SOC/662

Hjemmearbejde og ligestilling mellem kønnene

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

UDTALELSE

Hjemmearbejde og ligestilling mellem kønnene – betingelser, der sikrer, at hjemmearbejde ikke forværrer den ulige fordeling af ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde mellem mænd og kvinder og i stedet bliver en drivkraft for fremme af ligestilling mellem kønnene

[sonderende udtalelse på anmodning af det portugisiske rådsformandskab]

Ordfører: Milena Angelova

Medordfører: Erika Koller

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Hjemmearbejde er en velkendt arbejdsform, men det blev markant udbredt som følge af covid‑19-pandemien med den konsekvens, at mere end en tredjedel af alle arbejdstagere arbejdede hjemmefra med en større andel af kvinder end mænd 1 . Da kvinder normalt udfører hovedparten af omsorgsarbejdet og det huslige arbejde, så de hjemmearbejde som den eneste mulighed for at kombinere dette ulønnede arbejde med aflønnet beskæftigelse. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) ønsker at gøre opmærksom på risikoen for, at hjemmearbejde resulterer i, at kvinder påtager sig en dobbelt byrde i form af såvel lønnet som ulønnet arbejde. Derfor glæder EØSU sig over Kommissionens kampagne for bekæmpelse af kønsbetingede stereotyper 2 , gentager behovet for en kulturændring og fjernelse af strukturelle hindringer med henblik på at opnå en mere lige fordeling af ubetalt husligt arbejde og opfordrer kraftigt medlemsstaterne til straks og effektivt at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv.

1.2Da pandemien har skabt en ekstraordinær situation, er det nødvendigt at vurdere forbindelsen mellem hjemmearbejde og ligestilling mellem kønnene ved at anlægge et mere generelt og langsigtet perspektiv. Under pandemien har hjemmearbejde så vidt muligt været obligatorisk som en sundhedsbeskyttende foranstaltning og været ledsaget af mange ekstraordinære og restriktive elementer. Under normale forhold er hjemmearbejde som regel frivilligt i den hensigt at tilrettelægge arbejdet på en måde, der bedst tilgodeser virksomhedernes og organisationernes overordnede mål og behov, og imødekomme både arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov med respekt for EU's og medlemsstaternes retlige og normative rammer 3 samt resultaterne af den sociale dialog, idet alle de praktiske forhold fastsættes som en del af arbejdsaftaler og kollektive overenskomster.

1.3Hjemmearbejde rummer mange muligheder for at bidrage til ligestillingen mellem kønnene som f.eks. øget deltagelse på arbejdsmarkedet; øget fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge arbejdstid og kombinere ubetalt omsorgsarbejde med aflønnet beskæftigelse, hvilket kan øge deltagelsen på arbejdsmarkedet; produktivitetsstigninger gennem bedre præstationer; bedre geografisk sammenfald mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft uden behov for at bevæge sig et andet sted hen; tids- og omkostningsbesparelser på grund af eliminering eller mindskelse af behovet for at pendle osv. Omvendt knytter der sig nogle risici til hjemmearbejde, hvilket især kan henføres til udfordringer forbundet med, at arbejdstageren bliver usynlig i arbejdsfællesskabet; går glip af formelle og uformelle støtteordninger, personlig kontakt med kollegaer og adgang til information, forfremmelse og uddannelsesmuligheder; mulig forværring af ulighederne mellem kønnene samt øget risiko for vold og chikane. For kvinder kan dette gøre eksisterende uligheder mellem kønnene endnu større. For reelt at mindske disse risici skal der foretages en egentlig kønsanalyse, da selv politikker, som på papiret ser kønsneutrale ud, kan være kønsblinde i praksis og have negative virkninger for kvinder. Der må derfor gøres alt for at sikre, at virkningen bliver positiv.

1.4EØSU noterer sig de eksisterende retlige og øvrige rammer af relevans for hjemmearbejde. De omfatter arbejdstidsdirektivet, direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, de europæiske arbejdsmarkedsparters selvstændige rammeaftaler om telearbejde fra 2002 og om digitalisering fra 2020. Det noterer sig endvidere, at der ikke findes en konsolideret europæisk ramme for hjemmearbejde. Europa-Parlamentet har tilkendegiet, at "en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at regulere vilkår for distancearbejde i hele EU er nødvendig for at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesforhold i den digitale økonomi og derved bidrage til at mindske uligheder og løse problemet med fattigdom blandt personer i arbejde". EØSU anbefaler derfor en vurdering af de eksisterende regler for at afgøre, hvor effektive de er i lyset af den hurtige udbredelse af hjemmearbejde, bevidstheden om nye risici og de indhøstede erfaringer. Det opfordrer navnlig arbejdsmarkedets parter til at revidere rammeaftalen om telearbejde fra 2020 og puste nyt liv i den.

1.5Arbejdsmarkedets parter kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at fremme hjemmearbejde på en måde, som bidrager til ligestilling mellem kønnene, fremmer trivsel på arbejdspladsen og produktivitet, f.eks. gennem kollektive overenskomster. Da arbejdspladser er meget forskellige, opnås de bedste resultater gennem skræddersyede tiltag på virksomheds- og arbejdspladsniveau. Selv om det er op til arbejdsgiverne at træffe beslutninger om arbejdets tilrettelæggelse, er den sociale dialog på arbejdspladserne et afgørende vigtigt instrument til at løse spørgsmål som lønninger, arbejdstid, online- og offlinetid, sundhed og sikkerhed samt efteruddannelse og kompetenceudvikling i forbindelse med hjemmearbejde.

