordningen velgennemført. Dette fører til regelmæssig offentliggørelse af europæiske statistikker af generelt høj kvalitet om migration og international beskyttelse, som EU-institutionerne og de politiske beslutningstagere på alle niveauer har brug for. Overholdelsen af lovgivningen og den statistiske kvalitet overvåges regelmæssigt, og som i den foregående rapport fra 2021 er der ingen større problemer med overholdelsen.
Ikke desto mindre blev der ved en evaluering af den nuværende ramme for befolkningsstatistikker konstateret fire væsentlige mangler: manglende harmonisering af befolkningsdefinitionen, utilstrækkelig aktualitet og hyppighed af statistikker, manglende oplysninger om relevante grupper og emner samt manglende fleksibilitet til at tilpasse sig skiftende behov eller nye datakilder. Kommissionen har derfor foreslået en enkelt ny rammeforordning om europæiske befolkningsstatistikker, som vil konsolidere den retlige ramme og afhjælpe disse mangler.
Der træffes følgende foranstaltninger:
1.Fuldføre gennemførelsen af revisionen i 2020 ved at afslutte undtagelsesperioden, afslutte de pilotundersøgelser, der kræves i henhold til forordningens artikel 9a, og evaluere resultaterne i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på potentielle nye obligatoriske statistikker i henhold til artikel 4-7.
2.Fortsætte den almindelige lovgivningsprocedure (fodnote 44) om en ny integreret retlig ramme for europæiske befolkningsstatistikker, som vil omfatte og udvide statistikkerne om migrationsstrømme, opgørelser over migrantbefolkninger og erhvervelse af statsborgerskab i henhold til artikel 3.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden ( EUT L 251 af 15.7.2021, s. 1 ).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning ( EUT L 251 af 15.7.2021. s. 48 ).
() https://home-affairs.ec.europa.eu/networks/european-migration-network-emn_en .