Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/273/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2004 i sag C-168/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 89/655/EØF og 95/63/EF — ufuldstændig gennemførelse — supplerende tilpasningsperiode)

EUT C 273 af 6.11.2004, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

6.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 273/8


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 14. september 2004

i sag C-168/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - direktiv 89/655/EØF og 95/63/EF - ufuldstændig gennemførelse - supplerende tilpasningsperiode)

(2004/C 273/15)

Processprog: spansk

I sag C-168/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 11. april 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: I. Martínez del Peral) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: L. Fragua Gadea), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J.N. Cunha Rodrigues, J.-P. Puissochet, R. Schintgen og N. Colneric (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 14. september 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ifølge artikel 4, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF af 5. december 1995, ved i stk. 1 i den eneste overgangsbestemmelse, som er indeholdt i kongeligt dekret nr. 1215/1997 af 18. juli 1997 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr, at have fastsat en supplerende tilpasningsperiode for arbejdsudstyr, som allerede var stillet til rådighed for arbejdstagerne i virksomheden og/eller institutionen før den 27. august 1997.

2)

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.


(1)  EFT C 135 af 7.6.2003.


Top