EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document L:2006:213:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, L 213, 03. august 2006


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 213

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

49. årgang
3. august 2006


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1181/2006 af 2. august 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1182/2006 af 2. august 2006 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes inden for rammerne af det delkontingent II for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2375/2002

3

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Kommissionen

 

*

Kommissionens beslutning af 20. juli 2006 om et spørgeskema til medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af direktiv 1999/13/EF i perioden 2005-2007 (meddelt under nummer K(2006) 3274)

4

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

3.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1181/2006

af 2. august 2006

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. august 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).


BILAG

til Kommissionens forordning af 2. august 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0707 00 05

052

55,4

388

52,4

524

46,9

999

51,6

0709 90 70

052

68,1

999

68,1

0805 50 10

388

86,4

524

65,3

528

54,3

999

68,7

0806 10 10

052

102,5

204

173,6

220

207,0

508

55,0

512

56,7

999

119,0

0808 10 80

388

89,1

400

105,8

508

80,5

512

87,0

524

66,4

528

115,5

720

85,0

804

99,3

999

91,1

0808 20 50

052

104,0

388

96,4

512

81,5

528

73,7

720

31,1

804

176,9

999

93,9

0809 20 95

052

327,0

400

282,9

404

286,9

999

298,9

0809 30 10, 0809 30 90

052

120,3

999

120,3

0809 40 05

093

60,0

098

63,2

624

124,3

999

82,5


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


3.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1182/2006

af 2. august 2006

om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes inden for rammerne af det delkontingent II for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, som er fastsat i forordning (EF) nr. 2375/2002

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2375/2002 af 27. december 2002 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 2375/2002 har åbnet et årligt toldkontingent på 2 988 387 tons blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet. Dette kontingent er opdelt i tre delkontingenter.

(2)

I artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2375/2002 er delkontingent II (løbenummer 09.4124) fastsat til 38 000 tons for 2006.

(3)

De mængder, der i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2375/2002 var ansøgt om indtil mandag den 31. juli 2006 kl. 13.00, Bruxelles-tid, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes licenser, ved fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Hver ansøgning om importlicens for delkontingent II for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, der i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2375/2002 er indgivet indtil mandag den 31. juli 2006 kl. 13.00, Bruxelles-tid, og fremsendt til Kommissionen, imødekommes i et omfang på 6,6787 % af de mængder, der er ansøgt om.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 3. august 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 88. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 971/2006 (EUT L 176 af 30.6.2006, s. 51).


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Kommissionen

3.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/4


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. juli 2006

om et spørgeskema til medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af direktiv 1999/13/EF i perioden 2005-2007

(meddelt under nummer K(2006) 3274)

(2006/534/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 11, stk. 1, i direktiv 1999/13/EF skal medlemsstaterne udarbejde rapporter om gennemførelsen af direktivet på grundlag af et spørgeskema eller en formular, som Kommissionen udformer.

(2)

Medlemsstaterne har udarbejdet rapporter om gennemførelsen af det pågældende direktiv for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2004 i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2002/529/EF (2).

(3)

Den anden rapport skulle dække perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2007.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF (3)

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne anvender spørgeskemaet i bilaget til denne beslutning til udarbejdelse af rapporten for perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2007, som skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 1999/13/EF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2006.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).

(2)  EFT L 172 af 2.7.2002, s. 57.

(3)  EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).


BILAG

Spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler I visse aktiviteter og anlæg I perioden 2005-2007

Vejledning til besvarelse af spørgsmålene nedenfor:

 

Svarene skal være kortfattede og så nøjagtige som muligt.

 

Oplysningerne, navnlig vedrørende antallet af anlæg og trufne foranstaltninger, kan omfatte repræsentative data, forudsat det er tilstrækkeligt til at vise, at direktivets krav er blev imødekommet.

 

For de rapporter, der dækker perioder forud for datoerne i artikel 4 i direktiv 1999/13/EF, skal oplysninger vedrørende bestående anlæg baseres på de bedste tilgængelige skøn for de pågældende perioder.

 

Der kan blot henvises til tidligere svar, hvor situationen er uændret; dette er selvfølgelig ikke muligt for de medlemsstater, der rapporterer for første gang. Hvis der er sket nye udviklinger, bør de beskrives i et nyt svar.

1.   Generel beskrivelse

Hvad skal der i hovedtræk ændres i national lovgivning for at indføre en godkendelses- eller registreringsordning med henblik på at sikre overensstemmelse med kravene i direktivet? Anfør udførligt ændringerne i national lovgivning i rapporteringsperioden for direktiv 1999/13/EF.

2.   Hvilke anlæg er omfattet?

Angiv for hver af de tyve aktiviteter i bilag II A, hvor mange anlæg der henhører under de nedenfor anførte kategorier (medlemsstater, der har en anderledes aktivitetsklassificering i deres nationale lovgivning, kan anvende den til besvarelse af dette spørgsmål):

alle bestående anlæg, der ved rapporteringsperiodens udløb er omfattet af direktivets artikel 2, stk. 2

alle anlæg, der var registreret eller godkendt af de kompetente myndigheder i rapporteringsperioden

af de i det foregående led omhandlede anlæg, hvor mange blev godkendt eller registreret i medfør af direktivets artikel 4, stk. 4? (valgfrit)

hvor mange af disse anlæg er ligeledes omfattet at IPPC-direktivet? (valgfrit).

3.   Driftslederens grundlæggende forpligtelser

Hvilke administrative bestemmelser er der blevet indført for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at sikre, at anlæg drives i overensstemmelse med de almene principper i artikel 5?

4.   Bestående anlæg

Hvor mange bestående anlæg er der blevet godkendt eller registreret under anvendelse af reduktionsprogrammet i bilag II B i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3?

