A.

Der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 træffer enhver hensigtsmæssig foranstaltning til at tage bemærkningerne i dechargeafgørelserne til følge og aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet rapport om de foranstaltninger, der er truffet som følge af bemærkningerne.

B.

Der henviser til, at den nuværende Kommission tiltrådte i september 1999, og at reformen af forvaltningen af EU's eksterne bistand blev iværksat i maj 2000 (5) og reformen af EF's udviklingspolitik i november 2000 (6).

C.

Der henviser til, at partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonou-aftalen) (7), der trådte i kraft den 1. april 2003, har reformeret bistanden til AVS-landene og sat øget fokus på fattigdomsbekæmpelse.

D.

Der henviser til, at 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF), der dækker perioden 2000-2005 på grund af den langvarige ratificeringsprocedure for Cotonou-aftalen først trådte i kraft ved udgangen af 2002, hvilket gjorde det nødvendigt for Kommissionen at anvende midler fra 8. EUF i 2002 for at kunne gennemføre finansieringsafgørelser, der var baseret på programmeringen for 9. EUF.

E.

Der henviser til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU på mødet i Rom (Italien) den 11.-15. oktober 2003 vedtog en beslutning om anvendelsen af Den Europæiske Udviklingsfond (8), hvori Kommissionen opfordredes til at fremskynde gennemførelsen af bevillinger,

1.

bemærker, at Revisionsretten er at den opfattelse, at de indtægter, der er registreret i regnskaberne, de beløb, der er tildelt de forskellige EUF, samt regnskabsårets forpligtelser og betalinger som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige;

2.

bemærker, at Revisionsrettens erklæring er baseret på en analyse af overvågnings- og kontrolsystemerne i Kommissionen og suppleret med revision af en række underliggende transaktioner i Bruxelles og på stedet i seks AVS-stater;

3.

støtter Revisionsrettens tilgang med at prioritere analysen af overvågnings- og kontrolsystemerne;

4.

støtter Revisionsrettens ønske om at foretage kontrol på stedet i AVS-staterne; opfordrer Revisionsretten til at sikre, at der aflægges besøg og foretages kontrol i alle Kommissionens delegationer inden for et begrænset åremål;

5.

bemærker, at Revisionsretten har kritiske bemærkninger på følgende områder:

6.

konstaterer til sin tilfredshed, at den årlige aktivitetsrapport og erklæringen fra Aidcos generaldirektør i 2002 også dækker EUF, selv om chartret om de delegerede anvisningsberettigede på det tidspunkt stadig ingen bestemmelser havde om EUF's transaktioner; bemærker imidlertid også, at Revisionsretten ud fra et metodemæssigt synspunkt mener, at Aidcos generaldirektør endnu ikke havde indhentet alle nødvendige oplysninger om transaktionernes faktiske gennemførelse på stedet og om deres lovlighed og formelle rigtighed:

og opfordrer generaldirektøren for Aidco til at se nærmere på ovennævnte svagheder, som Revisionsretten har påpeget;

7.

bemærker, at kommissionsmedlemmet med ansvar for udvikling og humanitær bistand ikke mener, at det er en del af hans ansvar at sikre, at generaldirektøren for Aidco sørger for, at der er en pålidelig erklæring i Aidco's årlige aktivitetsrapport;

8.

mener ikke, at holdningen hos kommissionsmedlemmet med ansvar for udvikling og humanitær bistand er i overensstemmelse med adfærdskodeksen for kommissionsmedlemmer og afdelinger, der foreskriver, at generaldirektørerne skal være ansvarlige over for deres kommissionsmedlem for den forsvarlige gennemførelse af de politikretningslinjer, Kommissionen og det pågældende medlem har fastlagt;

9.

sætter spørgsmålstegn ved værdien af en sådan erklæring, hvis det ikke har følger for en generaldirektør, når der rejses seriøs kritik mod den måde, hvorpå erklæringen er kommet i stand;

10.

