Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_2008_020_R_0011_01

    2008/72/Euratom: Kommissionens afgørelse af 22. november 2007 om indgåelse af aftaler i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Det Schweiziske Forbund (Schweiz) om anvendelse på Schweiz’ område af ITER-aftalen, aftalen om privilegier og immuniteter for ITER og aftalen om den bredere strategi og om Schweiz’ medlemskab af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling

    EUT L 20 af 24.1.2008, p. 11–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.1.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 20/11


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 22. november 2007

    om indgåelse af aftaler i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Det Schweiziske Forbund (Schweiz) om anvendelse på Schweiz’ område af ITER-aftalen, aftalen om privilegier og immuniteter for ITER og aftalen om den bredere strategi og om Schweiz’ medlemskab af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling

    (2008/72/Euratom)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 3,

    under henvisning til Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) (1),

    under henvisning til Rådets afgørelse af 25. september 2006 om Kommissionens indgåelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet (»ITER-aftalen«), af ordningen for foreløbig anvendelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, og af aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet (»aftalen om privilegier og immuniteter for ITER«),

    under henvisning til Rådets afgørelse 2007/614/Euratom af 30. januar 2007 om Kommissionens indgåelse af aftalen mellem Japans regering og Det Europæiske Atomenergifællesskab om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning (2) (»aftalen om den bredere strategi«),

    under henvisning til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (»fællesforetagendet«) og om tilståelse af fordele til det (3) (»Euratom-beslutning 2007/198«),

    under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Schweiz om samarbejde på området for kontrolleret termonuklear fusion og plasmafysik (4), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det er i ITER-aftalen, aftalen om privilegier og immuniteter for ITER og aftalen om den bredere strategi bestemt, at disse aftaler også finder anvendelse i Schweiz, der deltager i Euratoms fusionsprogram som fuldt associeret tredjeland, i overensstemmelse med Euratom-traktaten eller de relevante aftaler.

    (2)

    Beslutning 2007/198/Euratom og de dertil knyttede vedtægter (»vedtægterne«) indeholder bestemmelser om, at tredjelande kan blive medlem af fællesforetagendet, hvis de har indgået en samarbejdsaftale med Euratom på området kontrolleret termonuklear fusion, hvori deres respektive forskningsprogrammer associeres med Euratoms programmer, og hvis de ytrer ønske om at blive medlem af fællesforetagendet.

    (3)

    I vedtægtens bilag I er det allerede anført, hvilke stemmerettigheder i fællesforetagendets bestyrelse Schweiz har som medlem.

    (4)

    Schweiz, der yder et væsentligt bidrag til Euratom-programmet for fusionsenergiforskning, har formelt givet udtryk for sin hensigt om at blive medlem af fællesforetagendet, indledningsvis for en periode svarende til Euratoms syvende rammeprogram.

    (5)

    Det er i Fællesskabets interesse at indgå en formel aftale med Schweiz om anvendelsen på Schweiz’ område af ITER-aftalen, aftalen om privilegier og immuniteter for ITER og aftalen om den bredere strategi og om de nærmere betingelser for Schweiz’ medlemskab af fællesforetagendet —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund om anvendelse på Det Schweiziske Forbunds område af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, og aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Japans regering om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning godkendes herved på Fællesskabets vegne.

    2.   Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse som bilag I.

    Artikel 2

    1.   Indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund om Schweiz’s medlemskab af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling godkendes herved på Fællesskabets vegne.

    2.   Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse som bilag II.

    Artikel 3

    Det medlem af Kommissionen, der har ansvar for forskning, eller en person, han har udpeget, bemyndiges til at underskrive de i artikel 1 og 2 omhandlede breve på Fællesskabets vegne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2007.

    På Kommissionens vegne

    Janez POTOČNIK

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 400 af 30.12.2006, s. 403. Berigtiget i EUT L 54 af 22.2.2007, s. 139.

    (2)  EUT L 246 af 21.9.2007, s. 32.

    (3)  EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

    (4)  EFT L 242 af 4.9.1978, s. 2. Ændret ved protokollen om ændring af aftalen, EFT L 116 af 30.4.1982, s. 21.


