Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOL_1988_297_R_0008_005

    Rådets beslutning af 14. oktober 1988 om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

    EFT L 297 af 31.10.1988, p. 8–28 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

    31988D0540

    88/540/EØF: Rådets beslutning af 14. oktober 1988 om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

    EF-Tidende nr. L 297 af 31/10/1988 s. 0008 - 0009
    den finske specialudgave: kapitel 11 bind 14 s. 0146
    den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 14 s. 0146


    RAADETS BESLUTNING

    af 14. oktober 1988

    om indgaaelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

    (88/540/EOEF)

    RAADET FOR DE EUROPAEISKE

    FAELLESSKABER HAR -

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

    under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2), og

    ud fra foelgende betragtninger:

    Faellesskabet undertegnede den 22. marts 1985 sammen med flere af dets medlemsstater Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget;

    det er paavist, at fortsatte emissioner af visse chlorfluorcarboner og haloner i det nuvaerende omfang sandsynligvis vil foraarsage betydelig skade paa ozonlaget; der er paa internationalt plan enighed om, at der er behov for en betydelig reduktion i saavel produktionen som forbruget af disse stoffer; beslutning 80/372/EOEF (3) og 82/795/EOEF (4) medfoerer kun kontrol med begraenset virkning og omfatter kun to af de paagaeldende stoffer (CFC 11 og CFC 12);

    der er til Wienerkonventionen blevet forhandlet og den

    16. september 1987 vedtaget en protokol om stoffer, der

    nedbryder ozonlaget (Montreal-protokollen). Protokollen er undertegnet af Faellesskabet og flere af dets medlemsstater;

    af hensyn til beskyttelse og forbedring af miljoeet er det noedvendigt at gennemfoere Wienerkonventionen og Montreal-protokollen, som bygger paa princippet om forebyggende foranstaltninger med henblik paa at undgaa yderligere skade paa ozonlaget og paa de videnskabelige og tekniske data, der forelaa paa tidspunktet for dens vedtagelse;

    Faellesskabet boer med henblik herpaa godkende naevnte konvention og naevnte protokol;

    Faellesskabet boer vaere kontraherende part i protokollen, fordi nogle af bestemmelserne heri kun kan gennemfoeres, hvis Faellesskabet og alle dets medlemsstater er parter i protokollen;

    for at samtlige forpligtelser i henhold til konventionen og protokollen kan opfyldes korrekt, er det noedvendigt, at alle medlemsstaterne ogsaa bliver kontraherende parter;

    visse bestemmelser i protokollen, navnlig artikel 2, stk. 8, vil kun faa gyldighed for Faellesskabet, saafremt samtlige medlemsstater bliver parter i protokollen;

    alle medlemsstaterne boer hurtigst muligt afslutte deres procedurer for tiltraedelse og ratifikation af konventionen og protokollen, saaledes at Faellesskabet og medlemsstaterne, om muligt samtidig, kan deponere deres godkendelses-, accept-, ratifikations- eller tiltraedelsesdokumenter -

    VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, godkendes herved paa Faellesskabets vegne.

    Teksterne til konventionen og protokollen er anfoert i bilag I til denne beslutning.

    Artikel 2

    Formanden for Raadet skal paa Faellesskabets vegne deponere dokumenterne om godkendelse af Wienerkonventionen og Montreal-protokollen hos De Forenede Nationers generalsekretaer i overensstemmelse med artikel 13 i Wienerkonventionen og artikel 14 og 16 i Montreal-protokollen.

    Formanden for Raadet skal samtidig deponere den erklaering om kompetence, der er anfoert i bilag II til naervaerende beslutning, i overensstemmelse med de kombinerede bestemmelser i artikel 13, stk. 3, i Wienerkonventionen og artikel 14 i Montreal-protokollen.

    Artikel 3

    1. De medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, traeffer senest den 31. oktober 1988 de noedvendige foranstaltninger til, at dokumenterne vedroerende Faellesskabets og medlemsstaternes ratifikation, accept, godkendelse eller tiltraedelse

    af Wienerkonventionen kan deponeres, saa vidt muligt

    samtidig.

    Medlemsstaterne underretter snarest muligt Kommissionen om deres beslutning om at tiltraede eller ratificere konventionen eller om den forventede dato for afslutningen af disse procedurer. Kommissionen fastsaetter sammen med medlemsstaterne en dato for samtidig deponering af dokumenterne; denne dato skal under alle omstaendigheder ligge foer den 1. januar 1989.

    2. Alle medlemsstater traeffer de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at dokumenterne vedroerende Faellesskabets og medlemsstaternes ratifikation, accept eller godkendelse af Montreal-protokollen kan deponeres inden den

    1. januar 1989, saa vidt muligt samtidig.

    Medlemsstaterne underretter inden den 1. november 1988 Kommissionen om deres beslutning om at ratificere protokollen eller om den forventede dato for afslutningen af deres ratifikationsprocedurer. Kommissionen fastsaetter sammen med medlemsstaterne en dato for samtidig deponering af dokumenterne; denne dato skal under alle omstaendigheder ligge foer den 1. januar 1989.

    Artikel 4

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfaerdiget i Luxembourg, den 14. oktober 1988.

    Paa Raadets vegne

    V. PAPANDREOU

    Formand

    (1) EFT nr. C 187 af 18. 7. 1988, s. 46.

    (2) EFT nr. C 208 af 8. 8. 1988, s. 3.

    (3) EFT nr. L 90 af 3. 4. 1980, s. 45.

    (4) EFT nr. L 329 af 25. 11. 1982, s. 29.

    Top