This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document JOC_2002_181_E_0112_01
Amended proposal for a Council Decision adopting a specific programme (Euratom) for research and training on nuclear energy (2002-2006) (COM(2002) 43 final — 2001/0125(CNS)) (Text with EEA relevance)
Ændret forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et særprogram (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi (2002-2006) (KOM(2002) 43 endelig udg. — 2001/0125(CNS)) (EØS-relevant tekst)
Ændret forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et særprogram (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi (2002-2006) (KOM(2002) 43 endelig udg. — 2001/0125(CNS)) (EØS-relevant tekst)
EFT C 181E af 30.7.2002, p. 112–131
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
52002PC0043(04)
Ændret forslag til Rådets Beslutning om vedtagelse af et særprogram (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi (2002-2006) (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) /* KOM/2002/0043 endelig udg. - CNS 2001/0125 */
EF-Tidende nr. 181 E af 30/07/2002 s. 0112 - 0131
Ændret forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi (2002-2006) (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) BEGRUNDELSE Kommissionen fremsatte forslagene til sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling under EF og Euratom [1] den 21. februar 2001, og den 30. maj 2001 fremsatte den særprogramforslagene til gennemførelse af sjette rammeprogram [2]. Forslagene er udformet med det formål, at de skal bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum. [1] KOM (2001) 94. [2] KOM (2001) 279. En vigtig fase i forhandlingerne om rammeprogramafgørelserne er nu afsluttet med førstebehandlingen i Europa-Parlamentet (den 14. november 2001) og vedtagelsen af Rådet fælles holdning (28. Januar 2002). Den stillingtagen til det nye rammeprogram, der er kommet til udtryk i Parlamentet og Rådet, vidner om holdninger, der i store træk er sammenfaldende, hvad angår det samlede budget og dets fordeling, programmets struktur, de videnskabelige og teknologiske hovedopgaver og gennemførelsesmidlerne Kommissionen har fra sin side bestræbt sig på at fremme enigheden, især ved at ændre sine rammeprogramforslag for at indarbejde en væsentlig del af Parlaments ændringsforslag [3] Den noterer sig med tilfredshed den enighed, der gennem Rådets og Parlamentets bestræbelser i det væsentlige er opnået om de grundlæggende principper bag det nye rammeprogram, navnlig for så vidt angår den fremtrædende plads, brugen af nye stærkt virkende instrumenter får tildelt, de udvalgte forskningstemaers skarpe fokusering og indførelsen af større fleksibilitet i gennemførelsen af programmet. [3] KOM (2001) 709. Der er nu et tilstrækkelig stabilt grundlag, så Kommissionen kan fremsætte ændrede forslag til særprogrammerne. Disse forslag indarbejder de ændringer i rammeprogrammet, som førstebehandlingen har resulteret i, og fastlægger ændringernes nærmere følgevirkninger for, hvilken forskning der skal udføres, samt gennemførelsesmidlerne. Formålet er at hjælpe de andre institutioner i deres behandling af særprogrammerne og i de videre forhandlinger, således at der hurtigt kan opnås enighed om rammeprogrammet, deltagelsesreglerne og særprogrammerne. De mest omfattende justeringer i forhold til Kommissionens tidligere forslag er foretaget i programmet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", bl.a. følgende: - Strukturen og det detaljerede forskningsindhold er justeret under forskningstema 1 (for at afspejle dets opdeling i to afsnit om henholdsvis avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet og bekæmpelse af de vigtigste sygdomme) og under forskningstema 6 (for at afspejle dets opdeling i tre dele om henholdsvis bæredygtige energisystemer, bæredygtig overfladetransport og globale miljøændringer og økosystemer). Mere begrænsede, men i visse tilfælde ikke desto mindre væsentlige ændringer er foretaget i forskningsindholdet under andre udvalgte forskningstemaer. - Der er foretaget justeringer af de oprindelige politikorienterede forskningsopgaver under "Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov", og nogle af forskningsaktiviteterne under de udvalgte forskningstemaer er omfordelt (navnlig for så vidt angår forskning omkring landbrug og marine økosystemer). Der er her taget hensyn til de indholdsmæssige ændringer og den betydelige nedsættelse af budgettet efter førstebehandlingen. - Beskrivelsen af instrumenterne (bilag III) er blevet forbedret og præciseret på baggrund af debatten op til førstebehandlingen. Dette afspejler ønsket om en glidende overgang fra "traditionelle" til "nye" instrumenter i forbindelse med gennemførelsen af de udvalgte temaer og tanken om et fjerde instrument med idéen om en "vej til topkvalitet". Kommissionen foreslår at et udvalg af repræsentanter for medlemsstaterne bistår ved gennemførelsen af dette særprogram. Udvalget mødes i forskellige sammensætninger alt efter, hvilke udvalgte forskningstemaer der er på dagsordenen De ændringer, der er foretaget i programmet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" vedrører hovedsagelig mobilitets- og infrastrukturaktiviteter, hvor der er indføjet yderligere detaljer og større klarhed i de ordninger og instrumenter, der skal vedtages, samtidig med at der er taget højde for det mere begrænsede budget, der er til rådighed for disse aktiviteter. I Euratom-programmet for "Kerneenergi" vedrører de vigtigste ændringer fissionsdelen, hvor der er medtaget et nyt udvalgt forskningstema om strålingsbeskyttelse og aktiviteter vedrørende sikkerhed i nukleare anlæg. I begge programmerne er beskrivelsen af instrumenterne (bilag III) blevet ændret og bragt på linje med programmet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum". I alle tilfælde er budgettildelingerne blevet revideret i overensstemmelse med Rådets fælles holdning. 