    BILAG I

     

    AFTALE

    i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund om anvendelse på Det Schweiziske Forbunds område af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet og aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Japans regering om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning

    Hr. kommissær

    Jeg har den ære hermed at meddele Dem, at de schweiziske myndigheder har taget indholdet af Rådets afgørelse af 25. september 2006 (12731/06) om indgåelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, og Rådets afgørelse af 30. januar 2007 (5455/07) om indgåelse af aftalen mellem Japans regering og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning, til efterretning.

    Det Schweiziske Forbund (herefter benævnt »Schweiz«) er indforstået med at anvende aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, (ITER-aftalen, bilag I) og aftalen mellem Euratom og Japans regering om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning (aftalen om den bredere strategi, bilag II) på Schweiz’ område, jf. artikel 21 i ITER-aftalen og artikel 26 i aftalen om den bredere strategi. Anvendelsen af disse aftaler i Schweiz er en videreførelse af landets eksisterende forpligtelser på fusionsforskningsområdet efter tankegangen i artikel 3, stk. 3, i aftalen af 14. september 1978 mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Schweiz om samarbejde på området for kontrolleret termonuklear fusion og plasmafysik. Den er desuden en gennemførelse af et indgående samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning som omhandlet i aftalen om deltagelse i Det Europæiske Fællesskabs og Euratoms syvende rammeprogrammer.

    Hvad angår anvendelsen af disse aftaler i Schweiz, er Euratom og Schweiz gensidigt indforstået med følgende:

    a)

    Schweiziske statsborgere med fulde borgerrettigheder er på lige fod med statsborgere fra EU’s medlemsstater berettiget til følgende:

    udpegning som Euratoms repræsentant i ITER-fusionsenergiorganisationens råd (artikel 6, stk. 1, i ITER-aftalen)

    udpegning som højtstående personale i ITER-fusionsenergiorganisationens råd (artikel 6, stk. 7, litra d), i ITER-aftalen)

    udstationering som personale fra Euratom til Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (artikel 7, stk. 2, i ITER-aftalen)

    ansættelse direkte af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER ved udnævnelse af generaldirektøren for ITER-fusionsenergiorganisationen (artikel 7, stk. 2 og stk. 4, litra b), i ITER-aftalen)

    udpegning som Euratoms repræsentant i styringsudvalget for aktiviteterne under den bredere strategi og i projektudvalgene for aktiviteterne under den bredere strategi (henholdsvis artikel 3 og 5 i aftalen om den bredere strategi)

    udnævnelse af styringsudvalget som personale i sekretariatet (artikel 4 i aftalen om den bredere strategi)

    udstationering fra Euratom til aktiviteterne under den bredere strategi, dvs. som medlem af en projektgruppe eller som projektleder (artikel 6 i aftalen om den bredere strategi).

    b)

    I overensstemmelse med artikel 12 i ITER-aftalen er Schweiz indforstået med, at aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, (ITER-API-aftalen, bilag III) finder anvendelse på Schweiz i overensstemmelse med artikel 24 deri. Schweiz er ligeledes indforstået med, at privilegier og immuniteter under aftalen om den bredere strategi finder anvendelse på Schweiz’ område i overensstemmelse med artikel 13 og artikel 14, stk. 5, i aftalen om den bredere strategi.

    Bilag I-III er en integrerende del af nærværende brev.

    De schweiziske myndigheder underrettes af Euratom, hvis ITER-aftalen, aftalen om den bredere strategi eller ITER-API-aftalen, som er nævnt i denne brevveksling, skal ændres. Ændringer, der får følger for Schweiz’ forpligtelser, får først virkning for Schweiz, når Schweiz formelt har tilsluttet sig dem.

    Denne udvidelse til at omfatte Schweiz finder midlertidigt anvendelse fra datoen for Kommissionens svar på dette brev. Anvendelsen af denne brevveksling er midlertidig, indtil det schweiziske parlament træffer afgørelse om udvidelsen af dens indhold til at omfatte Schweiz. Schweiz underretter Euratom, når de interne godkendelsesprocedurer i Schweiz er afsluttet. Datoen for Euratoms modtagelse af den underretning sætter brevvekslingen i kraft. De i dette brev omhandlede aftaler finder ikke længere anvendelse på Schweiz, hvis Schweiz’ medlemskab af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling ophører.

