—

stævningens tredje påstand om fraværet af skade for EF-erhvervsgrenen, hvilket tilsidesætter grundforordningens artikel 3 (1), og

—

stævningens syvende påstand om den ulovlige udligning af et subsidie ved afvisning af markedsøkonomisk behandling, som er i strid med forordning nr. 2026/97 (2) og grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

i)

Retten gengav de fremlagte beviser forkert, da den fastslog, at fortjenstmargenen for Unionens erhvervsgren for skruer, bolte, møtrikker og lignende blev væsentligt negativt påvirket i den undersøgte periode (fra 1.1.2003 til 30.9.2007) af dumpingimport fra Kina, selv om beviserne i sagsakterne viser, at fortjenesterne varierede under denne periode, og at de var på deres næsthøjeste i løbet af det sidste år (4.4%), hvilket også var det tidspunkt, hvor dumpingimporten fra Kina var på sit højeste, og at de var tæt på deres historiske højdepunkt på 4.7% (i 2004), som ligger lige under den målfortjenstmargen (5 %), som Kommissionen anvendte ved beregningen af underbudsmargenen.

ii)

De ved Retten fremlagte beviser skildrer en voksende og mere livskraftig erhvervsgren i Unionen, særlig i løbet af undersøgelsesperioden. Beviserne viser ikke et tilfælde af væsentlig skade, men snarere et tilfælde af en hypotetisk forpasset mulighed for fuldt ud at udnytte det voksende hjemlige EU-marked. Retten foretog en fejlagtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder, den havde fastslået, ved på dette grundlag at fastslå, at EU-institutionerne var berettigede til at finde, at dumpingimporten havde forårsaget væsentlig skade, således at artikel 3, stk. 2, 5 og 6, i antidumpinggrundforordningen ikke blev anvendt korrekt.