4.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 954/2006 (2) efter en undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rusland og Ukraine. Foranstaltningerne bestod i en antidumpingtold i form af en værditold på mellem 12,3 % og 25,7 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksporterende producenter i Ukraine og en resttold på 25,7 % på importen af varer fra alle andre virksomheder i Ukraine. Den endelige antidumpingtold, der blev indført over for den eksportør, som var genstand for denne fornyede undersøgelse, CJSC Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant, som nu kaldes LLC Interpipe Niko Tube og OJSC Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (»ansøgeren« eller »Interpipe«), var på 25,1 %.

(2)

Efter en ansøgning fra Interpipe om annullering af forordning (EF) nr. 954/2006, annullerede De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans artikel 1 i nævnte forordning, i det omfang antidumpingtolden for Interpipe overstiger den told, der ville være blevet pålagt, hvis der ikke var foretaget justering af eksportprisen for en provision, når salgene var blevet gennemført gennem den tilknyttede forhandler Sepco SA (3). Den 16. februar 2012 stadfæstede EU-Domstolen Retten i Første Instans' dom (4).

(3)

Rådet ændrede efter disse domme forordning (EF) nr. 954/2006 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2012 (5) for at ændre den antidumpingtold, der var blevet indført over for Interpipe, i det omfang den var fastsat fejlagtigt. I overensstemmelse hermed er den i øjeblikket gældende antidumpingtold over for Interpipe på 17,7 %.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 (6) opretholdt Rådet efter en udløbsundersøgelse de foranstaltninger, der var blevet indført ved forordning (EF) nr. 954/2006 på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Ukraine (»udløbsundersøgelsen«).

(5)

I overensstemmelse hermed er de i øjeblikket gældende foranstaltninger de foranstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012, dvs., mellem 24,1 % og 35,8 % på importen fra Rusland og mellem 12,3 % og 25,7 % for importen fra Ukraine, hvor Interpipe har en antidumpingtold på 17,7 %.

(6)

Den 29. juli 2011 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning (»indledningsmeddelelsen«) (7) af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Ukraine.

(7)

Den fornyede undersøgelse, som er begrænset til undersøgelsen af dumpingaspektet, blev indledt efter en begrundet anmodning indsendt af Interpipe. Interpipe fremlagde i sin ansøgning umiddelbare beviser for, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde foranstaltningen på det nuværende niveau for at modvirke den skadevoldende dumping.

(8)

Undersøgelsen af dumpingens omfang omfattede perioden fra 1. april 2010 til 31. marts 2011 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, myndighederne i eksportlandet og EU-erhvervsgrenen om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte den et spørgeskema til ansøgeren, som besvarede det inden for fristen.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne fastsætte dumpingens omfang. Der blev udført kontrolbesøg i ansøgerens lokaler og hos dens forbundne handelsvirksomheder LLC Interpipe Ukraine og Interpipe Europe SA.

(12)

Den pågældende vare er den samme som den vare, der er defineret i gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012, hvorved de i øjeblikket gældende foranstaltninger blev indført, dvs. sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser (8) foretaget af International Institute of Welding og med oprindelse i Ukraine (»den pågældende vare«), der i øjeblikket angives under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93.

(13)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i udløbsundersøgelsen bekræftede den nuværende undersøgelse, at den vare, der fremstilles i Ukraine og eksporteres til Unionen, den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Ukraine, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenter, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endeligt anvendelsesformål. Disse varer anses således for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(14)

Interpipe har to 100 % ejede og kontrollerede eksporterende producenter, nemlig LLC Interpipe Niko Tube (Niko Tube) og OJSC Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (Interpipe NTRP). I tråd med EU-institutionernes standardpraksis beregnes der en fælles dumpingmargen for de to eksporterende producenter. Dumpingbeløbet blev først beregnet for hver enkelt eksporterende producent, inden der blev fastsat en vejet gennemsnitlig dumpingsats for begge virksomheder.

(15)

Denne metode var imidlertid forskellig fra metoden i den oprindelige undersøgelse, hvor den fælles dumpingmargen blev beregnet ved at lægge alle data i forbindelse med fremstilling, rentabilitet og salg i Unionen fra de to producerende enheder sammen. De ændringer i omstændighederne, der berettiger til denne ændrede metode, består i en væsentlig ændring i koncernens virksomhedsstruktur, der gør det muligt at identificere den relevante produktionsvirksomhed for så vidt angår salg og produktion, hvilket ikke var muligt i den oprindelige undersøgelse.

(16)

Endvidere blev der i den oprindelige undersøgelse foretaget en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, for så vidt angår Interpipes energiomkostninger for at kunne afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af elektricitet og gas i Ukraine på ordentlig vis. Denne justering blev anset for nødvendig, da de Ukrainske gas- og elektricitetspriser på det tidspunkt var betydeligt lavere end den gennemsnitlige pris, der blev betalt i Unionen, og ikke afspejlede de internationale markedspriser. Justeringen var baseret på gennemsnitspriserne i Rumænien, som på det tidspunkt indgik i undersøgelsen.

