2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/1

(1)

Fællesskabets forsendelsessystem er blevet datamatiseret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 210/97/EF af 19. december 1996 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2000) (2). Systemet har været fuldt operationelt i medlemsstaterne siden den 1. juli 2003, og det har vist sig at være pålideligt og tilfredsstillende for både toldadministrationerne og erhvervslivet.

(2)

Under disse omstændigheder er det ikke længere økonomisk berettiget at tillade, at formaliteter gennemføres på baggrund af en skriftlig forsendelsesangivelse, fordi toldmyndighederne dermed tvinges til at indlæse angivelsen manuelt i det datamatiserede system. Alle forsendelsesangivelser bør derfor generelt indgives via edb.

(3)

Skriftlige forsendelsesangivelser bør kun tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor toldvæsenets datamatiserede forsendelsessystem eller den hovedforpligtedes applikation ikke fungerer, således at de erhvervsdrivende fortsat kan gennemføre forsendelsestransaktioner.

(4)

For at sætte rejsende i stand til at gennemføre forsendelsestransaktioner bør toldmyndighederne tillade brugen af skriftlige forsendelsesangivelser, når rejsende ikke har direkte adgang til det datamatiserede forsendelsessystem.

(5)

Da nogle medlemsstater vil skulle udvikle og tage de nødvendige redskaber og links i brug for at give de erhvervsdrivende mulighed for at koble sig til det datamatiserede forsendelsessystem, bør der derfor overvejes en overgangsperiode, i hvilken brugen af skriftlige forsendelsesangivelser tillades.

(6)

Med undtagelse af tilfælde, hvor toldvæsenets datamatiserede forsendelsessystem eller den hovedforpligtedes applikation ikke fungerer, bør toldmyndighederne, som antager skriftlige forsendelsesangivelser, sikre, at forsendelsesdataene udveksles mellem toldmyndigheder, som benytter informationsteknologi og edb-net.

(7)

Da Toldkodeksudvalget ikke har afgivet nogen udtalelse om det af Kommissionen fremlagte forordningsforslag, må Rådet nu træffe de nødvendige foranstaltninger.

(8)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3) bør derfor ændres tilsvarende —

1)

Artikel 353 affattes således:

»Artikel 353

1.   Forsendelsesangivelserne skal være i overensstemmelse med strukturen og de nærmere specifikationer i bilag 37a og indgives elektronisk til afgangsstedet.

2.   Toldmyndighederne antager en skriftlig forsendelsesangivelse udfærdiget på en formular, der svarer til modellen i bilag 31 og i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt af toldmyndighederne efter fælles overenskomst i følgende tilfælde:

3.   Brug af en skriftlig forsendelsesangivelse i henhold til stk. 2, litra b), skal godkendes af toldmyndighederne.

4.   Når varer transporteres af rejsende, som ikke har direkte adgang til toldvæsenets datamatiserede system og således ikke kan indlevere forsendelsesangivelsen elektronisk til afgangsstedet, tillader toldmyndighederne, at den rejsende benytter en skriftlig forsendelsesangivelse udfærdiget på en formular, der svarer til modellen i bilag 31.

I så fald sikrer toldmyndighederne, at forsendelsesdataene udveksles mellem toldmyndigheder, som benytter informationsteknologi og edb-net.«

2)

Artikel 354 udgår.

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/3

(1)

Ved fælles holdning 2004/31/FUSP (2) indførtes der en embargo over for eksport af våben, ammunition og militærudrustning til Sudan, herunder et forbud mod levering af teknisk og finansiel bistand med tilknytning til militære aktiviteter i Sudan. Forbuddet mod at levere teknisk og finansiel bistand med tilknytning til militære aktiviteter gennemførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 131/2004 af 26. januar 2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Sudan (3).