1.6Nogle af de grundlæggende forudsætninger for kønsneutralt hjemmearbejde er, at de nødvendige teknologier, faciliteter og færdigheder er tilgængelige. EØSU gentager sin opfordring til at investere i digitale infrastrukturer og konnektivitet for alle, herunder lokale delearbejdspladser, der gør det nemmere at arbejde på afstand uden for hjemmet, samt til at styrke digitale færdigheder med særlig fokus på kvinder, så de kan deltage fuldt ud på arbejdsmarkederne og håndtere enhver form for digital kløft 4 .

1.7Adgang til pasnings- og plejeinfrastrukturer og -tilbud for børn, personer med særlige behov og ældre til overkommelige priser er en anden afgørende forudsætning for ligestilling mellem kønnene i forhold til hjemmearbejde og arbejde i almindelighed. EØSU opfordrer til en "plejepagt for Europa", der sikrer tjenester af højere kvalitet for alle gennem hele livet. EØSU opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at sikre og investere i tilgængelige og mangeartede pasnings- og plejetilbud af høj kvalitet og til en overkommelig pris for at dække forskellige behov og situationer.

1.8Hjemmearbejde indebærer en risiko for, at arbejdstageren bliver usynlig i arbejdsfællesskabet, må undvære formelle og uformelle støttestrukturer, mister den personlige kontakt med kollegerne og ikke har adgang til information. Dette kan resultere i, at de ikke kommer i betragtning til forfremmelse og uddannelsesmuligheder, og at de ikke får vigtig information om løn og gældende arbejdstagerrettigheder. For kvinder er der en risiko for, at dette forøger de eksisterende uligheder mellem kønnene, f.eks. lønforskellene mellem mænd og kvinder. Forslaget til direktiv om løngennemsigtighed, som Kommissionen offentliggjorde den 4. marts, kan blive et vigtigt redskab til at afhjælpe den mangel på information, der følger af manglende synlighed.

1.9Det er vigtigt, at EU skaber gunstige vilkår for iværksætteri og erhvervsvirksomhed og fremmer digitaliseringen, således at den private sektor, og især mikrovirksomheder og SMV'er, får mulighed for og tilskyndes til at innovere og investere i nye metoder og skabe nye job med henblik på inklusiv beskæftigelse. Den offentlige sektor er ligeledes en stor arbejdsgiver, og der er behov for passende investeringer for at sikre anstændige arbejdsvilkår og modernisering af infrastrukturer, således at målene for den digitale omstilling opfyldes. Der er også behov for et tæt og gnidningsløst samarbejde mellem den offentlige og den private sektor på det praktiske plan inden for digital infrastruktur, uddannelse, sundhed og sociale ydelser, forskning og innovation.

1.10EØSU efterlyser forskning i de kønsbestemte følgevirkninger af og forudsætninger for hjemmearbejde under forhold, der ikke er bestemt af pandemien, og hvor der tages hensyn til den langsigtede udvikling i de forskellige sektorer af økonomien og samfundet, og eksisterende god praksis indsamles og formidles i hele EU. Det ville skabe grundlag for en kønssensitiv tilgang til opnåelse af den nødvendige teknologiske og sociale innovation med henblik på at sikre, at hjemmearbejde bidrager til ligestilling mellem kønnene 5 .

1.11Da samfundsmæssige traditioner og den enkeltes indstilling er bestemmende for, hvordan hjemmearbejde indvirker på ligestillingen mellem kønnene, efterlyser EØSU målrettede tiltag og kampagner for at begrænse og nedbryde stereotype opfattelser. EØSU opfordrer arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne på EU-plan og på nationalt plan til at indtage en aktiv rolle med hensyn til at fremme ikkestereotype familieroller og valg af studie, erhverv og job.

1.12EØSU opfordrer beslutningstagerne i EU og i medlemsstaterne til i dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter at gøre alt for at bekæmpe enhver form for vold mod kvinder, herunder på arbejdet, i hjemmet og online, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190).

2.Generelle bemærkninger

2.1EØSU glæder sig over, at det portugisiske rådsformandskab har taget initiativ til at anmode om to sonderende udtalelser, der vil supplere hinanden, og hvis sigte er en mere dybtgående analyse af hjemmearbejde, idet der gøres status over erfaringerne under pandemien. Dette vil også kunne være en hjælp ved gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og fremme bedste praksis ved udbredelsen af hjemmearbejde. Udtalelserne vil kunne udgøre input til udkastene til fremtidige rådskonklusioner i første halvår af 2021.

2.2Den hastige digitalisering af økonomien og samfundet, som er blevet stærkt fremskyndet af covid-19-pandemien, har ført til en markant udbredelse af hjemmearbejde og betød, at 34 % af arbejdstagerne udelukkende og 14 % delvist arbejdede hjemmefra i juli 2020 6 . Pandemien muliggør et indblik i den store udbredelse af hjemmearbejde, men fokus bør være på de normale arbejdsvilkår for hjemmearbejde, som ikke er bestemt af pandemien.

2.3Ligestilling mellem kønnene afhænger af mange faktorer, og hjemmearbejde har forskellige andre økonomiske og sociale følgevirkninger end dem, der vedrører ligestilling mellem kønnene, men emnet for denne sonderende udtalelse er sammenhængen mellem hjemmearbejde og ligestilling mellem kønnene, jf. det portugisiske rådsformandskabs anmodning. Målet er at undersøge, hvordan hjemmearbejde kan gøres til en af drivkræfterne for fremme af ligestilling mellem kønnene og forhindre, at det forværrer den ulige fordeling af ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde mellem kvinder og mænd, da hjemmearbejde både kan påvirke ligestillingen mellem kønnene i positiv retning, men også er forbundet med risici, der trækker i den modsatte retning. EØSU understreger behovet for integration af ligestillingsaspektet i den politiske beslutningstagning med henblik på at bidrage til at modvirke risici og udnytte muligheder.

