26.9.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/22

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 232/12

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»CASTAÑA DE GALICIA«

EF-Nr.: ES-PGI-0005-0609-21.06.2007

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Navn:

»Castaña de Galicia«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype (jf. bilag II):

Kategori 1.6 —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« er forbeholdt frugter fra de galiciske autoktone sorter af den europæiske kastanje (Castanea sativa, Mill.), bestemt til konsum og markedsført i frisk eller frosset stand.

Disse sorter består af samtlige økotyper af lokal oprindelse, som landbrugerne gennem flere århundrede har udvalgt for at forbedre deres produktive egenskaber og kvalitet; deres morfologi og genetiske specificitet er desuden udførligt beskrevet og identificeret i forhold til sorter, der stammer fra andre produktionsområder i Spanien, Portugal og Frankrig. De galiciske sorter anses for at være en uerstattelig naturarv blandt de plantegenetiske ressourcer, hvad angår beskyttelsen af den biologiske og genetiske mangfoldighed, og er omfattet af den juridiske definerede betegnelse »bevarelsessorter«.

Den fortsatte brug af de traditionelle kastanjedyrkningsmetoder i Galicien har således gjort det muligt at udvælge en homogen samling af lokale sorter, som danner grundlag for den galiciske kastanjes nuværende berømmelse og omdømme.

De væsentligste særegne kendetegn ved »Castaña de Galicia« er:

—	fin skal med glinsende brun farve

—	fin hinde, der kun vokser let ind i frøet og nemt fjernes ved skrælning

—	sød smag og fast umelet konsistens

—	den høstede frugt har et fugtindhold på mellem 50 og 60 %

—	skallen indeholder almindeligvis højst 3 frugter

—	gennemsnitligt kulhydratindhold på 59,5 % (målt på tørstof), hvilket er højere end i alle andre produktionsområder i Spanien

—	meget lav gennemsnitligt forekomst af revner (4,5 %) og spalter (2,1 %); de galiciske kastanjer har den laveste samlede værdi af disse to parametre i forhold til andre produktionsområder i Spanien.

Efter denne angivelse af de gennemsnitsværdier, der kendetegner den galiciske kastanje, følger neden for de karakteristika, der kræves for den frugt, der kan være omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« efter høst:

—	fugtindhold på minimum 50 % og maksimum 60 %

—	maksimal andel spaltede frugter: 12 %

—	kulhydratindhold: minimum 55 %

—	antal frugter pr. kg højst 120 i tilfælde af friske frugter og højst 200 i tilfælde af frosne produkter.

I hver emballage med kastanjer omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« må der højst være 5 % af frugterne, som ikke opfylder de specificerede krav.

Frysningen har udelukkende til formål at forlænge produktets holdbarhedsperiode, uden at der rent faktisk er tale om en forarbejdningsproces, hvorfor både de friske og de frosne frugter har samme fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn som anført ovenfor.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Bortset fra selve dyrkningen er der ingen specifikke processer, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

Kastanjer omfattet af BGB’en »Castaña de Galicia« markedsføres i emballage i form af net, raffiabast eller sækkelærred for det friske produkts vedkommende og i tilfælde af frosne produkter i emballager af materialer til levnedsmiddelbrug, som er godkendt i den gældende fødevarelovgivning. I begge tilfælde er den tilladte vægt 500 g, 1 kg, 2,5 kg, 5 kg, 10 kg, 15 kg og 25 kg samt eventuelt andre muligheder, for så vidt det ikke skader produktets kvalitet.

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Kastanjer, der markedsføres under BGB’en »Castaña de Galicia«, skal på emballagen være forsynet med en etiket med de enkelte producenters/emballeringsvirksomheders mærke og en BGB-etiket med alfanumerisk kode og løbenummer godkendt af kontrolorganet, ligesom de skal være forsynet med symbolet for den beskyttede geografiske betegnelse.

Både selve etiketten og BGB-etiketten skal være forsynet med angivelsen Indicación Geográfica Protegida »Castaña de Galicia«.

Etiketter på forarbejdede produkter (f.eks. kastanjemos, kastanjecreme, syltede kastanjer, kastanjer i alkohol, glaserede kastanjer, glaserede kastanjebolsjer) kan forsynes med en angivelse af, at de kastanjer, der er brugt til fremstillingen, stammer fra BGB’en »Castaña de Galicia«, forudsat at råvarerne opfylder kravene i varespecifikationen.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia«, dækker den del af den selvstyrende region Galicien, der mod vest grænser op til Dorsal Gallega og mod nord til Sierra del Xistral.

