27.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 280/6

—

som henviser til udvalgets resolution af 1. februar 2013 om en bæredygtig fremtid for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) (1);

—

som henviser til Kommissionens to meddelelser om "Forudgående samordning af planer for større reformer af den økonomiske politik" (COM(2013) 166 final) og "Indførelse af et instrument for konvergens og konkurrenceevne" (COM(2013) 165 final) offentliggjort den 20. marts 2013;

—

som henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 23. maj 2013 om fremtidige lovgivningsforslag om ØMU: svar på Kommissionens meddelelser (2013/2609(RSP));

—

som henviser til Det Europæiske Råds endelige konklusioner af 27.-28. juni 2013;

—

som henviser til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

—

minder om principperne og målsætningerne for Den Økonomiske og Monetære Union som fastlagt i artikel 3 og 120 i EUF-traktaten;

—

understreger, at gennemførelsen af allerede vedtagne foranstaltninger må prioriteres højere end nye forslag, og er enig med Europa-Parlamentet i, at eventuelt yderligere lovforslag skal tilvejebringe en tydelig merværdi i forhold til eksisterende instrumenter;

—

fremhæver, at de lokale og regionale myndigheders betydning for styrkelse af økonomierne og fremme af beskæftigelse og vækst fuldt ud bør anerkendes og, hvor det er muligt, øges i alle beslutninger vedrørende udviklingen af ØMU'en;

—

anser forslagene om en fælles tilsynsmekanisme med en central rolle for ECB og en reform af EBA's rolle for skridt i retning mod større gennemsigtighed og øget demokratisk ansvarlighed;

—

bifalder Det Europæiske Råds opfordring på mødet den 27.-28. juni 2013 til Kommissionen om at fremlægge dets forslag til en forordning om oprettelse af en fælles afviklingsmekanisme så hurtigt som muligt og giver sin støtte til hensigten om at vedtage den relevante lovgivning før udløbet af den nuværende mandatperiode.

—

Regionsudvalget forventer, at Europa-Kommissionen i sit forslag om forhåndssamordning, der forventes offentliggjort i efteråret 2013, tydeligt opridser forskellen mellem denne samordning og de andre instrumenter og mekanismer, der allerede er indført (fx det europæiske semester) eller påtænkes indført (jf. nedenstående instrument for konvergens og konkurrenceevne);

—

understreger, at Kommissionens forslag om forudgående samordning af de vigtigste reformer af den økonomiske politik, som udelukkende foregår mellem Kommissionen og Rådet, skal suppleres af europæiske og nationale foranstaltninger, som sikrer, at lokale og regionale myndigheder høres og orienteres, som de skal;

—

beder Kommissionen og medlemsstaterne om at være særligt opmærksomme på de regionale følgevirkninger og deres mulige følger for de offentlige finansers bæredygtighed og den territoriale samhørighed i den forudgående samordning af større reformer af den økonomiske politik i EU;

—

fremhæver, at da der er en stærkt forbindelse mellem de kontraktlige ordninger og den påtænkte forhåndssamordning, bør der være en stærk forbindelse mellem styringen og den demokratiske kontrol i de to processer; foreslår derfor, at det, når der er tale om regionale følgevirkninger, sikres, at Regionsudvalget og de regionale myndigheder inddrages i den økonomiske dialog på EU-niveau;

—

er enig i, at den forudgående samordning kun bør vedrøre større nationale økonomiske reformplaner; dog understreger det, at reformer af de sociale sikringssystemer også bør omfattes, da de kan have store virkninger i medlemsstaterne;

—

beklager, at der med hensyn til den demokratiske legitimitet og ansvarlighedsaspektet i ØMU'en kun er gjort få fremskridt for at undgå, at der kan rejses tvivl om hele processen, hvis det opfattes som om, Kommissionen og andre medlemsstater blander sig i beslutninger, der tidligere sædvanligvis er blevet truffet på nationalt eller måske endda regionalt niveau.

—

Regionsudvalget fastholder, at finanspolitiske kompetencer er nødvendige for virkeliggørelsen af en udbygget og egentlig ØMU, og er enig i, at det foreslåede instrument kan være et skridt i den rigtige retning;

—

mener, at det nye instrument bør være et supplement til de samhørighedspolitiske instrumenter, og har derfor nogle forbehold over for det nye instruments navn, da der er et vist sammenfald mellem udtrykkene "konvergens" og "samhørighed", som kunne indikere et overlap;

—

glæder sig over oprettelsen af en mekanisme til stærkere samordning og styrkelse af strukturpolitikkerne på basis af kontraktlige ordninger mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne; understreger, at disse ordninger bør underlægges fælles beslutningstagning og gennemførelse, og anmoder derfor om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages, når de kontraktlige ordninger udarbejdes, under hensyntagen til national lovgivning; instrumentet bør dog også være åbent for medlemsstater uden for euroområdet på frivillig basis;

—

er bekymret for, at de kontraktlige ordninger, som nu foreslås i Kommissionens meddelelse, vil gøre den allerede komplekse styring, der følger af den nye lovgivning om økonomisk overvågning (nationale reformprogrammer, landespecifikke henstillinger og dertil knyttede sanktioner) og den omlagte samhørighedspolitik (partnerskabsaftaler, operationelle programmer og dertil knyttede forudgående betingelser), endnu mere besværlig;

—

anskuer strukturreformer som langsigtede processer, som kræver flerårig programplanlægning, og forstår derfor ikke behovet for at koble anvendelsen af dette nye instrument sammen med det europæiske semester;

—

opfordrer til, at de kontraktlige ordninger baseres på fællesskabsmetoden med fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

—

er enig i, at EU bør anlægge en konstruktiv tilgang til strukturreformer på nationalt niveau med en balancegang mellem incitamenter og sanktioner;

—

bemærker, at lokale og regionale myndigheder har direkte beføjelser på områder, hvor der skal gennemføres strukturreformer, og derfor bør inddrages i udformningen og gennemførelsen af disse kontraktlige ordninger;

—

understreger, at den ovenfor nævnte flerårige programplanlægning og gennemførelsen af den derfor bør være baseret på en effektiv flerniveauforvaltning med inddragelse af lokale og regionale myndigheder, og som respekterer disse myndigheders beføjelser.

—

Regionsudvalget bifalder, at Det Europæiske Råd på mødet den 27.-28. juni 2013 erkendte behovet for at styrke ØMU'ens sociale dimension; tilslutter sig i denne forbindelse endnu en gang Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at overveje at underskrive en "social investeringspagt", hvori der fastlægges mål for sociale investeringer på nationalt niveau med henblik på at kunne opfylde Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmæssige, sociale og uddannelsesmæssige mål.