24.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/1

(1)

Fællesskabet er en af de største donorer af økonomisk, finansiel, teknisk, humanitær og makroøkonomisk bistand til tredjelande. Indsatsen for at fremme stabile vilkår for menneskelig og økonomisk udvikling og fremme af menneskerettighederne, demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder er fortsat et af de overordnede mål for Den Europæiske Unions (i det følgende benævnt »EU«) optræden udadtil, som Fællesskabets instrumenter for ekstern bistand bidrager til at nå. Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, fastslog i deres konklusioner fra november 2004 om effektiviteten af EU's optræden udadtil, at »fred, sikkerhed og stabilitet samt menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse er afgørende forudsætninger for en holdbar økonomisk vækst og udryddelse af fattigdom«.

(2)

I EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, der er godkendt af Det Europæiske Råd, understreges EU's politiske forpligtelse til at videreføre forebyggelsen af konflikter som et af de overordnede mål for EU’s eksterne forbindelser, og det fastslås, at EF-instrumenterne for udviklingssamarbejde kan bidrage til realiseringen af dette mål og til EU's udvikling som en global aktør.

(3)

De foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning med henblik på gennemførelse af målene i artikel 177 og 181 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten«), kan udgøre et supplement til og bør være i overensstemmelse med de foranstaltninger, som EU træffer med henblik på gennemførelse af målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) som led i afsnit V og de foranstaltninger, der vedtages som led i afsnit VI i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »EU-traktaten«). Rådet og Kommissionen bør inden for deres respektive beføjelser sikre, at der er tale om en sådan overensstemmelse.

(4)

Det fastslås i den europæiske konsensus om udvikling, som blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen den 22. november 2005, og som Det Europæiske Råd hilste velkommen den 15.-16. december 2005, at Fællesskabet inden for rammerne af dets institutioners beføjelser vil udvikle en global forebyggelsespolitik over for svagt funderede stater, konflikter, naturkatastrofer og andre kriser; et mål som denne forordning skal være med til at opfylde.

(5)

Det Europæiske Råd godkendte den europæiske sikkerhedsstrategi den 12. december 2003.

(6)

I Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme af 25. marts 2004 opfordres der til, at terrorbekæmpelsesmålene integreres i de eksterne bistandsprogrammer. I EU’s strategi for begyndelsen af det nye årtusind for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet den 27. marts 2000, opfordres der desuden til et tættere samarbejde med tredjelande.

(7)

Stabilisering efter kriser kræver et vedvarende og fleksibelt engagement fra det internationale samfunds side, navnlig det første år efter en krise, baseret på integrerede overgangsstrategier.

(8)

Gennemførelsen af bistandsprogrammer på tidspunkter med krise og politisk ustabilitet kræver specifikke foranstaltninger for at sikre en fleksibel beslutningstagning og budgettildeling samt udvidede foranstaltninger for at sikre kohærens med bilateral støtte og mekanismer for sammenlægning af midler fra donorer, herunder uddelegering af offentlige myndigheders beføjelser gennem indirekte central forvaltning.

(9)

I Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner til opfølgning af Kommissionens meddelelse om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling understreges det, at det er nødvendigt at sikre en effektiv sammenkobling af foranstaltninger, der finansieres via forskellige EF-finansieringsinstrumenter i forbindelse med kriser.

(10)

For at opnå en effektiv og rettidig håndtering af ovenstående spørgsmål er det nødvendigt med specifikke finansielle ressourcer og finansieringsinstrumenter, som kan supplere humanitær bistand og langsigtede samarbejdsinstrumenter. Den humanitære bistand bør fortsat ydes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (2).

(11)

Foruden de foranstaltninger, der aftales med partnerlandene som led i de politikrammer for samarbejde, der fastlægges i de relevante EF-instrumenter for ekstern bistand, skal Fællesskabet være i stand til at yde bistand, som tager hensyn til vigtige globale og grænseoverskridende problemer, der kan have potentielt destabiliserende virkninger.

(12)

I »Retningslinjerne for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne for så vidt angår ekstern bistand« af 2001 understreges det, at der er behov for en styrkelse af koordinationen af EU’s eksterne bistand.

(13)

I denne forordning fastlægges der for programmets samlede løbetid en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3).

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(15)

Sigtet med denne forordning er at dække anvendelsesområdet for og erstatte nogle af de eksisterende forordninger, som vedrører Fællesskabets eksterne bistand. Disse forordninger bør derfor ophæves.

(16)

Målene for denne forordning kan på grund af behovet for en samordnet multilateral indsats på de områder, der er fastlagt i denne forordning, og i betragtning af de heri fastlagte foranstaltningers omfang og globale virkninger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

2.

2.

3.

1)

trusler mod lov og orden, den enkeltes sikkerhed, vigtig infrastruktur og folkesundheden

Bistanden omfatter:

2)

risikobegrænsning og beredskab i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer og agenser

Bistanden omfatter:

Med hensyn til de i litra b) og d) omfattede foranstaltninger lægges der særlig vægt på bistand til de regioner eller lande, hvor der stadig findes lagre af sådanne materialer eller agenser som omhandlet i litra b) og d), og hvor der er en risiko for spredning af sådanne materialer eller agenser.

3)

kapacitetsopbygning i perioden før og efter en krise

Støtte til langsigtede foranstaltninger med henblik på opbygning og styrkelse af internationale, regionale og subregionale organisationers og statslige og ikke-statslige aktørers kapacitet i forbindelse med deres bestræbelser på:

Foranstaltninger i henhold til dette litra omfatter overførsel af knowhow, udveksling af oplysninger, evaluering af risici/trusler, forskning og analyse, tidlige varslingssystemer og uddannelse. Foranstaltningerne kan også om nødvendigt omfatte finansiel og teknisk bistand til gennemførelsen af de henstillinger fra FN's Fredsopbygningskommission, der falder ind under målene for Fællesskabets samarbejdspolitik.

a)

ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer

b)

strategidokumenter for flere lande, tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer

c)

årlige handlingsprogrammer

d)

særlige foranstaltninger.

1.

1.

1.

2.

2.

a)

skal højst 7 procentpoint af finansieringsrammen afsættes til foranstaltninger i medfør af artikel 4, punkt 1)

b)

skal højst 15 procentpoint af finansieringsrammen afsættes til foranstaltninger i medfør af artikel 4, punkt 2)

c)

skal højst 5 procentpoint af finansieringsrammen afsættes til foranstaltninger i medfør af artikel 4, punkt 3).

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2130/2001 af 29. oktober 2001 om foranstaltninger på området bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika (10)

—

Rådets forordning (EF) nr. 1725/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande (11)

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1724/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i udviklingslande (12)

—

Rådets forordning (EF) nr. 381/2001 af 26. februar 2001 om oprettelse af en hurtig reaktionsmekanisme (13)

—

Rådets forordning (EF) nr. 1080/2000 af 22. maj 2000 om støtte til De Forenede Nationers midlertidige mission i Kosovo (UNMIK) og Den Høje Repræsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina (OHR) (14), jf. dog artikel 1a i denne forordning

—

Rådets forordning (EF) nr. 2046/97 af 13. oktober 1997 om Nord-Syd-samarbejde vedrørende bekæmpelse af narkotika og narkotikamisbrug (15)

—

Rådets forordning (EF) nr. 2258/96 af 22. november 1996 om rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger til fordel for udviklingslandene (16).

24.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/12

(1)

Den europæiske audiovisuelle sektor (av-sektor) er af central betydning for virkeliggørelsen af unionsborgerskabet, da den er et af de vigtigste led i formidlingen af EU's fælles grundlæggende, sociale og kulturelle værdier til europæerne, herunder navnlig de unge. Fællesskabsstøtten har til formål at give den europæiske av-sektor mulighed for at styrke den interkulturelle dialog og fremme det gensidige kendskab til de eksisterende kulturer i Europa samt udvikle sektorens politiske, kulturelle, sociale og økonomiske potentiale, hvilket udgør en reel merværdi med henblik på at gøre unionsborgerskabet til en realitet. Støtten har til formål at styrke konkurrenceevnen og navnlig at øge værkernes markedsandel uden for produktionslandet i Europa.

(2)

Det er ligeledes nødvendigt at fremme aktivt medborgerskab og gøre mere for at sikre respekten for princippet om menneskelig værdighed, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpe alle former for forskelsbehandling og udstødelse, herunder racisme og fremmedhad.

(3)

Alle aktioner, der vedtages som led i dette program, skal være forenelige med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11 om ytringsfrihed og mediernes pluralisme.

(4)

I henhold til artikel 22 i nævnte charter skal EU bl.a. respektere den kulturelle og sproglige mangfoldighed. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på de små medlemsstaters specifikke behov og de behov, som lande med mere end ét sprogområde har.

(5)

Fællesskabsstøtten til av-sektoren tager hensyn til traktatens artikel 151.

(6)

Fællesskabsstøtten til av-sektoren indgår ligeledes i den nye strategiske målsætning, som blev fastlagt for EU på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000: styrkelse af uddannelsessektoren, beskæftigelsen, de økonomiske reformer og den sociale samhørighed som led i en videnbaseret økonomi. Det Europæiske Råd konstaterede i sine konklusioner, at »indholdsindustrier skaber værditilvækst ved at udnytte og forbinde den europæiske kulturelle mangfoldighed via netværk«. Denne tilgang blev bekræftet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003.

(7)

Fællesskabsstøtten til av-sektoren er også baseret på den betydelige mængde erfaringer, der er opnået under programmerne Media I, Media II, Media Plus og Media-uddannelse (4), som har fremmet den europæiske av-industris udvikling siden 1991, hvilket klart fremgår af evalueringen af nævnte programmer.

(8)

De opnåede resultater viser, at fællesskabsaktionerne navnlig bør fokusere på:

(9)

Media-programmet bør støtte forfattere (manuskriptforfattere og instruktører) i den kreative proces og tilskynde dem til at udvikle og anvende nye kreative teknikker, der styrker innovationskapaciteten i den europæiske av-sektor.

(10)

Der findes mere end én digitaliseringsplatform inden for filmfremvisning, afhængigt af forskellige anvendelser, brugere og behov. Pilotprojekter under Media-programmet er et afprøvningsområde for fremtidige udviklinger i av-sektoren.

(11)

Den forberedende foranstaltning »Vækst og av-sektoren: i2i av-initiativet«, som supplerer programmerne Media Plus og Media-uddannelse, udgjorde en anden fase i gennemførelsen af politikken for fællesskabsstøtte til av-sektoren. Den havde til formål at løse de specifikke problemer vedrørende adgang til finansiering, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i av-sektoren har. Evalueringen af »Vækst og av-sektoren: i2i av-initiativet« bekræftede, at initiativet opfylder sektorens behov, og at det fortsat er nødvendigt at gennemføre fællesskabsaktioner på dette område, men at de i højere grad bør målrettes mod sektorens særlige behov.

(12)

Den europæiske av-sektor er karakteriseret ved et stort potentiale med hensyn til vækst, fornyelse og dynamik, ved markedets opsplitning som følge af den kulturelle og sproglige mangfoldighed og i forlængelse heraf ved et stort antal SMV'er og helt små virksomheder, der lider under kronisk underkapitalisering. Hvad angår fællesskabsstøtten bør der tages hensyn til av-sektorens særlige karakter, og det bør navnlig sikres, at de administrative og finansielle procedurer i forbindelse med støttebeløbet forenkles så meget som muligt, således at de tilpasses målsætningerne samt av-industriens praksis og interesser.

(13)

I hele EU er en væsentlig hindring for konkurrencen, at der nærmest overhovedet ikke findes nogen foretagender, der specialiserer sig i at yde lån til av-sektoren.

(14)

Kommissionen og medlemsstaterne bør undersøge deres støtte til den audiovisuelle sektor, først og fremmest resultaterne af den forberedende foranstaltning »Vækst og av-sektoren: i2i av-initiativet«, for at fastslå, hvorvidt den fremtidige støtte kan forenkle udviklingen af specialiserede tilbud til SMV'er på lånefinansieringsområdet.

(15)

Lånefinansieringssystemer, der er udviklet i medlemsstaterne med henblik på at fremme nationale av-projekter og rejse privat kapital, bør undersøges for at se, om denne kapital kan gøres tilgængelig for ikke-nationale europæiske projekter.

(16)

Forbedret gennemsigtighed og spredning af oplysninger vedrørende det europæiske av-marked kan gøre aktørerne i sektoren, herunder navnlig SMV'er, mere konkurrencedygtige. Dette kan øge private investorers tillid, idet det giver dem en bedre forståelse af potentialet i sektoren. Dette letter ligeledes evaluering og opfølgning af fællesskabsaktionerne. EU's deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område skal navnlig gøre det muligt at bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger.

(17)

I et EU med 25 medlemsstater vælges samarbejde stadig hyppigere som strategisk løsning for at styrke den europæiske filmindustris konkurrenceevne. Derfor bør der ydes større støtte til EU-netværk inden for alle aspekter af Media-programmet — uddannelse, udvikling, distribution og markedsføring. Dette gælder især for netværk, der omfatter aktører fra de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter den 30. april 2004. Det skal understreges, at alle samarbejdsstrategier blandt aktørerne i av-sektoren bør være i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrencelovgivning.

(18)

Offentlig filmstøtte på europæisk, nationalt, regionalt eller lokalt plan er af afgørende betydning for at løse sektorens strukturelle vanskeligheder og give den europæiske av-industri mulighed for at tage globaliseringsudfordringen op.

(19)

Tiltrædelseslande og de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, er anerkendt som potentielle deltagere i fællesskabsprogrammer i henhold til de aftaler, der er indgået med disse lande.

(20)

Samarbejdet mellem Media og Eurimages bør styrkes, men uden at der sker en integration med hensyn til finansielle og administrative spørgsmål.

(21)

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003»Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«, hvori det er fastsat, at fællesskabsprogrammerne skal være åbne for deltagelse af de lande, der omfattes af stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af rammeaftaler, der indgås mellem Fællesskabet og disse lande.

(22)

De øvrige europæiske lande, der har tiltrådt Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, er en integreret del af det europæiske audiovisuelle område og bør derfor, såfremt de ønsker det og under hensyntagen til budgetmæssige overvejelser eller andre prioriteter inden for deres audiovisuelle industrier, have ret til at deltage i dette program eller nyde godt af en mere begrænset samarbejdsordning på grundlag af supplerende bevillinger og efter særlige bestemmelser, der fastlægges i aftaler mellem de berørte parter.

(23)

Samarbejde med ikke-europæiske tredjelande, der udvikles på grundlag af fælles, afbalancerede interesser, kan give mulighed for merværdi for den europæiske audiovisuelle industri med hensyn til markedsføring, markedsadgang, distribution, transmission og udnyttelse af europæiske produktioner i disse lande. Et sådant samarbejde skal udvikles på grundlag af supplerende bevillinger og efter særlige bestemmelser, der fastlægges i aftaler mellem de berørte parter.

(24)

Der bør gennemføres passende foranstaltninger med henblik på at forebygge uregelmæssigheder og svig og opnå tilbagebetaling af midler, der er gået tabt, blevet overført eller blevet brugt uretmæssigt.

(25)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (5) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

(26)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(27)

De nærmere bestemmelser vedrørende overvågning og evaluering af aktioner bør omfatte såvel detaljerede årsrapporter som specifikke, målelige, realistiske, relevante og tidsbestemte mål og indikatorer.

(28)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på at sikre overgangen mellem Media Plus- og Media-uddannelse-programmerne og det program, som oprettes ved nærværende afgørelse.

(29)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

at bevare og forbedre den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa samt den kinematografiske og audiovisuelle arv i denne forbindelse og at sikre tilgængeligheden heraf for offentligheden samt fremme tværkulturel dialog

b)

at forøge omløbet af og seertallet for europæiske av-værker både inden for og uden for EU, bl.a. gennem øget samarbejde mellem aktørerne

c)

at styrke den europæiske av-sektors konkurrenceevne inden for rammerne af et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked, der begunstiger beskæftigelse, bl.a. ved at fremme forbindelserne mellem branchefolk i av-sektoren.

3.

4.

1)

2)

3)

Branchefolk fra de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union efter den 30. april 2004, skal have mulighed for at deltage i de uddannelsesaktioner, der er anført i nr. 1), ved hjælp af særlige stipendier.

1.

a)

styrkelse af den europæiske distributionssektor gennem tilskyndelse af distributørerne til at investere i koproduktion, opkøb og markedsføring af europæiske film uden for produktionslandet og at fastlægge koordinerede strategier for markedsføring

b)

forbedring af omløbet af ikke-nationale europæiske film uden for produktionslandet på det europæiske og internationale marked gennem tilskyndelsesforanstaltninger, som skal fremme eksport, distribution på alle medier og biografforevisning

c)

fremme af den tværnationale udbredelse af europæiske av-værker fremstillet af uafhængige produktionsselskaber gennem tilskyndelse til samarbejde mellem på den ene side formidlere og på den anden side uafhængige producenter og distributører

d)

fremme af digitalisering af europæiske av-værker og udvikling af et konkurrencepræget digitalt marked

e)

tilskyndelse af biograferne til at udnytte de muligheder, som digital distribution giver.

a)

forbedring af omløbet af europæiske av-værker gennem sikring af, at den europæiske av-sektor har adgang til europæiske og internationale professionelle markeder

b)

forbedring af den adgang, som offentligheden på europæisk og internationalt plan har til europæiske av-værker

c)

fremme af fælles aktioner mellem nationale organisationer for markedsføring af film og av-programmer

d)

fremme af markedsføring af den europæiske kulturarv på film- og av-området samt forbedring af publikums adgang til den både på europæisk og internationalt plan.

1.

2.

3.

a)

en midtvejsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet senest tre år efter dets begyndelse

b)

en meddelelse om, hvorvidt programmet skal fortsætte, senest fire år efter dets begyndelse

c)

en detaljeret efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2015 om gennemførelsen og resultaterne af programmet ved dettes afslutning.

a)

fremme gennemsigtighed på markedet ved at gøre de oplysninger, der indsamles i de forskellige lande, mere sammenlignelige og sikre aktørernes adgang til finansielle og juridiske statistikker og oplysninger, især om de medlemsstater, der har tiltrådt Den Europæiske Union efter den 30. april 2004, hvilket vil styrke den europæiske av-sektors konkurrenceevne og udvikling

b)

muliggøre en mere effektiv overvågning og lettere evaluering af programmet.

—

Rådets afgørelse 90/685/EØF af 21. december 1990 om iværksættelse af et handlingsprogram til fremme af udviklingen af de europæiske audiovisuelle industrier (MEDIA) (1991-1995) (EFT L 380 af 31.12.1990, s. 37) (Media I)

—

Rådets afgørelse 95/563/EF af 10. juli 1995 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner (MEDIA II — Udvikling og Distribution) (1996-2000) (EFT L 321 af 30.12.1995, s. 25) og Rådets afgørelse 95/564/EF af 22. december 1995 om et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (MEDIA II — Uddannelse) (EFT L 321 af 30.12.1995, s. 33) (Media II)

—

Rådets afgørelse 2000/821/EF af 20. december 2000 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (MEDIA Plus — Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005) (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 82). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1) (Media Plus) og

—

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) (2001-2005) (EFT L 26 af 27.1.2001, s. 1). Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 885/2004 (Media-uddannelse).

24.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/30

(1)

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »traktaten«) indfører unionsborgerskab og bestemmer, at målene for Fællesskabets indsats inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom bl.a. er at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og et højt uddannelsesniveau.

(2)

EU-traktaten bygger på principperne frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling. Fremme af aktivt medborgerskab blandt unge skal medvirke til at udvikle disse værdier.

(3)

Ved afgørelse nr. 1031/2000/EF (4) af 13. april 2000 oprettede Europa-Parlamentet og Rådet et EF-handlingsprogram for unge. Erfaringerne fra dette program viser, at samarbejdet og Fællesskabets indsats på dette område bør videreføres og udvides.

(4)

Ved afgørelse nr. 790/2004/EF (5) af 21. april 2004 har Europa-Parlamentet og Rådet oprettet et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet.

(5)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev der opstillet et strategisk mål for EU, der bl.a. indebærer en aktiv beskæftigelsespolitik med større vægt på livslang læring, og som Det Europæiske Råd supplerede med en strategi for bæredygtig udvikling på mødet i Göteborg den 15. og 16. juni 2001.

(6)

I Laeken-erklæringen, der er knyttet som bilag til Det Europæiske Råds formandskabskonklusioner af 14. og 15. december 2001, bekræftes det, at en af EU's grundlæggende udfordringer er at bringe borgerne, navnlig de unge, nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner.

(7)

Den 21. november 2001 vedtog Kommissionen hvidbogen »Et nyt afsæt for europæisk ungdom«, som indeholder et forslag om en samarbejdsramme på ungdomsområdet, der først og fremmest skal styrke deltagelse, information, volontørtjeneste blandt unge og et bedre kendskab til ungdomsområdet. Europa-Parlamentet tilsluttede sig Kommissionens forslag i sin beslutning af 14. maj 2002 (6).

(8)

Med den resolution, der blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. juni 2002 (7), indførtes der bl.a. en åben koordineringsmetode til anvendelse på prioriteterne deltagelse, information, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge. Der skal tages hensyn hertil i forbindelse med gennemførelsen af »Aktive unge«-programmet (i det følgende benævnt »programmet«).

(9)

Rådet understreger i sine konklusioner af 6. maj 2003 (8), at det er nødvendigt at opretholde og udvikle de eksisterende fællesskabsinstrumenter, der særlig berører de unge, og som er af væsentlig betydning for udviklingen af medlemsstaternes samarbejde vedrørende unge, samt endvidere, at disse instrumenters prioriteter og mål bør tilpasses rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

(10)

Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet den 22. og 23. marts 2005 den europæiske ungdomspagt som et af de instrumenter, der skal bidrage til at nå Lissabon-målene om vækst og beskæftigelse. Pagten fokuserer på tre områder: beskæftigelse, integration og social fremgang; uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet; forening af arbejdsliv og familieliv.

(11)

Fællesskabets indsats bidrager bl.a. til uddannelser og erhvervsuddannelser af høj kvalitet og bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 3, stk. 2.

(12)

Der bør gøres en indsats for at dække handicappedes særlige behov.

(13)

Det er nødvendigt at fremme aktivt medborgerskab og ved gennemførelse af aktionerne at gøre en særlig indsats for at bekæmpe alle former for udstødelse og forskelsbehandling, herunder på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, jf. traktatens artikel 13, stk. 1.

(14)

EU's kandidatlande og de EFTA-lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har i medfør af aftalerne med de pågældende lande ret til at deltage i fællesskabsprogrammerne.

(15)

Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 vedtog »Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«, hvori det hedder, at fællesskabsprogrammerne bør åbnes for de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, på grundlag af rammeaftaler mellem Fællesskabet og de pågældende lande.

(16)

Der bør vedtages bestemmelser om at åbne programmet for Schweiz.

(17)

I Barcelona-erklæringen, som blev vedtaget på Euro-Middelhavs-konferencen i 1995, hedder det, at ungdomsudvekslinger bør være et middel til at forberede kommende generationer på et tættere samarbejde mellem Euro-Middelshavs-partnerne, idet menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal respekteres.

(18)

På grundlag af Kommissionens meddelelse »Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd« fremhæver Rådet i sine konklusioner af 16. juni 2003, at Fællesskabets tilgang kan bygge på forstærket kulturelt samarbejde, gensidig forståelse og samarbejde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse med nabolandene.

(19)

Midtvejsrapporterne om det nuværende program for unge har sammen med den offentlige høring om Fællesskabets fremtidige aktiviteter inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender afsløret et stort og på flere måder stigende behov for fortsat samarbejde og mobilitet inden for ungdomsområdet på EU-niveau, og der opfordres kraftigt til at anvende en enklere, mere brugervenlig og fleksibel tilgang til gennemførelse af indsatsen.

(20)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning kan programgennemførelsen forenkles ved hjælp af engangsfinansiering, enten i forbindelse med støtte til programdeltagere eller i forbindelse med fællesskabsstøtte til de strukturer, der oprettes på nationalt plan til programforvaltning.

(21)

Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende tilsyn med og evaluering af dette program, navnlig med henblik på tilpasning af prioriteterne for gennemførelse af foranstaltningerne. Dette tilsyn og denne evaluering bør omfatte målelige og relevante mål og indikatorer.

(22)

Programmet skal have så fleksibelt et retsgrundlag, at aktionerne i givet fald kan tilpasses nye behov i perioden 2007-2013, og de uhensigtsmæssigt detaljerede bestemmelser fra det tidligere program kan undgås. Denne afgørelse bør derfor begrænses til generiske definitioner af aktionerne og deres vigtigste administrative og finansielle ledsagebestemmelser.

(23)

Der bør sikres en korrekt afslutning af programmet, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2014 vil den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre forvaltningen af aktioner, som endnu ikke er afsluttet ved udgangen af 2013.

(24)

Der bør gøres brug af de særlige regler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9) og dens gennemførelsesbestemmelser samt af de undtagelser fra disse tekster, der er nødvendige på grund af støttemodtagernes karakter og aktionernes art.

(25)

Der bør træffes passende foranstaltninger med henblik på at forebygge uregelmæssigheder og svig samt inddrive midler, der er gået tabt eller udbetalt eller anvendt uretmæssigt.

(26)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (10) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(27)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da de forudsætter multilaterale partnerskaber, tværnationale mobilitetsforanstaltninger samt udveksling af information på europæisk plan, og kan derfor på grund af den tværnationale og multilaterale dimension af de foreslåede aktioner og foranstaltninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(28)

De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11).

(29)

Der bør vedtages overgangsforanstaltninger med henblik på at føre tilsyn med de aktioner, der er påbegyndt inden den 31. december 2006, i henhold til afgørelse nr. 1031/2000/EF og afgørelse nr. 790/2004/EF —

1.

1)

Under det generelle mål at fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og europæisk medborgerskab i særdeleshed:

2)

Under det generelle mål at skabe solidaritet og fremme tolerancen blandt unge, navnlig for at styrke den sociale samhørighed i EU:

3)

Under det generelle mål at fremme gensidig forståelse mellem unge i forskellige lande:

4)

Under det generelle mål at bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter unges aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet:

5)

Under det generelle mål at fremme europæisk samarbejde på ungdomsområdet med særlig fokus på det regionale og lokale niveau:

1)

Ungdom for Europa

Denne aktion tager sigte på

2)

Europæisk volontørtjeneste

Denne aktion tager sigte på at støtte unges deltagelse i forskellige former for volontørarbejde inden for og uden for EU.

3)

Unge i verden

Denne aktion tager sigte på:

4)

Ungdomsstøttesystemer

Denne aktion tager sigte på at støtte organer, som på europæisk plan er aktive på ungdomsområdet, navnlig driften af ungdoms-ngo'er, oprettelse af netværk for sådanne ngo'er og rådgivning til dem, der udvikler projekter, på at sikre kvalitet ved hjælp af udveksling og uddannelse samt oprettelse af netværk for personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer, og på at fremme innovation og kvalitet, oplyse unge, udvikle de strukturer og aktiviteter, der er nødvendige, for at programmet kan nå disse mål, samt fremme partnerskaber med lokale og regionale organer.

5)

Støtte til europæisk samarbejde på ungdomsområdet

Denne aktion tager sigte på

a)

medlemsstaterne

b)

EFTA-lande, som er parter i EØS-aftalen, i henhold til bestemmelserne i nævnte aftale

c)

de kandidatlande, som er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de overordnede principper og de generelle vilkår og ordninger, der er fastsat i rammeaftaler med disse lande om deres deltagelse i Fællesskabets programmer

d)

de vestlige Balkanlande i henhold til de ordninger, som skal fastsættes sammen med disse lande på grundlag af rammeaftaler om deres deltagelse i Fællesskabets programmer

e)

Schweiz, under forudsætning af at der indgås en bilateral aftale med dette land.

6.

1.

4.

24.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/45

(1)

Ved Rådets afgørelse 1999/382/EF (4) blev anden fase af EF-handlingsprogrammet for erhvervsuddannelse Leonardo da Vinci iværksat.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF (5) blev anden fase af EF-handlingsprogrammet for almen uddannelse Socrates iværksat.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2318/2003/EF (6) blev der iværksat et flerårigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-programmet).

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 791/2004/EF (7) blev der iværksat et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på uddannelsesområdet og støtte til enkeltforanstaltninger på uddannelsesområdet.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF (8) blev der indført en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass).

(6)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2317/2003/EF (9) blev der iværksat et program, som skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2004-2008).

(7)

Med Bologna-erklæringen, som blev undertegnet af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande den 19. juni 1999, blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010, hvilket forudsætter støtte på fællesskabsplan.

(8)

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 blev der fastsat et strategisk mål for EU om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, og Rådet (uddannelse) blev opfordret til at iværksætte en generel refleksion over uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål ved at fokusere på fælles problemer og prioriteringer, samtidig med at de nationale forskelligheder respekteres.

(9)

Et avanceret vidensamfund er nøglen til højere vækst og erhvervsfrekvens. Uddannelse og erhvervsuddannelse er væsentlige prioriteringer for Den Europæiske Union med henblik på at kunne opfylde Lissabon-målene.

(10)

Den 12. februar 2001 vedtog Rådet en rapport om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. Efterfølgende vedtog det den 14. juni 2002 et detaljeret arbejdsprogram for opfølgningen på disse mål, hvori der blev stillet krav om støtte på fællesskabsplan.

(11)

På Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001 blev der aftalt en strategi for bæredygtig udvikling og tilføjet en miljømæssig dimension til Lissabon-processen for beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed.

(12)

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002 blev det vedtaget som mål, at uddannelsessystemerne i Europa skal være en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010, og der blev opfordret til at fastsætte foranstaltninger, der skal fremme grundlæggende færdigheder, bl.a. ved at undervise børn i mindst to fremmedsprog fra en meget tidlig alder.

(13)

I Kommissionens meddelelse og Rådets resolution af 27. juni 2002 (10) om livslang læring bekræftes det, at livslang læring bør forbedres gennem aktioner og politikker, der er udviklet inden for rammerne af fællesskabsprogrammer på området.

(14)

Med Rådets resolution af 19. december 2002 (11) blev der iværksat en proces om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, som gør støtte på fællesskabsplan påkrævet. Gennem Københavns-erklæringen, der blev vedtaget af undervisningsministrene fra 31 europæiske lande den 30. november 2002, blev arbejdsmarkedets parter og kandidatlandene inddraget i denne proces.

(15)

I Kommissionens meddelelse om en aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet blev behovet for en fortsat indsats på europæisk plan for at forbedre anerkendelsen af uddannelseskvalifikationer understreget.

(16)

Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed indeholder forslag til foranstaltninger, der skal træffes på europæisk plan i perioden 2004-2006, og som kræver opfølgende foranstaltninger.

(17)

Et af Fællesskabets prioriterede mål inden for uddannelse og erhvervsuddannelse bør være fremme af sprogundervisning og -indlæring og sproglig mangfoldighed. Sprogundervisning og -indlæring er særlig relevant i nabomedlemsstater.

(18)

Midtvejsevalueringerne af de igangværende Socrates- og Leonardo da Vinci-programmer og den offentlige høring om de fremtidige fællesskabsaktiviteter på uddannelsesområdet viste, at der er et stort og i nogle henseender voksende behov for fortsatte samarbejds- og mobilitetsaktiviteter på europæisk plan på disse områder. Midtvejsevalueringerne understregede også betydningen af, at der skabes tættere forbindelser mellem fællesskabsprogrammerne og den politiske udvikling på uddannelses- og efteruddannelsesområdet, og der blev udtrykt ønske om, at fællesskabsindsatsen struktureres, således at den svarer bedre til det livslange læringsbegreb. Endelig blev der opfordret til en enklere, mere brugervenlig og fleksibel tilgang til gennemførelsen af en sådan indsats.

(19)

I overensstemmelse med princippet om sund økonomisk forvaltning kan programmets gennemførelse forenkles ved at anvende finansiering med faste beløb enten i forbindelse med den støtte, der tildeles til programdeltagerne, eller fællesskabsstøtten til de strukturer, der er etableret på nationalt plan til administration af programmet.

(20)

Der vil kunne høstes betydelige fordele ved at integrere fællesskabsstøtten til tværnationalt samarbejde og mobilitet på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet i et samlet program, som vil gøre det muligt at opnå en synergieffekt mellem de forskellige indsatsområder, give yderligere kapacitet til at støtte udviklingen inden for livslang læring og mere sammenhængende tilpassede og effektive administrationsmetoder. Et samlet program vil endvidere tilskynde til et bedre samarbejde mellem de forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer.

(21)

Der bør derfor etableres et program for livslang læring med henblik på gennem livslang læring at bidrage til Den Europæiske Unions udvikling som et avanceret vidensamfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og øget social samhørighed.

(22)

På grund af de særlige kendetegn ved de enkelte undervisningssektorer (grundskoleuddannelse, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenundervisning) og det deraf følgende behov for, at fællesskabsindsatsen baseres på målsætninger, indsatsformer og organisationsmæssige strukturer, som er særligt tilpasset til disse sektorer, vil det være hensigtsmæssigt at opretholde individuelle programmer inden for rammerne af programmet for livslang læring, som er rettet mod hver af disse fire sektorer, samtidig med at sammenhængen og fællestrækkene mellem dem optimeres.

(23)

I meddelelsen »Fremtiden skaber vi i fællesskab — Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013« fastsatte Kommissionen en række kvantificerede mål, som skal nås med den nye generation af EF-uddannelsesprogrammer, hvilket gør en betydelig stigning i mobilitets- og partnerskabsaktionerne påkrævet.

(24)

Set i lyset af den påviste gavnlige effekt, som tværnational mobilitet har for den enkelte og for uddannelsessystemerne, den store udækkede efterspørgsel efter mobilitet inden for alle sektorer samt den betydning, som denne aktivitet tillægges i forbindelse med Lissabon-målene, er det nødvendigt at øge støtten til tværnational mobilitet inden for de fire sektorale underprogrammer væsentligt.

(25)

For bedre at kunne dække de faktiske ekstraudgifter for studerende på udlandsophold bør det gennemsnitlige mobilitetstilskud fastholdes på 200 EUR pr. måned i faste priser i programperioden.

(26)

Der bør træffes foranstaltninger til at dække mobilitetsbehov, som hidtil ikke er blevet dækket af fællesskabsprogrammer, hos skoleelever på gymnasieniveau og voksne studerende ved at indføre nye mobilitetsaktioner i Comenius- og Grundtvig-programmerne. Mobilitetsmulighederne for de enkelte lærere til udvikling af langsigtet samarbejde mellem skoler i medlemsstaternes naboregioner bør også undersøges nøjere.

(27)

Små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle i den europæiske økonomi. Hidtil har disse virksomheders deltagelse i Leonardo da Vinci-programmet været begrænset. Der bør tages skridt til at gøre Fællesskabets aktioner mere attraktive for sådanne virksomheder, særligt ved at sikre, at lærlinge har bedre muligheder for mobilitet. Der bør træffes passende foranstaltninger i lighed med dem, der findes under Erasmus-programmet, til anerkendelse af resultaterne af en sådan mobilitet.

(28)

Set i lyset af de særlige uddannelsesmæssige udfordringer, som børn af omrejsende og mobile arbejdstagere i Europa står over for, bør de muligheder, der er til rådighed under Comenius-programmet, udnyttes fuldt ud til at støtte tværnationale aktiviteter, der er rettet mod deres behov.

(29)

Øget mobilitet i hele Europa bør ledsages af konstant højere standarder.

(30)

For at reagere på det øgede behov for europæiske støtteaktiviteter, der er udformet til at opfylde disse politiske målsætninger, for at sikre et middel til at støtte sproglige aktiviteter og ikt-aktiviteter på tværs af sektorerne og for at styrke udbredelsen og udnyttelsen af programmets resultater, er det hensigtsmæssigt at supplere de fire sektorale underprogrammer med et tværgående program.

(31)

For at reagere på det stigende behov for viden og dialog om den europæiske integrationsproces og dennes udvikling er det nødvendigt at stimulere en forbilledlig undervisning og forskning samt refleksion på området ved at støtte videregående uddannelsesinstitutioner, som specialiserer sig i den europæiske integrationsproces, europæiske organisationer på uddannelsesområdet og Jean Monnet-aktionen.

(32)

Det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i udformningen af denne afgørelse, således at der kan foretages hensigtsmæssige justeringer i aktionerne under programmet for livslang læring for at tage højde for de skiftende behov i perioden 2007-2013 og for at undgå de overdrevent detaljerede bestemmelser i de forudgående faser af Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne.

(33)

Fællesskabet skal i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 3, stk. 2.

(34)

Ifølge traktatens artikel 151 skal Fællesskabet tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed. Opmærksomheden bør især rettes mod synergien mellem kultur, uddannelse og erhvervsuddannelse. Den interkulturelle dialog bør ligeledes fremmes.

(35)

Der er behov for at skabe aktive samfundsborgere og respekt for menneskerettigheder og demokrati og for at intensivere bekæmpelsen af udstødelse i alle dens former, herunder racisme og fremmedhad.

(36)

Der er behov for at øge adgangen for personer fra dårligt stillede grupper og for at gøre en aktiv indsats for at imødekomme handicappedes særlige læringsbehov i gennemførelsen af alle programmets dele, herunder ved at tildele højere tilskud, som afspejler handicappede deltageres ekstraudgifter, og foranstaltninger til læring og brug af tegnsprog og braille.

(37)

Der bør tages hensyn til det, der er blevet opnået i det europæiske år for uddannelse gennem idræt 2004, og til de potentielle uddannelsesmæssige fordele ved samarbejde mellem uddannelses- og sportsinstitutioner, som dette år påviste.

(38)

De lande, der er kandidater til optagelse i EU, samt de EFTA-lande, der er medlem af EØS, kan deltage i EF-programmer i henhold til aftaler, der indgås mellem Fællesskabet og disse lande.

(39)

Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 godkendte Rådets konklusioner af 16. juni 2003 om Vestbalkan, herunder bilaget »Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«. Ifølge denne dagsorden bør lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, kunne deltage i EF-programmerne på grundlag af rammeaftaler, som indgås mellem Fællesskabet og disse lande.

(40)

Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund har erklæret, at de agter at indlede forhandlinger om indgåelse af aftaler på områder af fælles interesse som f.eks. Fællesskabets uddannelses- og ungdomsprogrammer.

(41)

Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende tilsyn med og evaluering af programmet for livslang læring med henblik på ændringer, bl.a. af prioriteringen for gennemførelsen af foranstaltningerne. Evalueringen bør omfatte en ekstern evaluering foretaget af uafhængige og upartiske instanser.

(42)

I sin beslutning af 28. februar 2002 om gennemførelse af Socrates-programmet (12) gjorde Europa-Parlamentet opmærksom på, at de administrative procedurer for støtteansøgere i programmets anden fase er uforholdsmæssigt belastende.

(43)

Rådets forordning (EF, Euratom), nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (13) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (14), som sikrer Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til: principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter; begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning; kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(44)

En gennemgribende administrativ forenkling af ansøgningsproceduren er væsentlig for en vellykket gennemførelse af programmet. De forvaltnings- og regnskabsmæssige forpligtelser bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den finansielle støtte.

(45)

Der bør desuden træffes passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.

(46)

Det er hensigtsmæssigt at sikre en korrekt afslutning af programmet for livslang læring, især med hensyn til fortsættelsen af de flerårige forvaltningsordninger som f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra 1. januar 2014 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre forvaltningen af aktioner, som ikke er afsluttet ved udgangen af 2013, herunder overvågnings- og revisionsaktioner.

(47)

Målet for denne afgørelse, nemlig at det europæiske samarbejde bidrager til uddannelse af høj kvalitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for multilaterale partnerskaber, tværnational mobilitet samt udveksling af oplysninger inden for Fællesskabet og kan derfor på grund af de nødvendige aktioners og foranstaltningers karakter bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går afgørelsen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(48)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og sund økonomisk forvaltning (15) for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(49)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16) —

3.

1)

»førskole«: organiseret uddannelsesmæssig aktivitet, som iværksættes, inden den obligatoriske skoleuddannelse begynder

2)

»elev«: en person, der er indskrevet som lærende i en skole

3)

»skole«: alle former for institutioner, der udbyder almen uddannelse (førskoleniveau til folkeskole- og gymnasieniveau), erhvervsmæssig eller teknisk uddannelse, og undtagelsesvis — i forbindelse med foranstaltninger til fremme af sprogindlæring — institutioner, der ikke er skoler, men som udbyder lærlingeuddannelse

4)

»lærere/undervisere«: personer, som i kraft af deres arbejde deltager direkte i uddannelsesprocessen i medlemsstaterne

5)

»erhvervslærere«: personer, som i kraft af deres arbejde deltager direkte i erhvervsuddannelsesprocessen i medlemsstaterne

6)

»studerende«: personer, der er indskrevet på en højere læreanstalt, uanset studieområde, med henblik på at følge en videregående uddannelse, der fører til erhvervelse af en anerkendt grad eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau til og med ph.d.-niveau

7)

»praktikant«: en person, der følger en erhvervsuddannelse, enten ved en uddannelsesinstitution, en uddannelsesorganisation eller på en arbejdsplads

8)

»voksen lærende«: en lærende, der deltager i voksenuddannelse

9)

»personer på arbejdsmarkedet«: arbejdstagere, selvstændige eller personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet

10)

11)

12)

»erhvervsuddannelse«: enhver form for grundlæggende erhvervsuddannelse, herunder teknisk og faglig uddannelse og lærlingeuddannelse, som bidrager til opnåelse af en erhvervskvalifikation, der anerkendes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor uddannelsen gennemføres, samt enhver erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse, der følges af personer, mens de er erhvervsaktive

13)

»voksenuddannelse«: alle former for ikke-erhvervsrettet voksenuddannelse, uanset om denne er formel, ikke-formel eller uformel

14)

»studiebesøg«: et besøg af kortere varighed, som foretages for at studere et særligt aspekt af livslang læring i en anden medlemsstat

15)

»mobilitet«: at tilbringe en periode i en anden medlemsstat med henblik på studier, erhvervserfaring, anden lærings- eller undervisningsaktivitet eller hermed forbunden administrativ aktivitet, der om nødvendigt understøttes af forberedelses- eller efteruddannelseskurser i værtslandets sprog eller arbejdssproget

16)

»praktikophold«: en periode tilbragt i en virksomhed eller organisation i en anden medlemsstat, i fornødent omfang understøttet af forberedelses- eller efteruddannelseskurser i værtslandets sprog eller arbejdssproget, med henblik på at hjælpe personer med at tilpasse sig kravene på det europæiske arbejdsmarked, erhverve særlige færdigheder og forbedre forståelsen af det pågældende lands økonomiske og sociale kultur i forbindelse med opnåelse af erhvervserfaring

17)

»unilateral«: som involverer en enkelt institution

18)

»bilateral«: som involverer partnere fra to medlemsstater

19)

»multilateral«: som involverer partnere fra mindst tre medlemsstater. Kommissionen kan betragte foreninger eller organer, der har medlemmer fra mindst tre medlemsstater, som multilaterale

20)

»partnerskab«: en bilateral eller multilateral aftale mellem en gruppe af institutioner eller organisationer i forskellige medlemsstater med det formål at gennemføre fælles europæiske aktiviteter inden for livslang læring

21)

»netværk«: en formel eller uformel gruppering af organer, der er aktive på et særligt område, inden for en særlig disciplin eller sektor af livslang læring

22)

»projekt«: en samarbejdsaktivitet med et nærmere bestemt resultat, der udvikles i fællesskab af en formel eller uformel gruppering af organisationer eller institutioner

23)

»projektkoordinator«: den organisation eller institution, der er ansvarlig for gennemførelsen af den multilaterale sammenslutnings projekt

24)

»projektpartnere«: de organisationer eller institutioner ud over projektkoordinatoren, som udgør den multilaterale sammenslutning

25)

»virksomhed«: alle virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet i den private eller den offentlige sektor, uanset deres størrelse og retlige status, og uanset hvilken erhvervssektor de opererer i, herunder erhvervsdrivende foreninger

26)

»arbejdsmarkedets parter«: på nationalt plan: arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis; på fællesskabsplan: arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, som deltager i den sociale dialog på fællesskabsniveau

27)

»vejledning og rådgivning«: en række aktiviteter som f.eks. information, evaluering, orientering og rådgivning med henblik på at støtte de lærende, undervisere og andet personale i deres valg i forbindelse med uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer eller beskæftigelsesmuligheder

28)

»udbredelse og udnyttelse af resultater«: aktiviteter, der er tilrettelagt for at sikre, at resultaterne af programmet for livslang læring og dets forløbere anerkendes og demonstreres på passende vis og gennemføres i en større sammenhæng

29)

»livslang læring«: al almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ikke-formel læring og uformel læring, som man deltager i hele livet igennem, og som resulterer i øget viden og øgede færdigheder og kompetencer set ud fra et personligt, samfundsmæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Det omfatter rådgivnings- og vejledningstjenester.

1.

2.

3.

a)

elever, studerende, praktikanter og voksne studerende

b)

lærere, undervisere og andet personale inden for alle områder af livslang læring

c)

personer på arbejdsmarkedet

d)

institutioner eller organisationer, der udbyder læringsmuligheder i forbindelse med programmet for livslang læring eller inden for rammerne af dets underprogrammer

e)

personer og organer, der er ansvarlige for systemer og politikker vedrørende ethvert aspekt af livslang læring på lokalt, regionalt og nationalt plan

f)

virksomheder, arbejdsmarkedets parter og deres organisationer på alle niveauer, herunder brancheforeninger, handelskamre og industrien

g)

organer, der tilbyder vejledning, rådgivning og information om ethvert aspekt af livslang læring

h)

sammenslutninger, der er aktive inden for livslang læring, herunder studenter-, praktikant-, elev-, lærer- og forældresammenslutninger samt sammenslutninger for voksne lærende

i)

forskningscentre og -organer, der beskæftiger sig med emner i forbindelse med livslang læring

j)

nonprofit-organisationer, frivillige foreninger, ikke-statslige organisationer (ngo'er).

1.

2.

3.

1.

1.

a)

fremme bevidstheden om vigtigheden af den kulturelle og sproglige mangfoldighed og multikulturalisme i Europa samt behovet for at bekæmpe racisme, fordomme og fremmedhad

b)

sørge for lærende med særlige behov, især ved at bidrage til deres integration i det almindelige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem

c)

fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bidrage til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, der er baseret på køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

5.

a)

elever under skoleuddannelse til og med gymnasietrinnet

b)

skoler, som specificeret af medlemsstaterne

c)

lærere og andet personale på disse skoler

d)

sammenslutninger, nonprofit-organisationer, ngo'er og repræsentanter for personer, der er involveret i skoleuddannelse

e)

personer og organer, der er ansvarlige for tilrettelæggelse og afholdelse af undervisning på lokalt, regionalt og nationalt plan

f)

forskningscentre og -organer, der beskæftiger sig med spørgsmål i forbindelse med livslang læring

g)

højere læreanstalter

h)

organer, der tilbyder vejledning, rådgivning og information om ethvert aspekt af livslang læring.

1.

2.

1.

a)

studerende og praktikanter, som deltager i alle former for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse

b)

højere læreanstalter som specificeret af medlemsstaterne

c)

lærere, erhvervslærere og andet personale på disse læreanstalter

d)

sammenslutninger og repræsentanter for personer, der er involveret i videregående uddannelse, herunder relevante studenter-, universitets- og lærerforeninger

e)

virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for arbejdslivet

f)

offentlige og private organer, herunder nonprofit-organisationer og ngo'er, der er ansvarlige for tilrettelæggelse og afholdelse af undervisning inden for uddannelse og erhvervsuddannelse på lokalt, regionalt og nationalt plan

g)

forskningscentre og -organer, der beskæftiger sig med spørgsmål i forbindelse med livslang læring

h)

organer, der tilbyder vejledning, rådgivning og information om ethvert aspekt af livslang læring.

1.

2.

1.

2.

a)

personer, der følger alle former for erhvervsuddannelse undtagen videregående uddannelse

b)

personer på arbejdsmarkedet

c)

institutioner eller organisationer, der tilbyder læringsmuligheder inden for Leonardo da Vinci-programmets rammer

d)

lærere, erhvervslærere og andet personale i disse institutioner eller organisationer

e)

sammenslutninger og repræsentanter for personer, der er involveret i erhvervsuddannelse, herunder relevante praktikant-, forældre- og lærersammenslutninger