61996J0187

Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - en medlemsstats fastsaettelse af arbejdstageres loen og anciennitet under medregning af beskaeftigelsesperioder, som er tilbagelagt i den nationale offentlige administration - ikke medregning for EF-statsborgere af de beskaeftigelsesperioder, som disse har tilbagelagt i den offentlige administration i en anden medlemsstat - skjult forskelsbehandling - ulovligt

(EF-traktaten, art. 48; Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 1)

En medlemsstat tilsidesaetter sine forpligtelser efter faellesskabsretten, naermere bestemt forpligtelserne efter traktatens artikel 48 og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, naar den ved anvendelse af retsforskrifter eller en administrativ praksis udelukker, at der ved tildeling af anciennitetsforbedring og loenmaessig indplacering af en arbejdstager, som er ansat i en national offentlig administration, tages hensyn til tidligere ansaettelser i den offentlige administration i en anden medlemsstat, selv om ansaettelsesperioder, som er tilbagelagt i den nationale administration i visse tilfaelde medregnes. Da en saadan bestemmelse klart er til skade for vandrende arbejdstagere, som har udoevet en del af deres beskaeftigelse i den offentlige administration i en anden medlemsstat, kan den nemlig vaere i strid med det forbud mod forskelsbehandling, som er indeholdt i disse bestemmelser.

I sag C-187/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Maria Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Hellenske Republik ved kommitteret Ioanna Galani-Maragkoudaki, bistaaet af forskningsmedarbejder Stamatina Vodina, begge Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, og med valgt adresse i Luxembourg paa Graekenlands Ambassade, 117, Val Sainte-Croix,

sagsoegt,

">angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter faellesskabsretten, naermere bestemt forpligtelserne efter EF-traktatens artikel 5 og 48 samt artikel 7, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), da Den Hellenske Republik ved anvendelse af retsforskrifter eller en administrativ praksis udelukker, at der ved tildeling af anciennitetsforbedring og loenmaessig indplacering af en arbejdstager, som er ansat i den graeske offentlige administration, tages hensyn til tidligere ansaettelser i den offentlige administration i en anden medlemsstat udelukkende af den grund, at der ikke har vaeret tale om ansaettelser i den graeske offentlige administration,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne M. Wathelet, D.A.O. Edward (refererende dommer), P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 20. november 1997,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 11. december 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 3. juni 1996, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber anlagt sag i medfoer af EF-traktatens artikel 169 med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter faellesskabsretten, naermere bestemt forpligtelserne efter EF-traktatens artikel 5 og 48 samt artikel 7, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), da Den Hellenske Republik ved anvendelse af retsforskrifter eller en administrativ praksis udelukker, at der ved tildeling af anciennitetsforbedring og loenmaessig indplacering af en arbejdstager, som er ansat i den graeske offentlige administration, tages hensyn til tidligere ansaettelser i den offentlige administration i en anden medlemsstat udelukkende af den grund, at der ikke har vaeret tale om ansaettelser i den graeske offentlige administration.

Retsforskrifter

2 Artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1612/68 bestemmer foelgende:

»En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, maa ikke paa grund af sin nationalitet behandles anderledes paa de oevrige medlemsstaters omraade end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskaeftigelses- og arbejdsvilkaar, navnlig for saa vidt angaar afloenning, afskedigelse og, i tilfaelde af arbejdsloeshed, genoptagelse af beskaeftigelse i faget eller genansaettelse.«

3 Artikel 16, stk. 1, i den graeske lov nr. 1505/84 om loenmaessig indplacering af ansatte i den offentlige administration, som aendret ved lov nr. 1810/88 (herefter »de omtvistede lovbestemmelser«), er saalydende:

»Ansaettelsesperioder, som giver ret til loenforhoejelse og anciennitetsforbedring

1. Foelgende ansaettelsesperioder medregnes ved avancement paa den loenskala, som er fastsat i artikel 3, ved tildeling af anciennitetsforbedring i henhold til artikel 9 samt ved fastsaettelse af loennen for ansatte i henhold til lovens artikel 15, stk. 2:

a) Ansaettelsesperioder, som i medfoer af en offentligretlig ansaettelseskontrakt er tilbagelagt ved en offentlig administration, en offentligretlig juridisk person eller en amtskommunal eller kommunal forvaltning.

b) Ansaettelsesperioder, som i medfoer af en privatretlig ansaettelseskontrakt er tilbagelagt ved en af de naevnte forvaltninger, saafremt den kompetente myndighed har anerkendt, at den paagaeldende periode er pensionsgivende, eller denne er medregnet ved indplacering i loenklasse eller ved tildeling af loenforhoejelse i oevrigt.

c) Ansaettelsesperioder, som er tilbagelagt hos privatretlige juridiske personer, og som under anvendelse af saerlige bestemmelser herom er blevet medregnet ved udnaevnelse, placering, indplacering i loenklasse eller ved tildeling af loenforhoejelse i oevrigt, eller som den kompetente myndighed har anerkendt som pensionsgivende ...; for laerere i cypriotiske skoler og i graeske skoler, som er anerkendt i udlandet, godskrives den allerede erhvervede anciennitet samt en periode paa hoejst otte aar, saafremt de gaeldende bestemmelser kraever en vis 'kvalifikations'-periode som betingelse for ansaettelse. 'Kvalifikation' kan bestaa i anciennitet, opnaaelse af en vis specialisering eller erfaring.