bemærker, at den direkte budgetstøttes andel af gennemførte primære forpligtelser er steget fra14 % i 2001 til 23 % i 2002; bemærker, at Kommissionen agter at øge denne andel fremover;

11.

erkender, at budgetstøtten kan være effektiv for at nå fattigdomsbekæmpelsesmålet og gennemføre en bedre forvaltning af de offentlige finanser i modtagerlandene, bl.a. ved øget ejerskab i modtagerlandet;

12.

bemærker, at der i henhold til Cotonou-aftalen (9) ydes direkte budgetstøtte til makroøkonomiske eller sektorspecifikke reformer, såfremt:

13.

erkender, at budgetstøttemidler, der er frigjort til en AVS-stat, anvendes og kontrolleres efter nationale og ikke EUF-kontrolprocedurer; er klar over, at dette kræver ændringer i Kommissionens opfølgningsprocedurer, så man opgiver den traditionelle kontrol og undersøgelse af transaktioner og går over til en evaluering af forvaltningen af de offentlige finanser på grundlag af overvågningsoplysninger og præstationsindikatorer; bemærker dog, at Revisionsretten mener, at de kriterier, der anvendes, når midlerne frigøres, hovedsagelig består af makroøkonomiske indikatorer og kun giver ufuldstændige oplysninger om forvaltningen af de offentlige finanser, og at der ikke foretages en specifik og klar analyse og evaluering af kvaliteten heraf;

14.

er dybt foruroliget over, at Kommissionen øger anvendelsen af budgetstøtte på et tidspunkt, hvor Retten — da der ikke foreligger oplysninger om overvågningen og heller ikke resultatindikatorer for, hvordan kvaliteten af forvaltningen af offentlige finanser i AVS-staterne har udviklet sig — ikke kan afgive udtalelse om AVS-staternes udnyttelse af den direkte budgetstøtte;

15.

har erfaret, at andre donorer også øger anvendelsen af budgetstøtte, og at Kommissionen samarbejder med sådanne donorer, herunder navnlig Verdensbanken, i forbindelse med udarbejdelsen af resultatindikatorer;

16.

opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med andre donorer for at sikre en ensartet tilgang blandt donorer i forhold til AVS-staterne — ikke kun i forbindelse med resultatindikatorer, men også med hensyn til de krav, der stilles AVS-staterne i forbindelse med f.eks. kontrol og rapportering;

17.

støtter på det kraftigste Revisionsrettens ønske om at udarbejde en særberetning om budgetstøtte i 2004;

18.

anmoder Kommissionen om at indføje en liste over lande, der har fået tildelt budgetstøtte, herunder oplysninger om, hvorvidt trancher af budgetstøtte er blevet holdt tilbage, i en meddelelse om finansielle oplysninger vedrørende EUF for regnskabsåret 2003; anmoder Kommissionen om i denne meddelelse også — for hvert land, der modtager direkte budgetstøtte — at oplyse om, hvorvidt de tre hovedbetingelser for at modtage en sådan støtte, som anført i Cotonou-aftalens artikel 61, stk. 2, er opfyldt;

19.

anmoder Kommissionen om senest den 1. september 2004 at give en statusberetning om programmet for offentlige udgifter og finansiel ansvarlighed, herunder oplysninger om den forventede frist for enighed om den endelige liste over resultatindikatorer for forvaltningen af offentlige finanser;

20.

opfordrer Kommissionen til — i forbindelse med de forestående forhandlinger om eventuelle ændringer til Cotonou-aftalen — at indgå i en dialog med AVS-staterne om muligheden for at gøre budgetstøtten betinget af, at modtagerlandet indvilliger i at bruge, hvad der svarer til 5-10 % af det beløb, der modtages som budgetstøtte, til institutionelle støtteforanstaltninger;

21.

minder om sin holdning, at det er vigtigt at inddrage AVS-staternes øverste revisionsinstitutioner i EUF-kontrollen (10);

22.