2001/0125 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi (2002-2006) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7, første afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen [4] [4] EFT ... under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [5] [5] EFT ... under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [6] og [6] EFT ... ud fra følgende betragtninger: (1) Ved afgørelse nr. .../../Euratom [7] vedtog Rådet Det Europæiske Atomfællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (i det følgende benævnt "rammeprogrammet"), som skal gennemføres ved hjælp af forsknings- og uddannelsesprogrammer, der udarbejdes i henhold til traktatens artikel 7, hvori angives de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige. [7] EFT ... (2) De regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i gennemførelsen af rammeprogrammet, som Rådet vedtog i afgørelse nr. .../../Euratom [8] (i det følgende benævnt "deltagelsesregler") bør gælde for dette program. [8] EFT ... (3) Kommissionens administrationsudgifter til gennemførelse af dette program afspejler det store antal ansatte, der stilles til rådighed for laboratorier i medlemsstaterne og for ITER-projektet. (4) Lande, der har indgået de nødvendige aftaler, kan deltage i programmet, og på projektplan og på grundlag af princippet om gensidig fordel kan også enheder fra tredjelande samt internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde deltage, undtagen på området fusionsforskning. (5) Ved gennemførelsen af programmet bør der lægges vægt på at fremme forskernes mobilitet og innovationen i Fællesskabet og desuden på internationale samarbejdsaktiviteter med tredjelande og internationale organisationer. Der bør rettes en særlig opmærksomhed mod kandidatlandene. (6) Ved gennemførelsen af forskningsaktiviteter under dette program bør grundlæggende etiske principper overholdes, bl.a. dem, der afspejles i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og desuden bør nødvendigheden af at tage hensyn til, hvor acceptable disse aktiviteter er for befolkningen, respekteres. (7) I forlængelse af Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab" [9] samt Rådets resolution [10] og Europa-Parlamentets beslutning [11] om samme emne er en handlingsplan under gennemførelse med det formål at give plads til, at kvinderne kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa, hvilket skulle sikre lige muligheder for begge køn. [9] KOM (1999) 76. [10] Resolution af 20. maj 1999, EFT C 201 af 16.7.1999 [11] Resolution af 3. februar 2000, PE 284.656 (8) Programmet bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, så relevante interesser især inden for forskerverdenen, erhvervslivet, blandt brugerne og i det politiske liv tilgodeses. Forskningsindsatsen under dette program bør i givet fald tilpasses til Fællesskabets politikker og behov og til den videnskabelige og teknologiske udvikling. (9) Deltagelse i aktiviteterne under dette program vil blive fremmet gennem offentliggørelse af de fornødne oplysninger om indhold, vilkår og procedurer; oplysningerne vil blive stillet til rådighed for potentielle deltagere, også fra de associerede kandidatlande og andre associerede lande, i god tid og i en grundigt gennemarbejdet form. (10) Kommissionen vil i rette tid sørge for, at der foretages en uafhængig vurdering af de tiltag, der gennemføres på de områder, som programmet dækker, hvilket vil blive gjort i åbenhed over for alle relevante aktører. (11) Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg er blevet hørt - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. I overensstemmelse med det sjette rammeprogram vedtages der et særprogram, for forskning og uddannelse på området kerneenergi (i det følgende benævnt "særprogrammet") for perioden fra [.....] til 31. december 2006. 2. Særprogrammets mål og videnskabelige og teknologiske prioriteringer er anført i bilag I. Artikel 2 I overensstemmelse med bilag II til rammeprogrammet skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 940 millioner EUR, hvoraf højst 16.5% skal anvendes til Kommissionens administrative udgifter. Bilag II til denne beslutning indeholder en vejledende fordeling af beløbet. Artikel 3 Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under det sjette rammeprogram, skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. Artikel 4 1. De nærmere bestemmelser om Fællesskabets finansielle deltagelse i særprogrammet er de bestemmelser, der er omhandlet i rammeprogrammets artikel 2, stk. 2. 2. Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de instrumenter, der er fastsat i bilag III. 3. Reglerne for deltagelse finder anvendelse på særprogrammet. Artikel 5 1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret beskrivelse af målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, og fastlægger herunder, hvilke instrumenter der først og fremmest skal tages i brug, samt tidsplanen for gennemførelsen. 2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningstiltag, som medlemsstaterne og de associerede lande samt europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres i givet fald, også hvad angår spørgsmålet om, hvilke instrumenter der først og fremmest skal tages i brug. Artikel 6 1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet. 2. Med henblik på gennemførelsen af særprogrammet bistås Kommissionen af et rådgivende udvalg. Udvalgets sammensætning kan variere afhængig af, hvilke emner der er på dets dagsorden. For forhold, der vedrører fission, skal udvalgets sammensætning og de nærmere regler og procedurer, der gælder for det, være som fastsat i Rådets afgørelse 84/338/Euratom, EKSF, EØF [12], der vedrører rådgivende udvalg for forvaltning og koordinering. For forhold, der vedrører fusion, er det reglerne i Rådets afgørelse af 16. december 1980, der vedrører det rådgivende udvalg for fusionsprogrammet, der er gældende. [12] EFT L 177 af 4.7.1984, s. 25. Artikel 7 1. I overensstemmelse med rammeprogrammets artikel 5, stk. 2, offentliggør Kommissionen med jævne mellemrum en rapport om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået; rapporten skal også indeholde oplysninger om finansieringsforhold. 