Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_2002_195_R_0054_01

    Kommissionens afgørelse af 8. juli 2002 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation om handel med visse stålprodukter (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 2482) - Aftale mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation om handel med visse stålprodukter

    EFT L 195 af 24.7.2002, p. 54–71 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    32002D0603

    Kommissionens afgørelse af 8. juli 2002 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation om handel med visse stålprodukter (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 2482)

    EF-Tidende nr. L 195 af 24/07/2002 s. 0054 - 0054


    Kommissionens afgørelse

    af 8. juli 2002

    om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation om handel med visse stålprodukter

    (meddelt under nummer K(2002) 2482)

    (EØS-relevant tekst)

    (2002/603/EKSF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 95, stk. 1,

    under henvisning til udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg, og

    efter enstemmig og samstemmende udtalelse fra Rådet, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Efter afgørelse truffet af Rådet den 19. november 2001 indledte Kommissionen forhandlinger med regeringen for Den Russiske Føderation, som udmundede i en aftale om handel med visse stålprodukter henhørende under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

    (2) Ved aftalen fastsættes der kvantitative lofter for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af visse stålprodukter i 2002 til 2004 -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1. Aftalen med regeringen for Den Russiske Føderation om handel med visse stålprodukter godkendes herved på Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs vegne.

    2. Teksten til aftalen(1) er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Kommissionsmedlemmet med ansvar for handel eller den person, som han udpeger til dette formål, beføjes til at undertegne den i artikel 1 omhandlede aftale med bindende virkning for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2002.

    På Kommissionens vegne

    Pascal Lamy

    Medlem af Kommissionen

    (1) Se side 55 i denne Tidende.

    Top