2.4Hvis mulighederne i hjemmearbejde udnyttes, og de dermed forbundne risici samtidig begrænses, kan det medvirke til at bevare de globale fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene 7 . Selv om der er flere mænd end kvinder, der har mobilt arbejde uden for arbejdsgiverens lokaler, er det oftere kvinder, der fast arbejder hjemmefra. Dette kan til en vis grad forklares ved specifikke lande- og kulturbetingede kønsroller og arbejdsmodeller og familieliv 8 . Kvinder står som regel for hovedparten af ubetalt omsorgsarbejde i familien 9 , og selv om dette er en afgørende vigtig del af det socioøkonomiske liv, anerkendes det ikke som sådan. Hjemmearbejde kan bidrage til en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, men indebærer også en risiko for, at byrden på kvinder øges, ved at de påtager sig en større andel af det ubetalte huslige arbejde, samtidig med at de er udsat for andre risici såsom vold i hjemmet og online eller at gå glip af karrieremuligheder.

2.5Både samfundet som helhed og erhvervslivet skal gøre deres yderste for at aflive disse kønsbetingede stereotyper og anerkende kvinder som fuldgyldige arbejdstagere ud over deres mange andre roller og kvaliteter. De økonomiske og sociale omkostninger ved disse fordomme er meget store for samfundet. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer inden for alle sektorer bør kunne optræde som spydspidser på dette område, der ikke kun er vigtigt af hensyn til menneskerettighederne og kvinders rettigheder, men også for den europæiske økonomi 10 .

2.6Ved evalueringen af effekten af hjemmearbejde er det vigtigt at holde sig for øje, at følgevirkningerne under pandemien kan afvige betydeligt fra følgevirkningerne under normale forhold. Det er sandsynligt, at fordelene og ulemperne ved hjemmearbejde er mere udtalte under pandemien, hvor hjemmearbejde har været obligatorisk, og hvor folks liv på mange måder har været underlagt restriktioner, og hjemmet eksempelvis er blevet til et fælles arbejds‑/studie‑/leverum for alle familiemedlemmer. Det er således nødvendigt ikke kun at anlægge et kortsigtet syn, men frem for alt et langtidsperspektiv ved vurderingen af hjemmearbejdets følgevirkninger for ligestillingen mellem kønnene og arbejdsmarkedet og i den forbindelse også sikre normale arbejdsvilkår i forbindelse med hjemmearbejde. I normale tider bør hjemmearbejde være frivilligt efter gensidig aftale, og alle de praktiske forhold fastlægges som en del af en kontraktlig aftale og/eller via kollektive overenskomster.

2.7EØSU benytter også lejligheden til at sætte nogle elementer i udtalelsen i sammenhæng med indsatsen for at opfylde FN's verdensmål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, især verdensmål 5 (ligestilling mellem kønnene) og 8 (anstændigt arbejde og økonomisk vækst). Sigtet med verdensmål 5 er afskaffelse af alle former for forskelsbehandling og udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger, anerkendelse og værdsættelse af ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde ved at tilvejebringe offentlige tjenester, infrastrukturer og politikker for social sikring samt fremme af delt ansvar i hjemmet og familien. Et andet mål er at forbedre anvendelsen af støtteteknologier, navnlig IKT, for at skabe flere muligheder for kvinder. Verdensmål 8 sigter mod vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde for alle og rummer en målsætning om opnåelse af højere produktivitet gennem bl.a. teknologiske forbedringer og innovation.

3.    Erfaringer fra perioden med pandemi: kønsperspektivet

3.1Perioden under pandemien har givet os nogle erfaringer, der kan bruges i overvejelserne om de kønsbestemte aspekter af hjemmearbejde. Pandemien understreger betydningen af kvinders rolle i økonomien – som vigtige plejere, der ofte arbejder "i frontlinjen" 11 . Undersøgelser viser 12 , at mange eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene på arbejdsmarkedet og i samfundet er blevet forværret af pandemien med uforholdsmæssigt store virkninger for kvinder. Dette afsnit er koncentreret om nogle af de vigtigste konklusioner vedrørende arbejde på afstand (først og fremmest hjemmefra) under pandemien, da medtagelse af kønsaspektet kan bruges med henblik på at fremme ligestillingen.

3.2Selv om hjemmearbejde så vidt muligt blev gjort obligatorisk i kampen mod pandemien, var det ikke en mulighed for alle arbejdstagere. Hjemmearbejde var mere almindeligt i byer end i landdistrikter og blandt personer med en videregående uddannelse. Der er også forskelle fra sektor til sektor med en højere forekomst af hjemmearbejde inden for uddannelse, finansielle tjenester og offentlig forvaltning og en lavere forekomst inden for sundhedspleje, transport, landbrug, handel samt hotel- og restaurationsbranchen 13 . Det fremgår af den seneste forskning, hvilke erhverv der egner sig for hjemmearbejde, men der er behov for yderligere analyse 14 . Det er også klart, at visse job ikke kan udføres på afstand og andre kun i meget begrænset omfang 15 .