2. Kommissionen sørger for, at der gennemføres en uafhængig overvågning og evaluering af aktiviteterne på de områder, særprogrammet omfatter, jf. rammeprogrammets artikel 5 og 6. Artikel 8 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG I Videnskabelige og teknologiske mål og hovedlinjer for aktionerne 1. Indledning As the source of 35% of the electricity produced in the European Union, nuclear energy is an element of the debate on how to combat climate change and reduce the energy dependency of the EU. Med sin andel på 35% af den elektricitet, der produceres i EU, indgår kerneenergi i debatten om kampen mod klimaændringer og om, hvordan man skal mindske EU's energiafhængighed. But significant challenges need to be faced. Men der ligger betydelige udfordringer forude. Controlled thermonuclear fusion is one of the long term options for energy supply, in particular for the centralised supply of base-load electricity. Kontrolleret termonuklear fusion udgør en af de langfristede muligheder for energiforsyning, især central produktion af el i grundlastværker. The priority is to make progress towards demonstrating the scientific and technological feasibility of fusion energy and assessing its sustainable qualities. Hovedformålet er at påvise den videnskabelige og teknologiske gennemførlighed af energiproduktion ved kernefusion og at vurdere dens bæredygtighed. In the short term, ways of dealing with nuclear waste that are acceptable to society need to be found, and more particularly the implementation of technical solutions for the management of long-lived waste. På kort sigt er der brug for måder at håndtere nukleart affald på, som samfundet kan acceptere, og navnlig for tekniske løsninger til forvaltning af langlivet affald. Innovative concepts for the safer exploitation of nuclear fission should also be studied as possible contributions to meeting European energy needs in the decades ahead. Der bør også forskes i nye koncepter til mere sikker udnyttelse af nuklear fission med henblik på at opfylde Europas energibehov i de kommende årtier. Fællesskabets høje normer for strålingsbeskyttelse skal fastholdes gennem koncentreret og samordnet forskning, navnlig i virkningerne af lave eksponeringsniveauer. Der findes allerede et veletableret samarbejde på området på europæisk plan, herunder udveksling af forskere og fælles forskningsprogrammer. Med hensyn til nukleart affald, strålingsbeskyttelse og andre aktiviteter skal samarbejdet intensiveres og uddybes på program- og projektniveau med det formål at udnytte ressourcerne bedre (såvel de menneskelige ressourcer som forsøgsfaciliteterne) og fremme en fælleseuropæisk holdning til de centrale problemer og fremgangsmåder i overensstemmelse med det europæiske forskningsrums behov. Der vil blive etableret forbindelser til nationale programmer og tilskyndet til oprettelse af netværkssamarbejde med tredjelande, navnlig USA, de nye uafhængige stater i det forhenværende Sovjetunionen (NIS), Canada og Japan. For så vidt angår fusionsenergi, fortsætter Fællesskabet, medlemsstaterne og de lande, der er associeret med aktiviteterne under Euratoms rammeprogram, arbejdet inden for rammerne af et integreret aktivitetsprogram. Koordineringen heraf er sikret gennem FFC-programmet om "Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol". 2. Udvalgte forskningstemaer 2.1 Forskning i fusionsenergi Mål Fusionsenergi kan i sidste halvdel af vort århundrede komme til at bidrage til omfattende emissionsfri produktion af el i grundlastværker. De fremskridt, som fusionsenergiforskningen har nået hidtil, berettiger til at fortsætte den kraftige indsats for at opfylde den langfristede målsætning om at etablere et fusionskraftværk. Det teoretiske og praktiske forsøgsarbejde i de eksisterende anlæg overalt i verden, navnlig i JET, har resulteret i en videnskabelig og teknisk villighed til at projektere "Next Step", generationen efter JET, med det formål at påvise den videnskabelige og teknologiske gennemførlighed af energiproduktion ved kernefusion. Det verdensomspændende samarbejde inden for fusionsenergiforskning er nu nået frem til en detaljeret teknisk projektering af et sådant Next Step-anlæg, ITER, med henblik på at opnå forbrænding i en vis tid ved induktion med en effektforstærkning på Q>10 og at foretage en demonstrationsproduktion af 400 MW fusionsenergi over ca. 400 sekunder for at få mulighed for at undersøge brændende plasma på energiproduktionslignende vilkår. Den tekniske projektering af ITER er fuldført på tilfredsstillende vis, og det gør det nu muligt at træffe en beslutning om at realisere Next Step i overensstemmelse med Fællesskabets reaktororienterede aktiviteter inden for fusionsenergiforskning. Hvis de internationale forhandlinger om de juridiske og institutionelle betingelser for oprettelsen af ITER som en juridisk enhed og om den fælles iværksættelse heraf (opførelse, drift, udnyttelse og nedlukning) får et heldigt udfald, kan der træffes en endelig beslutning i løbet af 2003-2004, således at opførelsen faktisk kunne påbegyndes i løbet af 2005-2006. Perioden 2003-2006 skal derfor opfattes som en overgangsperiode præget af behovet for at rationalisere de europæiske aktiviteter efter programmets stærke satsning på Next Step. Ifølge forskningsbudgettet på fusionsenergiområdet for 2003-2006 er der afsat op til et maksimum på 200 mio. ud af i alt 750 mio. EUR til realiseringen af ITER. Hvis og når det besluttes at realisere Next Step, skal der mobiliseres betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer. Når beslutningen først er truffet, skal der ske en tilpasning af de europæiske Euratom-partneres nuværende indsats inden for fusion og organisationsændringer, navnlig med henblik på fælles styring af EU's bidrag til ITER. Der foreslås et beløb på 550 mio. EUR som grundlag for at fortsætte et meningsfyldt F&U-program, herunder overgangen fra de nuværende aktiviteter inden for rammerne af Euratom-associeringerne [13] og JET til det, der måske bliver til "ledsageprogrammet" i fusionsfysik og -teknologi, når opførelsen af "Next Step"/ITER-anlægget har nået et stabilt niveau efter 2006. [13] Oprettet i henhold til associeringskontrakter mellem Fællesskabet og enheder i medlemsstaterne. Hovedopgaver i) Associeringernes program inden for fysik og teknologi Associeringernes program vil omfatte: - Forskning og udvikling inden for fusionsfysik og plasmateknik med fokus på undersøgelser og evaluering af metoder til magnetisk indeslutning, bl.a. med fortsættelse af opførelsen af "stellaratoren" Wendelstein 7-X og drift af de eksisterende anlæg i Euratom-associeringerne. - Strukturerede F&U-aktiviteter inden for fusionsteknologi, navnlig forskning i fusionsmaterialer og deltagelse i F&U-aktiviteter med henblik på den planlagte nedlukning af JET, når