Fra en administrativ synsvinkel omfatter produktionsområdet således:

—	provinsen A Coruña: distriktet Terra de Melide og kommunerne Arzúa og Boimorto (distriktet Arzúa)

—	hele provinsen Lugo med undtagelse af kommunerne O Vicedo, Viveiro, Xove og Cervo (distriktet Mariña Occidental), Burela og Foz (distriktet Mariña Central) og Barreiros og Ribadeo (distriktet Mariña Oriental)

—	samtlige kommuner i provinsen Ourense

—	provinsen Pontevedra: distrikterne Tabeirós-Terra de Montes og Deza, kommunerne Cotobade, A Lama og Campo Lameiro (distriktet Pontevedra) og kommunen Cuntis (distriktet Caldas).

Afgrænsningen af dette produktionsområde svarer til en række vilkår med hensyn til nedbør, varme, temperatur- og nedbørskombination, højde og jordbundsforhold, der er optimale for dyrkningen af denne kvalitetskastanje.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

I det afgrænsede geografiske område er der en række gunstige klimaforhold, som giver en god afgrødeudvikling og en høj kastanjekvalitet; der er f.eks. tale om moderate temperaturer under frugtens udvikling og modning og en naturlig fugtighed, som giver frugten et højt fugtindhold og dermed en høj kvalitet.

Nedenfor beskrives i nærmere detaljer de kendetegn, der er specifikke i det geografiske BGB-område, og som har direkte tilknytning til de parametre, der anses for at være optimale for kastanjen:

—

nedbør: produktionsområdet har megen regn, i alt ca. 1 000 mm om året, men om sommeren er klimaet forholdsvis tørt indtil september, og disse to forhold er begge gunstige for kastanjernes kvalitet. Området omfatter ikke de områder i Galicien, der ligger tættest på kysten, hvor parametrene er højere end de værdier, der er bedst for dyrkningen.

—	temperatur: området har årlige gennemsnitstemperaturer på 6-14 °C, hvilket ligger inden for de intervaller, der er bedst for kastanjen (3-16 °C), med høje sommertemperaturer, som fremmer modningen og udviklingen af frugterne.

—	temperatur- og nedbørskombination: den østlige halvdel af Galicien har den mest gunstige temperatur- og nedbørskombination for kastanjen, som udvikler sig bedst i miljøer med en vis luftfugtighed, som dog ikke må være for høj, da det vil fremme udviklingen af sygdomme som svamp og kræft.

—	højdeforhold: det afgrænsede område ligger i de højder, hvor kastanjen klarer sig bedst (400-900 m uden at overstige 1 200 m).

—

jordbund og litologi: i den største del af området har jordbunden udviklet sig oven på granit og metamorfe bjergarter (forskellige former for skifer) med en løs struktur og rigt på plantemateriale, med lav pH og lavt indhold af aktiv kalk; denne form for jordbund anses for at være den bedste til dyrkning af kastanje.

Kastanjedyrkningen har stor værdi for miljøet og er perfekt tilpasset jordbunds- og klimaforholdene i de højere og mellemhøje bjergområder i Galicien, hvor den har vist sig at være det mest konkurrencedygtige landbrugsalternativ. Selve den historiske udvikling i landplanlægningen (til fordel for hurtigtvoksende træsorter og afgrøder som majs eller kartoffel) har i sig selv været en faktor, der har bidraget til den pågældende territoriale afgrænsning.

5.2.   Produktets egenart:

Udover de specifikke hensigtsmæssige klima- og jordbundsforhold i produktionsområdet, der er nævnt ovenfor, og som bevirker en optimal udvikling af frugten, er den galiciske kastanjeproduktion også baseret på et intenst udvælgelsesarbejde, som de galiciske landbrugere gennem århundreder har udført i de såkaldte »soutos« (»soutos« refererer til plantager bestående af træer med samme eller nogenlunde samme alder, hvor man benytter de samme dyrkningsmetoder). Den menneskelige faktor har således gennem de traditionelle og omhyggelige dyrkningsmetoder virket som drivkraft for en løbende planteforædling (ud fra produktive og kvalitative kriterier), som har ført til udviklingen af en række lokale økotyper, der nu er blevet til den galiciske kvalitetskastanje. Det er takket være samspillet mellem disse faktorer, at denne kastanje har opnået sin nuværende berømmelse og prestige.

Produktionsmodellen med »soutos«, som stadig bruges, viser forbindelsen til den galiciske kultur og tradition for kastanjedyrkning og har desuden den vigtige rolle, at den giver plantemateriale til nye specifikke kastanjeplantager, hvor der vil kunne blive benyttet moderne dyrkningsmetoder.

Blandt de kendetegn, der giver den galiciske kastanje en særlig kvalitet i forhold til kastanjer fra andre produktionsområder, skal navnlig nævnes følgende:

—	fin hinde, hvilket i høj grad letter frugtskrælningen

—	lav forekomst af spalter, der ligesom den fine hinde bidrager meget til en let skrælning

—	højt fugtindhold, hvilket er meget værdsat både til konsum i frisk stand og til fremstilling af forarbejdede varer

—	lav forekomst af revner, hvilket i betydelig grad mindsker frasorteringen

—	meget højt indhold af stivelse, som tilfører kastanjen en sødere smag efter omdannelse til glukose (naturlig hydrolyse ved modning og induceret hydrolyse ved varmebehandling).

