BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT

Den foreslåede foranstaltnings formål og retsgrundlag

Denne delegerede forordning ændrer bilag VIII og del 1 i bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet 1 (i det følgende benævnt "direktivet om energieffektivitet"). Formålet med ændringen er at forenkle og præcisere indholdet af de omfattende vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet. Ændringen strømliner også indholdet i forhold til ajourført lovgivning om energiunionen, navnlig direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 2 , direktivet om energieffektivitet 3 , direktivet om vedvarende energi 4 og forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen 5 .

I henhold til artikel 14 i direktiv 2012/27/EU skal medlemsstaterne udarbejde en omfattende vurdering af potentialet for varme- og køleeffektivitet senest den 31. december 2015. I disse omfattende vurderinger skal medlemsstaterne beskrive og lave prognoser for potentialet for at indføre højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling samt vedtage politikker, der tager behørigt hensyn til potentialet for at anvende effektive opvarmnings- og kølingssystemer.

I bilag VIII til direktivet er anført de elementer, som de omfattende vurderinger skal indeholde, og i del 1 i bilag IX beskrives de generelle principper for den cost-benefit-analyse, som medlemsstaterne skal udarbejde i forbindelse med vurderingen af, hvilke løsninger med henblik på opfyldelse af varme- og kølebehovet der er mest ressource- og omkostningseffektive.

På Kommissionens anmodning skal medlemsstaterne ajourføre og fremsende de omfattende vurderinger hvert femte år. Kommissionen skal fremsætte en sådan anmodning mindst ét år inden den relevante frist. Som følge af gennemgangen af resultaterne af den første runde omfattende vurderinger konkluderes det, at Kommissionen bør anmode medlemsstaterne om at udarbejde anden runde omfattende vurderinger.

Forenklingen af indholdet af de omfattende vurderinger, jf. bilag VIII og del 1 i bilag IX, kan foretages ved at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 22 og artikel 23, stk. 2, i det ændrede direktiv om energieffektivitet.

Generel baggrund for den delegerede forordning

Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har gennemgået den første runde omfattende vurderinger. JRC konkluderede, at vurderingerne var nyttige af flere grunde, men at indholdet af dem kunne forbedres inden næste runde. Blandt de udpegede fordele var indsamlingen af data, beskrivelsen af det nye potentiale for opvarmning og køling samt forbedringen af samspillet mellem de nationale og de lokale myndigheder. Blandt de forbedringer, som JRC anbefalede, var præcisering af kravene til indsamlingen og behandlingen af data samt at give medlemsstaterne mulighed for at afgrænse deres analyse til teknologisk neutrale opvarmnings- og kølingsmetoder, der er relevante på lokalt plan.

Den første runde omfattende vurderinger viste, at de tre strukturelle elementer i dem bør bibeholdes for fortsat at kunne drage nytte af deres potentiale. Det drejer sig om følgende tre elementer: 1) et overblik over aktuel efterspørgsel efter, udbud af og infrastruktur til opvarmning og køling samt en visuel præsentation heraf på et kort og prognoser for fremtidig efterspørgsel, 2) en analyse af potentialet for varme- og køleeffektivitet og 3) et overblik over gældende og planlagte politikker og foranstaltninger og disses virkning.

For at gøre vurderingerne mere relevante for beslutningstagningen på nationalt plan, og for at reducere den tid, det tager at udarbejde dem, bør kravene til indholdet gøres mere fleksible, således at medlemsstaterne kan koncentrere sig om forhold, der er relevante for deres nationale energi- og miljøpolitikker.

2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE

Høringer af medlemsstaterne og interesserede parter

Nærværende forenkling af indholdet af de omfattende vurderinger er begrænset i omfang og af teknisk karakter, og ændringen kan derfor gennemføres i form af en delegeret retsakt og ved en forenklet procedure. I overensstemmelse med artikel 23 i det ændrede direktiv om energieffektivitet har Kommissionen hørt eksperter udpeget af medlemsstaterne og andre interesserede parter.