driften er ophørt. - Undersøgelser af de samfundsøkonomiske aspekter med fokus på en bedømmelse af de økonomiske omkostninger ved fusionsenergi og den samfundsmæssige accept heraf som supplement til de fortsatte studier i sikkerheds- og miljøspørgsmål; koordinering via et net af kontaktpersoner af medlemsstaternes civile forskningsaktiviteter inden for inertiindeslutning og mulige alternativer hertil; resultat- og informationsformidling til offentligheden; mobilitet og uddannelse. Som bidrag til associeringernes program vil der blive lagt størst vægt på den multilaterale indsats for at koncentrere aktiviteterne om fælles projekter, f.eks. dem, der er direkte relateret til JET-driften og til Next Step/ITER og/eller personaleuddannelse. Afhængigt af beslutningen om en realisering af ITER og tidsplanen herfor skal den nuværende fællesskabsstøtte til associeringernes aktiviteter tilpasses og udfasningen af driften af en række faciliteter overvejes. Der skal sikres tilstrækkelige midler til at opretholde en effektiv europæisk koordinering af fusionsaktiviteterne, som gennem årene har vist deres berettigelse. Omfanget af de nationale ledsageprogrammer i fusionsfysik og -teknologi, der er nødvendige i associeringerne og i europæisk industri for at kunne drage fuld nytte af ITER, vil afhænge af (a) størrelsen af Europas andel i ITER og (b) ITER's placering. Dette kunne føre til investeringer med det formål at opretholde forsøgene med fusionsanlæg af international standard i Europa efter ITER's idriftsættelse og et tilstrækkeligt program for teknologiudvikling. ii) Udnyttelse af JET-faciliteterne JET-faciliteterne vil fortsat blive anvendt inden for rammerne af EFDA-aftalen - European Fusion Development Agreement - med henblik på at fuldføre udnyttelsen af de kommende ydelsesforbedringer. På et passende tidspunkt vil det så blive nødvendigt at stoppe udnyttelsen af JET-faciliteterne, for at de tilhørende ressourcer kan omdirigeres til Next Step/ITER. iii) Next Step/ITER Forslaget til Euratom-rammeprogram (2002-2006) omfatter fortsatte Next Step-aktiviteter med henblik på deltagelse i opførelsen af anlægget i løbet af anden halvdel af perioden. Da beslutningen om ITER imidlertid ikke kun afhænger af EU-institutionernes indstilling, men også skal træffes af EU's internationale partnere, skal det foreslåede aktivitetsprogram være åbent med hensyn til den endelige placering, rammerne for Next Step/ITER og det præcise indhold af de nationale ledsageprogrammer. De forberedende undersøgelser af placeringsmuligheder i Europa vil blive færdiggjort. Hvis EU skal deltage i ITER, betyder det bidrag til fremstilling af udstyr og opførelse af anlæg, der ligger inden for ITER-anlæggets fysiske rammer, og som er nødvendige for dets drift, samt til de omkostninger, der er forbundet med bemanding og ledelse af samt støtte til projektet under opførelsen. Niveauet for og arten af disse bidrag afhænger af udfaldet af forhandlingerne med EU's internationale partnere og dernæst af ITER-anlæggets placering. Hvis ITER kom til at ligge i Europa, ville EU's deltagelse også skulle omfatte bidrag til de omkostninger, der skal afholdes af Europa som værtspartner. 2.2 Håndtering af radioaktivt affald Mål Der mangler bred enighed om, hvordan man håndterer og bortskaffer nukleart affald, og det er en af de væsentligste hindringer for fortsat og fremtidig anvendelse af kerneenergi. Dette gælder i særlig grad deponering af langlivede affaldselementer i geologiske depoter, som er påkrævet, uanset hvilken form for behandling man vælger at anvende til brugt brændsel og højradioaktivt affald. Forskning alene er ikke nok til at sikre samfundets accept, men forskningen er nødvendig for at udvikle og teste deponeringsteknikker, undersøge egnede lokaliteter, fremme grundlæggende videnskabelig forståelse med hensyn til sikkerhed og sikkerhedskontrolmetoder samt udarbejde beslutningsprocedurer, som de berørte parter vil finde fair og rimelige. Det er også nødvendigt, at der forskes i de tekniske og økonomiske muligheder i principper for nuklear energiproduktion, der kan udnytte fissilt materiale bedre og producere mindre affaldog i separation og transmutation med det formål at mindske risikoen ved affaldet. Forskningsopgaver i) Forskning i geologisk deponering Målet for denne forskning er dels at fastlægge et solidt teknisk grundlag for at påvise, at det er sikkert at deponere brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald i geologiske formationer, dels at understøtte opbygningen af en fælleseuropæisk holdning til de centrale emner inden for bortskaffelse af affald. - Større grundviden, udvikling og afprøvning af teknologier: Forskningen vil blive koncentreret om centrale fysiske, kemiske og biologiske processer, samspillet mellem de forskellige naturlige og kunstige beskyttelsesbarrierer, deres langtidsstabilitet og metoder til indførelse af deponeringsteknikker i underjordiske forskningslaboratorier. - Nye og bedre redskaber: Forskningen vil blive koncentreret om modeller for resultatmåling og sikkerhedskontrol, om metoder til påvisning af langtidssikkerhed, herunder følsomheds- og usikkerhedsanalyser samt om udvikling og vurdering af alternative resultatmålingsmetoder og bedre reguleringsprocesser, der tager befolkningens betænkeligheder ved bortskaffelse af affald alvorligt. ii) Separation og transmutation samt andre principper for mindsket affaldsproduktion ved nuklear energiproduktion Målet er at fastlægge praktiske metoder til mindskelse af mængden af og/eller risikoen ved det affald, der skal bortskaffes ved separation og transmutation, og at forske i de muligheder, der ligger i principper for kerneenergi med mindre affaldsproduktion . - Separation og transmutation: Forskningen vil blive koncentreret om en grundlæggende vurdering af det samlede koncept, demonstration i pilotanlæg af de mest lovende separationsteknikker, yderligere udvikling af transmutationsteknikker og bedømmelse af deres gennemførlighed i industriel skala. - Principper for mindsket affaldsproduktion: Forskningen vil blive koncentreret om sondering af potentialet i en mere effektiv udnyttelse af det fissile materiale i eksisterende reaktorer og i andre principper for mindsket affaldsproduktion ved kerneenergifrembringelse. 