d) Ansaettelsesperioder, der er tilbagelagt af ansatte, frivillige eller genhvervede ved de vaebnede styrker, sikkerhedsstyrkerne eller ved havnepolitiet, efter fradrag af den periode, hvorunder den paagaeldende ville have gjort tjeneste som rekrut eller soldat af reserven, hvis ikke han var blevet antaget i en af de naevnte styrker (som ansat, frivillig eller genhvervet).

e) Ansaettelsesperioder, der er blevet medregnet, inden naervaerende lov traadte i kraft, under hensyn til, at de er blevet anset for en vaesentlig betingelse for udnaevnelsen ...

f) Ansaettelsesperioder, der er tilbagelagt i socialistiske lande af politiske flygtninge, som er vendt tilbage til Graekenland.

g) Ansaettelsesperioder, der er tilbagelagt af laerere i privatskoler.«

4 Ifoelge artikel 3 i den saerlige kollektive overenskomst nr. 128 af 10. oktober 1989 gaelder de naevnte bestemmelser ogsaa for personer, som i medfoer af en privatretlig kontrakt er ansat i den offentlige sektor eller hos offentligretlige juridiske personer.

Den administrative procedure

5 Kommissionen blev bekendt med de omtvistede lovbestemmelser i kraft af en klage fra en privatperson med graesk statsborgerskab, som siden april 1986 har arbejdet som musiker i Thessalonikis orkester, der er en offentligretlig juridisk person, og med hvem den paagaeldende har indgaaet en privatretlig kontrakt. Samme person havde tidligere arbejdet i fem aar ved l'orchestre municipal de Nice (Frankrig).

6 I klagen havde den paagaeldende besvaeret sig over, at de graeske myndigheder i forbindelse med afgoerelsen om loenmaessig indplacering og tildeling af anciennitetsforbedring havde naegtet at tage hensyn til den femaarsperiode, hvorunder han havde arbejdet i Frankrig, og som ville vaere blevet medregnet, hvis han havde arbejdet ved et kommunalt orkester i Graekenland.

7 Ved skrivelse af 13. november 1991 udbad Kommissionen sig oplysninger hos de graeske myndigheder vedroerende de forhold, som var omhandlet i klagen. De graeske myndigheder svarede, at den arbejdsperiode, som den paagaeldende havde tilbagelagt i Frankrig, ikke var blevet taget i betragtning, fordi det var i strid med de omtvistede lovbestemmelser.

8 Da Kommissionen fandt, at disse lovbestemmelser var i strid med faellesskabsretten, tilsendte den Den Hellenske Republik en aabningsskrivelse af 5. oktober 1993, hvori den opfordrede den til at fremsaette sine bemaerkninger inden to maaneder.

9 Da Kommissionen ikke fandt det svar, som den modtog ved en skrivelse af 10. marts 1994 overbevisende, tilstillede den Den Hellenske Republik en begrundet udtalelse den 18. maj 1995, hvori den opfordrede den til at efterkomme udtalelsen inden to maaneder efter meddelelsen herom.

10 I en skrivelse af 24. august 1995 gentog Den Hellenske Republik sin opfattelse om, at de omtvistede bestemmelser hverken havde til formaal at forskelsbehandle graeske statsborgere indbyrdes eller at forskelsbehandle graeske arbejdstagere og arbejdstagere fra de oevrige medlemsstater, og at bestemmelserne under alle omstaendigheder ikke havde nogen diskriminerende virkning.

11 Da Den Hellenske Republik ikke efterkom den begrundede udtalelse inden udloebet af den herfor fastsatte frist, anlagde Kommissionen den foreliggende sag.

Realiteten

12 Kommissionen har under sagen gjort gaeldende, at de omtvistede lovbestemmelser paa to punkter strider mod princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed, der er fastslaaet saavel i traktatens artikel 48 som i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1612/68.

13 For det foerste er de omtvistede lovbestemmelser ganske vist efter deres ordlyd »neutrale«, men de medfoerer efter Kommissionens opfattelse i realiteten en indirekte forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet. Lovbestemmelserne er nemlig egnet til navnlig at stille vandrende arbejdstagere ringere, da disse naegtes medregning af de ansaettelsesperioder, som de har tilbagelagt i den offentlige administration i andre medlemsstater udelukkende af den grund, at ansaettelsesperioderne ikke er tilbagelagt i den graeske offentlige administration.

14 For det andet udgoer dette kategoriske afslag paa at medregne de paagaeldende perioder efter Kommissionens opfattelse en hindring for den fri bevaegelighed for graeske arbejdstagere, da det ogsaa kan afskraekke disse arbejdstagere fra at goere brug af deres ret til fri bevaegelighed.

