EU's naboskabspolitik - et strategidokument

Formålet med dette dokument er at afstikke de næste etaper i EU's naboskabspolitik. Dokumentet indeholder en liste over vigtige punkter, som bør indgå i de bilaterale handlingsplaner: politisk dialog og reform, samhandel og foranstaltninger med sigte på en gradvis inddragelse i det indre marked, retlige og indre anliggender, energi, transport, informationssamfundet, miljø, forskning og innovation, socialpolitik samt kontakter mellem samfundsgrupper

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 12. maj 2004: EU's naboskabspolitik - Strategidokument [KOM(2004) 373 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Denne meddelelse er en opfølgning af to tidligere meddelelser fra 2003: "En ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" og "Et nyt instrument for nabolandene". Meddelelsen tager sigte på at afstikke de næste etaper i EU's nye naboskabspolitik.

Principper og sigte

Kommissionen ønsker en global, sammenhængende og effektiv naboskabspolitik. Denne politik skal både sætte nyt skub i samarbejdet med nabolandene og styrke verdensdelens sikkerhed, velfærd og stabilitet.

Hvad angår det geografiske dækningsområde, anbefaler Kommissionen, at Armenien, Aserbajdsjan og Georgien inddrages i EU's naboskabspolitik. Kommissionen fremsætter - således som den allerede gjorde i meddelelsen af marts 2003 om det udvidede Europa - forslag til, hvilke krav der må være opfyldt for en yderligere integration af Belarus (Hviderusland) i naboskabspolitikken. Under de nuværende omstændigheder tager EU's tilsagn over for dette land i første række sigte på udvikling af demokratiet og støtte til civilsamfundsorganisationerne. For Libyens vedkommende anbefaler Kommissionen, at man undersøger, hvordan dette land kan integreres i naboskabspolitikken, idet den slår fast, at et første skridt på vejen må være landets integration i Barcelona-processen.

Medbestemmelse i processen, differentiering mellem partnerlande og en bedre udnyttelse af de eksisterende ordninger betragtes også som vigtige punkter af Kommissionen. Den mener, at naboskabspolitikken vil give positive resultater, fordi den er blevet mere målrettet og bedre udformet; samtidig hermed åbner den mulighed for at opnå en bedre integration, tilskynder til videreførelse af reformarbejdet og viser, at der er vilje til at finde løsninger på bilaterale problemer, på basis af en fokuseret prioritering af opgaverne, en forhøjelse af midlerne og bistand til partnerlandene.

Handlingsplaner

I de bilaterale handlingsplaner, der skal indgås med de enkelte partnerlande, kan de vigtige opgaver opdeles i to kategorier, nemlig de fælles værdier og udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt foranstaltninger til sikring af en indbyrdes tilnærmelse på forskellige vigtige felter såsom økonomisk og social udvikling, samhandel og det indre marked, retlige og indre anliggender og etablering af forbindelser og kontakter. Overvågningen varetages af de instanser, der er nedsat inden for rammerne af de forskellige nuværende aftaler; Kommissionen udarbejder med mellemrum rapporter med henblik på vurdering og tilpasning af handlingsplanerne.

Grundlaget for denne politik, som tager sigte på at fremme en indsats til gavn for de fælles værdier, er de grundlæggende rettigheder og herunder frihedsrettighederne. Den politiske dialog styrkes således af naboskabspolitikken på de felter, der indgår i handlingsplanerne, i bestræbelserne på at opnå en effektiv multilateralisme.

I naboskabspolitikken tilstræbes også en styrkelse af præferenceforbindelserne på handelsområdet og en forøgelse af den finansielle og økonomiske bistand, eventuelt med udsigt til deltagelse i EU's indre marked. Hvad angår det sociale aspekt må man styrke dialog og samarbejde. Desuden behandles spørgsmålene i forbindelse med arbejdstagernes frie bevægelighed fortsat inden for rammerne af de forskellige aftaler.

Samhandel og det indre marked er endnu et vigtigt felt. Der må ske en indbyrdes tilnærmelse hvad angår lovgivning og regler, lige som der inden for naboskabspolitikken må iværksættes ordninger til fremme af liberaliseringen af samhandel og regional integration. Med hensyn til varer må det administrative samarbejde forbedres, således at de ikke-toldmæssige barrierer efterhånden kan afvikles. Det er yderst vigtigt at opnå en mere ensartet dyre- og plantesundhedskontrol hvad angår landbrugsprodukter. Endelig bør der gennemføres en indbyrdes tilnærmelse af parternes lovgivning for så vidt angår fri omsætning af serviceydelser. Samtidig bør investeringsklimaet søges forbedret, ligesom der må oprettes uafhængige myndigheder for konkurrencekontrol, og skattesystemerne må moderniseres og gøres klarere.

Inden for retlige og indre anliggender kan det nævnes, at de offentlige institutioners funktion bør forbedres, således at de bliver i stand til at varetage problemerne i forbindelse med migration, menneskesmugling og terrorisme.