(17)

I modsætning til den oprindelige undersøgelse er det opfattelsen, at en justering for energiomkostningerne ikke anses for nødvendig i denne interimsundersøgelse. Undersøgelsen har vist, at de gennemsnitlige ukrainske energipriser konstant er steget siden den oprindelige undersøgelse i meget højere grad end gennemsnitspriserne i Den Europæiske Union, og dermed er afstanden mellem de to gradvist blevet udlignet. Den betydelige prisforskel i forbindelse med energiomkostningerne, som konstateredes i den oprindelige undersøgelse, og som berettigede til en justering, gør sig således ikke gældende i øjeblikket.

(18)

I overensstemmelse hermed anses det ikke for hensigtsmæssigt at foretage en justering i forbindelse med energiomkostningerne i interimsundersøgelsen.

(19)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om den enkelte eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådant salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. I undersøgelsen blev det fastslået, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt for begge eksporterende producenter.

(20)

Det blev desuden undersøgt, om den enkelte varetype af den samme vare, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet, var tilstrækkeligt repræsentativ i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis ansøgerens samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i NUP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev eksporteret til Unionen.

(21)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4, blev det efterfølgende undersøgt, om hjemmemarkedssalget af den enkelte varetype, som var blevet solgt i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel. Dette blev gjort ved at fastsætte, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget til uafhængige kunder af hver af de eksporterede typer af den pågældende vare, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(22)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og for hvilke den vejede gennemsnitlige salgspris var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(23)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller for hvilken den vejede gennemsnitspris lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som en vejet gennemsnitspris udelukkende af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i NUP.

(24)

Den normale værdi for ikke-repræsentative typer (altså varer, hvor hjemmemarkedssalget udgjorde under 5 % af eksportsalget til Unionen, eller varer som slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet) blev beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne pr. varetype plus et beløb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. For det eksisterende hjemmemarkedssalg blev fortjenesten for transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet pr. varetype anvendt for de pågældende varetyper. Hvor der ikke var noget hjemmemarkedssalg, anvendtes en gennemsnitlig fortjeneste. Denne ændrede metode kunne føres tilbage til en rapport udsendt efter den oprindelige undersøgelse af et WTO-panel om sagen European Communities — Anti-dumping Measure on Farmed Salmon from Norway  (9), som godkendtes af WTO-Tvistbilæggelsesorganet; heri anføres det, at den faktiske fortjenstmargen, der var blevet konstateret for transaktioner i normal handel med de relevante varetyper, for hvilke den normale værdi måtte beregnes, ikke kan tilsidesættes.

(25)

Efter fremlæggelse af de endelige konklusioner fremførte de to eksporterende producenter, at ikke produktive omkostninger ikke bør medtages i deres samlede produktionsomkostninger for den pågældende vare i NUP og hævdede, at dette var en overtrædelse af grundforordningens artikel 2, stk. 5, og i modstrid med regnskabsprincipperne i de internationale regnskabsstandarder (IAS) og særlig IAS 2. Med hensyn til grundforordningens artikel 2, stk. 5, bør det bemærkes, at i henhold til nævnte artikel skal omkostningerne justeres, når det er opfattelsen, at de i forbindelse med produktionen af den pågældende vare ikke på fornuftig vis er afspejlet i den pågældende parts regnskaber. Det forhold, at virksomheden ikke udnyttede sin kapacitet fuldt ud, indebar imidlertid, at der blev genereret omkostninger. Faktisk blev sådanne omkostninger anført som en omkostning i resultatopgørelsen for de to eksporterende virksomheder og kunne knyttes direkte til samme vare. Endvidere blev henvisningen til IAS 2 anset for irrelevant, da formålet med IAS 2 er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af varebeholdninger og ikke at fastlægge, hvad der skal betragtes som en produktionsomkostning. Påstanden afvistes derfor.

(26)

De samme eksporterende producenter hævdede også, at visse finansielle udgifter som følge af lån, der var medtaget i salgs-, administrations- og andre generalomkostninger, skulle have været udelukket. De hævdede, at disse lån blev optaget for at opfylde virksomhedens behov for likviditet og finansiering på kort sigt, og at de ikke var knyttet til produktionen af den pågældende vare. Under kontrolbesøget blev det faktisk konstateret, at renteudgifterne hovedsageligt vedrørte finansieringen af driftskapitalen. Renteomkostningerne var derfor fordelt på alle varer. De eksporterende producenter kunne ikke godtgøre, at renteudgifterne specielt var påløbet af andre årsager end finansieringen af driftskapitalen. De to eksporterende producenter kunne ikke fremlægge andre beviser som dokumentation for deres påstand, og påstanden blev derfor afvist.

(27)

Al eksport af den pågældende vare foretaget af de to eksporterende producenter til Unionen fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed med hjemsted i Schweiz. Eksportprisen blev derfor baseret på de eksportpriser, der faktisk betaltes eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(28)

Det skal erindres, at der blev foretaget en justering af eksportprisen i den oprindelige undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i tilfælde, hvor salget fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder. Men i tråd med Domstolens dom omhandlet i betragtning 2, i henhold til hvilken justeringen ikke var berettiget, er der ikke foretaget nogen justering i denne interimsundersøgelse.

(29)

Den normale værdi og eksportprisen for de to eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. På det grundlag blev der foretaget justeringer for transportomkostninger, nedslag og rabatter, provisioner og kreditomkostninger.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev det vejede gennemsnit af den normale værdi sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen for hver enkelt varetype ab fabrik for hver af de to eksporterende producenter. Som anført i betragtning 14 fastsættes der efterfølgende en fælles dumpingmargen for Interpipe ved at beregne en enkelt vejet gennemsnitlig dumpingsats for begge eksporterende producenter inden for Interpipe.

(31)

På dette grundlag udgør dumpingmargenen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 13,8 %.

(32)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning om en delvis interimsundersøgelse, at ændringer i virksomhedsstrukturen og i produktionstilrettelæggelsen såvel som en omlægning af salgsorganisationen både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet havde haft en indvirkning på virksomhedens omkostningsstruktur, og at det nuværende niveau for antidumpingtolden derfor ikke længere var nødvendigt med henblik på at modvirke den skadevoldende dumping.

(33)

Det blev i overensstemmelse hermed undersøgt, om de ændrede omstændigheder, som førte til indledningen af interimsundersøgelsen, og konklusionen i den forbindelse med rimelighed kan anses for at være af varig karakter.

(34)

Undersøgelsen viste, at de vigtigste faktorer, der førte til den lavere dumpingmargin, der er blevet konstateret i den fornyede undersøgelse, er ændringer i virksomhedsorganisationen, som omfatter en fusion mellem to produktionsvirksomheder, og en omlægning af salgsorganisationen, der er blevet strømlinet. Disse ændringer, som har påvirket ansøgerens omkostningsstruktur for produktion og salg af den pågældende vare, er af strukturel art og forventes ikke at ændre sig i den nærmeste fremtid. Der var desuden heller ingen tegn på et væsentligt udsving i ansøgerens priser.

(35)

Derfor konkluderedes det, at de ændrede omstændigheder er af varig karakter, og at en anvendelse af foranstaltningen på det nuværende niveau ikke længere er nødvendig —

4.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/5

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1136/2006 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på 27,1 % og 47,4 % på importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen den 26. april 2011 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af LAMMA (Lever arch mechanism manufacturers association) på vegne af tre EU-producenter (»ansøgeren«), som tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af den samlede EU-produktion af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel).

(3)

Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at udløbet af de foranstaltninger, der var indført på importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) med oprindelse i Kina, sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 23. juli 2011 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2011 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2008 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter i det pågældende land, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det pågældende land om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(7)

De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

I betragtning af det åbenbart store antal eksporterende producenter i Kina, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenter blev det i indledningsmeddelelsen angivet, at man påtænkte at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(9)

I betragtning af antallet af eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne importører og for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en sådan blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Da ingen af de eksporterende producenter i Kina gav sig til kende og meddelte Kommissionen de oplysninger, der var blevet anmodet om i indledningsmeddelelsen, og da kun en ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende uden at meddele Kommissionen de oplysninger, der var blevet anmodet om i indledningsmeddelelsen, blev det ikke fundet hensigtsmæssigt at gøre brug af stikprøveudtagning i disse tilfælde.

(10)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af to virksomheder ud af de seks EU-producenter, som man havde kendskab til inden undersøgelsens indledning, og de blev udvalgt ud fra deres salg og produktion af den pågældende vare i 2010 og deres geografiske placering i Unionen. Stikprøven repræsenterede over 50 % af den samlede anslåede EU-produktion og det anslåede salg i NUP. Interesserede parter blev opfordret til at gennemse sagsakterne og fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Ingen interesserede parter gjorde indsigelser imod den foreslåede stikprøve.

(11)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to EU-producenter i stikprøven, den importør, der gav sig til kende, og til alle brugere, som den vidste var berørt af sagen.

(12)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter i stikprøven og to brugere. Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, der, jf. betragtning 9, gav sig til kende, besvarede ikke stikprøvespørgsmålene og indsendte heller ikke en spørgeskemabesvarelse.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(14)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den samme som i den oprindelige forordning, nemlig bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel), der almindeligvis anvendes til at arkivere løsblade og andre dokumenter i løsbladebind eller brevordnere, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8305 10 00 (Taric-kode 8305100050) (»den pågældende vare«) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Disse bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) består af kraftige bueformede metalstykker (normalt to) på en plade med mindst en udløser, som giver mulighed for at indsætte og arkivere løsblade og andre dokumenter. Ringmekanismer, som tariferes under samme KN-kode, indgår ikke i varedækningen for den pågældende vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(15)

Den nuværende undersøgelse bekræftede konklusionen fra den oprindelige undersøgelse, nemlig at den pågældende vare og den vare, som fremstilles i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers bortfald ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(17)

Ingen af de kendte kinesiske eksporterende producenter, der blev kontaktet ved indledningen af proceduren, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 9. De kinesiske myndigheder blev underrettet herom, såvel som om den mulige anvendelse af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(18)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, måtte konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig offentligt tilgængelige oplysninger såsom virksomhedernes websteder og produktsøgemaskiner, oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra de samarbejdsvillige parter i den fornyede undersøgelse (navnlig ansøgerne og EU-producenterne i stikprøven).

(19)

Med henblik på at fastsætte en normal værdi blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for anvendelsen af et referenceland.

(20)

Hvad angår eksportprisen, var Kommissionen ikke i stand til at fastsætte mængderne eller priserne for eksportsalget på transaktionsbasis som følge af manglende samarbejde fra de to eksporterende producenter i Kina og de ikke forretningsmæssigt forbundne importører på EU-markedet. Derfor undersøgte Kommissionen alternative måder til at fastslå eksportprisen.

(21)

Det blev indledningsvis overvejet, om Eurostat sammenholdt med andre tilgængelige data kunne anvendes som en alternativ metode til at fastsætte eksportpriserne. Disse oplysninger blev fundet uegnede, for så vidt at en af kilderne også omfattede import af andre varer end den pågældende vare, og de andre kilder gav ikke mulighed for at sammenligne eksportpriserne pr. varetype med EU-erhvervsgrenens.

(22)

Dernæst undersøgte Kommissionen også, om man kunne anvende de eksportpriser, der fremgik af anmodningen om en fornyet undersøgelse. Det skal erindres, at denne metode blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, og at man herved opnår en sammenligning pr. varetype. Fakturaerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørte dog eksportpriser til andre tredjelande.

(23)

Der kunne følgelig ikke foretages en dumpingberegning på grundlag af eksportprisen til Unionen, og det var ikke muligt at træffe en positiv afgørelse om dumping. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping.

(24)

Hvad angår undersøgelsen af sandsynligheden for fornyet dumping, blev følgende elementer analyseret: forholdet mellem den normale værdi og priserne ved eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft i forhold til importen fra Kina.

(25)

På grund af det manglende samarbejde fra de eksporterende producenter i Kina blev den normale værdi sammenlignet med eksportpriserne fra Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(26)

Da Kina er en overgangsøkonomi, måtte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«) eller prisen ved salg fra referencelandet til andre lande, herunder Unionen, eller, hvis dette ikke var muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

(27)

EU-erhvervsgrenens anmodning om en fornyet undersøgelse opregnede en række producenter i andre markedsøkonomier end Unionen (nemlig Indien, Iran og Thailand). Efter indledningen af undersøgelsen blev disse producenter kontaktet af Kommissionen lige som andre potentielle producenter i disse lande, der kunne identificeres ud fra offentligt tilgængelige kilder.

(28)

I indledningsmeddelelsen fremgik det, at hvis producenter fra andre markedsøkonomier end Unionen ikke samarbejdede, påtænkte Kommissionen at anvende de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen som grundlag for fastsættelse af den normale værdi. De priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen, blev faktisk anvendt som grundlag for at fastsætte den normale værdi i den oprindelige undersøgelse.

(29)

Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger om det hensigtsmæssige i at anvende dette grundlag for at fastsætte den normale værdi.

(30)

Ingen af de producenter, som Kommissionen kontaktede i lande med markedsøkonomi uden for Unionen, besluttede at samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse.

(31)

På dette grundlag havde Kommissionen ikke andet valg end at anvende de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen, som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(32)

Den normale værdi blev i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og jf. betragtning 26-31, fastsat ved at anvende den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare i normal handel.

(33)

Dermed blev den normale værdi fastsat som den vejede gennemsnitlige salgspris for EU-producenterne i stikprøven på hjemmemarkedet ved salg til uafhængige kunder.

(34)

Det blev først efterprøvet, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare fra EU-producenterne i stikprøven til uafhængige kunder var repræsentativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om den samlede mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare, som var blevet eksporteret til Unionen. Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, blev oplysningerne om den samlede mængde, som eksporteredes til Unionen, fastlagt ud fra de foreliggende faktiske oplysninger. Eurostat og andre statistikker blev, jf. betragtning 21, fundet uegnede til at fastslå sandsynligheden for fortsat dumping, men de kan dog anvendes til at angive et importniveau (som er nødvendigt for den samlede mængde, der eksporteredes fra Kina) til Unionen. På dette grundlag blev det samlede hjemmemarkedssalg for EU-producenterne i stikprøven fundet tilstrækkeligt repræsentativt i NUP. Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, var det ikke muligt at analysere repræsentativiteten pr. varetype.

(35)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget for hver af EU-producenterne i stikprøven kan anses for at have fundet sted i normal handel, dvs. om de gennemsnitlige salgspriser for hver EU-producent i stikprøven var på niveau med eller over de gennemsnitlige produktionsomkostninger og dermed rentable.

(36)

På dette grundlag blev det fastslået, at EU-producenternes salg generelt var rentabelt, og den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag den vejede gennemsnitlige salgspris for EU-producenterne i stikprøven.

(37)

Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev det konkluderet, at det bedst egnede grundlag var de oplysninger om eksportpriserne fra Kina til tredjelande, som fremgik af klagen.

(38)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris blev foretaget ab fabrik. Sammenligningen viste, at eksportprisen til tredjelandene i anmodningen om en fornyet undersøgelse var væsentligt lavere end den normale værdi (over 30 %). Dette indikerer, at priserne til Unionen sandsynligvis vil blive dumpede, hvis foranstaltningerne ophæves.

(39)

Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, er følgende konklusioner især baseret på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse krydstjekket med offentligt tilgængelige oplysninger, hvor dette var muligt.

(40)

På dette grundlag blev det konstateret, at den kinesiske produktionskapacitet af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) kan anslås til mellem mindst 600 og 700 millioner enheder, hvilket er baseret på oplysninger fra EU-erhvervsgrenen.

(41)

De oplysninger, som blev indhentet som led i undersøgelsen, viser desuden, at produktionskapaciteten for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) i Kina nemt kan øges bl.a. ved ansættelse af yderligere personale og ved at begrænsede investeringer i maskiner i tilfælde af øget efterspørgsel.

(42)

Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger eller fremsendte oplysninger vedrørende produktionskapacitet i Kina.

(43)

På dette grundlag er produktionskapaciteten i Kina ca. 170 %-350 % højere end EU-forbruget og væsentligt højere end EU-produktionen.

(44)

Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev oplysningerne om den faktiske produktion og overskydende kapacitet især baseret på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og krydstjekket med offentligt tilgængelige oplysninger, hvor dette var muligt.

(45)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse blev produktionen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) anslået til 200-400 millioner enheder og den overskydende kapacitet til 200-500 millioner enheder. Den overskydende kapacitet svarer nogenlunde til EU-forbruget.

(46)

De indsendte overslag blev fundet rimelige efter at være blevet krydstjekket med offentligt tilgængelige kilder, hvor dette var muligt.

(47)

Hvad angår den overskydende kapacitet i betragtning 41, viste de oplysninger, som blev indhentet som led i undersøgelsen, at produktionskapaciteten for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) i Kina nemt kan øges bl.a. ved ansættelse af yderligere personale og ved begrænsede investeringer i maskiner i tilfælde af øget efterspørgsel.

(48)

Ud fra ovenstående kan det med rimelighed konkluderes, at der i Kina er en væsentlig overskydende kapacitet. Der er, jf. betragtning 49-55, stor sandsynlighed for, at denne overskydende kapacitet vil blive sendt direkte til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(49)

De oplysninger, der blev indhentet under den nuværende undersøgelse, viser, at EU-markedet vil være et attraktivt marked for import af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel), hvis foranstaltningerne ophæves. Det skal erindres, at EU-forbruget var omfattende og nær ved 400 millioner enheder, før foranstaltningerne indførtes. Samtidig var importen fra Kina over 200 millioner enheder og tegnede sig for over 50 % af det samlede EU-forbrug.

(50)

Undersøgelsen har vist, at EU-efterspørgslen efter bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) er forblevet betydelig. EU-forbruget faldt kun let i den betragtede periode, jf. betragtning 63-64 og 98, og EU-markedet er stadig verdens største marked for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) og tegner sig for over 50 % af verdensmarkedet.

(51)

Der findes desuden kun få andre markeder for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel), som sandsynligvis ikke vil kunne absorbere den overskydende kapacitet fra Kina.

(52)

Desuden viser en sammenligning af eksportpriserne ved import fra Kina til tredjelande og priserne på EU-markedet, jf. betragtning 38, at EU-markedet ville være attraktivt for denne type lavprisimport, hvis foranstaltningerne ophæves. Dette skyldes også, at priserne generelt er højere på EU-markedet end på andre eksportmarkeder.

(53)

I betragtning af ovenstående vil eksporten fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves, sandsynligvis blive rettet mod EU-markedet.

(54)

Det fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger om producenterne i Kina, at disse virksomheder hovedsagelig eller udelukkende retter deres salg til eksportmarkedet.

(55)

Endelig skal det bemærkes, at der siden indførelsen af de endelige foranstaltninger er set et antal tilfælde af ukorrekt klassificering af importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel), hvorved store mængder af separate bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) og mapper blev angivet som fuldstændige ringbind. Som følge heraf blev der ikke betalt told for denne import. Denne ukorrekte klassificering betød, at Toldkodeksudvalget (i november 2010) udtalte, at bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) importeret under disse omstændigheder skulle angives separat. Det er for tidligt til at afgøre, om denne udtalelse har haft den fornødne virkning, og Kommissionen agter at overvåge situationen nøje. Denne praksis er dog yderligere bevis på, at EU-markedet til trods for de indførte foranstaltninger stadig er attraktivt for de eksporterende producenter i Kina.

(56)

Som nævnt i betragtning 38 viste en sammenligning af eksportpriserne til andre tredjelande i anmodningen om en fornyet undersøgelse og priserne på EU-markedet, at der er stor sandsynlighed for fornyet dumping.

(57)

I betragtning af den væsentlige overskydende produktionskapacitet i Kina, de kinesiske producenters evne til hurtigt at øge deres produktionsmængder og anvende dem til eksport, de sandsynligvis lave priser på disse eksportvarer og EU-markedets tiltrækningskraft på disse varer kan det med rimelighed antages, at en ophævelse af foranstaltningerne vil føre til øget eksport til dumpingpriser af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) fra Kina til Unionen.

(58)

I NUP blev der i Unionen fremstillet bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) af seks kendte producenter, hvoraf tre var ansøgere i den nuværende procedure. Ingen andre virksomheder gav sig til kende som EU-producenter i løbet af undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at disse seks producenter udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4 (»EU-erhvervsgrenen«).

(59)

Som led i skadesundersøgelsen blev der indhentet data fra Eurostat's statistikker og andre statistiske kilder, som Kommissionen råder over, anmodningen om en fornyet undersøgelse, spørgeskemabesvarelserne og de oplysninger, der blev indhentet under kontrolbesøgene.

(60)

De makroøkonomiske indikatorer, dvs. produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg i Unionen og til tredjelandsmarkeder, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet, den faktiske dumpingmargens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping er baseret på de data, der blev indsendt af EU-erhvervsgrenen. I den forbindelse blev spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter i stikprøven suppleret med oplysninger fra de øvrige EU-producenter.

