Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0101

Sag T-101/13: Sag anlagt den 14. februar 2013 — Aer Lingus mod Europa-Kommissionen

EUT C 101 af 6.4.2013, p. 31–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 101/31


Sag anlagt den 14. februar 2013 — Aer Lingus mod Europa-Kommissionen

(Sag T-101/13)

2013/C 101/60

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aer Lingus Ltd (Dublin, Irland) (ved barrister D. Piccinin og solicitor A. Burnside)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 14. november 2012, der er vedtaget i henhold til punkt 1.4.9 i de tilsagn, som International Consolidated Airlines Group (»IAG«) har givet til Kommissionen som betingelse for Kommissionens godkendelse af IAG’s erhvervelse af British Midlands Limited (»BMI«) i henhold til Rådets forordning nr. 139/2004 (1), og som vurderede de bud om ankomst- og afgangstidspunkter i Heathrow lufthavn, som IAG var forpligtet til at afhænde i henhold til tilsagnene, og som gav det bud, der var afgivet af Virgin Atlantic Airways (»Virgin«) om ankomst- og afgangstidspunkter for ruten London Heathrow — Edinburgh, forrang for det bud, som var afgivet af Aer Lingus Limited (»Aer Lingus«) for disse ankomst- og afgangstidspunkter, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører en fejlfortolkning af tilsagnene. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har begået en fejl ved fortolkningen af det kriterium for vurderingen af buddene, der er fastsat i punkt 1.4.9(C) i tilsagnene, vedrørende det bydende luftfartsselskabs planer om at tilbyde brændstof til udenforstående flyselskaber. Kommissionen fortolkede dette kriterium således, at det omfattede Virgin’s planer om at transportere passagerer på ruten London Heathrow — Edinburgh på selskabets egne tilsluttende flyforbindelser til langdistance afgangs- og ankomststeder, mens dette kriterium reelt er begrænset til transitpassagerer til udenforstående flyselskaber.

2)

Det andet anbringende vedrører den manglende hensyntagen til rådgivningen fra en tilsynsførende (2). Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat forpligtelsen til at tage hensyn til rådgivningen fra den tilsynsførende og/eller at give en tilstrækkelig begrundelse for at have fraveget denne rådgivning på fire områder

Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til og har ikke givet en begrundelse for at fravige den tilsynsførendes rådgivning om Aer Lingus’ fordele med hensyn til interlining.

Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til og har ikke givet en begrundelse for at fravige den tilsynsførendes rådgivning om Aer Lingus’ fordele med hensyn til driftsomkostninger og sensitivitetsanalyser.

Kommissionen har undladt at tage behørigt hensyn til og har ikke givet en begrundelse for at fravige den tilsynsførendes rådgivning om, hvordan de forskellige foranstaltninger bør vurderes i kombination med andre for at foretage en samlet prioritering, og

Kommissionen har undladt at rådføre sig med den tilsynsførende med hensyn til de relative fordele ved at tildele ankomst- og afgangstider som en samlet enhed.

3)

Det tredje anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn, da den fastslog, at Aer Lingus’ bud ikke udviste konkurrencemæssige begrænsninger, der mindst i det væsentlige svarer til dem i Virgins bud. Kommissionen har både anlagt en urigtig bedømmelse af de konkurrencemæssige begrænsninger, som de konkurrerende tilbud udviste på ruten London Heathrow — Edinburgh, og af de fordele, som følger af at tildele alle ruterne til et enkelt luftfartsselskab snarere end at tildele ruten London Heathrow — Edinburgh til Aer Lingus og de resterende ruter til Virgin.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«), EUT L 24, s. 1.

(2)  Person, der er udpeget som led i IAG’s erhvervelse af BMI med henblik på at udføre kontrollen med IAG’s opfyldelse af tilsagnene.


Top