Et andet element i naboskabspolitikken er etablering af nærmere forbindelser mellem landene. Kommissionen anbefaler, at man udbygger og forbedrer energi- og transportforbindelserne. Miljø, informationssamfundet samt forskning og innovation er andre områder, hvor der må tages skridt til forbedring. Ikke blot de fysiske, men også personlige forbindelser må plejes. De kulturelle, uddannelsesmæssige og samfundsmæssige bånd bør tilgodeses.

Regionalt samarbejde

Naboskabspolitikken kræver en differentieret iværksættelse. Mod øst lægges der vægt på:

• en styrkelse af samarbejdet inden for økonomi, virksomhedspolitik, beskæftigelse samt social-, samhandels- og infrastrukturpolitik
• miljø, nuklear sikkerhed og naturressourcer
• retlige og indre anliggender
• spørgsmål vedrørende kontakten mellem samfundsgrupper.

I Middelhavsområdet må det regionale og delregionale samarbejde baseres på de resultater, der er opnået i partnerskabet mellem EU og Middelhavsområdet. På regionalt plan lægges der vægt på:

• syd/syd-integration
• delregionalt samarbejde
• harmonisering af lovgivnings- og regelmiljøet.

Med hensyn til samarbejdet inden for regionen lægges der vægt på:

• sammenkobling af infrastrukturerne
• miljø
• retlige og indre anliggender
• samhandel, lovgivningsharmonisering og samfundsøkonomisk udvikling.

Støtte til naboskabspolitikken

Den finansielle støtte til ordningerne under naboskabspolitikken er betydelig, idet den i tidsrummet 2000-2003 har andraget i alt 3,7 mia. EUR. I samme tidsrum blev der som led i EU's initiativ for demokrati og menneskerettigheder ydet 60 mio. EUR, medens Den Europæiske Investeringsbank ydede Middelhavslandene ca. 3,4 mia. EUR i lån. Endelig skal det også nævnes, at der i forbindelse med nødsituationer er blevet ydet makrofinansiel og humanitær bistand til tredjelandene.

Kommissionen har foreslået, at der oprettes en række nye harmoniserede ordninger, bl.a. på de områder, der nu dækkes af TACIS- og MEDA -programmerne. Man har for nylig i en meddelelse overvejet mulighederne for at oprette en ny naboskabsordning. Da der først må løses forskellige juridiske og budgetmæssige problemer, iværksættes der en totrinsforanstaltning, idet den nye ordning først indføres i 2006. Allerede fra 2007 skal der dog ydes støtte til projekter med sigte på samarbejde på tværs af grænserne og regionalt samarbejde, hvori samtlige deltagere er inddraget. Den Europæiske Investeringsbanks udlånskapacitet styrkes.

Det fremgår af strategidokumentet, at den løsningsmodel, der bedst opfylder behovene af de tre modeller, som opstilles i meddelelsen fra juli 2003, er den, som går ud på at udarbejde en ny global forordning med indførelse af en naboskabsordning til finansiering af arbejdet både i og uden for EU. Kommissionen foreslår ydermere, at der for denne ordning kun anvendes et samlet budgetkapitel baseret på budgetkontiene for samhørighed og udenrigspolitik.

Kommissionen finder, at EF-traktatens artikel 181A passende kan anvendes som retsgrundlag. Denne artikel vedrører samarbejdet med tredjelande og åbner derfor mulighed for finansiering af fællesforanstaltninger. Ordningen baseres på samme principper som de allerede eksisterende programmer for samarbejde hen over grænserne hvad angår spørgsmålet om partnerskab, flerårig programplanlægning og samfinansiering. Ordningen, der skal gælde for alle grænser, tager sigte på tværnationalt samarbejde mellem mindst én medlemsstat og mindst ét partnerland og erstatter de nuværende programmer for internt og eksternt samarbejde hen over grænserne.

Den nye politik kommer til at fungere på grundlag af to forskellige finansieringsordninger. Den første tager sigte på samarbejde hen over grænserne, i første række via bilaterale programmer. Gennem den anden ordning ydes der en mere fleksibel støtte til det bredere tværnationale samarbejde, generelt på basis af specifikke emneområder. Eksempelvis kan nævnes miljø, tilkobling til energi-, telekommunikations- og transportnet, folkesundhed samt bekæmpelse og forebyggelse af organiseret kriminalitet.

Budgettet forhøjes kraftigt, og der indsættes bestemmelser om, at midler kan omfordeles til visse programmer og projekter. Herved eliminerer man hindringer for aftagelse af midlerne og belønner gode resultater.

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 11. marts 2003 - Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd [KOM(2003) 0104 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 1. juli 2003 - Bane vejen for et nyt instrument for nabolandene [KOM(2003) 0393 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

See also

• Nærmere oplysninger om EU's naboskabspolitik (DE) (EN) (FR) kan fås på det specifikke netsted for denne

Seneste ajourføring: 10.04.2006