(2)

I lyset af den seneste udvikling i Sudan, herunder at alle parter i Darfur fortsat overtræder N’djamena-våbenhvileaftalen af 8. april 2004 og Abuja-protokollerne af 9. november 2004, og i betragtning af, at hverken Sudans regering, oprørsstyrkerne eller andre væbnede grupper i Darfur har opfyldt deres forpligtelser og efterkommet Sikkerhedsrådets anmodninger, vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 29. marts 2005 resolution 1591 (2005), i det følgende benævnt »UNSCR 1591 (2005)«, hvorved der over for alle N’djamena-våbenhvileaftalens parter og andre stridende parter i Darfur bl.a. indførtes en våbenembargo og et forbud mod at levere bistand med tilknytning til militære aktiviteter. UNSCR 1591 (2005) fastsætter visse undtagelser fra embargoen.

(3)

Fælles holdning 2005/411/FUSP bekræfter embargoen og ophævelsen af fælles holdning 2004/31/FUSP og fastsætter en yderligere undtagelse fra våbenembargoen og forbuddet mod levering af bistand med tilknytning til militære aktiviteter, som berører alle personer og enheder i Sudan, for at bringe listen over undtagelser på linje med UNSCR 1591 (2005). Eftersom denne undtagelse vedrører forbuddet mod at levere visse former for finansiel og teknisk bistand, bør forordning (EF) nr. 131/2004 ændres.

(4)

Den yderligere undtagelse bør have tilbagevirkende kraft fra vedtagelsesdatoen for UNSCR 1591 (2005) —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/5

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/7

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/13

(1)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af leveringsforpligtelserne med nultold for varer i KN-kode 1701, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

Af den afskrivning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1159/2003, fremgår det, at der fortsat er sukkermængder til rådighed for leveringsforpligtelserne for præferencesukker fra Côte d’Ivoire for leveringsperioden 2004/05, for hvilke grænserne allerede er nået.

(3)

Under disse omstændigheder skal Kommissionen oplyse, at de pågældende grænser ikke mere er nået —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/14

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2004/05 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1210/2004 (3). Disse priser og denne told blev senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 292/2005 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 1423/95 —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/16

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2003/804/EF (2) blev der opstillet en midlertidig liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan importere levende bløddyr samt æg og mælke herfra til yderligere vækst, opfedning, genudlægning eller konsum i EF, samt modeller til de certifikater, der skal ledsage sendinger af sådanne produkter.

(2)

Ud fra den eksisterende handel med medlemsstaterne omfatter den midlertidige liste Canada, Kroatien, Marokko, New Zealand, Tunesien, Tyrkiet og USA, idet der afventes en EF-vurdering af de garantier, de pågældende tredjelande kan give med hensyn til bløddyrsygdomme.

(3)

De dyresundhedsgarantier, Marokko, New Zealand, Tunesien og Tyrkiet har givet, er blevet vurderet af Kommissionen, og ifølge vurderingen opfylder de ikke samtlige krav i direktiv 91/67/EØF og Rådets direktiv 95/70/EF af 22. december 1995 om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme hos toskallede bløddyr (3).

(4)

Canada og New Zealand har meddelt Kommissionen, at de for øjeblikket ikke er interesseret i at eksportere levende bløddyr til Fællesskabet til yderligere vækst, opfedning eller genudlægning.

(5)

USA har fremlagt sit program for udstedelse af eksportcertifikater for områder til bløddyropdræt. Programmet er blevet vurderet af Kommissionen, og ifølge vurderingen giver det de fornødne garantier for eksport af levende bløddyr til Fællesskabet til yderligere vækst, opfedning eller genudlægning.

(6)

I henhold til Kommissionens beslutning 97/20/EF af 17. december 1996 om listen over tredjelande, der opfylder betingelserne for ligestilling med hensyn til betingelserne for produktion og afsætning af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle (4), har Kroatien ikke tilladelse til at eksportere levende bløddyr til konsum. Import af sådanne bløddyr fra Kroatien bør derfor ikke tillades i henhold til beslutning 2003/804/EF.

(7)

Endvidere bør skemaet i bilag I til beslutning 2003/804/EF forenkles.