    Euratom underretter Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER og Japans regering om nærværende brev om, at ITER-aftalen og aftalen om den bredere strategi finder anvendelse på Schweiz.

    Med venlig hilsen

    Bernhard MARFURT

    Chef for Schweiz’ mission

    BILAG I

    Aftale om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet

    (Teksten til aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet (1) gengives ikke her)

    BILAG II

    Aftale mellem Japans regering og Det Europæiske Atomenergifællesskab om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning

    (Teksten til aftalen mellem Japans regering og Det Europæiske Atomenergifællesskab om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning (2) gengives ikke her)

    BILAG III

    Aftale om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-Projektet

    (Teksten til aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-Projektet (3), gengives ikke her)

    Hr. ambassadør

    Jeg henviser til Deres brev af 5. november 2007 med følgende ordlyd:

    »Hr. kommissær

    Jeg har den ære hermed at meddele Dem, at de schweiziske myndigheder har taget indholdet af Rådets afgørelse af 25. september 2006 (12731/06) om indgåelse af aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, og Rådets afgørelse af 30. januar 2007 (5455/07) om indgåelse af aftalen mellem Japans regering og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning, til efterretning.

    Det Schweiziske Forbund (herefter benævnt »Schweiz«) er indforstået med at anvende aftalen om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, (ITER-aftalen, bilag I) og aftalen mellem Euratom og Japans regering om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning (aftalen om den bredere strategi, bilag II) på Schweiz’ område, jf. artikel 21 i ITER-aftalen og artikel 26 i aftalen om den bredere strategi. Anvendelsen af disse aftaler i Schweiz er en videreførelse af landets eksisterende forpligtelser på fusionsforskningsområdet efter tankegangen i artikel 3, stk. 3, i aftalen af 14. september 1978 mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Schweiz om samarbejde på området for kontrolleret termonuklear fusion og plasmafysik. Den er desuden en gennemførelse af et indgående samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning som omhandlet i aftalen om deltagelse i Det Europæiske Fællesskabs og Euratoms syvende rammeprogrammer.

    Hvad angår anvendelsen af disse aftaler i Schweiz, er Euratom og Schweiz gensidigt indforstået med følgende:

    a)

    Schweiziske statsborgere med fulde borgerrettigheder er på lige fod med statsborgere fra EU’s medlemsstater berettiget til følgende:

    udpegning som Euratoms repræsentant i ITER-fusionsenergiorganisationens råd (artikel 6, stk. 1, i ITER-aftalen)

    udpegning som højtstående personale i ITER-fusionsenergiorganisationens råd (artikel 6, stk. 7, litra d), i ITER-aftalen)

    udstationering som personale fra Euratom til Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (artikel 7, stk. 2, i ITER-aftalen)

    ansættelse direkte af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER ved udnævnelse af generaldirektøren for ITER-fusionsenergiorganisationen (artikel 7, stk. 2 og stk. 4, litra b), i ITER-aftalen)

    udpegning som Euratoms repræsentant i styringsudvalget for aktiviteterne under den bredere strategi og i projektudvalgene for aktiviteterne under den bredere strategi (henholdsvis artikel 3 og 5 i aftalen om den bredere strategi)

    udnævnelse af styringsudvalget som personale i sekretariatet (artikel 4 i aftalen om den bredere strategi)

    udstationering fra Euratom til aktiviteterne under den bredere strategi, dvs. som medlem af en projektgruppe eller som projektleder (artikel 6 i aftalen om den bredere strategi).

    b)

    I overensstemmelse med artikel 12 i ITER-aftalen er Schweiz indforstået med, at aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet, (ITER-API-aftalen, bilag III) finder anvendelse på Schweiz i overensstemmelse med artikel 24 deri. Schweiz er ligeledes indforstået med, at privilegier og immuniteter under aftalen om den bredere strategi finder anvendelse på Schweiz’ område i overensstemmelse med artikel 13 og artikel 14, stk. 5, i aftalen om den bredere strategi.