2.3 Strålingsbeskyttelse Mål Stråling benyttes i vid udstrækning inden for lægevidenskaben og i industrien (herunder produktion af kerneenergi), og sikkerheden afhænger af en forsvarlig strålingsbeskyttelsespolitik, som håndhæves effektivt. Fællesskabets forskning understøtter europæisk politik og har bidraget til det høje niveau for strålingsbeskyttelse, der er nået i praksis. Det er afgørende at denne standard fastholdes, og den skal i visse tilfælde forbedres; i denne proces spiller forskning en hovedrolle. Hovedmålet er at løse en række uafklarede spørgsmål om risikoen ved at blive udsat for lave doser af stråling over lang tid (dvs. strålingsniveauer, der typisk optræder, hvor befolkningen i almindelighed færdes, og på arbejdspladser) - spørgsmål, der stadig er videnskabeligt og politisk kontroversielle, og som har store konsekvenser for brugen af stråling både inden for lægevidenskaben og i erhvervslivet. EF-forskning på andre områder vil fokusere på bedre udnyttelse af de nationale bestræbelser, hovedsagelig ved mere effektiv integration af dem gennem netværkssamarbejde og ved målrettet forskning, når dette enten supplerer eller giver synergi med nationale programmer. Forskningsopgaver - Kvantificering af risici ved langvarig udsættelse for lave doser: Forskningen vil blive koncentreret om epidemiologiske undersøgelser af egnede strålingsudsatte befolkningsgrupper og suppleret med cellulær- og molekylærbiologisk forskning i samspillet mellem stråling og DNA, celler, organer og kroppen. - Eksponering med medicinsk formål og naturlige strålingskilder: Øget sikkerhed og effektivitet ved medicinsk anvendelse af stråling; bedre bedømmelse og håndtering af naturlige strålingskilder, især naturligt forekommende radioaktive materialer. - Miljøbeskyttelse og radioøkologi: Begrebsmæssigt og metodologisk grundlag for miljøbeskyttelse; bedre bedømmelse og håndtering af virkningerne af naturlige og kunstige kilder til bestråling af mennesker og miljø. - Håndtering af risici og nødsituationer: Bedre indfaldsvinkler til risikostyring; mere effektiv og sammenhængende håndtering af nødsituationer i Europa, herunder genopretning af forurenede områder. - Beskyttelse af arbejdspladsen: Bedre overvågning og håndtering af erhvervsmæssig eksponering i industrigrene, der indebærer strålingsudsættelse. 3. Andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed Mål Formålet er at understøtte EU's politikker på områderne sundhed, energi og miljø, at sikre, at Europas formåen fortsat er på et højt niveau på relevante områder, der ikke omfattes af udvalgte forskningstemaer, og at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Forskningsopgaver - i) Nye principper Målene er at vurdere innovative koncepter og udvikle bedre og sikrere processer på kerneenergiområdet. Forskningen vil fokusere på: - Vurdering af innovative koncepter og udvikling af bedre og sikrere processer for kerneenergiproduktion, som man allerede har udpeget som værende fordelagtige på langt sigt med hensyn til omkostningsniveau, sikkerhed, miljøbelastning, ressourceforbrug, minimeret spredningsrisiko eller alsidig anvendelighed. ii) Uddannelse Målet er en bedre integration af europæisk uddannelse inden for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse med det formål at bekæmpe nedgangen i både studentertal og undervisningsinstitutioner for således at tilvejebringe den kompetence og ekspertise, der er nødvendig for en fortsat sikker anvendelse af kerneenergi samt industriel og medicinsk anvendelse af stråling. Støtten vil være rettet mod: - tilrettelæggelse af en mere harmoniseret uddannelsespolitik inden for atomvidenskab og nuklear teknik i Europa samt gennemførelse heraf, herunder en bedre integrering af nationale ressourcer og kompetencer. Dette støtteprogram vil blive suppleret med bidrag til stipendier, specialkurser, uddannelsesnetværk, stipendier til unge forskere fra de nye uafhængige stater i det forhenværende Sovjetunionen og de øst- og centraleuropæiske lande samt tværnational adgang til infrastruktur. iii) Sikkerhed i eksisterende nukleare anlæg Målet er at forbedre sikkerheden i eksisterende anlæg i medlemsstaterne og kandidatlandene i deres resterende driftstid og under den efterfølgende nedlæggelse ved at udnytte den betydelige viden og erfaring, der er opnået internationalt gennem eksperimentel og teoretisk forskning. Forskningen vil fokusere på: - anlægsforvaltning, herunder virkningerne af aldring og brændselsydelse; håndtering af alvorlige ulykker, især udvikling af avancerede numeriske simuleringskoder; integration af europæiske kapaciteter og viden fra nedlæggelse i praksis; udvikling af harmoniserede indfaldsvinkler til sikkerhed og bedste praksis, både for drift og lovregulering, på europæisk plan. BILAG II VEJLEDENDE FORDELING AF BELØBET >TABELPOSITION> BILAG III MIDLER TIL GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET Kommissionen vil anvende forskellige instrumenter til gennemførelse af særprogrammet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om Det Europæiske Atomenergifællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006) (2002/.../Euratom) og om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram (2002/.../Euratom). Den evaluerer forslagene i henhold til de kriterier, der er fastlagt i ovennævnte afgørelser .* Hvad angår de udvalgte forskningstemaer, håndtering af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse, erkendes det, at de nye instrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk) har stor betydning som et overordnet hovedmiddel til at nå målene om kritisk masse, forenkling af forvaltningen og europæisk nytteværdi af Fællesskabets forskning i forhold til det, der allerede iværksættes på nationalt plan, og til at nå målet om integration af forskningskapaciteten. Projekternes størrelse er imidlertid ikke et udelukkelseskriterium, og små og mellemstore virksomheder og andre mindre enheder er sikret adgang til nye instrumenter. De nye instrumenter vil blive anvendt under hvert forskningstema fra den dag, det sjette rammeprogram iværksættes, og, hvis det skønnes nødvendigt, som hovedmiddel, samtidig med at specifikke målrettede projekter og koordinerende aktioner fortsat anvendes. De indirekte FTU-aktioner, der gennemføres på området termonuklear fusion og inden for rammerne af kontrakter, aftaler eller juridiske enheder, som Fællesskabet er part i eller medlem af, opfylder de regler, der gælder for dem, i overensstemmelse med deltagelsesreglerne{1> [14]<1}.