A.

Der henviser til, at finansforordningen som vedtaget den 25. juni 2002 og Parlamentets forretningsorden som ændret den 23. oktober 2002 er gældende fra den 1. januar 2003, hvad angår bestemmelserne vedrørende dechargeproceduren,

B.

Der henviser til, at de materielle bestemmelser i finansforordningen af 21. december 1977 og i den udgave af Parlamentets forretningsorden, som var gældende i 2002, fortsat gælder for de finansielle aktørers ansvar i 2002,

C.

Der henviser til, at Parlamentets forretningsorden blev ændret den 23. oktober 2002, så der nu skal meddeles decharge til formanden i stedet for til generalsekretæren,

D.

Der henviser til, at ændringen ikke kan anvendes med tilbagevirkende kraft, da det drejer sig om en materiel bestemmelse vedrørende ansvar, og at der i forbindelse med regnskabsåret 2002 stadig skal meddeles decharge til generalsekretæren,

1.

noterer sig nedenstående tal fra Europa-Parlamentets regnskabsafslutning for 2002:

2.

lykønsker generalsekretæren med den effektive udnyttelse af de bevillinger, Parlamentet har stillet til rådighed; takker hele Parlamentets personale for den effektive støtte, de har ydet medlemmerne i valgperioden 1999-2004;

3.

bemærker, at de vigtigste ændringer i forhold til bevillingerne på 2002-budgettet som oprindeligt vedtaget vedrørte:

4.

bemærker, at Parlamentet i 2002 havde indtægter på 67 256 006 EUR (2001: 68 415 805 EUR);

5.

noterer sig det notat, Revisionsretten fremsendte den 17. november 2003, jf. finansforordningens artikel 39, stk. 3, med en evaluering af de fire påtegningsafslag i 2002;

6.

påpeger den generelle udtalelse i afsnittet om resultater af test udført på en stikprøve af transaktioner i regnskabsåret 2002 i Revisionsrettens årsberetning for 2002 (punkt 9.14), ifølge hvilken der bortset fra de specifikke resultater i årsberetningen ikke blev konstateret væsentlige fejl i den stikprøve af transaktioner, der blev testet;

7.

støtter fortsat det synspunkt, at det arbejde med at påpege fejl, som hidtil er blevet udført af Finanskontrollen, nu i det mindste bør modsvares af kapacitet til afsløring og korrektion af fejl i de anvisningsberettigedes egne tjenestegrene;

8.

glæder sig over, at analysen af budgetforvaltningen, som ledsager regnskaberne, er blevet mere letlæselig, således som Revisionsretten har anmodet om det i tidligere årsberetninger;

9.

gentager sin anmodning til generalsekretæren — punkt 16 i dechargebeslutningen af 8. april 2003 (7) - om at udarbejde en rapport om muligheden af at offentliggøre Parlamentets forvaltningsregnskab med en endnu bedre analyse af budgetforvaltningen på Parlamentets hjemmeside;

10.

noterer sig generalsekretærens svar på spørgsmål 37 i dechargespørgeskemaet for 2002 (PE 338.137), ifølge hvilket de formelle forvaltnings- og kontrolprocedurer i Parlamentet indtil udgangen af 2002 (Det Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler, Finanskontrollen, Juridisk Tjeneste) og den vægt, både Parlamentets administration og dets kontrolinstanser lægger på forsvarlig økonomisk forvaltning, gør det usandsynligt, at begivenheder, som dem, der fandt sted i Eurostat, kunne være forekommet i Parlamentet;

11.

henviser til udtalelsen i punkt 3 i ovennævnte beslutning om decharge for 2001 om, »at dechargeproceduren ikke blot bør omfatte generalsekretærens og administrationens forvaltningsaktiviteter, men også de afgørelser, der træffes af institutionens styrende organer, dvs. formanden, Præsidiet og Formandskonferencen«;

12.

noterer sig, at der i henhold til forretningsordenens artikel 93a for fremtiden vil blive meddelt decharge til Europa-Parlamentets formand i stedet for til generalsekretæren;

13.

mener, at det i forbindelse med den igangværende debat om ledelsen af virksomheder og institutioner er hensigtsmæssigt at øge den eksisterende kontrol, ikke blot kontrollen med de anvisningsberettigedes forpligtelse og udbetaling af bevillinger, men også kontrollen med de politiske myndigheder, når de træffer afgørelser, der har betydelige økonomiske konsekvenser;

14.

