EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0778

Kommissionens forordning (EF) nr. 778/2008 af 4. august 2008 om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af den endelige støtte for tørret foder

EUT L 207 af 5.8.2008, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/778/oj

5.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 778/2008

af 4. august 2008

om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af den endelige støtte for tørret foder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 90, litra c), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 88, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes det, hvor stor en støtte der skal udbetales til forarbejdningsvirksomhederne for tørret foder inden for den maksimale garantimængde, der er anført i artikel 89 i nævnte forordning.

(2)

Medlemsstaterne har i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2005 af 7. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1786/2003 om den fælles markedsordning for tørret foder (2) givet Kommissionen meddelelse om de mængder tørret foder, for hvilke der er ansøgt om støtte for produktionsåret 2007/08. Meddelelserne viser, at den maksimale garantimængde ikke er overskredet.

(3)

Støtten for tørret foder udgør derfor 33 EUR/t, jf. artikel 88, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2007/08 udgør den endelige støtte for tørret foder 33 EUR/t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 510/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 61).

(2)  EUT L 61 af 8.3.2005, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 232/2008 (EUT L 73 af 15.3.2008, s. 6).


Top