Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

Den fælles markedsordning for fåre- og gedekød tager sigte på at stabilisere priserne og sikre landbrugerne en rimelig levestandard, idet der fastsættes ordninger for priser og samhandel med tredjelande. Den er fortsat gældende til den 31. juni 2008.

RETSAKT

Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Fra den 1. juli 2008 vil de produkter, der er omfattet af denne forordning, falde ind under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Anvendelsesområde

De omfattede produkter er lam, levende får og geder, fersk eller kølet og frosset fåre- og gedekød, spiseligt slagteaffald, talg samt tilberedte og konserverede varer af fåre- og gedekød eller slagteaffald.

Støtte til privat oplagring

I tilfælde af en særlig vanskelig markedssituation i Storbritannien, Nordirland eller i hver af de øvrige medlemsstater, kan Europa-Kommissionen beslutte at yde støtte til privat oplagring via en licitationsprocedure. I hastetilfælde kan støtten fastsættes på forhånd uden licitation.

Regler for samhandelen med tredjelande

Ved import og eksport kan medlemsstaterne kræve, at der fremlægges en import- eller eksportlicens, som udstedes af disse til alle, der anmoder herom.

Toldsatsen i den fælles toldtarif anvendes for produkterne i fåre- og gedesektoren.

Hvis importen risikerer at have skadelige virkninger for EF-markedet, kan der indføres en tillægsimporttold.

Toldkontingenter kan tildeles ifølge "først til mølle-princippet", en metode med "samtidig behandling", en metode, hvori der tages hensyn til "traditionelle/nye handelsmønstre", eller andre ikke-diskriminerende metoder.

Anvendelsen af proceduren for aktiv forædling kan forbydes i den udstrækning, den hindrer, at den fælles markedsordning fungerer efter hensigten, eller den risikerer at forstyrre EF-markedet.

Opkrævning af afgifter med tilsvarende virkning som told og anvendelse af kvantitative importrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt i samhandelen med tredjelande.

Hvis EF-markedet på grund af indførsel eller udførsel risikerer at blive udsat for alvorlige forstyrrelser, kan der indføres beskyttelsesforanstaltninger.

Øvrige bestemmelser

Medlemsstaterne overvåger prisudviklingen på markedet. Hvis EF-markedet risikerer at blive udsat for alvorlige forstyrrelser, kan der indføres passende foranstaltninger.

I tilfælde af sygdomme hos dyr kan der træffes undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet, når dette er påvirket af restriktioner for de frie varebevægelser.

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, gælder traktatens bestemmelser for statsstøtte til sektoren for fåre- og gedekød.

Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen meddeler gensidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning.

Under gennemførelsen af forordningen bistås Kommissionen af en forvaltningskomité for får og geder (FR), der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og med en repræsentant for Europa-Kommissionen som formand.

I slutningen af 2005 forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om miljøvirkningerne af fåre- og gedeopdræt.

Der indføres om nødvendigt foranstaltninger for at lette overgangen til den nye fælles markedsordning.

Baggrund

Den nuværende fælles markedsordning for sektoren for fåre- og gedekød omfatter samtlige bestemmelser, der var gældende op til 2001. Disse bestemmelser regulerede handlen med disse produkter på det indre marked og samhandlen med tredjelande. I sammenhæng hermed omfattede de støtte til fællesskabsproducenterne i form af direkte betalinger.

Denne betalingsordning blev ændret ved landbrugsreformen i 2003 med indførelsen af en enkelt betaling pr. bedrift, samtidig med, at præmierne for får og geder bibeholdtes.

I 2007 blev den hidtidige fælles markedsordning integreret i den samlede fælles markedsordning, der har erstattet de 21 hidtidige sektorielle fælles markedsordninger, samtidig med en forenkling af de juridiske rammer for den fælles landbrugspolitik.

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

De Europæiske Fællesskabers Tidende

Forordning (EF) nr. 2529/2001

22.12.2001

-

EFT L 341 af 22.12.2001

Ændringsretsakter

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Akterne vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union

1.5.2004

-

EUT L 236 af 23.9.2003

Forordning (EF) nr. 1782/2003

1.1.2004

-

EUT L 270 af 21.10.2003

Forordning (EF) nr. 1913/2005

2.12.2005

-

EUT L 307 af 25.11.2005

Ændringer og rettelser til forordning (EF) nr. 2529/2001 er indarbejdet i den grundlæggende tekst. Denne konsoliderede version i pdf-format er kun til information.

TILHØRENDE RETSAKTER

Definitioner

Forordning (EØF) nr. 461/93 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 49 af 27.2.1993] om Fællesskabets handelsklasseskema for fårekroppe.

Se den konsoliderede version i pdf-format.

Præmieordninger

Forordning (EF) nr. 2550/2001 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 341 af 22.12.2001] om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød for så vidt angår præmieordningerne og om ændring af forordning (EF) nr. 2419/2001.

Intervention/privat oplagring

Forordning (EF) nr. 6/2008 [Den Europæiske Unions Tidende L 3 af 5.1.2008] om gennemførelsesbestemmelser vedrørende støtte til privat oplagring af fåre- og gedekød.

Forordning (EØF) nr. 3447/90 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 333 af 30.11.1990]

om de særlige betingelser for ydelse af støtte til privat oplagring af fåre- og gedekød.

Se den konsoliderede version i pdf-format.

Import

Forordning (EF) nr. 874/96 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 118 af 15.5.1996]

om indførsel af racerene avlsdyr af fåre- og gederace fra tredjelande.

Overvågning af markederne

Forordning (EF) nr. 315/2002 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 50 af 21.2.2002] om registrering af priserne for ferske eller kølede slagtekroppe af får på Fællesskabets repræsentative markeder.

Overgangsforanstaltninger

Forordning (EF) nr. 264/2002 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 43 af 14.2.2002] om overgangsforanstaltninger for anvendelsen af præmieordningerne for fåre- og gedekød

See also

For yderligere oplysninger henvises til lovgivningen om de fælles markedsordninger for fåre- og gedekød samt Kommissionens netside om denne fælles markedsordning (DE) (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 11.03.2008

Top