3.3Flere kvinder end mænd har arbejdet hjemmefra under pandemien. Mens den ugentlige arbejdstid er blevet reduceret mere for mænd end for kvinder i perioden, forlod flere kvinder midlertidigt arbejdsmarkedet (orlov). En sandsynlig forklaring er, at arbejdende kvinder og mødre har båret hovedparten af omsorgs- og plejeforpligtelserne i hjemmet under covid-19 som følge af lukning af arbejdssteder, skoler og børnepasningsinstitutioner. I familier, hvor både manden og kvinden arbejder, og hvor der var et valg, har kvinder været mere tilbøjelige til at udnytte orlovsmulighederne end mænd 16 . I mange medlemsstater blev forældres situation, og især kvinders og mødres situation, forværret af et begrænset udbud af børnepasningsmuligheder og andre pasningsordninger og manglende fleksibilitet i børnepasningsinstitutionerne og andre typer af plejeinstitutioner under pandemien.

3.4En fjerdedel af dem, der arbejdede hjemme, var forældre til børn under 12 år, og af disse havde 22 % langt sværere end andre grupper ved at koncentrere sig om arbejdet og finde en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv 17 . Især for kvinder med omsorgs- og plejeforpligtelser blev hjemmearbejdet undergravet af flere faktorer, f.eks. manglen på et sted med ro, hvor arbejdet kunne udføres uden forstyrrelser, men også mangel på tid til arbejdet kombineret med en tendens til at arbejde længere og være online døgnet rundt og manglende respekt for online- og offlinetid, hvilket viser, at der er behov for en bedre håndhævelse af den relevante gældende lovgivning og en tættere overvågning fra arbejdstilsynets side. Enlige forældre, hvoraf 85 % er kvinder i EU, var særligt sårbare, idet pandemien forværrede deres i forvejen skrøbelige balance mellem arbejdsliv og privatliv 18 .

3.5Der er ligeledes tegn på, at kvinder, der arbejder i krævende og konkurrenceprægede højkompetencesektorer, f.eks. akademikere, blev hårdere ramt end deres mandlige kollegaer 19 , fordi ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde gjorde det sværere for dem at være produktive, hvilket har undergravet deres karriereudsigter yderligere. På samme vis oplevede kvindelige iværksættere med små og mellemstore virksomheder alvorlige tidsmæssige begrænsninger oven i alvorlige økonomiske problemer i deres bestræbelser for at holde deres virksomhed kørende under nedlukningerne 20 .

3.6Perioden under pandemien har også medført en foruroligende stigning i vold mod kvinder, både fysisk og online, hvor ofrene for sidstnævnte er betydeligt mere afskåret fra potentielle ressourcer og muligheder for hjælp 21 . Vold i hjemmet er steget med en tredjedel under pandemien, hvor folk så vidt muligt blev bedt om at holde sig hjemme og arbejde hjemmefra for dermed at begrænse udbredelsen af pandemien 22 . Der er desuden belæg for, at hjemmearbejdet har medført, at seksuel chikane på arbejdspladsen er blevet mere udbredt online.

4.Muligheder, risici og forudsætninger i forbindelse med hjemmearbejde

4.1For at få det bedste ud af hjemmearbejde med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv er det nødvendigt med et samlet billede af hjemmearbejdets potentielle fordele og risici for kvinder og mænd. Uden en egentlig kønsanalyse kan politikker, der fremstår "kønsneutrale", i virkeligheden være "kønsblinde" og påvirke kvinder negativt.

4.2Mulighederne i forbindelse med hjemmearbejde inkluderer:

-øget fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdstiden generelt og til en vis grad ved at give den enkelte bedre muligheder for at tilrettelægge deres tid med henblik på at opnå det forventede output

-øget fleksibilitet med hensyn til at kombinere ubetalte omsorgsforpligtelser med betalt beskæftigelse, hvilket kan forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen

-mulighed for at dele børnepasningen eller plejen af omsorgskrævende familiemedlemmer mere lige, når begge forældre arbejder hjemme

-bedre integrering på arbejdsmarkedet af dem, der er hæmmet af barrierer i samfundet eller på arbejdspladsen, f.eks. personer, der oplever begrænsninger som følge af handicap

-produktivitetsgevinster som følge af bedre præstationer

-bedre geografisk sammenfald mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft uden behovet for at bevæge sig et andet sted hen, hvilket kan udmønte sig i, at den regionale fordeling af arbejdspladser mellem byer og landdistrikter vendes om 23

-tids- og omkostningsbesparelser på grund af eliminering eller mindskelse af behovet for at pendle.

4.3Omvendt knytter der sig følgende risici til hjemmearbejde, hvilket især kan henføres til udfordringer forbundet med:

-indretning af hjemmearbejdspladsen og koncentration om arbejdet, navnlig når andre familiemedlemmer arbejder eller studerer hjemmefra, og når der er for lidt plads i hjemmet til, at der kan indrettes en separat arbejdsplads

-adgang til egnede kontorfaciliteter, herunder ergonomiske møbler og specialiseret eller tilpasset udstyr og programmer samt uddannelse

-mangel på personlig kontakt og fornemmelse af samarbejde mellem kolleger og risiko for at blive "usynlig" i arbejdsfællesskabet

-en forstærkning af den ulige fordeling af omsorgsarbejdet og det huslige arbejde baseret på stereotype arbejds- og familieroller

-en stigning i kønsbaseret vold og chikane, herunder onlinechikane, mangel på social støtte i isolation

-mangel på motion og pauser i den daglige rutine og de daglige vaner samt pres med hensyn til at skulle kombinere arbejdet med huslige pligter og undgå at udviske grænserne mellem arbejdsliv og privatliv, hvad der kan medføre mentale og fysiske sundhedsproblemer, herunder flere tilfælde af udbrændthed

-misbrug af de nye muligheder for overvågning og af personoplysninger

-udfordringer i forbindelse med overvågning af arbejdsvilkårene ved hjemmearbejde – både for arbejdsgivere og fagforeninger

-problemer i forhold til cybersikkerhed og beskyttelse af persondata

-øget social kontrol

-risiko for længere arbejdstid og for for korte hvileperioder, som skyldes manglende respekt for online- og offlinetid

-hindringer for at komme i kontakt med fagforeningsrepræsentanter

-uvished med hensyn til arbejdsgiverens ansvar for at sikre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, arbejdsvilkårene og håndhævelsen af kollektive overenskomster.

