EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2202

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2202 af 29. august 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (EØS-relevant tekst)

C/2022/6028

EUT L 293 af 14.11.2022, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 17/12/2023

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/2202/oj

14.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 293/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2202

af 29. august 2022

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (1), særlig artikel 25, stk. 1, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2021/1153 indeholder bestemmelser om EU-støtte til udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi), der bidrager til dekarbonisering, fuldførelse af det indre energimarked og forbedring af forsyningssikkerheden.

(2)

Udvælgelsen af disse projekter er underlagt de generelle kriterier og procedurer, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1153 og nærmere beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/342 (2).

(3)

Udvalgte projekter er berettiget til at ansøge om finansiering fra Connecting Europe-faciliteten. Desuden medfører optagelsen på listen over udvalgte projekter fordele for projekterne i form af øget synlighed.

(4)

En indkaldelse af forslag til grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi blev offentliggjort den 4. marts 2022 og afsluttet den 10. maj 2022. De projekter, for hvilke der blev indgivet ansøgning, blev vurderet af eksterne eksperter og af eksperter fra Kommissionen og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø.

(5)

Udkastet til listen over projekter til udvælgelse blev godkendt af gruppen for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, jf. del IV, punkt 4, litra b), i bilaget til forordning (EU) 2021/1153. Listen over udvalgte projekter indeholder projekter, der bidrager til en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energi i el- og varmesektorerne, og som vil blive gennemført ved hjælp af forskellige vedvarende teknologier, herunder offshore og onshorevind og solcelleenergi, samt gennem innovative teknologiske løsninger såsom brint- og ammoniakproduktion.

(6)

Medtagelsen af projekter på listen over grænseoverskridende projekter for vedvarende energi indebærer ingen stillingtagen til, om de er i overensstemmelse med gældende EU-ret, herunder med resultatet af de relevante miljøvurderings- og godkendelsesprocedurer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Listen over grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, der udvælges i henhold til del IV, punkt 4, litra g), i bilaget til forordning (EU) 2021/1153, er som følger:

Projektnummer

Projektnavn

Projektudviklere

Deltagerlande

2022-05

ELWIND — estisk-lettisk fælles hybridprojekt for offshorevindenergi

Estlands økonomi- og kommunikationsministerium Letlands økonomiministerium

Estland og Letland

2022-07

Administrerende direktør — Alliance Cross-Border-European Green Hydrogen Value Chain

EON.SE ENEL Green Power Spa IBERDROLA CLIENTES S.A.U.

Tyskland, Italien, Spanien og Nederlandene

2022-10

Klimaneutral fjernvarme i den europæiske by Goerlitz Zgorzelec

Stadtwerke Görlitz AG SEC Zgorzelec Sp. z o.o.

Tyskland og Polen

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. august 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/342 af 21. december 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår de specifikke udvælgelseskriterier og de nærmere detaljer for udvælgelsesprocessen for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (EUT L 62 af 1.3.2022, s. 1).


Top