bemærker, at Revisionsretten beklager, at Kommissionen ikke følger nogen struktureret og klar metode til styrkelse af de nationale kontrol- og revisionsorganer;

23.

anmoder Kommissionen om at indføje oplysninger om midler, der er gået til projekter, der involverer de øverste revisionsorganer, i en meddelelse om finansielle oplysninger vedrørende EUF for regnskabsåret 2003;

24.

opfordrer Kommissionen til at overveje at indføje den betingelse, at en AVS-stat skal indvillige i at indføre et flerårigt program for oprettelse og/eller styrkelse af et øverste revisionsorgan, inden der kan tildeles budgetstøtte;

25.

støtter Kommissionens uddelegering af ressourcer og beslutningsbeføjelser til Kommissionens delegationer; forventer, at dette vil bidrage til en endnu højere udnyttelsesgrad for forpligtelser og betalinger, end Kommissionen opnåede i 2002; er klar over, at dekoncentrationen er en igangværende proces og først forventes afsluttet i løbet af 2004;

26.

understreger, at Kommissionens revisions- og evalueringsstrategi skal genspejle ændringen i forvaltningen af bistand og støtte og styrkes ved en risikovurdering; understreger, at revisionerne og evalueringerne skal være uafhængige og af høj kvalitet; anmoder Kommissionen om at fremsende sit arbejdsdokument om risikovurdering, så snart det er udarbejdet og senest den 1. juli 2004;

27.

understreger, at delegationslederne skal sikre, at de centrale kontroller gennemføres, og træffe foranstaltninger, såfremt den nationale anvisningsberettigede ikke opfylder sin pligt til at gennemføre denne kontrol; er bange for, at delegationerne ikke har tilstrækkeligt kvalificeret personale til at opfylde nye forpligtelser i forbindelse med finanskontrol;

28.

er bange for, at hovedkvarterets overblik over revisions- og evalueringsaktiviteterne i delegationerne er mangelfuldt; bemærker, at EUF-aktiviteterne forventes integreret i CRIS-systemet i første halvdel af 2004; bemærker, at Revisionsretten er bekymret for, at CRIS-systemet ikke kommer til at ændre svagheder i forbindelse med mandat, revisionsrapporter og opfølgning af revisionsrapporter; anmoder Kommissionen om inden 1. september 2004 at oplyse: 1) hvorvidt sammenkædningen af OLAS-regnskabssystemet og CRIS-systemet er lykkedes, og 2) hvorvidt revisionerne af EUF-midler er blevet integreret i CRIS-systemet;

29.

beklager, at Kommissionen ikke systematisk indsamler revisioner og evalueringer fra delegationerne og derfor ikke har kunnet reagere rettidigt på en anmodning fra ordføreren om at få tilsendt en række revisions- og evalueringsrapporter; betragter dette som en bekræftelse på hovedkvarterets manglende overblik over revisions- og evalueringsaktiviteterne; bemærker, at lister over revisioner, som ordføreren har modtaget, i visse tilfælde indeholdt fejlagtige oplysninger om priser på en revision, det underliggende projekts størrelse osv.; betragter dette som en yderligere bekræftelse på hovedkvarterets manglende overblik over revisionsaktiviteterne;

30.

anmoder Kommissionen om at forelægge en struktureret plan inden 1. juli 2004 for, hvorledes hovedkvarteret bør kontrollere delegationernes kontrol inden for et dekoncentreret forvaltningssystem; understreger, at de finansielle revisioner og evalueringer bør koordineres, overvåges og følges op af hovedkvarteret; er særlig foruroliget over den åbenbare mangel på systematisk opfølgning af revisioner og evalueringer;

31.

anmoder Kommissionen om senest den 1. juli 2004 at forelægge en liste over revisioner og evalueringer, der er udført af delegationerne og hovedkvartererne, samt oplysninger om, på hvilken måde revisionerne og evalueringerne er blevet fulgt op; understreger, at den ønskede liste kun skal omfatte revisioner og evalueringer, der rent faktisk er gennemført — ikke blot planlagt;

