EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_2006_340_R_0030_01

2006/811/EF: Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2006 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion II — Rådet
Europa-Parlamentets beslutning med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion II — Rådet

EUT L 340 af 6.12.2006, p. 30–32 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

6.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/30


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 27. april 2006

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion II — Rådet

(2006/811/EF)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (1),

der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber for regnskabsåret 2004, Bind III (N6-0027/2005 — C6-0359/2005),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 med institutionernes svar (2),

der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (3),

der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5),

der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0111/2006),

1.

meddeler decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2004;

2.

fremsætter sine bemærkninger i den vedføjede beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der udgør en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Josep BORRELL FONTELLES

Formand

Julian PRIESTLEY

Generalsekretær


(1)  EUT L 53 af 23.2.2004.

(2)  EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.

(3)  EUT C 301 af 30.11.2005, s. 9.

(4)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(5)  EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion II — Rådet

Europa-Parlamentet,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (1),

der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber for regnskabsåret 2004, Bind III (N6-0027/2005 — C6-0359/2005),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 med institutionernes svar (2),

der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (3),

der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5),

der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0111/2006),

1.

bemærker, at Rådet i 2004 administrerede et budget på 541 916 200 EUR med en udnyttelsesgrad på 98,10 %;

2.

tager Revisionsrettens bemærkninger til efterretning og opfordrer Rådet til at tage hensyn til disse og fortsætte med at forbedre den økonomiske forvaltning;

3.

gør opmærksom på, at Rådet i 2004 endnu ikke havde fastsat sine interne kontrolstandarder efter vedtagelsen af finansforordningen i juni 2002, jf. punkt 9.4 i Revisionsrettens årsberetning, og at disse først blev endeligt vedtaget den 20. juli 2005, jf. Rådets svar på dette punkt;

4.

minder om, at Kommissionens meddelelse af 15. juni 2005 om en køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol (KOM(2005)0252) gælder for alle EU-institutionerne, og mener derfor, at Rådet bør foregå med et godt eksempel;

5.

henviser til punkt 9.18 i Revisionsrettens årsberetning, hvoraf det fremgår, at supplerende årlig ferie bevilget inden 31. december 1997 som kompensation for overarbejde udbetales som overarbejdsbetaling, når tjenestemanden pensioneres, hvis den pågældende ikke har afviklet den supplerende ferie; påpeger, at Rådets svar ikke giver nogen forklaring på, hvorfor der udbetales kompensation for overarbejde til ansatte i kategori A og B, som i henhold til tjenestemandsvedtægten ikke har ret til overarbejdsbetaling;

6.

henviser til, at Rådet har fulgt den praksis, der går ud på ved årets udgang at foretage en såkaldt opsamlingsoverførsel for at fremskynde betalingerne (frontloading) på LEX-Bygningen, hvilket har resulteret i en stigning på 333 % i det oprindeligt afsatte beløb på artikel 2 0 6, nemlig fra 13 500 000 EUR til 58 449 000 EUR; bemærker samtidig, at Europa-Parlamentet står over for lignende problemer;

7.

konstaterer en stigning på 225 % i forhold til den oprindelige bevilling til »Særlige rådgivere i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik« (artikel 3 1 3);

8.

henviser til bemærkningen i sin beslutning af 27. oktober 2005 (6) om, at de øvrige institutioners budgetter bør omfatte administrationsudgifter;

9.

mener, at større klarhed omkring EU's terrorismebekæmpelseskoordinators bevillinger og udgifter ville øge gennemskueligheden; minder om, at det principielt kun er Kommissionen, der kan gennemføre aktionsbevillinger;

10.

opfordrer Rådet til i lighed med alle de øvrige institutioner, herunder også Parlamentet, at forbedre redegørelserne ved på et tidligt tidspunkt at forelægge dechargemyndigheden en årsberetning i henhold til artikel 60, stk. 7, i finansforordningen og således bidrage til større åbenhed i EU-institutionerne;

11.

noterer sig, at Rådet for øjeblikket er i gang med et byggeprojekt, nemlig opførelsen af LEX-Bygningen, og at de anslåede omkostninger beløber sig til 233 000 000 EUR (i 2003-priser);

12.

henleder opmærksomheden på, at Rådet i en skrivelse af 18. november 2004 vedrørende 2003-dechargeproceduren afviste en indbydelse til at deltage i et møde i Budgetkontroludvalget under henvisning til gentleman-aftalen af 22. april 1970; henviser endvidere til, at Rådet de foregående år har haft en tilbøjelighed til kun at afgive overfladiske svar på det spørgeskema, Budgetkontroludvalget har fremsendt til de øvrige institutioner som led i forberedelsen af dechargeafgørelsen; er af den opfattelse, at det kompetente udvalg på baggrund af det kompromis, der nu er indgået, og som består i en uformel dialog mellem Rådet og det kompetente udvalgs formand og ordfører, bør udvide deltagermulighederne, således at andre medlemmer, der måtte ønske at bidrage til denne uformelle dialog, får mulighed herfor.


(1)  EUT L 53 af 23.2.2004.

(2)  EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.

(3)  EUT C 301 af 30.11.2005, s. 9.

(4)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(5)  EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1.

(6)  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0410.


Top