(8)

Beslutning 2003/804/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/19

(1)

I henhold til artikel 12, stk. 9, i forordning (EØF) nr. 404/93 kan en medlemsstat få tilladelse til at indføre en midlertidig foranstaltning vedrørende udelukkelse fra udligningsstøtten for markedsførte produkter, der hidrører fra nye bananplantager, når der ifølge medlemsstaten er fare for den bæredygtige udvikling i produktionsområderne, især miljøbevarelsen, jordbeskyttelsen og landskabets karakteristika.

(2)

Ved beslutning 2002/414/EF (2) gav Kommissionen Spanien tilladelse til i en periode på tre år at anvende en midlertidig foranstaltning vedrørende udelukkelse fra udligningsstøtten for markedsførte produkter, der hidrører fra nye bananplantager plantet fra den 1. juni 2002.

(3)

Den 15. april 2005 forelagde Spanien Kommissionen en anmodning om tilladelse til i en ny periode på tre år at videreføre foranstaltningen vedrørende udelukkelse på De Kanariske Øer fra udligningsstøtten for markedsførte produkter, der hidrører fra nye bananplantager plantet fra den 1. juni 2002. Anmodningen begrundes med behovet for at konsolidere de positive virkninger af anvendelsen af den foranstaltning, der blev iværksat i juni 2002, navnlig for at forhindre, at der anlægges nye plantager uden for de traditionelle produktionsområder, for at beskytte miljøet, navnlig med hensyn til udnyttelsen af vandressourcerne, jordbundens stabilitet og den socioøkonomiske ligevægt og for at bevare landskabets karakteristika.

(4)

Efter en gennemgang af Spaniens anmodning om videreførelse i tre år af foranstaltningen vedrørende udelukkelse fra udligningsstøtten har Kommissionen kunnet konkludere, at den opfylder målene og bestemmelserne i artikel 12, stk. 9, i forordning (EØF) nr. 404/93. Anmodningen bør derfor imødekommes.

(5)

Foranstaltningen i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer —

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/20

(1)

EFTA-Tilsynsmyndigheden bør gradvis arbejde hen imod et system, der gør det muligt at anslå den faktiske eksponering for pesticider gennem føden. For at muliggøre realistiske skøn bør der foreligge data for overvågningen af pesticidrester i en række fødevarer, der udgør væsentlige bestanddele af kosten i Europa. Det erkendes generelt, at væsentlige bestanddele af kosten i Europa udgøres af 20-30 fødevarer. På grundlag af de ressourcer, der er til rådighed i EFTA-staterne til overvågning af pesticidrester, kan EFTA-staterne kun analysere prøver af otte produkter hvert år i forbindelse med et koordineret overvågningsprogram. Brugen af pesticider ændrer sig inden for en treårig periode. Hvert pesticid bør således generelt overvåges i 20-30 fødevarer i en række treårige cyklusser.

(2)

Restkoncentrationer af alle de pesticider, der er omfattet af denne henstilling, bør overvåges i 2004, da disse data vil kunne anvendes til at anslå den faktiske eksponering gennem føden.

Det er nødvendigt at anvende en systematisk statistisk metode til at fastsætte antallet af prøver, der skal tages i forbindelse med hver samordnet overvågningsforanstaltning. En sådan metode er beskrevet af Codex Alimentarius-kommissionen (3). På grundlag af en binomial sandsynlighedsfordeling kan det beregnes, at undersøgelse af ca. 650 prøver giver over 99 % sikkerhed for at opdage én prøve, der indeholder pesticidrester over bestemmelsesgrænsen, hvis under 1 % af de vegetabilske produkter indeholder restkoncentrationer over bestemmelsesgrænsen. Der bør derfor tages prøver i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som helhed. For EFTA-staterne henstilles det, at der — på grundlag af befolkningens størrelse og antallet af forbrugere — mindst tages 12 prøver pr. produkt om året.

(3)

Europa-Kommissionen har offentliggjort nye retningslinjer for kvalitetskontrolprocedurer for analyse af pesticidrester (4). Retningslinjerne bør så vidt muligt gennemføres af EFTA-staternes analyselaboratorier og til stadighed revideres i lyset af erfaringerne fra overvågningsprogrammerne.

