This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008XC1016(01)
Publication of an application pursuant to Article 6(2) of Council Regulation (EC) No 510/2006 on the protection of geographical indications and designations of origin for agricultural products and foodstuffs
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
EUT C 263 af 16.10.2008, p. 5–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
16.10.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 263/5 |
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
(2008/C 263/05)
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.
RESUMÉ
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006
»KIWI DE L'ADOUR«
EF-Nr.: FR-PGI-005-0538-27.03.2006
BOB ( ) BGB ( X )
Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.
1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:
Navn: |
Institut National de l'Origine et de la Qualité |
||
Adresse: |
|
||
Tlf. |
(33-1) 53 89 80 00 |
||
Fax |
(33-1) 42 25 57 97 |
||
E-mail: |
info@inao.gouv.fr |
2. Sammenslutning:
Navn: |
Association de Promotion des Kiwis des pays de l'Adour |
|||
Adresse: |
|
|||
Tlf. |
(33-5) 58 85 45 05 |
|||
Fax |
(33-5) 58 85 45 31 |
|||
E-mail: |
qualite@landes.chambagri.fr |
|||
Sammensætning: |
Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) andet ( ) |
3. Produktets art:
Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.
4. Varespecifikation:
(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)
4.1. Navn: »Kiwi de l'Adour«
4.2. Beskrivelse: Kiwi er en flerårig subtropisk tveboplante (Actinidia deliciosa, Hayward-varietet), der dyrkes i Pays de l'Adour; frugten er buttet og fast i kødet med fortrinlige organoleptiske egenskaber. Det kraftigt grønne frugtkød smelter i munden og den modne frugt er meget saftig, parfumeret og lettere syrlig. Den hårede skræl på »Kiwi de l'Adour« er grønbrun med rødligt skær.
Kiwierne ligger løst i kasser, på bakker eller i salgsemballage til den endelige forbruger efter størrelse.
Kiwierne har et indeks på 6,5° Brix ved plukningen og på 12° Brix ved afsendelsen (mindste fasthed 1 kg / cm2). »Kiwi de l'Adour« er en frisk frugt af størrelsen Extra og I som defineret i fællesskabslovgivningen.
4.3. Geografisk område: Det geografiske område omfatter følgende kantoner:
Departementet Gers (32) begrænset til følgende kantoner:
— |
AIGNAN, NOGARO, PLAISANCE, RISCLE. |
Departementet Landes (40) begrænset til følgende kantoner:
— |
AIRE SUR ADOUR, AMOU, DAX SUD, GEAUNE, GRENADE SUR ADOUR, HAGETMAU, MONT DE MARSAN SUD, MONTFORT EN CHALOSSE, MUGRON, PEYREHORADE, POUILLON, SAINT MARTIN DE SEIGNANX, SAINT SEVER, SAINT VIENCENT DE TYROSSE, TARTAS EST, |
og følgende kommuner i Landes-kantonerne:
— |
DAX NORD: Angoumé, Dax, Mées, Rivière-Saas-et-Gourby, Saint Paul les Dax, Saint Vincent de Paul, Saubusse; Téthieu |
— |
MONT DE MARSAN NORD: Campet et Lamolère, Mont de Marsan, Saint Martin d'Oney |
— |
SOUSTONS: Angresse, Azur, Magescq, Saint Geours de Maremne, Seignosse, Soorts-Hossegor, Soustons, Tosse, Vieux-Boucau les Bains |
— |
TARTAS OUEST: Bégaar, Carcen-Ponson, Lesgor, Pontonx sur l'Adour, Saint Yaguen, Tartas |
— |
VILLENEUVE DE MARSAN: Arthez d'Armagnac, Bourdalat, Le Frêche, Hontanx, Montégut, Perquie, Pujo le Plan, Saint Cricq Villeneuve, saint Gein, Villeneuve de Marsan. |
Departementet Pyrénées Atlantiques (64) begrænset til følgende kantoner:
— |
ARTHEZ DE BEARN, ARZACQ, BIDACHE, GARLIN, LA BASTIDE CLAIRENCE, LAGOR, LEMBEYE, LESCAR, MORLAAS, ORTHEZ, SALIES DE BEARN, SAUVETERRE DE BEARN, SAINT-PALAIS, THEZE, |
såvel som følgende kantoners kommuner (64):
— |
Kanton ANGLET: Anglet |
— |
Kanton BIARRITZ: Biarritz |
— |
Kanton PAU: Pau. |
Kiwierne plukkes, emballeres og oplagres i det geografiske område Pays de l'Adour, der gennemstrømmes af Adour og dens bifloder.
Faktisk har »Kiwi de l'Adour« en særlig smag, der skyldes deres sene plukning. Denne sene plukning øger frugtens tørstofindhold (såvel som sukkerindholdet), hvilket giver en mere moden frugt, der derfor er mere sårbar, især lige efter plukningen (heling af stilkearet).