4.4De mest konkrete forudsætninger for hjemmearbejde er adgang til de nødvendige infrastrukturer og teknologier. Den øgede konnektivitet når ikke ud til alle – visse grupper af kvinder (f.eks. ældre, fra dårligt stillede socioøkonomiske grupper, lavtuddannede) har ikke samme adgang til konnektivitet og digitale teknologier, hvilket bidrager til den digitale kløft 24 . Der er derfor behov for robuste offentlige politikker, der understøtter adgangen til netværk og lokale fællesområder med henblik på fremme af arbejde på afstand uden for hjemmet. EØSU understreger behovet for at undgå situationer, hvor arbejdstagere, som arbejder hjemmefra, som fastsat i arbejdsmarkedsparternes rammeaftale (EU SP) om telearbejde og relevant national lovgivning, skal bære udgiften til udstyr, der er nødvendigt for udførelsen af arbejde på afstand, navnlig IKT-udstyr, ergonomiske møbler, foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed samt øgede udgifter i det rum, hvor arbejdet udføres.

4.5Digitale færdigheder og digital uddannelse er en anden vigtig forudsætning for hjemmearbejde. Her står mænd oftest stærkere end kvinder – kun i seks medlemsstater opnåede kvinder en højere score end mænd inden for internetfærdigheder (Finland, Slovenien, Litauen, Letland, Cypern og Bulgarien) 25 . Kønskløften inden for digitale færdigheder udvides med alderen. Også disse forskelle skal indgå i evalueringen af de kønsbestemte aspekter af hjemmearbejde.

4.6Udover digitale færdigheder kræver hjemmearbejde færdigheder i at tilpasse sig til nye ledelsesteknikker og arbejdsformer og indebærer dermed udfordringer for såvel arbejdstagere som arbejdsgivere, ikke mindst for SMV'er. Virksomheds- og personaleledelse på afstand kræver særlige ledelsesfærdigheder, fleksibilitet, robusthed og innovative metoder at tilrettelægge arbejdet på, da hjemmearbejde kræver resultatorienteret frem for procesbaseret ledelse. Ledere/tilsynsførende bør tilbydes særlige kurser i effektiv ledelse af arbejdstagere på afstand.

4.7For arbejdstagere kræver mere fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge arbejdet også øget ansvarlighed og engagement samt færdigheder i selvledelse og et tillidsforhold mellem arbejdstagerne og deres ledelse. En række studier har påvist, at hjemmearbejde i visse sektorer kan være en kilde til produktivitetsgevinster, og forståelsen heraf kunne fremmes med særlige kurser for ledere. Hjemmearbejde kan øge de krav, som arbejdstagerne selv stiller til deres eget arbejde, og forbedre præstationen.

4.8Arbejdstagere, som arbejder hjemmefra, bør have lige adgang til uddannelse og løbende faglig udvikling samt de samme muligheder for forfremmelse og karriereudvikling. Dette er især vigtigt for kvinder, der arbejder hjemmefra, som kan have mindre tid til og færre muligheder for at deltage i karriereudviklende aktiviteter uden for arbejdstiden.

4.9Forudsat at alle har de nødvendige faciliteter og færdigheder, er hjemmearbejde en arbejdsform, der er til rådighed og tilgængelig for både mænd og kvinder. Adgang til offentlige omsorgs- og plejetjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris er således afgørende for at få det bedste ud af hjemmearbejde. Nogle medlemsstater har indført økonomisk støtte og særlige skatteincitamenter til fremme af børnepasning, herunder i hjemmet, ved uddannede fagfolk – et initiativ, der er værd at benchmarke.

4.10Hjemmearbejde kan øge efterspørgslen efter visse tjenester, men kan også skabe dårligere forhold for nogle SMV'er, som overvejende drives af kvinder, og hvis kunder først og fremmest er kvinder på vej til/hjem fra arbejde. Dette gælder f.eks. for små fødevarebutikker og andre mindre forretninger, markeder og servicecentre. Hvis denne risiko skal begrænses, skal der være et brud med stereotype valg af erhverv. Det samme gælder en udligning af forskellene i mulighederne for hjemmearbejde for mænd og kvinder, der skyldes sektorbestemt segregation og de forskellige sektorers egnethed til hjemmearbejde.

5.Veje til integration af ligestilling mellem kønnene

5.1Selv om det er arbejdsgiverne, der træffer beslutningerne om arbejdets tilrettelæggelse, kan arbejdsmarkedets parter, f.eks. via kollektive overenskomster, spille en væsentlig rolle med hensyn til at fremme hjemmearbejde på en måde, der bidrager til ligestilling mellem kønnene og øget produktivitet og trivsel på arbejdspladsen. Rammeaftalen om telearbejde, der blev indgået af arbejdsmarkedsparterne i EU i 2002 og gennemført af alle medlemsstater i 2008 26 , indeholder de generelle rammebestemmelser for hjemmearbejde på en måde, hvor der er balance mellem arbejdsgiverens og arbejdstagerens behov. Den sociale dialog er et vigtigt instrument til håndtering af spørgsmål som lønninger, arbejdstider, vilkår for konnektivitet, sundhed og sikkerhed samt udvikling af færdigheder i forbindelse med hjemmearbejde. EØSU opfordrer endvidere til formidling af bedste praksis for, hvordan kvinder og mænd kan kombinere arbejdsliv og familieliv på lige vilkår, og for fremme og finansiering af fælles tiltag fra arbejdsmarkedets parters side.