påpeger, at de anvisningsberettigede i henhold til finansforordningen er disciplinært og økonomisk ansvarlige for deres handlinger og undladelser i denne egenskab (artikel 65, stk. 2); bemærker desuden, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal aflægge beretning til institutionen om sin virksomhed i en årsberetning (artikel 60, stk. 7);

15.

bemærker, at nogle medlemmer af Præsidiet ifølge listen over deres ansvarsområder (8) nu kontrollerer specifikke områder af administrationens aktiviteter med mulighed for i den forbindelse at deltage i forhandlinger med tredjemand og afgive løfter på institutionens vegne (i overensstemmelse med et mandat fastlagt af Præsidiet) og på den måde skabe juridiske og/eller økonomiske forpligtelser på områder, der kan få betydelige budgetmæssige konsekvenser;

16.

bemærker, at der for øjeblikket ikke findes nogen definition på den præcise praktiske betydning af det politisk ansvar, der påhviler Parlamentets ledelsesorganer for så vidt angår udøvelsen af deres beføjelser og vedtagelsen af afgørelser med betydelige økonomiske konsekvenser; pålægger sit kompetente udvalg og Præsidiet at tage dette spørgsmål op og udarbejde konkrete forslag;

17.

mener, at sådanne forslag for at sikre øget gennemsigtighed og kontrol kunne omfatte:

18.

bemærker, at det i punkt 11 i sin dechargebeslutning af 10. april 2002 (9) om regnskabsåret 2000 anmodede generalsekretæren om at forelægge Budgetkontroludvalget sektorskrivelsen fra Revisionsretten og administrationens svar;

19.

henviser til, at denne anmodning til fulde blev imødekommet i forbindelse med dechargeproceduren for regnskabsåret 2001;

20.

er af den opfattelse, at det forhold, at der ikke findes tilsvarende bestemmelser i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (10), som Præsidiet vedtog den 4. december 2002, ikke kan anvendes som begrundelse for, at administrationen i forbindelse med den igangværende dechargeprocedure har undladt at imødekomme en anmodning, der indgik i en tidligere vigtigere tekst (Parlamentets beslutning af 10. april 2002);

21.

mener ikke, der er nogen fornuftig grund til at nægte på fortrolig basis at forelægge det kompetente udvalg eller dets ordfører sektorskrivelser, når først Revisionsrettens årsberetning er blevet offentliggjort;

22.

opfordrer generalsekretæren til at give klare instrukser om, at sektorskrivelserne skal forelægges for det kompetente udvalg i overensstemmelse med procedurerne for behandling af fortrolige dokumenter i forbindelse med dechargeproceduren for regnskabsåret 2003;

23.

anerkender, at det lykkedes administrationen at træffe de foranstaltninger, der var nødvendige for, at den ændrede finansforordning kunne anvendes i praksis, i den korte periode mellem vedtagelsen (25. juni 2002) og ikrafttrædelsen (1. januar 2003); gør dog opmærksom på, at konsekvenserne af anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne til den nye finansforordning bør analyseres grundigt for ikke at risikere en gentagelse af det, der skete i 2003, hvor sagen med Info-Points Europe var et eksempel på den manglende forudseenhed;

24.

25.

bemærker, at den interne revisors arbejdsprogram for 2003 omfattede en revision af Parlamentets interne kontrolsystem med det hovedformål at vurdere niveauet af den generelle overholdelse af institutionens mindstekrav til intern kontrol; bemærker, at det kompetente udvalg vil blive underrettet om resultaterne af revisionen, når den interne revisors årsberetning udsendes;

26.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste er ved at tilrettelægge en revision af indkøbsproceduren efter den nye finansforordning, og at resultaterne heraf forventes at foreligge i første halvdel af 2004; kræver, at generalsekretæren underretter det kompetente udvalg om disse resultater og den opfølgning, han beslutter at lade foretage heraf, så snart procedurerne i forretningsordenen er afsluttet;

27.

glæder sig over, at generalsekretæren har lovet (12) for fremtiden efter anmodning at forelægge Budgetkontroludvalget kopier af de årsberetninger, der udarbejdes af de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i medfør af finansforordningens artikel 60, stk. 7;

28.

anmoder Præsidiet om at sikre, at der i forbindelse med alle ansættelser på A 1- og A 2-niveau hersker fuld åbenhed, gennemsigtighed og konkurrence, og at personalerepræsentanter deltager i udvælgelsesudvalgene med observatørstatus;

29.