5.   Alle anlæg

5.1.

Ifølge artikel 5, stk. 3, litra a), skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om undtagelser vedrørende anvendelsen af grænseværdier for diffuse emissioner.

Har der været nogen undtagelser?

Hvordan er det i givet fald godtgjort, at de pågældende værdier ikke var teknisk og økonomisk gennemførlige for det enkeltstående anlæg?

Hvordan er det taget i betragtning, at der ikke kan forventes signifikante risici for menneskers sundhed eller miljøet?

5.2.

Ifølge artikel 5, stk. 3, litra b), kan aktiviteter, som ikke kan gennemføres under indesluttede vilkår, undtages fra kontrollen i bilag II A, hvis denne mulighed er udtrykkeligt nævnt i dette bilag.

Hvor mange driftsledere har benyttet denne mulighed og for hvor mange anlæg?

Hvordan er det godtgjort, at reduktionsprogrammet i bilag II B ikke var teknisk og økonomisk gennemførligt?

Hvordan godtgør driftslederen for de respektive anlæg, at den bedste tilgængelige teknik er blevet benyttet?

6.   Nationale planer

6.1.

Har medlemsstaten besluttet at udarbejde og gennemføre en national plan i henhold til artikel 6? (Kommissionens afgørelse 2000/541/EF af 6. september 2000 om kriterierne for vurdering af nationale planer, som udarbejdes i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 1999/13/EF (1)).

6.2.

Hvor mange anlæg er blevet omfattet af den nationale plan? Hvad er emissionsreduktionsmålet, som planen vil opnå? Hvad er den nuværende samlede emission for de anlæg, som planen omfatter? Hvordan ser det ud sammenlignet med et eventuelt interimsreduktionsmål, der skulle nås i rapporteringsperioden?

7.   Substitution

I medfør af bestemmelsen om, at Kommissionen skal vejlede i henhold til artikel 7, stk. 1, i hvilket omfang er der blevet taget hensyn hertil ved godkendelsen og ved udformningen af generelle bindende regler (jf. artikel 7, stk. 2)?

8.   Overvågning

8.1.

For såvidt angår artikel 8, stk. 1, i det tilfælde at en medlemsstat har indført krav om, at driftslederen en gang om året forsyner de kompetente myndigheder med data med henblik på kontrol af direktivets overholdelse, anfør hvor mange driftsledere, der ikke har forsynet den kompetente myndighed med de nødvendige data og for hvor mange anlæg? Hvilke foranstaltninger har den kompetente myndighed truffet for at sikre, at oplysningerne gives så hurtigt som muligt?

8.2.

For såvidt angår artikel 8, stk. 1, i det tilfælde at en medlemsstat har indført krav om, at driftslederen »efter anmodning« forsyner de kompetente myndigheder med data med henblik på kontrol af direktivets overholdelse, anfør hvor mange driftsledere, der har forsynet den kompetente myndighed med de nødvendige data og for hvor mange anlæg?

8.3.

I forbindelse med artikel 8, stk. 3, (jf. dog artikel 8, stk. 4) anfør antallet af anlæg med en ikke kontinuerlig målingshyppighed på over et år.

9.   Manglende overensstemmelse

I forbindelse med artikel 10:

Hvor mange driftsledere har ikke opfyldt direktivets krav?

Hvilke foranstaltninger er der truffet for, at kravene »hurtigst muligt« atter overholdes i henhold til artikel 10, litra a)?

Hvor mange gange har de kompetente myndigheder suspenderet eller inddraget godkendelsen i tilfælde af manglende overholdelse i medfør af artikel 10, litra b)?

10.   Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

10.1.

Beskriv kort fremgangsmåderne for at sikre overholdelse med emissionsgrænseværdierne i røggasser, diffuse emissionsværdier og samlede emissionsværdier. Giv eksempler på foranstaltninger for at sikre overholdelse, der er blevet anvendt i perioden.

10.2.

Hvilke procedurer og praksis er de mest anvendte i forbindelse med de kompetente myndigheders regelmæssige inspektioner af anlæggene? Hvis der ikke gennemføres nogen, hvorledes kontrollerer de kompetente myndigheder så de oplysninger, som de får fra driftslederen?

11.   Reduktionsprogram

11.1.

Hvilken fremgangsmåde anvendes for at sikre, at det af driftslederen foreslåede reduktionsprogram svarer så tæt som muligt til de emissioner, der ville have været resultatet, hvis emissionsgrænseværdierne i direktivets bilag II var blevet anvendt? Angiv oplysninger om Deres erfaring med anvendelsen af reduktionsprogrammet.

11.2.

Hvis De har anvendt reduktionsprogrammet foreslået i bilag II B 2., besvares følgende spørgsmål:

11.2.1.

Hvilke procedurer og fremgangsmåder er der indført for at beregne den årlige referenceemission?

11.2.2.

Hvilke procedurer og fremgangsmåder er der indført for at beregne målemissionen?

11.2.3.

Hvilke procedurer er der indført for at sikre, at emissionsmålet er nået?

Besvarelserne kan være kortfattede, eventuelt som et resume.

12.   Plan for forvaltning af opløsningsmidler

Hvordan har driftslederen i henhold til artikel 9 godtgjort overensstemmelse (plan for forvaltning af opløsningsmidler eller tilsvarende)?

13.   Offentlig adgang til oplysninger

Hvilke foranstaltninger er der generelt truffet for at sikre anvendelsen af artikel 12 om offentlig adgang til oplysninger?

14.   Forbindelse med andre fællesskabsretsakter

Hvordan vurderer medlemsstaterne direktivets effektivitet, bl.a. sammenholdt med andre relevante EU-miljøinstrumenter?


(1)  EFT L 230 af 12.9.2000, s. 16.


Top