Medlemsstaterne og interesserede parter blev inviteret til et høringsmøde afholdt i Bruxelles den 25. oktober 2018. På mødet fik deltagerne stillet et udkast til arbejdsdokument til rådighed, og dokumentet blev præsenteret på mødet. Der var deltagere fra 16 medlemsstater til stede på mødet, foruden 17 interesserede parter. Størsteparten af deltagerne, heriblandt alle de interesserede parter, støttede op om behovet for, at Kommissionen anmoder om anden runde omfattende vurderinger.

Der blev afklaret en række mindre spørgsmål og modtaget et par kommentarer om den del af teksten, der beskriver, hvad der er påkrævet i forbindelse med indsamlingen af data til brug for overblikket over aktuel efterspørgsel efter, udbud af og infrastruktur til opvarmning og køling. For denne del af dokumentet, som er den mest tekniske, foreslog flere interesserede parter tilpasninger af omfanget af dataindsamlingen for at sikre, at deres sektor er tilstrækkeligt repræsenteret. Tre medlemsstater foreslog at præsentere dataene for energiforsyningsteknologier på et mere generelt og samlet nationalt plan. Derudover anmodede tre medlemsstater om en tilpasning af tærsklen for kravet om indsamling af data om potential spildvarmeforsyning fra en årlig energiproduktion på 20 GWh, et tal der stammer fra det gældende bilag VIII i direktivet om energieffektivitet, til en produktionskapacitet på 20 MW. To medlemsstater mindede om behovet for at bibeholde overensstemmelse med det ændrede direktiv om vedvarende energi.

Der var åben for feedback i perioden 13. december 2018 til 10. januar 2019. Der blev modtaget bemærkninger fra 14 enheder, heriblandt 10 virksomheder, 3 nationale fjernvarmedistributører og 1 medlemsstat. Alle bidragydere var enige om, at opvarmning og køling er altafgørende elementer, der bør analyseres nøje. Størstedelen af bemærkningerne vedrørte kravene til dataindsamling og analyse, og det blev både foreslået at præcisere kravene yderligere og gøre dem mere fleksible. Hvad angår rapporteringen af gældende og planlagte politikker, blev det både foreslået at drage nytte af systemfordelene ved kraftvarmeproduktion og bibeholde teknologisk neutralitet.

Den 24. januar 2019 blev der afholdt et møde i den ekspertgruppe, der er nedsat inden for rammerne af energieffektivitetsdirektivet, hvor udkastet til arbejdsdokument blev drøftet. Der blev nået til enighed om at støtte den delegerede retsakt, og der blev foretaget nogle tekniske ændringer. Det blev præciseret, at hvor forordningen ikke fastsætter bestemmelser, bør medlemsstaterne handle på grundlag af gældende national lovgivning.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for at lovgive om energieffektivitet på EU-plan er artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 194 vedrører EU-målet "som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet". EU's politikker skal blandt andet tage sigte på at "sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen" og "fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder".

Denne delegerede forordning vedtages i medfør af artikel 22 og artikel 23, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU, hvorved Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår tilpasning af bilag VIII og IX.

Proportionalitetsprincippet

Kravene til de omfattende vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet er fastsat i direktivet om energieffektivitet. Opvarmning og køling er den mest betydningsfulde slutbrugersektor for energi og forbruger ca. 50 % af den samlede efterspurgte energi i Unionen. Med henblik på at sammenligne og strømline politikker og opnå energibesparelser på tværs af medlemsstaterne er det derfor vigtigt at lovgive herom på EU-plan. Forslaget om at ajourføre og forenkle indholdet af de omfattende vurderinger står derfor i forhold til det tilsigtede resultat.