gør opmærksom på, at det i punkt 28 i beslutningen om decharge for regnskabsåret 2001 anmodede om, at der inden den 1. juli 2003 blev fremsat forslag til afhjælpning af den situation, der var opstået for tidligere LA-tjenestemænd, som havde bestået en udvælgelsesprøve og var blevet overflyttet til en kategori A-stilling, før skellet mellem kategorierne blev ophævet, og som i den forbindelse blev indplaceret i basislønklassen (A 7) i kategori A uden hensyntagen til deres anciennitet i kategori LA; bemærker, at generalsekretæren i sit svar af 18. februar 2004 erkender, at disse LA-tjenestemænd er blevet uretfærdigt behandlet i forhold til andre LA-tjenestemænd, som har nydt godt af ophævelsen af skellet mellem kategorierne; anmoder derfor generalsekretæren om — for at respektere princippet om ikke-diskriminering blandt tjenestemænd — at fremsætte konkrete forslag med henblik på at yde kompensation til det »begrænsede antal« LA-tjenestemænd, hvis initiativ og energi på paradoksal vis har bragt dem i en meget ugunstig situation;

30.

glæder sig over den model, der er indført af en række afdelinger i Oversættelsesdirektoratet, hvor man har opdelt afdelingerne i specialiserede grupper efter parlamentsudvalgenes sagsområder; bemærker, at dette system har ført til øget produktivitet; opfordrer Parlamentets administration til at undersøge, om systemet kan udvides til alle afdelinger i oversættelsestjenesten;

31.

henviser til, at sikkerhedsforanstaltningerne blev strammet op efter terrorangrebene den 11. september 2001; opfordrer generalsekretæren til på baggrund af den seneste tids begivenheder og den nuværende internationale sikkerhedssituation at gennemgå og opdatere alle sikkerhedsforanstaltninger og i den forbindelse foregribe eventuelle trusler og opstille katastrofeplaner, søge ekspertråd og sikre, at der ansættes veluddannet sikkerhedspersonale i Parlamentets bygninger;

32.

gør opmærksom på, at de politiske grupper kun delvis har besvaret det spørgeskema, de fik forelagt af Budgetkontroludvalget i forbindelse med dechargeproceduren for 2002;

33.

glæder sig over, at de politiske gruppers årsregnskaber nu offentliggøres på Parlamentets hjemmeside; beklager dog, at der ikke er blevet gjort anstalter til at efterkomme anmodningen i punkt 80, litra d), i Parlamentets beslutning af 8. april 2003 om, at de interne finansielle bestemmelser for anvendelse af bevillingerne på konto 3 7 0 1 også offentliggøres på Parlamentets hjemmeside;

34.

anser det med henblik på at forebygge potentielle interessekonflikter for nødvendigt at undgå, at de samme revisionsfirmaer leverer beslægtede ydelser;

35.

opfordrer generalsekretæren til at overveje et forslag om at udskifte gruppernes revisionsfirmaer (eller i det mindste de personer i revisionsfirmaerne, der er ansvarlige for revisionen af gruppernes regnskaber) hvert femte år;

36.

henviser til punkt 85 i sin beslutning af 8. april 2003, hvori det pålægger sit kompetente udvalg fortsat at lade et afsnit i sin årlige dechargebetænkning omhandle de politiske gruppers og løsgængernes regnskaber med særlig opmærksomhed omkring eventuelle specifikke bemærkninger fra Revisionsretten i forbindelse med decharge for regnskabsåret 2002;

37.

påpeger, at Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2002 indeholder et afsnit om opfølgning af særberetning nr.13/2000 (13) om Europa-Parlamentets politiske gruppers udgifter;

38.

bemærker, at bevillingerne på konto 3 7 0 1 i 2002 blev fordelt som følger i henhold til Præsidiets afgørelse af 4. februar 2002:

Disponible bevillinger i alt: 34 988 000 EUR

Løsgængere (33): 1 154 604 EUR

Grupper: 33 833 396 EUR

39.

henviser til, at det i henhold til punkt 2.1.6 i regulativet (15) om anvendelse af bevillingerne på konto 3 7 0 1 er tilladt for grupper og løsgængere at fremføre højst 50 % af den årlige tildeling fra Europa-Parlamentets budget; bemærker, at ingen politisk gruppe overskred loftet på 50 % for fremførte bevillinger fra 2002 til 2003 (16);

40.

noterer sig følgende bemærkninger fra Revisionsretten med hensyn til de politiske gruppers regnskaber for 2002 (årsberetningen, punkt 9.29 ff.):