    Bilag I-III er en integrerende del af nærværende brev.

    De schweiziske myndigheder underrettes af Euratom, hvis ITER-aftalen, aftalen om den bredere strategi eller ITER-API-aftalen, som er nævnt i denne brevveksling, skal ændres. Ændringer, der får følger for Schweiz’ forpligtelser, får først virkning for Schweiz, når Schweiz formelt har tilsluttet sig dem.

    Denne udvidelse til at omfatte Schweiz finder midlertidigt anvendelse fra datoen for Kommissionens svar på dette brev. Anvendelsen af denne brevveksling er midlertidig, indtil det schweiziske parlament træffer afgørelse om udvidelsen af dens indhold til at omfatte Schweiz. Schweiz underretter Euratom, når de interne godkendelsesprocedurer i Schweiz er afsluttet. Datoen for Euratoms modtagelse af den underretning sætter brevvekslingen i kraft. De i dette brev omhandlede aftaler finder ikke længere anvendelse på Schweiz, hvis Schweiz’ medlemskab af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling ophører.

    Euratom underretter Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER og Japans regering om nærværende brev om, at ITER-aftalen og aftalen om den bredere strategi finder anvendelse på Schweiz.«

    Jeg har den ære herved at bekræfte, at Det Europæiske Atomenergifællesskab er indforstået med dette brev.

    Med venlig hilsen

    På Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne

    Janez POTOČNIK


    (1)  EUT L 358 af 16.12.2006, s. 62.

    (2)  EUT L 246 af 21.9.2007, s. 34.

    (3)  EUT L 358 af 16.12.2006, s. 82.


    BILAG II

     

    AFTALE

    i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund om Schweiz’ medlemskab af det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling

    Hr. kommissær

    Den 18. juli 2006 tilkendegav Det Schweiziske Forbund (Schweiz) over for Kommissionen, at det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling havde Schweiz’ interesse.

    Jeg kan hermed oplyse, at de schweiziske myndigheder har taget indholdet af Rådets beslutning 2007/198 af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (herefter benævnt »fællesforetagende«) til efterretning. Schweiz er navnlig opmærksom på, at tredjelande har mulighed for at blive medlem af fællesforetagendet, hvis de har indgået en samarbejdsaftale med Euratom på området kontrolleret termonuklear fusion, hvori deres respektive forskningsprogrammer associeres med Euratoms programmer.

    Jeg har den ære på Schweiz’ vegne at meddele, at Schweiz i overensstemmelse med artikel 2, litra c), i førnævnte rådsafgørelse ønsker at blive medlem af fællesforetagendet. Medlemskabet skal danne grundlag for et fortsat samarbejde mellem Euratom og Schweiz. Det bliver det konkrete udtryk for videreførelsen af eksisterende forpligtelser på fusionsforskningsområdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i aftalen af 14. september 1978 mellem Euratom og Schweiz om samarbejde på området for kontrolleret termonuklear fusion og plasmafysik. Et sådant medlemskab vil desuden udgøre gennemførelsen af et indgående samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning som omhandlet i aftalen om deltagelse i Det Europæiske Fællesskabs og Euratoms syvende rammeprogrammer.

    I betragtning af, at Schweiz ønsker at blive medlem af fællesforetagendet, vil jeg bede Dem bekræfte, at Kommissionen som repræsentant for Euratom kan tilslutte sig følgende fortolkning:

    Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber og i overensstemmelse med artikel 10 i vedtægterne for fællesforetagendet, som er knyttet til Rådets beslutning om oprettelse af fællesforetagendet, og gennemførelsesbestemmelserne til fællesforetagendets personalevedtægter kan schweiziske statsborgere med fulde borgerrettigheder udnævnes som fællesforetagendets personale af fællesforetagendets direktør.