<0}{0>In carrying out the programme, the Commission may have recourse to technical assistance.<}100{>Ved gennemførelsen af programmet kan Kommissionen benytte sig af organisationer for faglig bistand.<0} [14] ............ I 2004 vil uafhængige eksperter evaluere effektiviteten af disse to instrumenttyper i forbindelse med gennemførelsen af det sjette rammeprogram. A Nye instrumenter A.1 Ekspertisenetværk Formålet med ekspertisenetværkene er at styrke og udvikle den videnskabelige og teknologiske kvalitet i Fællesskabet gennem integration på europæisk plan af den forskningskapacitet, der findes eller er ved at opstå både på nationalt og på regionalt plan. Hvert af nettene vil sigte mod at skaffe mere viden på et bestemt område ved at samle en kritisk masse af ekspertise. De skal fremme samarbejdet mellem topkvalificerede forskere på universiteter og forskningscentre, i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, og i forsknings- og teknologiorganisationer. Deres aktiviteter vil normalt være rettet imod langsigtede, tværfaglige målsætninger snarere end mod forud fastsatte præcise resultater i form af produkter, processer eller tjenesteydelser. Et ekspertisenetværk iværksættes gennem et fælles aktivitetsprogram, der omfatter nogle eller om nødvendigt alle deltagernes forsknings- og uddannelseskapaciteter og -aktiviteter for at opnå en kritisk ekspertisemasse og europæisk nytteværdi på det relevante område. Et fælles aktivitetsprogram kunne tage sigte på oprettelse af et selvstændigt, virtuelt ekspertisecenter, hvilket kan resultere i udviklingen af de nødvendige midler til en varig integration af forsknings- og uddannelseskapaciteten. Et fælles aktivitetsprogram vil nødvendigvis omfatte integrationsaktiviteter samt aktiviteter til spredning af den høje kvalitet og formidling af resultater uden for selve nettet. For at opfylde disse målsætninger vil netværket derfor gennemføre: - Forsknings- og uddannelsesaktiviteter, som deltagerne lader indgå i netværket. - Integrationsaktiviteter, der navnlig gælder: - tilpasning af deltagernes forskningsaktiviteter, for at de kan supplere hinanden endnu bedre - udvikling og udnyttelse af elektroniske informations- og kommunikationsmidler og udvikling af virtuelle og interaktive arbejdsmetoder - personaleudvekslinger af kort, mellemlang og lang varighed, adgang til forskerstillinger eller uddannelsespladser for de øvrige netværksdeltagere - udvikling og udnyttelse af fælles forskningsinfrastruktur og tilpasning af eksisterende faciliteter med henblik på fælles anvendelse - fælles styring og nyttiggørelse af den opbyggede viden samt innovationsfremmende tiltag. - Aktiviteter vedrørende formidling af ekspertisen, som alt efter omstændighederne omfatter: - forskeruddannelse - formidling af netværkets resultater og viden - tjenesteydelser til støtte for teknologisk innovation med særlig vægt på indførelse af nye teknologier - analyser af videnskabelige og samfundsmæssige spørgsmål, der knytter sig til den forskning, der foregår i netværket. Netværket skal i forbindelse med visse aktiviteter (f.eks. forskeruddannelse) sørge for at sikre området offentlighed gennem offentliggørelse af indkaldelser af ansøgninger. Et netværks størrelse afhænger af området og emnerne. Som et fingerpeg bør der være mindst seks deltagere. I gennemsnit kan den økonomiske fællesskabsstøtte til et ekspertisenetværk beløbe sig til adskillige millioner euro om året. Forslagene til netværk skal indeholde følgende elementer: - generel beskrivelse af det fælles aktivitetsprogram og indholdet heri den første periode fordelt på forskningsaktiviteter, integrationsaktiviteter og ekspertiseformidling - deltagernes rolle med angivelse af de aktiviteter og ressourcer, de bidrager med - netværkets virkemåde (koordinering og styring af aktiviteterne) - plan for formidling af den opbyggede viden og muligheder for udnyttelse af resultaterne. Partnerskabet kan inden for den oprindelige EU-støtteramme udvikle sig efter behov ved udskiftning af deltagere eller tilførsel af nye. I de fleste tilfælde vil dette ske via offentliggørelse af en konkurrenceopfordring . Aktivitetsprogrammet ajourføres en gang om året og omfatter omlægning af aktiviteter og lancering af nye aktiviteter, som ikke var planlagt fra starten, og som eventuelt kræver nye deltagere. Kommissionen kan indkalde forslag med ansøgning om supplerende støtte til dækning af f.eks. udvidelsen af det eksisterende netværks integrerede aktiviteter eller indlemmelsen af nye deltagere. Fællesskabets finansielle bidrag tager form af integrationstilskud, hvis størrelse bestemmes i forhold til værdien af den kapacitet og de ressourcer, som alle deltagerne foreslår skal indgå i nettet. Det supplerer de ressourcer deltagerne selv sætter ind på at gennemføre det fælles aktivitetsprogram. Det bør være tilstrækkeligt til at tilskynde til integration uden at gøre netværket økonomisk afhængigt og dermed sætte det fortsatte arbejde på spil. A.2 Integrerede projekter Formålet med integrerede projekter er at styrke Fællesskabets konkurrenceevne eller behandle vigtige samfundsproblemer gennem mobilisering af en kritisk masse af ressourcer og kompetencer inden for forskning og uddannelse. For hvert integreret projekt vil det derfor blive defineret klart, hvilke videnskabelige og teknologiske mål der sigtes mod, og projektet bør gennemføres med det mål at opnå bestemte resultater, som f.eks. kan anvendes til produkter, processer eller tjenesteydelser. Under disse mål kan der eventuelt medtages mere langsigtet eller "risikobetonet" forskning. Integrerede projekter vil bestå af et sammenhængende sæt delprojekter af forskellig størrelse og opbygning alt efter opgavens art; disse vedrører hver især forskellige dele af den forskning, der skal udføres for at nå de fælles overordnede mål, udgør en sammenhængende helhed og gennemføres under snæver samordning. De gennemføres på grundlag af overordnede finansieringsplaner, hvori der helst skal indgå væsentlige finansielle midler fra den offentlige og private sektor, herunder midler fra EIB og samarbejdsordninger som Eureka. Samtlige aktiviteter under et integreret program