Resumé af forslaget

Ved denne delegerede forordning forenkles de omfattende vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet ved at reducere mængden af oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende. Den er delt op i fire blokke: a) et overblik over aktuel efterspørgsel efter, udbud af og infrastruktur til opvarmning og køling samt en visuel præsentation heraf på et kort og prognoser for fremtidig efterspørgsel, b) målsætninger, strategier og politiktiltag i relation til energiunionens fem dimensioner, c) en økonomisk og finansiel analyse af potentialet for varme- og køleeffektivitet og d) potentielle nye strategier og politiktiltag.

Forenklingen strømliner rapporteringsforpligtelsen og tilpasser vurderingerne til andre initiativer inden for lovgivning vedrørende energiunionen

Valg af retsakt

Det foreslås at vedtage ændringerne i form af en delegeret forordning om ændring og supplering af bilag VIII og del 1 i bilag IX til direktiv 2012/27/EU.

Virkninger for budgettet

Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 4.3.2019

om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet 6 , særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved direktiv 2012/27/EU fastlægges rammen for og indholdet af medlemsstaternes omfattende vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet.

(2)Ved artikel 22 og artikel 23, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår tilpasning af kravene i bilag VIII og IX i direktivet.

(3)Kommissionen har analyseret den første runde omfattende vurderinger. Denne indsamling af nye data, udpegelsen af nyt potentiale og udvekslingen af bedste praksis i forbindelse med varme- og køleeffektivitet har bekræftet fordelene ved disse omfattende vurderinger, og dermed også behovet for, at Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at ajourføre og fremsende anden runde omfattende vurderinger.

(4)Vurderingerne er forskellige for så vidt angår metode og indhold, hvorfor det konkluderes, at der er plads til forbedringer i form af mere præcise krav, teknologisk neutralitet og bedre sammenhæng med gældende politikker. Kravene til indholdet af de omfattende vurderinger bør ajourføres forud for anden runde omfattende vurderinger med henblik på at øge anvendeligheden af de indsamlede data, så medlemsstaterne og Kommissionen kan få større gavn af dem, med henblik på at forenkle de data, der indsamles, og med henblik på at forbedre sammenhængen med anden lovgivning vedrørende energiunionen, nærmere betegnet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 7 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 8 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 9 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 10 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

(5)Data om ansøgninger om tilladelser er et passende værktøj for medlemsstaterne, når de skal identificere planlagte varme- og køleforsyningspunkter samt fjernvarmetransmissionsanlæg.

(6)Medlemsstaterne og interesserede parter blev på et fælles høringsmøde den 25. oktober 2018 konsulteret om processen for de omfattende vurderinger og om et udkast til arbejdsdokument vedrørende ændring af bilag VIII.

(7)Foranstaltningerne i denne forordning er desuden blevet drøftet af medlemsstaternes eksperter i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU) 2018/2002.

(8)Bilag VIII og del 1 i bilag IX til direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Potentiale for varme- og køleeffektivitet

(1)Bilag VIII til direktiv 2012/27/EU erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

(2)Bilag IX til direktiv 2012/27/EU ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4.3.2019.

(1)    EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(2)    EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75.

(3)    EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210.

(4)    EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.

(5)    EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(6)    EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

BILAG I
Ændring af bilag VIII

Bilag VIII til direktiv 2012/27/EU erstattes af følgende:

"BILAG VIII

Potentiale for varme- og køleeffektivitet

Den omfattende vurdering af nationale varme- og kølepotentialer i henhold til artikel 14, stk. 1, skal omfatte og være baseret på følgende:

Del I: ET OVERBLIK OVER OPVARMNING OG NEDKØLING

1.varme- og kølebehovet, dvs. den anslåede nytteenergi 1 og det kvantificerede endelige energiforbrug i GWh/år 2 fordelt på følgende sektorer:

(a)beboelse

(b)tjenesteydelser

(c)industri

(d)andre sektorer, der isoleret set forbruger mere end 5 % af den samlede nationale nytteenergi til varme- og kølebehov

2.identifikationen af eller, for så vidt angår punkt 2, litra a), nr. i), identifikationen af eller et overslag over den nuværende varme- og køleforsyning:

(a)identifikationen af teknologier, i GWh/år 3 , hvis det er muligt indenfor de i punkt 1 anførte sektorer, idet der skelnes mellem energi fra fossile energikilder og vedvarende energikilder:

i)der stilles til rådighed på stedet på beboelses- eller tjenesteydelseslokaliteter i form af:

–kedler, der kun producerer varme

–højeffektiv kraftvarmeproduktion

–varmepumper

–andre teknologier og kilder på stedet

ii)der stilles til rådighed på stedet på andre lokaliteter end tjenesteydelses- eller beboelseslokaliteter i form af:

–kedler, der kun producerer varme

–højeffektiv kraftvarmeproduktion

–varmepumper

–andre teknologier og kilder på stedet

iii)der stilles til rådighed udefra i form af:

–højeffektiv kraftvarmeproduktion

–spildvarme

–andre teknologier og kilder udefra

(b)identifikationen af anlæg, der producerer spildvarme eller -kulde, og disses potentielle varme- eller køleforsyning, i GWh/år:

i)termiske kraftproduktionsanlæg, som kan levere eller opgraderes til at levere spildvarme med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 50 MW

ii)kraftvarmeanlæg, som anvender de teknologier, der er anført i del II i bilag I, med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW

iii)affaldsforbrændingsanlæg

iv)anlæg, som producerer vedvarende energi, med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, med undtagelse af de anlæg, der er omhandlet i punkt 2, litra b), nr. i) og ii), som producerer varme eller kulde fra energi fra vedvarende kilder

v)industrianlæg med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, som kan levere spildvarme

(c)den indberettede andel af energi fra vedvarende energikilder og fra spildvarme og -kulde af det endelige energiforbrug for sektoren for fjernvarme og fjernkøling 4 de sidste fem år, jf. direktiv (EU) 2018/2001

3.et kort over hele det nationale territorium, der (samtidig med at forretningsmæssigt følsomme oplysninger beskyttes) angiver:

(a)varme- og kølebehovsområder, jf. punkt 1, idet der anvendes konsekvente kriterier, der koncentrerer de energitætte områder i kommuner og bysammenvoksninger

(b)eksisterende varme- og køleforsyningspunkter, jf. punkt 2, litra b), og fjernvarmetransmissionsanlæg

(c)planlagte varme- og køleforsyningspunkter, jf. punkt 2, litra b), og fjernvarmetransmissionsanlæg

4.en prognose over tendenserne for varme- og kølebehovet med henblik på at få et overblik over de næste 30 år, angivet i GWh, og idet der især tages højde for fremskrivningerne for de næste 10 år, ændringerne i behovet i bygninger og forskellige sektorer i industrien og virkningen af politikker og strategier vedrørende efterspørgselsstyring, såsom de langsigtede renoveringsstrategier for bygninger, jf. direktiv (EU) 2018/844.

Del II: MÅLSÆTNINGER, STRATEGIER OG POLITIKTILTAG

5.medlemsstatens planlagte bidrag til dens nationale målsætninger, mål og bidrag i relation til energiunionens fem dimensioner, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/1999, der nås ved hjælp af varme- og køleeffektivitet, jf. navnlig artikel 4, litra b), nr. 1 til 4, og artikel 15, stk. 4, litra b), idet det præciseres, hvilke af disse elementer der supplerer de integrerede nationale energi- og klimaplaner

6.generelt overblik over eksisterende politikker og foranstaltninger som beskrevet i den seneste rapportering i henhold til artikel 3, 20, 21 og artikel 27, stk. 1, litra a) i forordning (EU) 2018/1999

Del III: ANALYSE AF DET ØKONOMISKE POTENTIALE FOR VARME- OG KØLEEFFEKTIVITET

7.analyse af det økonomiske potentiale 5 for forskellige varme- og køleteknologier, som dækker hele det nationale territorium, og som udarbejdes ved hjælp af den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3. Analysen skal identificere alternative scenarier med henblik på mere effektive teknologier til opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder, idet der skelnes mellem energi fra fossile energikilder og vedvarende energikilder, hvis det er relevant.