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 90/642/EØF og artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 86/362/EØF skal EFTA-staterne angive, hvilke kriterier de har lagt til grund for udarbejdelsen af de nationale overvågningsprogrammer. Oplysningerne bør omfatte: i) hvilke kriterier der er lagt til grund for fastsættelsen af antallet af prøver og analyser, hvilke indberetningsniveauer, der anvendes, og efter hvilke kriterier de er fastsat, ii) nærmere oplysninger om godkendelse af analyselaboratorier i henhold til den retsakt, der er omhandlet i punkt 54n i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen (Rådets direktiv 93/99/EØF af 29. oktober 1993 om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler (5)), iii) antallet og arten af overtrædelser og foranstaltninger truffet i den forbindelse.

(5)

Oplysninger om resultaterne af overvågningsprogrammerne er yderst velegnede til elektronisk databehandling, -lagring og -transmission. Der er udarbejdet formater, der gør det muligt for EU's medlemsstater at sende data til Europa-Kommissionen pr. e-mail. EFTA-staterne kan anvende samme format og bør derfor kunne sende deres rapporter til EFTA-Tilsynsmyndigheden i standardformatet. Det er mest effektivt, hvis der udarbejdes retningslinjer for videreudvikling af et sådant standardformat,

1)

at de udtager prøver og foretager analyser af de produkt/ pesticidrestsammensætninger, der er anført i bilaget til denne henstilling, på grundlag af mindst 12 stikprøver af hvert produkt, som i det omfang det er muligt afspejler egne, EØS-landes og tredjelandes andel af EFTA-statens marked.

For pesticider, der udgør en akut risiko, såsom OP-estere, endosulfan og N-methylcarbamater, bør udvalgte stikprøver af produkterne æbler, tomater, salat, porrer og hovedkål ligeledes underkastes individuel analyse af prøveenhederne i den anden laboratorieprøve, hvis der påvises sådanne pesticider, og navnlig hvis der er tale om produkter fra den samme producent. Antallet af enheder skal være i overensstemmelse med den retsakt, der er omhandlet i punkt 54zz i kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen (Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF (6).

Der tages to prøver. Såfremt der i den første laboratorieprøve påvises indhold af det givne pesticid, bør enhederne i den anden prøve analyseres individuelt,

2)

at indberette resultaterne af analysen af stikprøver for de produkt/pesticid-kombinationer, der er angivet i bilag I, senest den 31. august 2005 med angivelse af følgende:

Rapporten bør udarbejdes i et format, herunder elektronisk format, der er i overensstemmelse med retningslinjerne (7) til EØS-staterne for gennemførelsen af henstillinger om samordnede overvågningsprogrammer,

3)

senest den 31. august 2004 at tilsende EFTA-Tilsynsmyndigheden og de øvrige EFTA-stater alle de oplysninger, der kræves i artikel 7, stk. 3, i direktiv 86/362/EØF og artikel 4, stk. 3, i direktiv 90/642/EØF, om overvågningen i 2003 for i hvert fald ved stikprøvekontrol at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne, herunder:

4)

senest den 30. september 2004 at tilsende EFTA-Tilsynsmyndigheden deres planlagte nationale program for overvågning af de maksimalgrænseværdier, der er fastsat ved direktiv 90/642/EØF og 86/362/EØF for 2005, med angivelse af følgende:

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/25

(1)

Den 9. januar 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/31/FUSP (1) vedrørende indførelse af en embargo over for Sudan med hensyn til våben, ammunition og militærudrustning.

(2)

Den 10. juni 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/510/FUSP om ændring af fælles holdning 2004/31/FUSP med henblik på at muliggøre undtagelser fra embargoen for den AU-ledede våbenstilstandskommission.

(3)

Rådet finder det hensigtsmæssigt at opretholde våbenembargoen mod Sudan. Den Europæiske Union har som politisk mål i den henseende at fremme varig fred og forsoning i Sudan.

(4)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 30. juli 2004 resolution 1556(2004), i det følgende benævnt »UNSCR 1556(2004)«, der indfører en våbenembargo over for alle ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, herunder Janjaweed, der opererer i staterne Norddarfur, Syddarfur og Vestdarfur.