fastlægges i en "gennemførelsesplan". Planen skal indeholde aktiviteter på følgende områder: - forskning, teknologiudvikling og/eller demonstration - styring, formidling og overførsel af viden for at fremme innovation - analyse og evaluering af de pågældende teknologier og af de faktorer, der vedrører udnyttelsen af dem. Til opfyldelse af målsætningerne kan planen desuden omfatte aktiviteter på følgende områder: - uddannelse af forskere, studerende, ingeniører og virksomhedsledere - støtte til ibrugtagning af nye teknologier - information og kommunikation, samt dialog med offentligheden om de aspekter ved forskningen under projektet, der vedrører forholdet mellem videnskab og samfund. Beløbsrammen for den samlede mængde aktiviteter i et integreret projekt kan gå fra nogle millioner til tocifrede millionbeløb i euro. Forslagene til integrerede projekter skal indeholde følgende elementer: - projektets videnskabelige og teknologiske mål - gennemførelsesplanens hovedlinjer og tidsplan med angivelse af, hvordan de enkelte delprojekter er knyttet sammen - gennemførelsesfaserne og de resultater, der forventes i hver af dem - deltagernes rolle i konsortiet og hver deltagers særlige kompetencer - projekttilrettelæggelse og -styring - plan for formidling af den opbyggede viden og udnyttelse af resultaterne - det samlede budgetoverslag og budgettet for de enkelte aktivitetsmoduler, herunder en finansieringsplan med angivelse af de forskellige bidrags art og kilde. Partnerskabet kan inden for den oprindelige EU-støtteramme udvikle sig efter behov ved udskiftning af deltagere eller tilførsel af nye. I de fleste tilfælde vil dette ske via offentliggørelse af en konkurrenceopfordring . Gennemførelsesplanen vil blive ajourført en gang om året. Denne ajourføring kan omfatte omlægning af aktiviteter og lancering af nye aktiviteter. I sidstnævnte tilfælde og i tilfælde af, at yderligere fællesskabsstøtte skulle blive nødvendig, er det Kommissionen, der gennem en forslagsindkaldelse udpeger disse aktiviteter og de deltagere, som skal gennemføre dem. Fællesskabsbidraget . vil tage form af et budgettilskud, der tilpasset efter aktivitetstypen beregnes som en procentdel af det budget, som deltagerne afsætter til gennemførelse af projektet. A.3 Integrerede infrastrukturinitiativer De integrerede infrastrukturinitiativer kombinerer i et enkelt tiltag en række aktiviteter, der er væsentlige for at styrke og udvikle forskningsinfrastruktur med henblik på levering af tjenesteydelser i europæisk skala. Til dette formål kombinerer de netsamarbejdsaktiviteter med en støtteaktivitet (f.eks. vedrørende tværnational adgang) eller med forskning, der er en forudsætning for at forbedre infrastrukturens ydeevne; tilskud til investering i ny infrastruktur ydes dog ikke ad denne vej, men kun under specifikke støtteaktioner. Initiativerne omfatter også formidling af viden til potentielle brugere, herunder også erhvervslivet og ikke mindst små og mellemstore virksomheder. B Andre instrumenter Programmet kan også gennemføres ved brug af andre instrumenter: B1 Specifikke målrettede forsknings- eller uddannelsesprojekter I Specifikke målrettede forskningsprojekter tager sigte på at forbedre den europæiske konkurrenceevne. De fokuseres skarpt og kan udformes på en af følgende to måder, som også kan kombineres: a) Projekter for forskning og teknologiudvikling, der tager sigte på opnåelse af ny viden enten med det formål i væsentlig grad at forbedre produkter, processer eller tjenesteydelser eller frembringe nye, eller at opfylde andre samfundsbehov og fællesskabspolitiske behov. b) Demonstrationsprojekter, hvis formål er at påvise levedygtigheden af nye teknologier, der frembyder en potentiel økonomisk fordel, men ikke kan markedsføres umiddelbart. II. Specific targeted projects on training are designed to facilitate the timely diffusion of new knowledge on a European scale and better integrate national activities. Specifikke målrettede uddannelsesprojekter har til hensigt at lette rettidig formidling ny viden i europæisk skala og at integrere nationale aktiviteter bedre. B2 Aktioner til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet Disse tiltag rettes mod uddannelse, ekspertiseudvikling eller videnoverførsel. De omfatter tilskud til aktiviteter, der gennemføres af fysiske personer, af værtsstrukturer, herunder uddannelsesnet, og også af europæiske forskerhold. B3 Koordinerende aktioner Koordinerende aktioner har til formål at tilskynde til og støtte samordnede initiativer fra forskellige aktører inden for forskning og innovation med det sigte at forbedre integrationen. De omfatter en række aktiviteter som tilrettelæggelse af konferencer og møder, gennemførelse af undersøgelser, udveksling af personale, udveksling og formidling af god praksis, opbygning af informationssystemer og nedsættelse af ekspertgrupper; de kan efter behov også omfatte støtte til forberedelse, tilrettelæggelse og forvaltning af forbundne eller fælles initiativer. B4 Specifikke støtteaktioner De specifikke støtteaktioner supplerer gennemførelsen af rammeprogrammet og kan også bruges som bidrag til at forberede nye aktiviteter under Fællesskabets politik for forskning og teknologiudvikling, herunder overvågning og evaluering. Navnlig kan der være tale om tværnational adgang til infrastruktur, konferencer, seminarer, undersøgelser og analyser, arbejds- og ekspertgrupper, driftsstøtte og formidlings-, informations- og kommunikationsvirksomhed, som eventuelt kan kombineres, alt efter tilfældet. FTU-aktiviteter og EF-tilskud opdelt efter instrumenttype >TABELPOSITION> (1) Som generelt princip kan Fællesskabets finansieringstilskud ikke dække 100% af udgifterne til en indirekte aktion, medmindre der er tale om forslag, som dækker en indkøbspris, der er omfattet af reglerne for offentlige indkøb eller har form af en forud fastlagt fast sum, der er bestemt af Kommissionen. Dog kan Fællesskabet afholde op til 100% af udgifterne til en indirekte aktion, hvis de supplerer aktiviteter, der i øvrigt finansieres af deltagerne. Også i det særlige tilfælde, hvor det drejer sig om koordinerende aktioner, dækker det op til 100% af det budget, der er nødvendigt for samordning af aktiviteter, der finansieres af deltagerne selv. (2) I behørigt begrundede tilfælde. (3) Satsen varierer