En lang transport af frugter i løs vægt efter plukningen medfører temperaturændringer, der påvirker frugten (kunstig forøgelse af sukkerindholdet, problemer ved køleopbevaring). Transporten medfører også et tryk i bokspallerne, hvor risikoen for stød og beskadigelser af frugterne således øges.
Derimod kan en emballeret frugt transporteres uden risiko. Når arhelingen er overstået, beskyttes frugten af emballagen.
4.4. Bevis for oprindelse: Der er garanti for oprindelsen af »Kiwis de l'Adour« derved, at kiwien kan identificeres og spores hele vejen fra frugtplantagen til salget til forbrugeren. Frugterne plukkes hos kvalificerede producenter og emballeres af centre, der kontraktmæssigt er bemyndiget hertil af den ansøgende sammenslutning. Ansøgersammenslutningen varetager kvalificeringen af producenter og godkendelsen af emballeringscentre; begge dele valideres af et godkendt organ. Disse to aktører skal identificere frugtplantagerne (parcellerne), kiwi-sendingerne og selve frugterne. Alle oplysninger om sporbarhed registreres for at tjene som bevis for sporbarheden. I emballeringscentrene bliver »Kiwi de l'Adour« specifikt identificeret og mærket (farvekode, producentnummer og parcelnummer, stregkoder osv.).
4.5. Produktionsmetode: Kun plantager med Actinidia deliciosa, Hayward-varieteten, godkendes. Plantager, der anvendes til dyrkning af »Kiwis de l'Adour«, skal være over fire år gamle, da kiwierne først opnår den rette størrelse ved denne alder.
For at sikre en optimal bestøvning, der er garant for en kvalitetsfrugt, skal:
antallet af hunkønsplanter være på 300-800 pr. ha for 100-160 hankønsplanter
plantetætheden være mellem 2,5 og 6 m i rækken og mellem 4 og 6 m mellem rækkerne.
Vinterbeskæringen foretages således, at der bevares 1,2 til 1,4 grene pr. beplantet m2 som gennemsnit for plantagen, alt efter beplantningstætheden.
Udtyndingen består i at mindske antallet af frugter: hver producent skal tilpasse antallet af frugter pr. træ til plantagens potentiale (afhængig af jordbund, parcellens beliggenhed, beplantningen osv.) og for at opnå frugter af rette størrelse og kvalitet. Udtyndingen gør det muligt at regulere den mængde frugt, som træet kan bære. Den foretages manuelt i perioden fra midten af april til udgangen af juli.
Omhyggelig beskæring og tilpas udtynding gør det muligt at begrænse frugtantallet til 35 frugter/m2 (45 frugter/m2 for exceptionelle plantager: frugter af størrelsen mellem til stor på over 85 g gennemsnitligt). Herved er det muligt at optimere slutproduktets kvalitet, hvad angår smag og opbevaring.
Beskæringen består i at udtynde løvdækket for at fremme udviklingen af frugter og styre blad/frugt-forholdet. Den muliggør også en bedre solbestråling af frugterne. Den skal ligeledes fremme væksten af nye grene.
Opnåelsen af kvalitetskiwier hænger ligeledes sammen med vandtilførslen. Således er vanding obligatorisk, men den skal være kontrolleret for ikke at give frugterne pletter.
Plukningen starter, når frugterne er optimalt modne, dvs. når brydningsindekset er mindst 6,5° Brix. Den starter under ingen omstændigheder før den 25. oktober.
Frugterne, der plukkes manuelt med al mulig omhu for ikke at beskadige frugterne, placeres i kurve med aftagelig bund, de såkaldte »picking bags«. De indsamlede frugter oplagres med henblik på transport til centret i bokspaller, der mærkes med den pågældende plantages (parcels) reference.
»Kiwis de l'Adour« opbevares, emballeres, oplagres (det tilrådes i 24-72 timer) i kølerum og/eller kontrolleret atmosfære. Derefter transporteres de til emballeringscentrene i Pays de l'Adour.
Opbevaringen i kølerum indvirker på brydningsindekset og frugtkødets fasthed. Herved følges udviklingen i frugternes modning. Kiwierne afsættes efterhånden som de modner i kølerummet.
»Kiwis de l'Adour« skal ved afsendelsen have et brydningsindeks på mindst 12° Brix og en minimumsfasthed på 1 kg/ cm2. Afsendelsen må under ingen omstændigheder ske efter den 15. juni.
4.6. Tilknytning: Dyrkningen af »Kiwi de l'Adour« startede takket være en pioner, Henri Pedelucq, der som den første indførte og eksperimenterede med denne plante i Adour-området. Han foretog forsøg med følgende planter: Actinidia, tomattræ (Tamarillo) og passionsfrugt. Planter af hver art blev plantet i foråret 1965, og det følgende år havde kun ti af Actinidia-planterne overlevet frosten. Henri Pedelucq forstod så, at klimaet i Pays de l'Adour var gunstigt for kiwidyrkning.
