Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0104

    Rådets afgørelse (EU) 2018/104 af 20. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

    EUT L 23 af 26.1.2018, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/104/oj

    Related international agreement

    26.1.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 23/1


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/104

    af 20. november 2017

    om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og 209 sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 7, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 29. september 2015 bemyndigede Rådet Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indlede forhandlinger med Republikken Armenien om en rammeaftale.

    (2)

    Forhandlingerne er blevet afsluttet med et positivt resultat, og den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (»aftalen«) blev paraferet den 21. marts 2017.

    (3)

    I henhold til aftalens artikel 385 kan hele eller dele af aftalen anvendes midlertidigt inden aftalens ikrafttræden.

    (4)

    Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne og og dele af den bør anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden

    (5)

    Undertegnelse af aftalen på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af dele af aftalen mellem Unionen og Republikken Armenien berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater i overensstemmelse med traktaterne —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side med forbehold af indgåelse af aftalen.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

    Artikel 3

    Indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for ikrafttræden af denne aftale (1), i overensstemmelse med aftalens artikel 385 og med forbehold af de deri omhandlede notifikationer anvendes de følgende dele af aftalen midlertidigt mellem Unionen og Republikken Armenien, dog kun i det omfang de omfatter spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, herunder spørgsmål under Unionens kompetence til at fastlægge og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:

    a)

    Afsnit I

    b)

    Afsnit II: Artikel 3, 4, 7 og 8

    c)

    Afsnit III: Artikel 12, artikel 14, stk. 1 og artikel 15

    d)

    Afsnit V:

    i)

    Kapitel 1 med undtagelse af artikel 38, stk. 3, litra a)

    ii)

    Kapitel 2 med undtagelse af referencen til nuklear sikkerhed i artikel 42, stk. 2, litra f) og i artikel 42, stk. 2, litra g)

    iii)

    Kapitel 3 med undtagelse af artikel 46, stk. 1, litra a), artikel 46, stk. 1,litra c) og artikel 46, stk. 1, litra e) og,

    iv)

    Kapitel 7, 10, 14 og 21.

    e)

    Afsnit VI med undtagelse af artikel 205, stk. 2, litra b) og artikel 205, stk. 2, litra c); artikel 203 anvendes kun midlertidigt såfremt det vedrører direkte investeringer

    f)

    Afsnit VII

    g)

    Afsnit VIII med undtagelse af Artikel 380, stk. 1 i det omfang disse bestemmelser er begrænset til det formål at sikre aftalens midlertidige anvendelse og

    h)

    Bilag I, bilag II med undtagelse af referencerne til Euratom vedrørende infrastuktur, gennemførelsesforordninger og nuklear, Bilag III, VI, VIII, IX, X, XI og XII samt protokol I (jf. kapitel 2 (»bestemmelser om bekæmpelse af svig og om kontrol«) i afsnit VII (»finansiel bistand og bestemmelser om bekæmpelse af svig og om kontrol«) og protokol II om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.

    Artikel 4

    1.   Med henblik på aftalens artikel 240 skal ændringer til aftalen ved afgørelser, der træffes i Underudvalget vedrørende Geografiske Betegnelser, godkendes af Kommissionen på Unionens vegne. Kan de berørte parter ikke nå til enighed efter indsigelser vedrørende en geografisk betegnelse, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (2).

    2.   Med henblik på aftalens artikel 270, stk. 2, første punktum, bemyndiges Kommissionen til at godkende Unionens holdning med hensyn til ændringer af bilag XI til aftalen.

    Med henblik på aftalens artikel 270, stk. 2, andet punktum, bemyndiges Kommissionen til at rejse indsigelse mod en ændring eller rettelse af bilag XI foreslået af Republikken Armenien.

    Artikel 5

    Aftalen må ikke fortolkes således, at den skaber rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

    Artikel 6

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2017.

    På Rådets vegne

    M. REPS

    Formand


    (1)  Den dato, fra hvilken aftalen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).


    Top