(61)

De mikroøkonomiske indikatorer, dvs. lagerbeholdninger, lønninger, salgspriser, rentabilitet, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evnen til at rejse kapital, henviser til de data, der blev indsendt af de to EU-producenter i stikprøven. Da virksomhederne i stikprøven tegner sig for over 50 % af den samlede anslåede EU-produktion og det anslåede samlede EU-salg, ansås de for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen i forbindelse med denne undersøgelse. Oplysningerne vedrørende de to virksomheder i stikprøven må af fortrolighedshensyn kun angives i indeksform, jf. grundforordningens artikel 19.

(62)

Da de kinesiske eksporterende producenter og de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede, er udviklingen i importpriserne og underbuddet baseret på alternative kilder såsom anmodningen om en fornyet undersøgelse, Eurostat og andre fortrolige statistikker, som Kommissionen råder over, samt de oplysninger der blev indhentet under kontrolbesøgene. Importoplysningerne blev baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse, som var baseret på Eurostat's data. Da disse data også omfatter import af andre varer end den pågældende vare, blev de krydstjekket og behørigt justeret i forhold til andre fortrolige statistiske kilder, som Kommissionen råder over. Derfor måtte visse tal nedenfor indekseres eller anføres i intervaller for at beskytte de fortrolige statistikker.

(63)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og importen. Det blev konkluderet, at forbruget i NUP lå på mellem 200 og 350 millioner enheder.

(64)

Forbruget af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) i Unionen faldt med 12 % i den betragtede periode. Dette kunne delvis tilskrives den økonomiske krise og det ændrede forbrugsmønster (f.eks. fremme af grønne kontorer og elektronisk arkivering, generel nedgang i antallet af administrative job).

Tabel 1

Forbrug

(65)

Som det fremgår af tabel 2 herunder, faldt markedsandelen med 54 % i den betragtede periode.

(66)

Siden indførelsen af antidumpingtolden i 2006 er den kinesiske import desuden faldet væsentligt fra en markedsandel på 51 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse til mellem 7 og 15 % i NUP. Hvad angår importmængderne fra Kina, forblev de lave i den betragtede periode som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger. Den kinesiske import var dog fortsat en vigtig kilde (85-95 % i NUP) til den samlede import i Unionen, hvilket skyldtes den begrænsede eksport af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) fra andre tredjelande. I den betragtede periode faldt importen med 59 %.

Tabel 2

Import fra Kina

(67)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, og da der ikke findes alternative kilder til information, var det ikke muligt at fastsætte en nøjagtig importpris. Dette skyldes, at statistikkerne, jf. betragtning 21, blev fundet uegnede, idet en af kilderne også omfattede import af andre varer end den pågældende vare, og de øvrige kilder gav ikke mulighed for at sammenligne eksportpriserne med EU-erhvervsgrenens priser pr. varetype.

(68)

Det konkluderes ikke desto mindre, at de andre fortrolige statistikker, som Kommissionen råder over, var egnede til at indikere en generel udvikling i importprisen fra Kina. Udviklingen i importprisen viser et prisstigning i den betragtede periode.

Tabel 3

Importprisen på den pågældende vare

(69)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, og da der ikke fandtes andre kilder til oplysninger, blev underbudsberegningen af de årsager, der fremgår af betragtning 37, baseret på de eksportpriser til tredjelande, der fremgår af anmodningen om en fornyet undersøgelse. Underbudsniveauet blev vejledende fastsat til ca. 20 %.

(70)

De største producenter af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) på verdensplan er beliggende i Unionen og Kina. Importen fra andre tredjelande som f.eks. Indien blev fundet ubetydelig og under 1 %.

(71)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(72)

Produktionsmængden i Unionen lå inden for det samme interval i den betragtede periode, med undtagelse af 2009. Faldet i 2009, som til en vis grad skyldes den globale økonomiske krise, blev udlignet af en stigning i 2010.

(73)

Til trods for den negative udvikling i salget i Unionen, jf. betragtning 75-77, var EU-producenterne i stand til at opretholde produktionsniveauerne i den betragtede periode, idet de øgede deres eksport til tredjemarkeder, jf. betragtning 78.

Tabel 4

Den samlede EU-produktion

(74)

Produktionskapaciten steg let som følge af investeringer i ekstra kapacitet og EU-producenternes moderniseringsproces i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen var relativt stabil og udviste et let fald i 2009. Dette lette fald tilskrives hovedsagelig virkningerne af den globale økonomiske krise i 2009.

Tabel 5

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(75)

Nedenstående tal viser EU-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder på EU-markedet.

Tabel 6

Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(76)

Salget i Unionen faldt med 4 % i den betragtede periode.

(77)

I 2009 faldt salget med 11 %. Dette fald tilskrives hovedsagelig virkningerne af den globale økonomiske krise. I de efterfølgende år steg salget og nærmede sig i den betragtede periode tallene for 2008.

(78)

Tallene herunder viser EU-erhvervsgrenens salgsmængder til tredjelandsmarkeder og viser en markant stigning i salget i den betragtede periode.

Tabel 7

Salg til tredjelande

(79)

Til trods for et fald i salget i Unionen steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 9 % i den betragtede periode og var på mellem 80 % og 93 % i NUP. Stigningen i EU-markedsandelen var et resultat af faldet i forbruget i Unionen og af faldet i markedsandelen for importen fra Kina.