5.2Da hjemmearbejde forudsætter teknologisk infrastruktur og forbindelser, understreger EØSU, at det er af største betydning, at der investeres i egnet digital infrastruktur, og at der er adgang til stabile digitale forbindelser og egnet hardware og software, så alle samfundsgrupper har mulighed for at kunne arbejde effektivt hjemmefra, og således at man undgår problemer inden for andre aspekter af digitaliseringen af økonomien og af samfundet.

5.3EØSU gentager sin opfordring til at styrke de digitale færdigheder for alle for at sætte folk i stand til at følge med og forme den digitale udvikling og til fulde udnytte mulighederne ved e‑læring. Dette er et spørgsmål om formel, uformel og ikkeformel uddannelse og valideringen af denne, herunder grunduddannelse, opkvalificering og omskoling i overensstemmelse med idéen om kontinuerlig og livslang læring. Der skal være særlig fokus på kvinders færdigheder, så de både kan deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet samt håndtere praktiske digitale anliggender i dagligdagen.

5.4EØSU understreger behovet for en "plejepagt for Europa", idet investeringer i plejesektoren vil sikre tjenester af højere kvalitet til alle gennem hele livet og anerkende mænd og kvinder som værende lige både med hensyn til indtjening og karriere. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at investere i alle typer plejeinfrastrukturer. De nationale genopretnings- og resiliensplaner under NextGenerationEU giver mulighed for at målrette investeringer mod plejesektoren. EØSU opfordrer endvidere til formidling af bedste praksis for, hvordan kvinder og mænd kan kombinere arbejdsliv og familieliv på lige vilkår, og for fremme og finansiering af fælles tiltag fra arbejdsmarkedets parters side. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere Barcelonamålene 27 for at sikre adgang til fleksibel og forskelligartet børnepasning af høj kvalitet og til en overkommelig pris 28 . EØSU understreger endvidere vigtigheden af en omstilling fra institutionel pasning til fællesskabsbaserede og personcentrerede tjenester for sårbare børn og voksne med særlige behov, således som det er nedfældet i de fælles europæiske retningslinjer, som Kommissionen har offentliggjort 29 .

5.5EØSU opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv effektivt og rettidigt, så familier kan træffe de rette valg, der sikrer mere lige vilkår, samtidig med at der tages hensyn til virksomhedernes og navnlig SMV'ernes behov. Mindre virksomheder, hvis aktiviteter pr. definition er baseret på arbejde i et mindre team, har endnu mere end andre brug for kontinuitet og stabilitet i tilrettelæggelsen af deres produktion. Baseret på de hidtidige erfaringer kunne man overveje at indføre fleksible ordninger, hvor arbejde med fysisk fremmøde kombineres med hjemmearbejde.

5.6Der bør tages et særligt hensyn til forholdene for sårbare grupper af kvinder, f.eks. kvinder med handicap, eneforældre, ældre, migranter og romakvinder. Kvindeorganisationer og organisationer, der repræsenterer familier, skal støttes, herunder gennem målrettede foranstaltninger, der finansieres med EU-midler og nationale midler.

5.7Hele spektret af støttetjenester bør tages i anvendelse i tilfælde af voldelige situationer (da vold i hjemmet er øget betragteligt som følge af nedlukningsforanstaltningerne under pandemien 30 ), ligesom overholdelse af lovgivningen mod vold skal håndhæves. EØSU opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre foranstaltninger til hindring af enhver form for vold mod kvinder, såvel fysisk som online. Der er behov for at skride skrappere ind i forhold til vold og sexchikane på arbejdspladsen, herunder ved hjemmearbejde. Hvis der ikke er en "sikker" arbejdsplads (f.eks. på grund af hjemmearbejde), har personer, der har været udsat for vold i hjemmet, ingen social kontrol og kun begrænset eller ingen adgang til relevant information og hjælp 31 . EØSU bifalder Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere ILO's 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190) og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere konventionen 32 og opfordrer EU til at tilskynde lande uden for EU til at gøre det samme.

5.8Selv om hjemmearbejde ikke er en ny arbejdsform, er der fortsat mange ukendte følgevirkninger, der bør undersøges nærmere. Det ville f.eks. være nyttigt at undersøge følgevirkningerne af og forudsætningerne for hjemmearbejde under forhold, der ikke er bestemt af pandemien og under hensyntagen til den langsigtede udvikling i forskellige erhvervs- og samfundssektorer. Da universelt udformede teknologiske og sociale innovationer er nøglen til at gøre bedst brug af hjemmearbejde og samtidig løse problemerne med ligestilling mellem kønnene, opfordrer EØSU til, at disse spørgsmål integreres i politikkerne for forskning, udvikling og innovation både på nationalt plan og på EU-plan. Der bør også indsamles og deles gode eksempler på eksisterende praksis i hele EU for at sætte skub i avancerede løsninger.

5.9Da investeringer i universelt udformet teknisk, social og innovativ infrastrukturer er centrale bestanddele af de statslige budgetter, kan den rette allokering af økonomiske midler spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene, når det gælder hjemmearbejde. EU's fonde, herunder strukturfondene og genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør også anvendes til at fremme dette mål.

5.10Konnektivitet er et samfundsfænomen. På arbejdspladserne er der behov for at udvikle praksis for f.eks. anvendelse af værktøjer såsom arbejdsmarkedsparternes aftale om digitalisering. Hertil kommer, at EU-OSHA i øjeblikket er i færd med at forberede en EU-kampagne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i forbindelse med digitalisering med start i 2023.

5.11EØSU henviser også til AFAD 33 og opfordrer Kommissionen til at yde særlig økonomisk støtte til fælles målrettede tiltag fra arbejdsmarkedets parters side samt støtte civilsamfundsorganisationer, der bidrager til balancen mellem arbejdsliv og privatliv. AFAD omhandler metoder til håndtering af spørgsmål om online- og offlinetid i digitaliserede arbejdsmiljøer, herunder de underliggende årsager til uforholdsmæssigt meget tid online og lange arbejdstider, og der kan forventes fremlagt en lang række nationale eksempler på, hvordan AFAD kan implementeres, herunder sektor- eller virksomhedsaftaler og -vejledninger.

5.12Hvad angår nationale tilgange til online- og offlinetid, har Frankrig, Belgien, Italien og Spanien indført lovgivning om retten til at være offline for at afklare spørgsmål om rettigheder, øge bevidstheden om behovet for at ændre arbejdstidsmønstre eller sågar fremme en kulturændring i retning af en sundere arbejdstilrettelæggelse. I Nederlandene og i Portugal er der fremsat lovforslag. I Tyskland, Finland, Irland, Luxembourg, Litauen, Malta, Sverige og Slovenien pågår der en debat, mens diskussionen herom endnu ikke er startet i de resterende 13 medlemsstater. Europa-Parlamentet vedtog for nylig en beslutning om retten til at være offline, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå lovgivning, der sikrer dem, der arbejder digitalt, retten til at være offline uden for arbejdstiden, og fastsætter mindstekrav til hjemmearbejde og præcisering af arbejdsvilkår, arbejdstid og hvileperioder 34 . Der er forskellige syn på, om der er behov for lovgivning, eller om de eksisterende regler er tilstrækkelige, og om man alene bør henholde sig til kollektive overenskomster. Uanset de forskellige holdninger er der en relativt bred konsensus blandt arbejdsmarkedets parter om, at der skal fastlægges og aftales nærmere bestemmelser om online- og offlinetid via den sociale dialog på virksomheds- (og/eller sektor-)niveau for at sikre, at de er afpasset efter sektorernes, virksomhedernes og andre organisationers særlige behov, idet der også skal tages hensyn til arbejdstagernes behov, især deres sundhed og sikkerhed.

5.13Hertil kommer, at der er behov for, at arbejdsmarkedets parter høres af de politiske beslutningstagere, når der udformes arbejds- og beskæftigelsesrelaterede politikker, herunder politikker, der berører hjemmearbejde og de kønsbetingede følgevirkninger heraf. EØSU understreger, at kønsaspektet bør integreres i alle politikområder. Da hjemmearbejde også vedrører borgernes dagligdag samt miljø- og klimapolitikker, bør de relevante civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med kvinde-, familie-, forbruger- og miljøanliggender, også høres i forbindelse med udformningen af politikkerne.

5.14Det er vigtigt, at EU skaber gunstige vilkår for iværksætteri og erhvervsvirksomhed, således at den private sektor får mulighed for og tilskyndes til at innovere og investere i nye metoder og skabe nye job på en måde, der fremmer betingelserne for ligestilling mellem kønnene, når det gælder hjemmearbejde. En vellykket styring af hjemmearbejde kræver også et tæt og gnidningsløst samarbejde mellem den offentlige og den private sektor på det praktiske plan. Dette er f.eks. relevant inden for digital infrastruktur, uddannelse, sundhed og sociale ydelser, forskning og innovation.

5.15Der er endvidere nødvendigt med et nyt tankesæt hos den enkelte og i familierne. Hvis stereotype opfattelser skal begrænses og nedbrydes, kræver det øget bevidsthed og engagement. En organisationskultur, der sikrer kønsbevidsthed, f.eks. ligelønsprincipper, og garanterer, at alle forbliver "synlige" mv., skal også fremmes aktivt sammen med støtte til ledelsen til udvikling og indførelse af hjemmearbejdsvenlig praksis. Dette bør f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv styrkes gennem bevidstgørelseskampagner. EØSU opfordrer arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne til i denne sammenhæng at indtage en aktiv rolle med hensyn til at slå til lyd for ikkestereotype familieroller og valg af studie, erhverv og job. Ligestilling mellem kønnene skal også integreres i uddannelsessystemet, fra børnehaver og grundskoler til erhvervsfaglige uddannelser og universiteter.

Bruxelles, den 11. marts 2021

Aurel Laurenţiu Plosceanu
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

*    *    *

NB:    Bilag på følgende side.

BILAG til UDTALELSE
fra
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Følgende ændringsforslag blev forkastet under afstemningen, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens art. 43, stk. 2):

Punkt 3.4

Ændres som følger:

3.4    En fjerdedel af dem, der arbejdede hjemme, var forældre til børn under 12 år, og af disse havde 22 % langt sværere end andre grupper ved at koncentrere sig om arbejdet og finde en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv 35 . Især for kvinder med omsorgs- og plejeforpligtelser blev hjemmearbejdet undergravet af flere faktorer, f.eks. manglen på et sted med ro, hvor arbejdet kunne udføres uden forstyrrelser, men også mangel på tid til arbejdet kombineret med en tendens til at arbejde længere og være online døgnet rundt og manglende respekt for online- og offlinetid,. Dette hvilket viser, at der er behov for en bedre håndhævelse af den relevante gældende lovgivning, og en tættere overvågning fra arbejdstilsynets side og en vurdering af, om den eksisterende ramme er velegnet. Enlige forældre, hvoraf 85 % er kvinder i EU, var særligt sårbare, idet pandemien forværrede deres i forvejen skrøbelige balance mellem arbejdsliv og privatliv 36 .

Resultat af afstemningen:

For:            38

Imod:            45

Hverken for eller imod:     9

Punkt 4.3 – 11. pind

Ændres som følger:

4.3    Omvendt knytter der sig følgende risici til hjemmearbejde, hvilket især kan henføres til udfordringer forbundet med:

[…]

   hindringer for at komme i kontakt med fagforeningsrepræsentanter. fagforeningers manglende mulighed for eller vanskeligheder med at beskytte arbejdstagernes rettigheder.

Resultat af afstemningen:

For:            40

Imod:            45

Hverken for eller imod:     8

_____________

(1)    Eurofoundrapport "Living, working and COVID-19". I sammenligning med 2018, hvor under 5 % af arbejdstagerne regelmæssigt arbejdede hjemmefra og under 10 % lejlighedsvis, som rapporteret af Kommissionen i 2020.

(2)       https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_20_357

(3)    EU's rammeaftale mellem arbejdsmarkedets parter om digitalisering fra 2020 og om distancearbejde fra 2002 og Kommissionens rapport om gennemførelsen af de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om distancearbejde, KOM(2008) 412 – http://erc‑online.eu/european-social-dialogue/database-european-social-dialogue-texts/ .

(4)     EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8 .

(5)       http://erc-online.eu/european-social-dialogue/database-european-social-dialogue-texts/ og http://resourcecentre.etuc.org/ .

(6)    Eurofoundrapport "Living, working and COVID-19".

(7)    EPRS: Gender equality: a review in progress – FN advarer nu om, at covid-19-pandemien kan vende de globale fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene, netop som det internationale samfund står til at sætte fornyet skub i udviklingen på dette område.

(8)      Ligestillingsindeks 2020: Digitalisation and the future of work, EIGE.

(9)      Ligestillingsindeks 2020: Digitalisation and the future of work, EIGE.

(10)      UNAPL-, FEPIME Catalunya- og AFAEMME-dokumenter.

(11)       https://data.unwomen.org/features/covid-19-and-gender-what-do-we-know-what-do-we-need-know

(12)    Europa-Parlamentets Forskningstjeneste "Achieving gender equality in the face of the pandemic and existing challenges": https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/ATAG/2021/659440/EPRS_ATA(2021)659440_EN.pdf ; https://eige.europa.eu/topics/health/covid-19-and-gender-equality .

(13)      Eurofound, 2020. Living, working and COVID-19.

(14)    E-undersøgelse, COVID-gruppen, lønstrukturundersøgelsen. Eurofound (2020) Teleworkability and the COVID-19 crisis: a new digital divide?

(15)      Generelt skønnes ca. 37 % af jobs i EU at egne sig for hjemmearbejde (jf. data fra Eurofound).

(16)    Eurofound (2021), COVID-19: Some implications for employment and working life, Publications Office of the EU, Luxembourg – forthcoming.

(17)      Eurofound, 2020. "Living, Working and COVID-19".

(18)      Ligestillingsindeks 2020: Digitalisation and the future of work, EIGE.

(19)       https://www.nature.com/articles/d41586-020-01294-9

(20)      UNAPL-, FEPIME Catalunya- og AFAEMME-dokumenter.

(21)       https://www.opendemocracy.net/en/5050/covid19-sexual-harassment-work-online/

(22)       https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20200406IPR76610/covid-19-stopping-the-rise-in-domestic-violence-during-lockdown

(23)       https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2019-2024/suica/announcements/speech-vice-president-suica-demographic-change-eu-epc_en , https://horizon-magazine.eu/article/teleworking-here-stay-here-s-what-it-means-future-work.html  

(24)       https://www.oecd.org/going-digital/bridging-the-digital-gender-divide-key-messages.pdf

(25)      Gender Equality Index 2020: Digitalisation and Future of Work, EIGE.

(26)       http://erc-online.eu/european-social-dialogue/database-european-social-dialogue-texts/

(27)    I overensstemmelse med den nye "EU-strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025''.

(28)    De europæiske arbejdsmarkedsparters fælles erklæring om børnepasningsmuligheder i EU, 24. november 2020.

(29)       https://deinstitutionalisationdotcom.files.wordpress.com/2017/07/guidelines-final-english.pdf /

(30)       https://unric.org/en/who-warns-of-surge-of-domestic-violence-as-covid-19-cases-decrease-in-europe/ , https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20200406IPR76610/covid-19-stopping-the-rise-in-domestic-violence-during-lockdown

(31)    I udgivelsen "Brief no 3 – Domestic violence and its impact on the world of work" af marts 2020, fremlagde ILO de høje omkostninger for nationaløkonomier i forbindelse med vold i hjemmet. https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---gender/documents/briefingnote/wcms_738117.pdf ).

(32)     https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2020/EN/COM-2020-24-F1-DA-MAIN-PART-1.PDF  

(33)       https://www.ceep.eu/wp-content/uploads/2020/06/Final-22-06-20_Agreement-on-Digitalisation-2020.pdf

(34)       https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20210114IPR95618/retten-til-at-vaere-offline-bor-vaere-en-grundlaeggende-rettighed-i-eu , 472 stemmer for, 126 imod og 83 hverken for eller imod.

(35)      Eurofound, 2020. "Living, Working and COVID-19".

(36)      Ligestillingsindeks 2020: Digitalisation and the future of work, EIGE.