Følgende teknologier bør analyseres:

(a)industriel spildvarme og -kulde

(b)affaldsforbrænding

(c)højeffektiv kraftvarmeproduktion

(d)andre vedvarende energikilder (såsom geotermisk energi, solvarmeenergi og biomasseenergi) end dem, der anvendes til højeffektiv kraftvarmeproduktion

(e)varmepumper

(f)reduktion af varme- og kuldetabet på eksisterende fjernvarmenet

8.ovenstående analyse af det økonomiske potentiale skal omfatte følgende trin og overvejelser:

(a)Overvejelser:

i)Cost-benefit-analyser med henblik på artikel 14, stk. 3, skal omfatte en økonomisk analyse af de samfundsøkonomiske og miljømæssige faktorer 6 og en finansiel analyse med henblik på at vurdere projekterne fra investors synsvinkel. Såvel den økonomiske som den finansielle analyse skal anvende nettonutidsværdikriteriet med henblik på vurderingen.

ii)Grundscenariet skal fungere som referencepunkt og tage højde for de politikker, der er gældende på det tidspunkt, den omfattende vurdering udarbejdes 7 , og være knyttet til de data, der indsamles med henblik på del I og punkt 6 i del II i dette bilag.

iii)Alternative scenarier til grundscenariet skal tage hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og vedvarende energi i forordning (EU) 2018/1999. Hvert scenarie skal omfatte følgende elementer sammenlignet med grundscenariet:

–det økonomiske potentiale undersøgt ved anvendelse af nettonutidsværdikriteriet

–reduktion af drivhusgasemissioner

–primærenergibesparelserne i GWh pr. år

–virkningen for andelen af vedvarende energi i det nationale energimiks.

Scenarier, der af tekniske eller finansielle årsager eller på grund af national lovgivning ikke er gennemførlige, kan udelukkes i en tidlig fase af cost-benefit-analysen, hvis det kan begrundes i nøje, klare og veldokumenterede overvejelser.

Vurderingen og beslutningstagningen bør tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

(b)Omkostninger og fordele:

De omkostninger og fordele, der er omhandlet i punkt 8, litra a), skal mindst omfatte følgende:

i)Fordele:

–værdien af produktionen for forbrugeren (varme, kulde og elektricitet)

–eksterne fordele såsom fordele med hensyn til miljø, drivhusgasemissioner samt sundhed og sikkerhed i det omfang, det er muligt

–indvirkninger på arbejdsmarkedet, energisikkerhed og konkurrenceevne i det omfang, det er muligt.

ii)Omkostninger:

–kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr

–kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet

–variable og faste driftsomkostninger

–energiomkostninger

–miljø-, sundheds- og sikkerhedsomkostninger i det omfang, det er muligt

–arbejdsmarkedsomkostninger, energisikkerhed og konkurrenceevne i det omfang, det er muligt.

(c)Scenarier, der er relevante for grundscenariet:

Alle scenarier, der er relevante for grundscenariet, skal overvejes, herunder den rolle som individuel varme- og køleeffektivitet spiller.

i)Cost-benefit-analysen kan enten omfatte en vurdering af et projekt eller en gruppe projekter eller en bredere lokal, regional eller national vurdering med det formål at fastlægge den mest omkostningseffektive og fordelagtige mulighed for opvarmning eller køling sammenlignet med et grundscenarie for et bestemt geografisk område med henblik på planlægning.

ii)Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelsen af cost-benefit-analyserne i artikel 14. De skal forelægge de detaljerede metoder og antagelser i overensstemmelse med dette bilag og fastlægge og offentliggøre de procedurer, der anvendes til den økonomiske analyse.

(d)Grænser og integreret tilgang:

i)Den geografiske grænse skal dække et passende og veldefineret geografisk område.

ii)Cost-benefit-analyserne skal tage hensyn til alle relevante centraliserede og decentraliserede forsyningskilder, som er tilgængelige inden for systemet og den geografiske grænse, herunder teknologierne i punkt 7 i del III i dette bilag, og til tendenser i og karakteristikaene for varme- og kølebehov.