    Jeg ønsker samtidig at bekræfte, at Schweiz som medlem af fællesforetagendet vil overholde førnævnte rådsbeslutning om oprettelse af fællesforetagendet og om tilståelse af fordele til det. Der gælder især følgende:

    a)

    I overensstemmelse med artikel 7 i førnævnte rådsbeslutning anvender Schweiz protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter på fællesforetagendet, dets direktør og dets personale ifølge de gennemførelsesbestemmelser, der er knyttet til denne korrespondance (bilag I).

    b)

    Medlemsstaterne tilstår fællesforetagendet alle de fordele, der er omhandlet i Euratom-traktatens bilag III, til brug i forbindelse med dets officielle virksomhed (bilag II).

    c)

    Schweiz accepterer fordelingen af medlemmernes stemmerettigheder i bestyrelsen og at yde et årligt medlemskontingent til fællesforetagendet, jf. bilag I og II til vedtægterne, der er knyttet til førnævnte rådsbeslutning.

    d)

    Schweiz accepterer finanskontrol af schweiziske deltagere i fællesforetagendets aktiviteter som anført i førnævnte rådsbeslutning og knyttet til denne korrespondance (bilag III).

    Bilag I, II og III er en integrerende del af nærværende brev.

    Ifølge artikel 6, stk. 5, og artikel 21 i vedtægterne, der er knyttet til førnævnte rådsbeslutning, bliver de schweiziske myndigheder hørt, hvis vedtægtens bestemmelser skal ændres. Schweiz ønsker at understrege, at alle ændringer, der får følger for Schweiz’ forpligtelser, først får virkning for Schweiz, når Schweiz formelt har tilsluttet sig dem.

    Hvis Kommissionen finder ovenstående acceptabelt, har jeg den ære at foreslå, at dette brev sammen med Kommissionens bekræftende svar udgør en aftale mellem Schweiz og Euratom, som midlertidigt finder anvendelse fra datoen for Kommissionens svar på dette brev. Anvendelsen af denne aftale er midlertidig, indtil det schweiziske parlament træffer afgørelse om Schweiz’ medlemskab af fællesforetagendet. Schweiz underretter Euratom, når de interne godkendelsesprocedurer i Schweiz er afsluttet. På datoen for Euratoms modtagelse af den underretning træder brevvekslingen i kraft. Aftalen indgås for samme tidsrum som syvende Euratom-rammeprograms varighed, dvs. fra 2007 til 2011. Det forlænges stiltiende for de følgende Euratom-rammeprogrammers varighedsperioder, så længe ingen af parterne opsiger aftalen mindst ét år inden udgangen af det igangværende Euratom-rammeprogram.

    Med venlig hilsen

    Bernhard MARFURT

    Chef for Schweiz’ mission

    BILAG I

    Protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter

    (Teksten til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter (1) gengives ikke her)

    Tillæg

    Gennemførelsesbestemmelser til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter i Schweiz

    1.   Udvidelsen af anvendelsen til Schweiz

    Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«), omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.

    2.   Fritagelse af det europæiske fællesforetagende for ITER for indirekte skatter (herunder moms)

    Der opkræves ikke moms for goder og tjenester, der eksporteres fra Schweiz. Moms, der opkræves ved levering af goder og tjenester til tjenestebrug til det europæiske fællesforetagende for ITER i Schweiz, skal ifølge protokollens artikel 3, stk. 2, tilbagebetales. Momsfritagelsen gives, hvis godets eller tjenestens samlede faktiske fakturerede købspris andrager i alt mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter).

    Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles i princippet inden for tre måneder fra indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.

    3.   Gennemførelsesbestemmelser til reglerne for personalet i det europæiske fællesforetagende for ITER

    For så vidt angår protokollens artikel 13, stk. 2, fritager Schweiz ifølge egne retsprincipper tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1), i det europæiske fællesforetagende for ITER for alle skatter, der opkræves af de føderale, kantonale og kommunale myndigheder af lønninger, vederlag og honorarer, der udbetales af Fællesskabet, og som beskattes til fordel for Fællesskabet.

    Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i betydningen i ovenstående punkt 1 med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 14.

    Tjenestemænd og øvrige ansatte i det europæiske fællesforetagende for ITER samt medlemmerne af deres familie, der er tilsluttet ordningen for sociale ydelser for Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, tilsluttes ikke obligatorisk den schweiziske socialforsikringsordning.

