(1)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 28. maj 2015 og blev indgået den 12. februar 2016 ved Rådets afgørelse (EU) 2016/272 (2). Aftalen gør det lettere for Vanuatus statsborgere at rejse til Unionen og for unionsborgere at rejse til Vanuatu.

(2)

Aftalen er baseret på de kontraherende parters fælles ønske om at fremme mellemfolkelige kontakter, styrke turismen og puste nyt liv i samhandelen mellem Unionen og Vanuatu.

(3)

I henhold til aftalens artikel 8, stk. 4, kan en af de kontraherende parter suspendere anvendelsen af aftalen eller dele af denne, navnlig af hensyn til den offentlige orden og den nationale sikkerhed. Afgørelsen om suspension meddeles den anden kontraherende part senest to måneder før dens planlagte ikrafttræden. Hvis grundene til suspensionen ikke længere består, skal den kontraherende part, der har suspenderet anvendelsen af aftalen, omgående underrette den anden kontraherende part og hæve suspensionen.

(4)

Vanuatu har ordninger for tildeling af vanuatisk statsborgerskab til investorer, på grundlag af hvilken statsborgere fra andre lande uden forudgående tilknytning til Vanuatu har fået tildelt statsborgerskab i Vanuatu, og langt de fleste ansøgninger er blevet godkendt. Ifølge oplysningerne fra Vanuatus paskontor den 14. juni 2021 udstedte Vanuatu under sådanne ordninger mere end 10 500 pas indtil marts 2021, og afvisningsprocenten var ekstremt lav. Dette rejser tvivl om pålideligheden af den sikkerhedsscreening og screening af ansøgernes baggrund, som Vanuatus myndigheder foretager.

(5)

I forbindelse med drøftelser i oktober 2017, november 2019, juni 2020 og marts 2021 gav Kommissionen udtryk for alvorlig bekymring og advarede Vanuatus regering om, at visumpligten kunne blive genindført. Vanuatus forklaringer var ikke tilstrækkelige til at mindske disse bekymringer.

(6)

Tildelingen af statsborgerskab til ansøgere, der er opført i INTERPOL's databaser, er i strid med de forsikringer, som Vanuatus myndigheder tidligere har givet om sikkerhedsscreening, og giver anledning til yderligere betænkeligheder med hensyn til pålideligheden af ordningernes sikkerhedsscreeningsprocedurer.

(7)

Blandt de godkendte ansøgere om vanuatisk statsborgerskab er statsborgere i flere lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer Unionens ydre grænser. Kommissionen har desuden givet udtryk for bekymring over de manglende krav om fysisk tilstedeværelse eller bopæl, den korte behandlingstid for ansøgninger inden for rammerne af ordningerne og manglen på systematisk udveksling af oplysninger med ansøgernes oprindelseslande eller de lande, hvor de tidligere havde deres bopæl. Kommissionen er nået frem til den konklusion, at screeningen af ansøgninger til ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer i Vanuatu ikke garanterer et højt sikkerhedsniveau.

(8)

Suspensionen af anvendelsen af aftalen bør begrænses til almindelige pas, der er udstedt fra og med den 25. maj 2015, hvor antallet af ansøgere, der blev godkendt inden for rammerne af Vanuatus ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer, begyndte at stige betydeligt.

(9)

Anvendelsen af aftalen bør derfor suspenderes for statsborgere i Vanuatu, der er indehavere af et almindeligt pas udstedt af Vanuatu fra og med den 25. maj 2015.

(10)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —