Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Energieffektivitet for målet i 2020

Den Europæiske Unions (EU's) ledere blev i marts 2007 enige om at reducere EU's forventede energiforbrug med 20 % inden 2020. Det svarer til at lukke 400 kraftværker. I oktober 2014 blev de enige om et større energibesparelsesmål (*) på 27 % eller mere inden 2030.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen - Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 % (KOM(2008) 772 endelig udg. af 13 november 2008).

RESUMÉ

Den Europæiske Unions (EU's) ledere blev i marts 2007 enige om at reducere EU's forventede energiforbrug med 20 % inden 2020. Det svarer til at lukke 400 kraftværker. I oktober 2014 blev de enige om et større energibesparelsesmål (*) på 27 % eller mere inden 2030.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den analyserer de fremskridt, som EU allerede har gjort i retning af større energieffektivitet (*), og identificerer de eksisterende drivkræfter og barrierer. Den indeholder også detaljerede oplysninger om den energieffektivitetspakke, som Kommissionen vil fremlægge.

VIGTIGSTE PUNKTER

Pakken indeholder følgende foranstaltninger:

  • Eksisterende lovgivning om energieffektivitet i bygninger vil blive udvidet til at omfatte flere lokaliteter. Kommissionen mener, at det er muligt at bruge 30 % mindre energi i sektoren.
  • Mærkningslovgivning, som kræver detaljerede oplysninger om et produkts energiforbrug, vil ikke alene gælde for de eksisterende husholdningsapparater, men også erhvervsmæssige og industrielle energiforbrugende produkter og energirelaterede produkter såsom vinduer og motorer, der anvendes i bygninger.
  • Der vil blive etableret ny lovgivning om energimærkning for at fremme brugen af brændstofbesparende dæk. Disse kræver mindre kraft for at dreje rattet, så der forbruges mindre brændstof.
  • Eksisterende foranstaltninger om kombineret produktion af elektricitet og varme (kraftvarmeproduktion) styrkes.

Efterfølgende fremlagde Kommissionen i 2011 en energieffektivitetsplan for at sikre, at målet om en reduktion på 20 % bliver nået, samt som en hjælp til at opnå en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi inden 2050.

I 2012 vedtog EU et nyt energieffektivitetsdirektiv. Dette fastlagde regler for mere effektiv forsyning og brug af energi og fastlagde vejledende nationale energieffektivitetsmål.

BAGGRUND

En mere effektiv brug af energi har mange fordele. Det kan hjælpe husholdninger og virksomheder med at sænke deres brændstofudgifter, reducere Europas afhængighed af eksterne leverandører af olie og gas, bekæmpe klimaændringer og gøre EU's økonomi mere bæredygtig og konkurrencedygtig.

Der er yderligere oplysninger på Europa-Kommissionens websted for energi og miljø.

VIGTIGE BEGREBER

Energieffektivitet: anvendelse af mindre energi til at levere den samme ydelse. Eksempler: energieffektive køleskabe og vaskemaskiner.

Energibesparelse: reduktion eller undvære en ydelse for at spare energi. Eksempel: at slukke for en lampe.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (Den Europæiske Unions Tidende L 315 af 14.11.2012, s. 1-56).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Energieffektivitetsplan 2011 (KOM(2011) 109 endelig af 8.3.2011).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 (COM(2014) 520 final af 23.7.2014).

seneste ajourføring 09.04.2015

Top