32.

bemærker, at Kommissionen ikke er sikker på, at den har alle oplysninger om de evalueringer, delegationerne foretager (11); anmoder Kommissionen om at inkludere oplysninger om, hvordan situationen skal løses, når den fremsender listen over evalueringer, der er gennemført i 2003;

33.

mener, at niveauet for uudnyttede EUF-bevillinger, som for øjeblikket ligger på 11,3 mia. EUR (12), er beklagelig højt for en fond, hvis mål det er at yde støtte til verdens fattigste lande; erkender, at der er faktorer, som begrænser Kommissionens evne til at løse dette problem, som f.eks. at den nationale anvisningsberettigede har ansvaret for behandlingen af fakturaer, at der skal indhentes godkendelse fra den nationale anvisningsberettigede til ophævelse af forpligtelser, at visse omstændigheder forhindrer gennemførelsen af programmer i nogle kriseramte lande, og at der ikke findes nogen tidsbegrænsning for anvendelsen af bevillinger; erkender værdien af at ændre finansforordningen og indgå nye finansieringsaftaler, der tager sigte på at sikre kontrol med de uindfriede forpligtelser for den 9. EUF; understreger, at mange af disse problemer ville blive løst, hvis EUF blev lagt ind under fællesskabsbudgettet;

34.

bemærker, at de uforpligtede bevillinger under 6., 7. and 8. EUF i alt udgør 2,9 mia. EUR (eller 8,9 % af de samlede midler) ved udgangen af 2002, selv om det var henholdsvis 17, 12 og 5 år siden de tre EUF trådte i kraft;

35.

bemærker, at de gennemførte sekundære forpligtelser (kontrakter) og betalinger udgjorde henholdsvis 2,1 mia. EUR og 1,9 mia. EUR, hvorved der opretholdtes et relativt højt tal sammenlignet med tidligere år; er imidlertid også klar over, at den øgede anvendelse af budgetstøtte er hovedårsagen til den højere gennemførelsesgrad;

36.

bemærker, at uindfriede forpligtelser — eller RAL — udgjorde 8,4 mia. EUR ved udgangen af 2002, hvoraf 1,2 mia. EUR blev betragtet som unormale RAL (13);

37.

anmoder Kommissionen om i en meddelelse med finansielle oplysninger om EUF for regnskabsåret 2003 at indføje en oversigt over RAL efter sektor og efter forpligtelsesår samt oplysninger om niveauet for unormale RAL og specifikke foranstaltninger, der er blevet truffet i 2003 for at nedbringe de unormale RAL;

38.

glæder sig over Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af fuld integration af AVS-landene i EU's budget af 8. oktober 2003 (KOM(2003) 590);

39.

mener, at EUF skal opføres på budgettet, dvs. integreres i Den Europæiske Unions almindelige budget, så EUF får samme status som andre dele af Fællesskabets regelsæt, og det nuværende demokratiske underskud afhjælpes;

40.

understreger, at der — ud over den politiske betydning af en opførelse på budgettet — er betydelige fordele i tilknytning til budgetforvaltningen ved en integration af EUF i Den Europæiske Unions almindelige budget, f.eks. en mere effektiv gennemførelse som følge af muligheden for at harmonisere eksisterende procedurer, en større grad af fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen, en højere grad af gennemskuelighed i forbindelse med den samlede EU-støtte og undgåelse af de aktuelle vanskeligheder i forbindelse med overgangsforanstaltninger mellem de forskellige EUF;

41.

bemærker, at der skal fastlægges en ny finansprotokol efter den 9. EUF, samtidig med at forhandlingerne om henholdsvis nye finansielle overslag for EU og eventuelle ændringer af Cotonou-aftalen indledes, hvilket giver usædvanligt gode muligheder for at opføre EUF på budgettet;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre opførelsen af EUF på budgettet hurtigst muligt;

43.