15 Heroverfor har Den Hellenske Republik anfoert, at problemet om ligestilling af ansaettelsesperioder, som er tilbagelagt i den offentlige administration i en anden medlemsstat, med ansaettelsesperioder, som er tilbagelagt i den graeske administration, alene kan loeses gennem vedtagelsen af faellesskabsregler.

16 Efter Den Hellenske Republiks opfattelse er det dels ikke let at afgoere, om der foreligger en beskaeftigelse i en anden medlemsstats offentlige administration, da graensen mellem den offentlige og private sektor varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Dels kan det i praksis volde problemer at sammenligne de opgaver, som en arbejdstager har udfoert i to medlemsstaters offentlige administration.

17 Vedroerende det anfoerte bemaerkes indledningsvis, at undtagelsen i traktatens artikel 48, stk. 4 - hvorefter bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevaegelighed ikke gaelder for »ansaettelser i den offentlige administration« - ikke finder anvendelse i dette tilfaelde, da bestemmelsen alene fastsaetter, at en medlemsstat kan udelukke andre medlemsstaters statsborgere fra visse stillinger i den offentlige administration (dom af 13.11.1997, sag C-248/96, Grahame og Hollanders, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 32). Denne undtagelse vedroerer ikke omstaendigheder, som en medlemsstat kan tage hensyn til ved fastlaeggelsen af loenvilkaarene for en arbejdstager, som allerede har faaet adgang til at arbejde i den paagaeldende medlemsstats offentlige administration.

18 Endvidere bemaerkes, at ligebehandlingsprincippet i saavel traktatens artikel 48 som artikel 7 i forordning nr. 1612/68 ifoelge Domstolens faste praksis ikke alene forbyder aabenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre kriterier reelt foerer til samme resultat (jf. navnlig dom af 27.11.1997, sag C-57/96, Meints, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 44).

19 En national retsforskrift maa, medmindre den er objektivt begrundet og staar i rimeligt forhold til det tilstraebte formaal, anses for at medfoere indirekte forskelsbehandling, naar den efter selve sin karakter er egnet til i hoejere grad at beroere vandrende end indenlandske arbejdstagere og dermed risikerer navnlig at stille de vandrende arbejdstagere ringere (ovennaevnte Meints-dom, praemis 45).

20 Det fremgaar klart af sagens akter, at de omtvistede lovbestemmelser - i hvert fald som disse bestemmelser anvendes i praksis - helt udelukker, at der ved den loenmaessige indplacering af en arbejdstager og ved tildelingen af en anciennitetsforbedring medregnes ansaettelsesperioder, som den paagaeldende har tilbagelagt i den offentlige administration i en anden medlemsstat end Den Hellenske Republik, hvorimod der i visse tilfaelde medregnes ansaettelsesperioder tilbagelagt i den graeske administration.

21 Denne bestemmelse, der klart er til skade for vandrende arbejdstagere, som har udoevet en del af deres beskaeftigelse i den offentlige administration i en anden medlemsstat end Den Hellenske Republik, kan vaere i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i traktatens artikel 48 og i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1612/68.

22 Uanset at der ikke er vedtaget saerlige faellesskabsbestemmelser paa dette punkt, paahviler det foelgelig Den Hellenske Republik efter anmodning fra den paagaeldende at afgoere, om den ansaettelse, som denne har haft i en anden medlemsstat, kan ligestilles med en ansaettelse i den graeske administration, som medregnes ved den loenmaessige indplacering og ved tildelingen af en anciennitetsforbedring. Den omstaendighed, at den paagaeldende medlemsstat finder, at det i praksis er vanskeligt at foretage denne sammenligning, kan under ingen omstaendigheder retfaerdiggoere, at medlemsstaten helt afviser at foretage en saadan sammenligning.

23 Da Den Hellenske Republik ikke har fremfoert andre forhold, der objektivt kan retfaerdiggoere den diskriminerende behandling af vandrende arbejdstagere, som Kommissionen har paatalt, maa det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter faellesskabsretten, naermere bestemt forpligtelserne efter traktatens artikel 48 og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1612/68, da den ved anvendelse af retsforskrifter eller en administrativ praksis udelukker, at der ved tildeling af anciennitetsforbedring og loenmaessig indplacering af en arbejdstager, som er ansat i den graeske offentlige administration, tages hensyn til tidligere ansaettelser i den offentlige administration i en anden medlemsstat udelukkende af den grund, at der ikke har vaeret tale om ansaettelser i den graeske offentlige administration.

Sagens omkostninger

24 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Den Hellenske Republik har tabt sagen, og Kommissionen har nedlagt paastand om, at den tilpligtes at betale sagens omkostninger, paalaegges sagsoegte omkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter faellesskabsretten, naermere bestemt forpligtelserne efter EF-traktatens artikel 48 og artikel 7, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, da den ved anvendelse af retsforskrifter eller en administrativ praksis udelukker, at der ved tildeling af anciennitetsforbedring og loenmaessig indplacering af en arbejdstager, som er ansat i den graeske offentlige administration, tages hensyn til tidligere ansaettelser i den offentlige administration i en anden medlemsstat udelukkende af den grund, at der ikke har vaeret tale om ansaettelser i den graeske offentlige administration.

2) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.