41.

deler den opfattelse, at gruppernes årsberetninger stadig har begrænset informationsværdi med hensyn til udnyttelsen af bevillingerne, fordi reglerne ikke kræver, at der ud over regnskaberne gives oplysninger om målene for, arten af og udgifterne til de vigtigste finansierede aktiviteter;

42.

pålægger sin generalsekretær at aflægge beretning om mulighederne for at indføre et standardformat for de spørgsmål, der skal være dækket i forbindelse med både i) den analyse af budgetforvaltningen, der skal ledsage gruppernes regnskaber, og ii) de udtalelser, der udarbejdes af de eksterne revisorer;

43.

pålægger sine kompetente organer i forbindelse med fremtidige revisioner af regulativet om anvendelse af bevillingerne på konto 3 7 0 1 at afhjælpe manglen på en samlet beretning om anvendelsen af bevillingerne;

44.

deler den opfattelse, at de beløb, der fremføres af politiske grupper, bør anføres på aktivsiden i Parlamentets balance, indtil de politiske grupper får status af selvstændige juridiske personer;

45.

bemærker, at de nationale delegationers udgifter udgør halvdelen af de samlede udgifter, og at der findes specifikke krav om kontrol på stedet ud over revision ved de politiske gruppers centrale kontorer; foreslår, at revisionsbestemmelserne i det relevante regulativ ændres tilsvarende;

46.

bemærker, at de politiske grupper i henhold til punkt 1.6.2 i regulativet om anvendelse af bevillingerne på konto 3 7 0 1 (17) for øjeblikket kan give indtil 5 % af deres årlige tilskud til politiske partier; henviser til, at et europæisk politisk parti i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (18) ikke må modtage gaver fra budgettet for de politiske grupper i Europa-Parlamentet; pålægger sine kompetente organer at være opmærksom på denne bestemmelse, når de næste gang reviderer det relevante regulativ;

47.

bemærker, at ikke alle løsgængere har indleveret den nødvendige dokumentation til administrationen for regnskabsåret 2002;

48.

påpeger, at administrationen i henhold til punkt 2.9.6 i de gældende regler for løsgængere (19) skal forberede en oversigt over indtægter og udgifter og en balance for hvert medlem og attestere, at regnskaberne er korrekte og i overensstemmelse med reglerne;

49.

gør opmærksom på, at ansvaret for forelæggelsen af de beretninger og regnskaber, der var obligatoriske i henholdt til regulativet om anvendelse af bevillingerne på konto 3 7 0 1, indtil vedtagelsen af dette nye regulativ påhvilede de enkelte løsgængere;

50.

beklager, at administrationen ikke har været i stand til at fremsende beretninger og regnskaber for 2002 til det kompetente udvalg, fordi der stadig er nogle løsgængere, der ikke på tilfredsstillende vis har redegjort for anvendelsen af de pågældende bevillinger i 2002;

51.

bemærker, at løsgængernes regnskaber i modsætning til de politiske gruppers ikke underkastes en ekstern revision;

52.

mener, at løsgængernes anvendelse af bevillingerne på konto 3 7 0 1 hører ind under Parlamentets interne revisors kompetenceområde, og at artikel 13, stk. 8, i de interne bestemmelser om gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget bør fortolkes tilsvarende;

53.

beklager, at Rådet ikke har godkendt medlemmernes statut, som Parlamentet havde støttet, og som ville have været en retfærdig ordning for alle;

54.

mener, at indførelse af en statut for medlemmerne ledsaget af en reform af systemet for omkostningsgodtgørelser, som Parlamentet støttede, ville have været den bedste metode til sikring af retfærdig og ens behandling af alle medlemmer; mener dog ikke, at det forhold, at Rådet ikke har godkendt statutten, fritager Parlamentet for ansvaret for at sikre ærlighed og gennemsigtighed i forbindelse med anvendelse af EU-midler;

55.

henviser til punkt 104 i Parlamentets ovennævnte dechargebeslutning for 2001 og henstillingerne fra Revisionsretten om, at der ikke bør være forskel mellem den godtgørelse af rejseudgifter, der udbetales af Parlamentet, og de faktiske udgifter, som et medlem skal afholde, hvilket er et spørgsmål, som Parlamentets Præsidium er ved at behandle som det eneste kompetente organ, der kan gennemføre de nødvendige ændringer;

56.