mener, at det er vigtigt, at Kommissionen fortsat fremskynder gennemførelsen af forpligtelser og betalinger fra EUF, så Fællesskabet og medlemsstaterne kan opfylde deres politiske forpligtelser over for AVS-staterne og mindske eventuelle vanskeligheder i forbindelse med budgetopførelsen af EUF;

44.

opfordrer Kommissionen til at gå ind i en dialog med AVS-staterne for at afklare, hvorledes RAL kan mindskes, idet der tages hensyn til de specifikke problemer i forbindelse med budgetopførelsen;

45.

understreger, at budgetopførelsen af EUF ikke må medføre en nedskæring af de samlede bevillinger til AVS-staterne; anmoder Kommissionen om at sikre gennemskueligheden, så dechargemyndigheden fortsat kan fastslå niveauet af bevillinger, der anvendes til de formål, der er anført i Cotonou-aftalen;

46.

henleder opmærksomheden på hovedmålet for Fællesskabets udviklingspolitik, som er at mindske fattigdommen med henblik på til sidst at udrydde den (14), og gør opmærksom på, at Kommissionen og samtlige medlemsstater gav deres opbakning til millennium-udviklingsmålene som middel til at nå dette mål; erkender endvidere, at det må overvåges nøje, om der bruges passende midler til sundhed og uddannelse på landsplan;

47.

bemærker, at benchmark-formlen kræver, at 35 % »hovedsageligt (tildeles) undervisnings- og sundhedssektoren«, som er de to vigtigste sektorer i forbindelse med millennium-udviklingsmålene; konstaterer, at de tal, der er indberettet til DAC som 2002-forpligtelser inden for disse sektorer (15), stadig ligger langt fra dette mål, og at det er højst usandsynligt, at betingelserne i forbindelse med strukturtilpasningsprogrammerne kan afhjælpe så stort et underskud; udtrykker bekymring over tallene for EUF-forpligtelser (16) inden for disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine præstationer inden for dette område i de kommende år;

48.

beklager, at Kommissionen ikke har forelagt nogen analyse af sit bidrag til opfyldelse af millennium-udviklingsmålene, men har begrænset sin undersøgelse (17) til de fremskridt, udviklingslandene har gjort hen imod dette mål; mener, at manglen på en sådan analyse gør det vanskeligt at evaluere effektiviteten af Kommissionens programmer; anmoder om, at en analyse af støttens effektivitet medtages i midtvejsevalueringen af Cotonou-aftalen;

49.

lykønsker Kommissionen med resultaterne af dens evaluering af inddragelsen af ikke-statslige aktører i programmeringen i forbindelse med den 9. EUF, som viste, at der blev gennemført høringer i 62 ud af 68 lande; bemærker dog, at dette kun i 36 lande resulterede i ændringer i landets strategidokumenter, hvilket rejser spørgsmålet om, hvilken virkning høringerne havde i de øvrige tilfælde; opfordrer især til, at der foretages regelmæssige og formelle høringer af parlamenterne i AVS-landene og Den Paritetiske Forsamling AVS-EU;

50.

bemærker, at flere EUF-finansierede kontrakter er blev indgået med et at de selskaber, der er i centrum af Eurostat-skandalen, i forbindelse med COMESA (Det Fælles Marked for Det Østlige og Sydlige Afrika); bemærker, at der blev rejst alvorlige spørgsmål i forbindelse med disse kontrakter i den endelige rapport for Den Interne Revisionstjeneste i oktober 2003;

51.

beklager, at Eurostats stadige tilskyndelse til at anvende CESD ikke gav anledning til bekymring i Aidco, til trods for den viden man internt have om dette selskab; bemærker, at dette er endnu et eksempel på utilstrækkelig gennemskuelighed og mangel på kommunikation mellem Kommissionens afdelinger;

52.