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Kastanjen har vokset vildt i Galicien siden den pleistocæne tidsalder, men udnyttelsen og dyrkningen af kastanjen stammer fra romertiden. Senere, i middelalderen, oplevede kastanjen en ny fremgang takket være de gejstlige og adelige kredses udvidede dyrkning af kastanjen i tæt forbindelse med vindyrkningen.

Der har således lige fra gammel tid fundet en udvælgelse og udbredelse sted af autoktone kastanjesorter af høj kvalitet, som generelt er velegnede til udnyttelse af både træ og frugt. Derudover har den store befolkningsspredning, der gennem tiderne har kendetegnet Galicien, og som betyder, at befolkningen er spredt over praktisk taget hele området (kyst, det centrale højland, dale og bjergområder), fremmet udvælgelsen af mange sorter med forskellige evner i forhold til miljøet og en fremragende tilpasning til jord- og klimaforhold med lav grad af spaltning og revner, passende størrelse osv.

Kastanjens optimale tilpasning til miljøforholdene i det afgrænsede geografiske område (det geografiske områdes specifikke karakter) tilfører i sig selv produktet en høj kvalitet som en logisk konsekvens af forbindelsen mellem træsortens gode udvikling og frembringelsen af kvalitetsfrugt. Desuden medvirker de moderate temperaturer under kastanjernes udvikling og modning samt den høje naturlige fugtighed i produktionsområdet til, at frugten har et højt fugtindhold, som er yderst værdsat både til konsum i frisk stand og som råvare til fremstillingen af forarbejdede produkter.

Dertil kommer, at dyrkningen i »soutos« traditionelt har været grundmodellen for den galiciske kastanjeproduktion. Denne produktionsmodel har dannet rammen om landbrugernes gradvise udvælgelse og udnyttelse af kastanjen på grundlag af produktivitet og kvalitet, hvilket har ført frem til de lokale økotyper, der nu dyrkes, og som er fundamentet for den galiciske kastanjes kvalitet, omdømme og berømmelse.

De galiciske kastanjers prestige afspejles i deres gode stilling på markedet; det er ikke usædvanligt på det spanske marked, at der sælges kastanjer af anden herkomst men angivet som galiciske, hvilket beviser deres gode omdømme. Blandt de bibliografiske referencer, der viser den galiciske kastanjes historiske omdømme, skal nævnes:

—

En omfattende dokumentation i de galiciske klostre vedrørende den galiciske kastanjes store betydning i middelalderen. Der er henvisninger til denne dokumentation i forskellige værker, bl.a. »El priorato benedictino de San Vicenzo de Pombeiro y su colección diplomática en la Edad Media« og »El monasterio de S. Clodio do Ribeiro en la Edad Media: Estudio y Documentos« af M. Lucas Álvarez og P. Lucas Domínguez, eller »Colección Diplomática do mosteiro cisterciense de Sta. María de Oseira« af M. Romaní Martínez.

—	Alexandre Dumas’ omtale af de galiciske kastanjers kvalitet i rejsebeskrivelsen »De Paris à Cadix« fra 1847

—	Angivelsen af kastanjerne som et af de vigtigste elementer i det galiciske agrarlandskab i Abel Bouhiers værk »La Galice: essai géographique d'analyse et d'interprétation d'un vieux complexe agraire«

—	De mange henvisninger til »magosto«-festen (folkefest, der afholdes mange steder i Galicien, med kastanjen som et hovedelement) som f.eks. i Manuel Murguías værk »Historia de Galicia« (1865)

—	Den galiciske kastanjes fremtrædende gastronomiske rolle i en række opskrifter, beskrevet af f.eks. Manuel Puga y Parga (1874-1917) i dennes bog »La Cocina Práctica« (1905), eller de mange madretter, der er beskrevet af Álvaro Cunqueiro i »La Cocina Gallega« (1973).

Endnu et indirekte bevis på de galiciske kastanjers store udbredelse, omdømme og prestige kan ses ud af den frekvens, man finder på internettet for galiciske kastanjer i forhold til kastanjer af anden oprindelse. En søgning på Google den 20. november 2008 viser f.eks., at søgeordene »castaña/s gallega/s« og deres ækvivalenter på galicisk (castaña/s galega/s) giver ca. 5 600 resultater, mens søgeordene »castaña/s española/s« kun giver 200 og kastanjer af andre oprindelser (Asturias, Andalusien eller Extremadura) ikke i noget tilfælde når op på mere end en snes referencer.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Bekendtgørelse af 3. november 2006 om godkendelse af ansøgningen af registreringen af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia«.

Diario Oficial de Galicia número 219, del día 14 de noviembre de 2006 (Galiciens officielle tidende nr. 219 af 14. november 2006).

http://dxosi.xunta.es:90/Doc/Dog2006.nsf/FichaContenido/234BE?OpenDocument

---