anmoder Præsidiet og kvæstorerne om at se på hele ordningen med medlemmernes godtgørelser og den måde, den anvendes og kontrolleres på, med henblik på at sikre retfærdige og rimelige ressourcer til legitimt parlamentarisk arbejde på basis af en gennemsigtig og kontrollerbar ordning og en effektiv og ubureaukratisk udbetalingsprocedure;

57.

opfordrer Præsidiet til i betragtning af, at der ikke er opnået enighed om en fælles statut for medlemmerne, straks at vedtage nye regler om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser på grundlag af Præsidiets afgørelse af 28. maj 2003; mener, at disse nye regler bør træde i kraft ved den næste valgperiodes begyndelse og bl.a. bør indebære, at rejseudgifter godtgøres på basis af de faktiske omkostninger;

58.

bemærker, at sammenslutningen af medarbejdere for medlemmer af Europa-Parlamentet, Revisionsretten, Parlamentets egen finansinspektør og Onesta, næstformand med ansvar for medarbejdernes vedtægt, mener, at de nye regler for udbetaling af sekretariatsgodtgørelsen, som trådte i kraft den 1. januar 2001, stadig giver anledning til mange problemer, både med hensyn til overholdelse af finansforordningen og den relevante nationale lovgivning (beskatning, sociale bidrag osv.) og med hensyn til brugervenlighed; glæder sig derfor over de ændringer til reglerne om udbetaling af sekretariatsgodtgørelse, som Præsidiet vedtog den 9. februar 2004; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at de nye regler håndhæves strengt; mener imidlertid, at det nye krav om, at fakturaer eller honoraropgørelser skal ledsages af erklæringer, hvoraf det fremgår, at personalet er tilsluttet en social sikringsordning, og at skatter og bidrag til sociale sikringsordninger er behørigt betalt, ikke bør begrænses til kontrakter med en løbetid på over seks måneder;

59.

mener, at alle betalinger til medlemmernes medarbejdere, så snart det er praktisk muligt, bør foretages af Parlamentets administration, enten direkte eller igennem en national betalende agent; påpeger, at et sådant system ville betyde, at medlemmet fortsat ville være ansvarligt for afgørelser om f.eks. ansættelse, afskedigelse, ferie og lønniveau, men at Parlamentets administration ville være ansvarlig for, at alle betalinger var i overensstemmelse med finansforordningen og gældende national lovgivning; bemærker, at udgifterne til et sådant system ifølge Parlamentets administration (20) ikke skulle overstige 120 EUR om måneden pr. medlem;

60.

mener desuden, at alle medarbejdere, der betales over sekretariatsgodtgørelsen, skal være akkrediteret Parlamentet for at sikre størst mulig gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af sekretariatsgodtgørelsen, og at der for at opnå dette om nødvendigt skal indføres en ny kategori kaldet »valgkredsbaseret akkreditering«; bemærker, at det ville gøre det nødvendigt at optage alle medarbejdernes navne i det offentlige medarbejderregister;

61.

opfordrer generalsekretæren til inden for en periode på to uger fra plenarforsamlingens vedtagelse af denne beslutning at oplyse, hvilke akkrediterede medarbejdere der i 2002 hverken blev lønnet over sekretariatsgodtgørelsen eller over nogen anden af de finansieringskilder, der er nævnt i erklæringen om økonomiske interesser; pålægger Den Europæiske Revisionsret, for så vidt angår de tilfælde, generalsekretæren giver oplysning om, at undersøge, af hvilke midler disse medarbejdere blev lønnet, og om der i den forbindelse har været tale om overtrædelse af Europa-Parlamentets gældende forretningsorden eller nationale bestemmelser;

62.

anmoder generalsekretæren om at sikre, at de restriktioner, de nuværende EU-medlemsstater indfører for den fri bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater, ikke hindrer medlemmer fra de nye medlemsstater i at ansætte medarbejdere fra deres hjemland eller fratager disse medarbejdere muligheden for at bevæge sig frit inden for Den Europæiske Unions område;

63.

mener, at de tilstedeværelseslister, medlemmerne kan skrive sig på, skal være under konstant opsyn af en tjenestemand i Europa-Parlamentet; konstaterer, at der er taget skridt til at sikre, at dette nu er tilfældet;

64.

betragter dagpengene som et fast beløb, der skal dække et medlems samlede omkostninger i forbindelse med tilstedeværelse i Parlamentet, herunder også taxiudgifter; mener derfor, at den særlige ordning for godtgørelse af taxiudgifter (mod forelæggelse af kvittering), som blev indført i september 2003 og forlænget i januar 2004, er overflødig og bør afskaffes;