finder det yderst utilfredsstillende, at Aidco ikke udstedte en indtægtsordre på 200 000 EUR, der havde været udestående siden 1999, inden Eurostat-skandalen brød ud i juli 2003; forventer, at Kommissionen snarest muligt underretter Europa-Parlamentet om, hvorvidt indtægtsordren på 324 088 EUR (renter) til CESD er blevet honoreret;

53.

glæder sig dog over, at Aidco har afsluttet kontraktforbindelserne til det pågældende selskab;

54.

minder om, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2000 fremsatte alvorlig kritik af AVS-sekretariatet samt af finansieringsaftalen om 18 mio. EUR for 2000-2004 til fordel for AVS-sekretariatet, som undertegnedes af Kommissionen den 9. marts 2000;

55.

minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning om decharge for regnskabsåret 2000 (18) anmodede Kommissionen om at underrette AVS-sekretariatet om, at det under alle omstændigheder skulle respektere afgørelserne fra de belgiske domstole i verserende sager;

56.

er klar over, at AVS-sekretariatet endnu ikke har overholdt afgørelserne fra de belgiske domstole og betalt kompensation til en tidligere medarbejder under henvisning til, at AVS-sekretariatet søger diplomatisk immunitet; bemærker, at AVS-sekretariatet har anket sagen til den belgiske kassationsret; er ikke indforstået med, at diplomatisk immunitet skal gøre det muligt for AVS-sekretariatet at undlade at efterkomme sine pligter som arbejdsgiver;

57.

bemærker, at den eksisterende finansieringsramme til fordel for AVS-sekretariatet udløber ved udgangen af 2004; anmoder Kommissionen om at indføje en mekanisme i fremtidige finansieringsaftaler, der sikrer suspension af finansieringsaftalen, såfremt AVS-sekretariatet ikke retter sig efter de belgiske domstoles endelige dom;

58.

anmoder Kommissionen om at underrette dechargemyndigheden senest den 1. juli 2004 om resultatet af kontakter til AVS-sekretariatet, som krævet ovenfor, samt om det forventede indhold af forslag til en fremtidig finansieringsaftale til fordel for AVS-sekretariatet;

59.

opfordrer Revisionsretten til at følge op på bemærkningerne vedrørende AVS-sekretariatet i årsberetningen for regnskabsåret 2000; opfordrer samtidig Revisionsretten til at overveje, hvorvidt De Blandede Parlamentariske Forsamlinger AVS-EU er tilrettelagt i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

60.

bemærker afgørelsen fra AVS-EU-Ministerrådet den 11. december 2003 om anvendelse af 250 mio. EUR fra den langsigtede udviklingsbevillingsramme til 9. EUF til oprettelse af en fredsfacilitet for Afrika;

61.

glæder sig over oprettelsen af en fredsfacilitet for Afrika, men frygter risikoen for, at sådanne midler anvendes til andre formål end tilsigtet, f.eks. til militære formål; opfordrer Kommissionen til at gå ind i en dialog med Parlamentet om anvendelsen af fredsfaciliteten for Afrika inden for rammerne af den generelle udviklingspolitik;

62.

anmoder Kommissionen om i årsregnskabet at anføre de beløb, der anvendes til fredsfaciliteten for Afrika, og underrette dechargemyndigheden — på årsbasis og i så god tid, at der kan tages hensyn hertil under dechargeproceduren — om forvaltningen af sådanne midler, herunder information om specifikke aktiviteter, der finansieres over fonden;

63.

bemærker, at 90 mio. EUR i finansprotokollen til Cotonou-aftalen er afsat til CDE (Centre for the Development of Enterprise, tidligere Centre for the Development of Industry); bemærker, at CDE's juridiske status er uklar, og at målene ikke er klart defineret; beklager, at der stadig forekommer ledelsesmangler og -svagheder i den interne og eksterne kontrol til trods for gentagen kritik i forskellige revisioner i de seneste år; opfordrer Kommissionen til at følge op på den kritik, der er blevet fremsat i Kommissionens egne revisioner og i Revisionsrettens årsberetning for 2002.