Den første kiwihøst, der i 1972 var bestemt til Tyskland, blev en overvældende succes og var medvirkende til sektorens udvikling. Samme år besluttede Henri Pedelucq derfor at afsætte planterne.
Kiwidyrkningen udviklede sig siden sporadisk overalt i Frankrig, men klima- og jordbundsforholdene i Pays de l'Adour fremhævede hurtigt, at dette område var bedst egnet.
Siden har de mest vovede frugtavlere i Bassin de l'Adour siden begyndelsen af 1970'erne gået hr. Pedelucq i bedene.
Efter denne første indledende igangsætterbølge sker der en enorm forøgelse af plantagearealerne, der bl.a. fører til oprettelsen af handelsselskaber i 1978. Derefter lancerer landbrugerne i Bassin de l'Adour sig i 1985, 1986 og 1987 i denne lovende produktion.
Egenskaberne ved »Kiwi de l'Adour« er et resultat af den sene plukning, når frugten er moden, hvorved der sker en optimal udvikling af kiwiens smagskvalitet (udvikling af et højt indhold af sukker, mineraler osv. på træet) og frugtens lange holdbarhed i køleskab.
Den sene plukning er mulig takket være det velegnede mikroklima, jordbundens egnethed til kiwiplanter og endelig fagfolkenes dygtighed i området for »Kiwi de l'Adour«.
Området nyder godt af et tempereret mikroklima: ikke for koldt om vinteren, kun ringe tidlig frost og ikke for varmt om sommeren. Temperaturerne er imidlertid tilstrækkelig lave om vinteren til, at planten får sin hvileperiode, der har en positiv indflydelse på frugtdannelsen (udvikling af plantens naturlige muligheder for blomstring og frugtdannelse).
Kiwiplanterne har i øvrigt behov for et højt fugtighedsniveau. Fugtigheden kommer fra floderne og havets nærhed (der er kun ca. 50 km til havet fra Pays de l'Adour). Vinden er sjælden hård og endnu sjældnere tør, hvilket giver en god ventilering af plantagerne og mindsker risikoen for sygdom.
Området har således adskillige fordele: sen efterårsfrost, der gør det muligt at plukke kiwier med et højere sukkerindhold end normalt ved plukningen. Pays de l'Adour er også kendetegnet ved, at forårsfrosten ophører tidligt. Det er særlig gunstigt for kiwiplanterne, da blomstringen starter omkring midten af maj.
Jordbundsegenskaberne i Bassin du Pays de l'Adour er naturligt filtrerende, dybe og rige på organisk materiale med en grov tekstur (luftig) og ingen eller kun ringe kalk (alluvialjord i dalene og ved kysterne). Vandreserverne er gode og muliggør en god vanding af kiwiplanterne under frugtdannelsen. Humus i jorden giver mange sporstoffer (jern, zink, bor) og mineraler (kalcium, magnesium, natrium, kalium) i tilstrækkelige mængder til at give kvalitetsfrugter. Disse egenskaber bidrager bl.a. til frugtens smagsoplevelser (fast og saftigt frugtkød, der smelter i munden osv.).
Vinterbeskæringen, udtyndingen, gødskning, bestøvning, sommerbeskæring, sommervanding, beskyttelse mod forårsfrost og håndplukning indgår i Kiwi de l'Adour-producenternes videngrundlag. Kiwidyrkerne organiserede sig hurtigt, hvad angår oplagring, emballering og afsætning af deres produktion gennem oprettelse af kooperativer og centre med det bedste udstyr.
I dag er det hele sektoren, der besidder denne viden om dyrkning, men også opbevaring og afsætning af »Kiwi de l'Adour«. De har vist deres tilpasningsevne ved at indføre denne nye frugt med viljen til at fremstille et kvalitetsprodukt af geografisk oprindelse. Denne vilje skyldes regionens særlige evne til at opfatte gastronomi og kogekunst som en lokal kulturarv. I årenes løb bemærkes, at »Kiwi de l'Adour« bliver stadig mere populær hos både nationale og internationale købere, der sætter særlig stor pris på frugtens smagskvaliteter i hele afsætningsperioden.
4.7. Kontrolinstans:
Navn: |
Qualisud |
||
Adresse: |
|
||
Tlf. |
(33-5) 58 06 15 21 |
||
Fax |
— |
||
E-mail: |
qualisud@wanadoo.fr |
Qualisud er et godkendt organ, som er akkrediteret i overensstemmelse med standard EN 45011.
4.8. Mærkning: Hver frugt (undtagen når det drejer sig om detailsalgspakninger) bærer et klistermærke med:
Produktets betegnelse »KIWI DE L'ADOUR«.
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.