(1)

Nogle af K-faktorerne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) 2019/2033, kræver ikke yderligere specifikationer, da der i nævnte forordning gives en nøje beskrivelse af metoderne til måling heraf. Dette er tilfældet med K-faktoren for »nettopositionsrisiko« (K-NPR), der er afledt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), samt K-faktoren »koncentrationsrisiko« (K-CON) og K-faktoren »handelsmodparters misligholdelse« (K-TCD), som anvender en forenklet anvendelse af de tilsvarende krav i nævnte forordning. I andre tilfælde, som f.eks. »aktiver under forvaltning« (AUM), »kunders penge, der opbevares« (CMH), »kundeordrer, der behandles« (COH), »aktiver, der beskyttes og administreres« (ASA) og »daglig handelsstrøm« (DTF), vil metoderne til måling af disse faktorer drage fordel af yderligere præciseringer.

(2)

Alle aktiviteter, der udføres af et investeringsselskab, bør gengives ved K-faktorer for i tilstrækkelig grad at afspejle risiciene. Eftersom en tilknyttet agent er en fysisk eller juridisk person, der kun handler på vegne af et bestemt investeringsselskab og under det pågældende investeringsselskabs fulde og betingelsesløse ansvar, er det nødvendigt at sikre, at en tilknyttet agents aktiviteter indgår i et investeringsselskabs K-faktorer for AUM, ASA, CMH og COH.

(3)

Investeringstjenesten, der ydes ved »investeringsrådgivning« som omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 5, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (3) adskiller sig fra den accessoriske tjenesteydelse i form af »rådgivning til virksomheder om kapitalstrukturer, erhvervsstrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder«, jf. bilag I, afsnit B, punkt 3, til nævnte direktiv. På denne baggrund og også på grundlag af definitionen af »investeringsrådgivning af vedvarende karakter« i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i forordning (EU) 2019/2033, hvor ovennævnte accessoriske tjenesteydelse ikke indgår, er det nødvendigt at præcisere, at alle aktiver under forvaltning vedrørende denne accessoriske tjenesteydelse bør udelukkes med henblik på beregningen af K-AUM.

(4)

Med henblik på at sikre en konsekvent måling af AUM og ASA ved beregning af AUM og ASA bør finansielle instrumenter værdiansættes til dagsværdi i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder, således at markedsværdien for de finansielle instrumenter afspejles, hvor det er muligt.

(5)

Da kalibreringen af CMH-koefficienten i tabel 1 i artikel 15 i forordning (EU) 2019/2033 allerede tager højde for den kunderisiko, der er forbundet med forvaltningen af kontanter, bør de beløb, der indgår i målingen af CMH, ikke medtages i målingen af AUM. For at undgå dobbelttælling ved beregningen af kapitalkravene bør de beløb, der allerede er taget i betragtning ved målingen af CMH, heller ikke medtages i målingen af ASA.

(6)

Definitionen af CMH i artikel 4, stk. 1, nr. 28), i forordning (EU) 2019/2033 sammenholdt med betragtning 24 i nævnte forordning præciserer de beløb, der skal tages i betragtning ved målingen af CMH. Det er derfor tilstrækkeligt yderligere at specificere de resterende operationelle aspekter af metoden til måling af CMH med henblik på at sikre robustheden af CMH's tal, navnlig ved at undgå en overdreven afhængighed af ekstern rapportering og fokusere på investeringsselskabets interne regnskaber og tal, der anvendes til [den] interne afstemning.

(7)

Metoderne til måling af de beløb, der skal medtages som modtagelse og formidling af ordrer og udførelse af ordrer i COH, bør omfatte særlige regler for tilfælde, hvor markedspriserne ikke er umiddelbart tilgængelige, fordi de ikke er indeholdt i ordrerne. Det er nødvendigt at afspejle forskellene mellem ordreudførelse og modtagelse og formidling, da priserne og tidspunkterne, hvor ordrerne skal registreres til måling af COH, kan variere i hvert enkelt tilfælde. I forbindelse med modtagelse og formidling af ordrer er navnlig de formidlede ordrer desuden en bedre reference til dette formål end de modtagne ordrer, da sidstnævnte måske ikke formidles.

(8)

Da investeringstjenesten »modtagelse og formidling af ordrer i forbindelse med et eller flere finansielle instrumenter« som omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, til direktiv 2014/65/EU adskiller sig fra investeringsaktiviteterne i »drift af multilaterale eller organiserede handelsfaciliteter — MHF'er, OHF'er«, der er omhandlet i punkt 8 og 9 heri, er det nødvendigt at præcisere, at købs- og salgsinteresser, der føres sammen i de af investeringsselskabet forvaltede MHF'er og OHF'er, ikke skal medtages ved beregningen af K-COH-kontanthandler eller K-COH-derivater.

(9)

Eftersom kapitalkravene for investeringsselskaber i henhold til forordning (EU) 2019/2033 er baseret på K-faktorerne, som dækker alle de tjenesteydelser og aktiviteter, der er omfattet af bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det nødvendigt at fastsætte regler for tilpasning af disse metoder i de tilfælde, hvor der ellers vil kunne forekomme dobbelttælling. Det er navnlig tilfældet med visse accessoriske tjenesteydelser, der kun kan leveres i forbindelse med de tjenesteydelser og aktiviteter, der er anført i bilag I, afsnit A, til nævnte direktiv. Ordrer i tilknytning til den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i bilag I, afsnit B, punkt 3, til direktiv 2014/65/EU (rådgivning til virksomheder om kapitalstrukturer, erhvervsstrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder), som vedrører rådgivning om transaktioner mellem investorer i forbindelse med virksomhedsfinansiering eller private equity-transaktioner, bør derfor ikke medtages i målingen af AUM eller i COH, da disse K-faktorer allerede tager højde for dem.

(10)

Forordning (EU) 2019/2033 fastsætter to forskellige koefficienter til måling af COH i tabel 1 i forordningens artikel 15, én for kontanthandler og en særskilt koefficient for derivater. Der bør foretages yderligere præciseringer af, hvordan handlerne fordeles mellem de to kategorier af instrumenter og, hvilken værdiansættelsesmetode der skal anvendes i hvert enkelt tilfælde. Navnlig bør derivater indgå i målingen af K-faktorerne baseret på den nominelle værdi og kontanthandlerne til markedsværdi, da K-faktorernes koefficienter kalibreres på dette grundlag.

(11)

Det er nødvendigt at præcisere beregningen af den nominelle værdi af et derivat, da forordning (EU) 2019/2033 ikke indeholder regler om, hvordan det beregnes. Eftersom artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2033 fastsætter regler for, hvordan den nominelle værdi af derivater beregnes med henblik på beregning af TCD, og for at sikre konsistens i målingen af TCD og DTF, bør disse regler for måling af et derivats nominelle værdi også finde anvendelse på målingen af DTF.

(12)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen.

(13)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), om en udtalelse — EBA har også hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, inden den forelagde det udkast til tekniske standarder, som denne forordning er baseret på —