    Kun EU-domstolen er kompetent i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem det europæiske fællesforetagende for ITER eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1) og andre bestemmelser i EU-retten om arbejdsforhold.

    BILAG II

    Bilag III til Euratom-traktaten om fordele, der tilstås fællesforetagendet »Energi fra Fusion«

    (Teksten til Euratom-traktatens bilag III gengives ikke her)

    BILAG III

    Finanskontrol af schweiziske deltagere i aktiviteterne under det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling

    Artikel 1

    Direkte kommunikation

    Fællesforetagendet og Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i fællesforetagendets aktiviteter, der enten som kontrahenter, deltagere i fællesforetagendets programmer, modtagere af en betaling over fællesforetagendets eller Kommissionens budget eller underkontrahenter er hjemmehørende i Schweiz. De pågældende kan direkte til Kommissionen og fællesforetagendet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal meddele i henhold til de instrumenter, der henvises til i denne aftale, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de beslutninger, der er truffet i medfør af disse instrumenter.

    Artikel 2

    Revision

    1.   Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1), den finansforordning, som fællesforetagendets bestyrelse vedtog den 22. oktober 2007, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1), som senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13) og de øvrige bestemmelser, som nærværende aftale henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz, fastsættes, at fællesforetagendets og Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.

    2.   Ansatte i fællesforetagendet eller Kommissionen eller andre af fællesforetagendet eller Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have uhindret adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås ifølge de instrumenter, som nærværende aftale henviser til.

    3.   Revisionsretten har samme rettigheder som Kommissionen.

    4.   Revisionen kan finde sted op til fem år efter nærværende aftales ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakterne og aftalerne eller de pågældende beslutninger.

    5.   Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om de revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.

    Artikel 3

    Kontrol på stedet

    1.   Som led i denne aftale bemyndiges Kommissionen (OLAF) til i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område.

    2.   Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.

    3.   Hvis de berørte schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og disse myndigheder i fællesskab.

    4.   Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.

    5.   Kommissionen meddeler hurtigst muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen eller inspektionen.

    Artikel 4

    Information og konsultation

    1.   For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, foretager de kompetente myndigheder i Schweiz og i Fællesskaberne jævnligt udveksling af oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når den ene eller den anden af parterne anmoder herom.

    2.   De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks fællesforetagendet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de instrumenter, som denne aftale henviser til.

    Artikel 5

    Tavshedspligt

    Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den schweiziske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.

    Artikel 6

    Administrative foranstaltninger og sanktioner

    Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet kan fællesforetagendet eller Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 og (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

    Artikel 7

    Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse

    Fællesforetagendets eller Kommissionens beslutninger, der vedtages som led i anvendelsen af denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz.

    Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for fællesforetagendet eller Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt De Europæiske Fællesskabers Domstols kontrol.

    Afgørelser, der træffes af De Europæiske Fællesskabers Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser.

    Hr. ambassadør

    Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af 5. november 2007 med følgende ordlyd:

    »Den 18. juli 2006 tilkendegav Det Schweiziske Forbund (Schweiz) over for Kommissionen, at det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling havde Schweiz’ interesse.

    Jeg kan hermed oplyse, at de relevante schweiziske myndigheder har taget indholdet af Rådets beslutning 2007/198 af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (herefter benævnt »fællesforetagende«) til efterretning. Schweiz er navnlig opmærksom på, at tredjelande har mulighed for at blive medlem af fællesforetagendet, hvis de har indgået en samarbejdsaftale med Euratom på området kontrolleret termonuklear fusion, hvori deres respektive forskningsprogrammer associeres med Euratoms programmer.