Tabel 8

Markedsandel i Unionen

(80)

Mellem 2008 og NUP faldt forbruget i Unionen med 12 %. EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet faldt med 4 %. EU-producenternes markedsandel steg med 9 %.

(81)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse i denne sektor faldt i den betragtede periode. Faldet hang sammen med moderniseringen og mekaniseringen af produktionsprocessen i EU-erhvervsgrenen.

Tabel 9

Beskæftigelsen i Unionen

(82)

EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, udviklede sig i positiv retning i den betragtede periode og var stabil i 2010 og NUP.

(83)

Denne produktivitetsstigning hang sammen med den moderniseringsproces, som er beskrevet i betragtning 93.

Tabel 10

Produktivitet

(84)

Det erindres, at der ikke kunne gennemføres en dumpingberegning, jf. begrundelserne i betragtning 19-23. Efter en sammenligning af den normale værdi, som blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser, og eksportprisen, som blev fastsat på grundlag af priserne til tredjelande, blev det dog fastslået, at der er sandsynlighed for fornyet dumping.

(85)

Analysen viser, at EU-erhvervsgrenen i vidt omfang genrejste sig efter indførelsen af foranstaltningerne over for dumpingimporten, og de gældende foranstaltninger har vist sig effektive.

(86)

Nedenstående tal viser lagrenes størrelse ved udgangen af hver periode.

Tabel 11

Ultimolagre

(87)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger ikke var en relevant faktor for vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, idet lagerbeholdningerne var præget af sæsonbestemte variationer.

(88)

I den betragtede periode steg gennemsnitslønnen med 33 % pr. medarbejder.

Tabel 12

Lønomkostninger pr. medarbejder

(89)

De gennemsnitlige enhedspriser på bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) i Unionen steg let mellem 2008 og NUP. Det relative fald i 2010 sammenlignet med 2009 er forbundet med prisudsving på råmaterialerne.

Tabel 13

Enhedspris på EU-markedet

(90)

De nedenfor anførte fortjenstmargener er fastsat ved at udtrykke EU-erhvervsgrenens finansielle resultater i procent af omsætningen på EU-markedet.

Tabel 14

Rentabilitet

(91)

Før indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2006 led EU-erhvervsgrenen store tab. Derefter forbedredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode, men lå dog i NUP under det mål for fortjenesten på 5 %, som blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(92)

Udviklingen med hensyn til investeringer, investeringsafkast og likviditet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 15

Investeringer, investeringsafkast og likviditet

(93)

Som følge af genrejsningen efter indførelsen af foranstaltningerne i 2006 gennemførte erhvervsgrenen omfattende investeringer i modernisering og udvidelse af produktionsanlæg, særlig i 2008 og 2009. Den forbedrede rentabilitet giver sig også udslag i en forbedret likviditet.

(94)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke havde nævneværdige problemer med at rejse kapital.

(95)

På grundlag af ovennævnte analyse har EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forbedret sig, og erhvervsgrenen har vist sig at være levedygtig efter indførelsen af foranstaltningerne i 2006. I betragtning af, at ovennævnte positive udvikling først indtraf efter indførelsen af foranstaltningerne, er beskæftigelsen ikke desto mindre faldende, og rentabiliteten er stadig under målniveauet, og det konkluderes derfor, at erhvervsgrenen stadig er i en usikker og sårbar økonomisk situation. Det konkluderes derfor, at beviserne antyder, at skaden delvis eller udelukkende er blevet imødegået på grund af foranstaltningerne.

(96)

EU-erhvervsgrenens situation har forbedret sig betydeligt efter indførelsen af foranstaltningerne. Resultaterne af undersøgelsen viser dog, at EU-erhvervsgrenen stadig er i en usikker og sårbar situation.

(97)

Under disse omstændigheder er det hensigtsmæssigt at gennemføre en analyse af sandsynligheden for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne ophæves, for at undersøge, om den forventede udvikling i form af mængder og priser for importerede varer med oprindelse i Kina vil forværre den aktuelle situation, jf. betragtning 98-106.

(98)

Der er to store producenter af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) på verdensplan — Kina og Unionen. Unionen er det største marked for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) på verdensplan, efterfulgt af Sydamerika og Rusland. Der findes mindre producenter i andre lande såsom Indien, men de koncentrerer sig om deres respektive hjemmemarkeder. USA og Canada anvender andre arkiveringssystemer.

(99)

Det erindres, at der i Kina findes en markant overskydende kapacitet, og at produktionen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) i Kina nemt kan øges, jf. betragtning 45-48.

(100)

Det erindres også, at den overskydende kapacitet i Kina i store træk svarer til EU-forbruget, jf. betragtning 45.

(101)

Det blev desuden fastlagt, at en eventuel forøgelse af produktion af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) i Kina sandsynligvis vil blive eksporteret til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves, jf. betragtning 53. Dette er baseret på, at EU-markedet er verdens største marked for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) med et forholdsvis stabilt forbrug, og at de gældende priser generelt er højere på EU-markedet end andre eksportmarkeder, jf. betragtning 52. Det skal også tages i betragtning, at der ikke findes andre væsentlige eksportlande, der producerer bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel), end Unionen og Kina.