(5)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 29. marts 2005 resolution 1591(2005), i det følgende benævnt »UNSCR 1591(2005)«, der indfører foranstaltninger om begrænsning af indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område for alle personer, der er udpeget af det udvalg, der er nedsat i medfør af punkt 3 i denne resolution (i det følgende benævnt »udvalget«).

(6)

UNSCR 1591(2005) indfører desuden indefrysning af alle midler, finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af de personer, som udvalget har udpeget, eller som indehaves af enheder, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af sådanne personer eller personer, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger.

(7)

UNSCR 1591(2005) bekræfter tillige de foranstaltninger, der er indført ved UNSCR 1556(2004), og fastslår, at disse foranstaltninger også skal gælde for alle parter i N’djamena-våbenhvileaftalen og samtlige andre krigsførende parter i staterne Norddarfur, Syddarfur og Vestdarfur.

(8)

I henhold til punkt 4 i UNSCR 1591(2005) skal foranstaltningerne vedrørende indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes område og indefrysning af midler, finansielle aktiver og økonomiske ressourcer træde i kraft den 28. april 2005, medmindre Sikkerhedsrådet inden da konstaterer, at parterne i konflikten i Darfur har opfyldt alle de forpligtelser og krav, som Sikkerhedsrådet har opstillet i UNSCR 1556(2004) og resolutionerne 1564(2004) og 1574(2004), og har taget øjeblikkelige initiativer til at opfylde alle deres forpligtelser med hensyn til at overholde N’djamena-våbenhvileaftalen og Abuja-protokollerne, herunder underretning om styrkernes position, til at lette vejen for den humanitære bistand og til at samarbejde fuldt ud med Den Afrikanske Unions mission.

(9)

Det er hensigtsmæssigt at integrere de foranstaltninger, der er indført i medfør af fælles holdning 2004/31/FUSP og de foranstaltninger, der indføres i medfør af UNSCR 1591(2005), i én enkelt retsakt.

(10)

Fælles holdning 2004/31/FUSP bør derfor ophæves.

(11)

Der er behov for en indsats fra Fællesskabets side for at gennemføre visse foranstaltninger —

a)

nødvendige for at afholde basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på bolig, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene bestemt til betaling af et rimeligt honorar og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer i overensstemmelse med national lovgivning, til rutinemæssig forvaltning af indefrosne midler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer,

d)

nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, forudsat at den pågældende medlemsstat har underrettet og opnået godkendelse fra udvalget

e)

genstand for en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret eller en dom, i hvilket fald midlerne, de andre finansielle aktiver eller de økonomiske ressourcer kan anvendes til at opfylde afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, forudsat at afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen var registreret forud for vedtagelsen af UNSCR 1591(2005) og ikke er til fordel for en person eller enhed, der er omhandlet i denne artikel, efter at den pågældende medlemsstat har underrettet udvalget.

a)

renter eller anden form for afkast fra disse konti eller

b)

forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af restriktive foranstaltninger,

a)

direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand, at yde mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med militære aktiviteter og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og af alle typer dertil knyttet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil, til personer, enheder eller organisationer i Sudan eller til anvendelse i dette land

b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med militæraktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og beslægtet udstyr eller i forbindelse med ydelse, salg, levering eller overførsel af beslægtet teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til personer, enheder eller organisationer i Sudan eller til anvendelse i dette land.

a)

salg, levering, overførsel eller eksport af militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug, menneskerettighedsovervågning eller beskyttelsesbrug eller til brug for FN’s, Den Afrikanske Unions, EU’s og Fællesskabets institutionsopbygningsprogrammer, eller af materiel, der er bestemt for EU’s, FN’s og Den Afrikanske Unions krisestyringsoperationer

b)

teknisk oplæring og bistand i forbindelse med sådant udstyr

c)

salg, levering, overførsel eller eksport af minerydningsudstyr og -materiel til brug ved minerydningsaktioner

d)

bistand og leverancer til støtte for gennemførelsen af den overordnede fredsaftale,

2.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/29