    Jeg har den ære på Schweiz’ vegne at meddele, at Schweiz i overensstemmelse med artikel 2, litra c), i førnævnte rådsafgørelse ønsker at blive medlem af fællesforetagendet. Medlemskabet skal danne grundlag for et fortsat samarbejde mellem Euratom og Schweiz. Det bliver det konkrete udtryk for videreførelsen af eksisterende forpligtelser på fusionsforskningsområdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i aftalen af 14. september 1978 mellem Euratom og Schweiz om samarbejde på området for kontrolleret termonuklear fusion og plasmafysik. Et sådant medlemskab vil desuden udgøre gennemførelsen af et indgående samarbejde inden for videnskabelig og teknisk forskning som omhandlet i aftalen om deltagelse i Det Europæiske Fællesskabs og Euratoms syvende rammeprogrammer.

    I betragtning af, at Schweiz ønsker at blive medlem af fællesforetagendet, vil jeg bede Dem bekræfte, at Kommissionen som repræsentant for Euratom kan tilslutte sig følgende fortolkning:

    Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber og i overensstemmelse med artikel 10 i vedtægterne for fællesforetagendet, som er knyttet til Rådets beslutning om oprettelse af fællesforetagendet, og gennemførelsesbestemmelserne til fællesforetagendets personalevedtægter kan schweiziske statsborgere med fulde borgerrettigheder udnævnes som fællesforetagendets personale af fællesforetagendets direktør.

    Jeg ønsker samtidig at bekræfte, at Schweiz som medlem af fællesforetagendet vil overholde førnævnte rådsbeslutning om oprettelse af fællesforetagendet og om tilståelse af fordele til det. Der gælder især følgende:

    a)

    I overensstemmelse med artikel 7 i førnævnte rådsbeslutning anvender Schweiz protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter på fællesforetagendet, dets direktør og dets personale ifølge de gennemførelsesbestemmelser, der er knyttet til denne korrespondance (bilag I).

    b)

    Medlemsstaterne tilstår fællesforetagendet alle de fordele, der er omhandlet i Euratom-traktatens bilag III, til brug i forbindelse med dets officielle virksomhed (bilag II).

    c)

    Schweiz accepterer fordelingen af medlemmernes stemmerettigheder i bestyrelsen og at yde et årligt medlemskontingent til fællesforetagendet, jf. bilag I og II til vedtægterne, der er knyttet til førnævnte rådsbeslutning.

    d)

    Schweiz accepterer finanskontrol af schweiziske deltagere i fællesforetagendets aktiviteter som anført i førnævnte rådsbeslutning og knyttet til denne korrespondance (bilag III).

    Bilag I, II og III er en integrerende del af nærværende brev.

    Ifølge artikel 6, stk. 5, og artikel 21 i vedtægterne, der er knyttet til førnævnte rådsbeslutning, bliver de schweiziske myndigheder hørt, hvis vedtægtens bestemmelser skal ændres. Schweiz ønsker at understrege, at alle ændringer, der får følger for Schweiz’ forpligtelser, først får virkning for Schweiz, når Schweiz formelt har tilsluttet sig dem.

    Hvis Kommissionen finder ovenstående acceptabelt, har jeg den ære at foreslå, at dette brev sammen med Kommissionens bekræftende svar udgør en aftale mellem Schweiz og Euratom, som midlertidigt finder anvendelse fra datoen for Kommissionens svar på dette brev. Anvendelsen af denne aftale er midlertidig, indtil det schweiziske parlament træffer afgørelse om Schweiz’ medlemskab af fællesforetagendet. Schweiz underretter Euratom, når de interne godkendelsesprocedurer i Schweiz er afsluttet. På datoen for Euratoms modtagelse af den underretning træder brevvekslingen i kraft. Aftalen indgås for samme tidsrum som syvende Euratom-rammeprograms varighed, dvs. fra 2007 til 2011. Det forlænges stiltiende for de følgende Euratom-rammeprogrammers varighedsperioder, så længe ingen af parterne opsiger aftalen mindst ét år inden udgangen af det igangværende Euratom-rammeprogram.«

    Jeg har den ære at oplyse, at Euratom er indforstået med ovennævnte fortolkning af personalevedtægten og brevets indhold, og at bekræfte, at Schweiz bliver medlem af fællesforetagendet på datoen for dette brev.

    Med venlig hilsen

    På Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne

    Janez POTOČNIK


    (1)  EUT C 321 af 29.12.2006, s. 318.


    Top