(e)Antagelser:

i)Medlemsstaterne anslår med henblik på cost-benefit-analyserne priserne på væsentlige input- og outputfaktorer og kalkulationsrenten.

ii)Den kalkulationsrente, der anvendes til beregning af nettonutidsværdien i den økonomiske analyse, vælges ud fra europæiske eller nationale retningslinjer.

iii)Medlemsstaterne anvender nationale, europæiske eller internationale prognoser for udviklingen i energipriserne, hvis det er hensigtsmæssigt i deres nationale og/eller regionale/lokale kontekst.

iv)De priser, der anvendes i den økonomiske analyse, skal afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger og fordele. De bør omfatte eksterne omkostninger, f.eks. miljø- og sundhedsmæssige virkninger i det omfang, det er muligt, dvs. når en markedspris foreligger, eller når den allerede indgår i europæisk eller national lovgivning.

(f)Følsomhedsanalyse:

i)Der skal foretages en følsomhedsanalyse for at vurdere omkostningerne og fordelene ved et projekt eller en gruppe projekter på grundlag af variable faktorer, der har væsentlig indflydelse på resultatet af beregningerne, såsom forskellige energipriser, efterspørgsel, kalkulationsrenter og andre.

Del IV: POTENTIELLE NYE STRATEGIER OG POLITIKTILTAG

9.et overblik over nye lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politiktiltag 8 med henblik på at realisere det økonomiske potentiale, der er identificeret i punkt 7 og 8, samt den/de prognosticerede:

(a)reduktion af drivhusgasemissioner

(b)primærenergibesparelser i GWh pr. år

(c)virkning for andelen af højeffektiv kraftvarmeproduktion

(d)virkning for andelen af vedvarende energi i det nationale energimiks og i varme- og kølesektoren

(e)forbindelse til de nationale finansieringsprogrammer og omkostningsbesparelser for det offentlige budget og markedsdeltagerne

(f)anslåede offentlige støtteordninger, hvis sådanne findes, og deres årsbudget samt identifikation af det potentielle støtteelement."

BILAG II
Ændring af bilag IX til direktiv 2012/27/EU

Del 1 i bilag IX til direktiv 2012/27/EU slettes.

(1)    Den mængde termisk energi, der er brug for til at opfylde slutbrugernes varme- og kølebehov.

(2)    De nyeste data bør anvendes.

(3)    De nyeste data bør anvendes.

(4)    Identifikationen af "køling fra vedvarende kilde" foretages i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, når metoden til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling og fjernkøling er fastlagt i henhold til artikel 35 i nævnte direktiv. Indtil da foretages den i overensstemmelse med den relevante nationale metode.

(5)    Analysen af det økonomiske potentiale bør omfatte den mængde energi (i GWh), som hver analyseret teknologi kan producere pr. år. Der skal også tages højde for energisystemets begrænsninger og indbyrdes sammenhænge. Der kan anvendes modeller, som anvender antagelser om aktiviteter, der afspejler almindelige typer teknologier eller systemer.

(6)    Inklusive den vurdering, der er omhandlet i artikel 15, stk. 7, i direktiv 2018/2001.

(7)    Skæringsdatoen for de politikker, der skal tages højde for i grundscenariet, er slutningen af året før det år, hvor den omfattende vurdering skal foreligge ved udgangen af året. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at tage højde for politikker, der er i kraft i det år, der leder op til fristen for fremsendelse af den omfattende vurdering.

(8)    Dette overblik skal omfatte finansieringsforanstaltninger og -programmer, der måtte blive vedtaget i den periode, som den omfattende vurdering dækker, uden at dette foregriber en særskilt anmeldelse af offentlige støtteordninger med henblik på vurdering af deres forenelighed med statsstøttereglerne.