(102)

Desuden kan produktionskapaciteten i Kina nemt øges blot ved at ansætte flere medarbejdere, jf. betragtning 41. Den kinesiske eksport vil derfor nemt kunne dække en eventuel stigning i EU-forbruget. I betragtning af de potentielt lave priser på importvarer fra Kina, som blev påvist i sammenligningen af importpriserne og priserne til tredjelandsmarkeder, og den tilsyneladende ubegrænsede kapacitet til at producere til lave priser vil EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves, sandsynligvis ikke være i stand til at drage fordel af en eventuel stigning i efterspørgslen, hvilket vil føre til store tab af markedsandele.

(103)

På denne baggrund forventes det, at betingelserne for en eventuel væsentlig fremtidig stigning i importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) fra Kina til Unionen vil få alvorlige negative konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation. Som nævnt ovenfor forventes importmængden af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) fra Kina at blive omfattende, hvis foranstaltningerne ophæves. Desuden vil denne import sandsynligvis udøve et betydeligt pres på prisen på EU-markedet og dermed også på EU-erhvervsgrenen, som antydet i analysen af prisniveauet og tredjelandsmarkederne. Det anslås nemlig ud fra de foreliggende oplysninger, at de nuværende kinesiske priser underbyder EU-priserne med ca. 20 %, jf. betragtning 69, hvilket indikerer, at der er stor sandsynlighed for, at den kinesiske import vil foregå til priser, der ligger væsentligt under EU-priserne, hvis foranstaltningerne ophæves.

(104)

EU-markedet er meget attraktivt for de kinesiske eksportører, hvilket også understreges ved de forskellige forsøg på ukorrekt klassificering for at undgå de gældende antidumpingforanstaltninger, jf. betragtning 55.

(105)

Ud fra ovenstående er det sandsynligt, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) med oprindelse i Kina vil føre til en kraftig stigning i importen til Unionen til meget lave priser, som sandsynligvis vil underbyde EU-salgspriserne markant. Dette vil forvolde væsentlig skade og tilintetgøre de investeringer og bestræbelser, som erhvervsgrenen har foretaget i de senere år med henblik at genrejse sig.

(106)

Konklusionen er derfor, at ophævelsen af de gældende foranstaltninger over for importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) med oprindelse i Kina efter al sandsynlighed vil påføre EU-erhvervsgrenen fornyet skade.

(107)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed.

(108)

Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(109)

I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Det skal desuden bemærkes, at den nuværende undersøgelse er en udløbsundersøgelse og således analyserer en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger.

(110)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om, at der sandsynligvis igen vil finde skadevoldende dumping sted, var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette særlige tilfælde.

(111)

En opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra det pågældende land vil give EU-erhvervsgrenen bedre muligheder for at opnå et rimeligt rentabilitetsniveau og bidrage til at undgå, at EU-erhvervsgrenen trænges ud af markedet af de betydelige mængder af import fra Kina.

(112)

Der er faktisk stor sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping i betydelige mængder, som EU-erhvervsgrenen ikke vil kunne modstå. EU-erhvervsgrenen vil derfor fortsat drage fordel af en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(113)

I overensstemmelse hermed konkluderes det, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne over for Kina opretholdes.

(114)

Som tidligere anført besvarede ingen af de identificerede ikke forretningsmæssigt forbundne importører spørgeskemaet. Importører af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) er normalt også brugere af den pågældende vare, idet de bruger den til at fremstille ringbind.

(115)

Adskillige brugere, dvs. producenter af ringbind, gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. Kun en bruger indsendte en spørgeskemabesvarelse, som i betragtning af de indsendte oplysningers kvalitet, i et vist omfang kunne verificeres under et kontrolbesøg.

(116)

Den bruger, der blev kontrolleret, påstod, at antidumpingforanstaltningerne også burde gælde import af ringbind fra Kina. Disse påstande var der dog ikke ordentligt belæg for.

(117)

To brugere udtrykte modstand mod videreførelsen af foranstaltningerne. Deres påstande var dog ubegrundede.

(118)

På den anden side viste analysen også, at hvis de kinesiske virksomheder blev eneleverandører af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) som følge af ophævelse af foranstaltningerne, ville situationen for producenterne af ringbind også blive alvorligt forværret, idet der ikke længere ville være konkurrence på verdensmarkedet for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel). Det blev derfor konkluderet, at de gældende foranstaltninger bidrager til et varieret udbud og konkurrence på verdensmarkedet for bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel), hvilket i sidste ende er i brugernes interesse.

(119)

Tre andre brugere, der kun bruger bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) produceret i Unionen, forholdt sig neutrale, og en af dem tilkendegav sin støtte til fordel for en videreførelse af foranstaltningerne.

(120)

Da omkostningerne til bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) kun udgør en minimal procentdel af detailpriser på ringbind, har foranstaltningerne praktisk talt ingen indvirkning, om nogen, på prisen på det endelige produkt (ringbind) og dermed ingen betydning for slutbrugerne.

(121)

I betragtning af alle ovenstående faktorer konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(122)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Alle bemærkninger er blevet analyseret, men de har ikke ændret ved de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(123)

Det fremgår af det ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende importen af bueformede ringmekanismer med løftearm (hebel) med oprindelse i Kina bør opretholdes —

4.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/16

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

4.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/18