65.

påpeger, at medlemmerne har ret til gratis sygesikring i henhold til Parlamentets regler, selv om de kan blive dækket af nationale sygesikringsordninger; mener, at Parlamentets sygesikringsordning for medlemmerne bør være et supplement til eventuelle nationale ordninger, uanset om de er offentlige eller private, og bør baseres på gældende markedsvilkår; mener desuden, at medlemmer, som vælger at deltage i Parlamentets ordning, bør afkræves et sygesikringsbidrag; mener, at regulativet bør ændres med henblik herpå med virkning fra den næste valgperiodes begyndelse;

66.

mener, at den eksisterende ordning med forudbetaling, hvor medlemmernes udgiftsgodtgørelser betales af Parlamentets administration, før den tilhørende dokumentation er kontrolleret, bør erstattes af en ordning med personlige konti, hvor alle beløb, som skal indbetales til eller betales af det pågældende medlem, registreres, og hvortil der overføres et samlet beløb en gang om måneden;

67.

mener desuden, at medlemmernes bidrag til den frivillige supplerende pensionsordning, indtil der er indført en sådan ordning, bør fratrækkes dagpengene i stedet for godtgørelsen for generelle udgifter, for at tage højde for de betænkeligheder, Revisionsretten har givet udtryk for;

68.

opfordrer Parlamentets administration til at fortsætte og forstærke dialogen med de lokale beboere i Quartier Léopold-området, der støder op til Parlamentets bygninger i Bruxelles, med henblik på det igangværende arbejde på de nye bygninger D4 og D5; mener, at Parlamentets administration bør sikre, at levevilkårene ikke kommer under et acceptabelt minimumsniveau som følge af bygningsarbejdet, og at der bør gøres alt for at imødekomme de lokale beboeres ønsker med hensyn til den fremtidige udformning af og adgang til det område, der støder umiddelbart op til Parlamentets bygninger;

69.

anmoder om, at den omfattende undersøgelse af Parlamentets interne miljøpolitik, som udarbejdes af et konsulentfirma, som har specialiseret sig i miljømæssig forvaltning, og som skulle foreligge i slutningen af 2003 (21), fremsendes til Budgetkontroludvalget;

70.

påpeger, at udsættelse for tobak ifølge Verdenssundhedsorganisationen forårsager dødsfald, sygdom og handicap;

71.

noterer sig Ombudsmandens afgørelse af 23. januar 2004 om klage 0260/2003 mod Europa-Parlamentet, hvori det fastslås, at der er sket fejl i administrationen, og konkluderes, at Europa-Parlamentet ikke har truffet passende foranstaltninger for at sikre overholdelse af de interne bestemmelser om rygning i Europa-Parlamentets bygninger;

72.

mener, at det indebærer en alvorlig sundhedstrussel for alle brugere af Parlamentets bygninger, at Europa-Parlamentet stadig ikke håndhæver anti-rygebestemmelserne, og at det kan resultere i betydelige erstatningskrav;

73.

noterer sig Kommissionens beslutning om at forbyde rygning overalt i sine bygninger (herunder også barer og restauranter) fra den 1. maj 2004; opfordrer Parlamentets administration og kvæstorerne til at indføre et rygeforbud på alle offentlige steder i Parlamentets bygninger på de tre arbejdssteder med virkning fra den 1. maj 2004; mener, at der bør stilles særlige lokaler til rådighed for de personer, der ønsker at ryge;

74.

bemærker, at mange officielle dokumenter stadig omdeles til medlemmerne i papirform, selv om de er tilgængelige online; påpeger, at disse dokumenter i mange tilfælde kasseres uden nogensinde at have været brugt, hvilket resulterer i et enormt spild af penge og papir; opfordrer kvæstorerne til at give administrationen instrukser til at holde op med automatisk at foretage generel omdeling af følgende dokumenter i det omfang, de også er tilgængelige online og/eller kan overføres elektronisk:

75.

anmoder i stedet om, at et begrænset, men dog tilstrækkelig stort antal af disse dokumenter stilles til rådighed i papirform ved dokumentudleveringen;

76.

opfordrer til, at der indføres et system med elektronisk underskrift, hvor medlemmernes underskrift kan sættes på dokumenter som f.eks. ændringsforslag og forespørgsler, uden at det er nødvendigt at fremsende dokumenterne i papirform.