efter områderne. (4) På visse særlige betingelser kan visse retlige enheder, især offentlige organer, få dækket op til 100% af deres marginal/ekstraomkostninger. (5) Under overholdelse af EF-reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling kan tilskudssatserne reguleres efter, om aktiviteterne vedrører forskning (max. 50%) eller demonstration (max. 35%), eller efter hvilke andre aktiviteter der iværksættes, f.eks. forskeruddannelse (max. 100%) eller forvaltning af et konsortium (max. 100%). (6) Et integreret infrastrukturinitiativ skal omfatte én netsamarbejdsaktivitet (koordinerende aktioner: op til 100% af budgettet) og mindst en af følgende andre aktiviteter: forskning (op til 50% af budgettet) eller specifikke tjenesteydelser (specifik støtteaktion f.eks. tværnational adgang til forskningsinfrastruktur: op til 100% af budgettet). (7) For aktiviteter til støtte for forskningsinfrastruktur, hvor der er tale om forberedende teknisk arbejde (herunder gennemførlighedsundersøgelser) og udvikling af ny infrastruktur er tilskud fra sjette rammeprogram begrænset til hhv. 50% og 10% af budgettet. FINANSIERINGSOVERSIGT >TABELPOSITION> 1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse) Undersektion B6 Indirekte aktioner: Disse poster vil blive specificeret i begyndelsen af budgetproceduren for 2003 med inddragelse af ABB-nomenklaturen, der er under udarbejdelse. 2. SAMLEDE TAL 2.1. Samlet rammebevilling (del B): 940 mio. EUR som forpligtelsesbevilling 2.2. Gennemførelsesperiode: 2002-2006 2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne: a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. pkt. 6.1.1) Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. pkt. 6.1.2) Denne budgetkategori finder ikke anvendelse på dette område. c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. pkt. 7.2 og 7.3) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag |X| Forslaget er foreneligt med den eksisterende finansielle programmering | | Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag. | | Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug. 2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside | | Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse) ELLER |X| Virkningerne er følgende: Visse associerede stater bidrager til finansieringen af særprogrammet. Associeringsaftalerne er knyttet til et rammeprogram. Efter vedtagelsen af det næste rammeprogram vil associeringsaftalerne blive genforhandlet, og det er derfor ikke muligt at anslå den pågældende indtægt. I overensstemmelse med associeringsaftalerne til det nuværende rammeprogram og i forbindelse med fornyelsen af dem vil indtægter, der ikke er brugt inden udløbet af det nuværende rammeprogram (31.12.2002), blive overført til det nye rammeprogram. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 27 kan visse indtægter give anledning til genanvendelse. 3. BUDGETSPECIFIKATIONER >TABELPOSITION> 4. RETSGRUNDLAG Euratom-traktatens artikel 7. Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006). 5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE 5.1. Behov for EU-foranstaltninger 5.1.1 Mål Som det blev anerkendt på højeste politiske plan af Det Europæiske Råd i Lissabon, Feira, Nice og igen for nylig i Stockholm, så er forskning et centralt element i den videnbaserede økonomi og i vidensamfundet, som det udvikler sig over hele verden. Det mål, der blev sat for EU i Lissabon, var "at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi, der har kapacitet til at sikre en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed" i løbet af det næste årti. Mere end nogensinde viser forskningen sig som en af de grundlæggende drivkræfter i det økonomiske og sociale fremskridt og som en nøglefaktor i erhvervslivets konkurrenceevne, beskæftigelsen og livskvaliteten. Videnskab og teknologi udgør desuden et centralt element i den politiske beslutningsproces på både nationalt og EU-plan. Europas strukturelle svagheder på forskningsområdet er imidlertid endnu ikke overvundet. Disse kan sammenfattes i fire hovedpunkter: I. Spredte og utilstrækkelige investeringer i forskning og teknologisk udvikling og mere generelt i viden (FTU, uddannelse og software) med det resultat, at vi halter bag efter vores konkurrenter. I 1999 investerede Den Europæiske Union 76 mia. EUR mindre end USA i forskning og udvikling. EU halter nu bagefter sine konkurrenter med hensyn til forskningsudgifter i forhold til BNP (i 1999 var tallet 1,9% for EU sammenlignet med 2,6% for USA og 2,9% for Japan) [15]. I 1999 investerede USA ca. 9% af sit BNP i viden mod EU's 7,6% og Japans 6,9%. Og forskellen bliver større og større. [15] 1998-tal. II. Utilstrækkelige menneskelige ressourcer inden for forskning. Forskerne udgør 5,3% af den samlede arbejdsstyrke i EU (1998), 7,4% i USA (1993) og 8,9% i Japan (1998), hvor der altså er dobbelt så mange forskere ansat i erhvervslivet. De direkte offentlige udgifter til videregående uddannelser svarer til 0,9% af BNP i EU, 1,4% i USA og 0,5% i Japan (1997). III. En begrænset evne til at omsætte videnskabelige gennembrud i innovative og konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser trods videnskabelig produktion af høj kvalitet. Antallet af patenter, der udstedes af europæiske, amerikanske og japanske patentbureauer, ligger i EU på 32 pr. million indbyggere, i USA 49 og i Japan 88. I 1998 udviste handelsbalancen for højteknologiske produkter et underskud på 28 mia. EUR for EU (en tendens, der er blevet bekræftet gennem hele dette årti), sammenlignet med et underskud på 8 mia. EUR for USA og et overskud på 39 mia. EUR for Japan. Investering af risikovillig kapital i de avancerede sektorer udgør 80% i USA, og, om end andelen er stigende, kun 26% i EU og 23% i Japan. IV. Ukoordineret forskningspolitisk indsats i Europa. EU har endnu ikke vedtaget en fuldgyldig forskningspolitik. De 15 nationale forskningspolitikker føres sideløbende med hinanden og Fællesskabets rammeprogram uden tilstrækkelig koordinering til at kunne fungere effektivt. Denne manglende koordinering går også ud over etablering og effektiv udnyttelse af forskningsinfrastrukturen. For at afbøde denne mangel har Kommissionen med Rådets og Parlamentets tilslutning foreslået at skabe et "europæisk forskningsrum". For at dette kan blive til virkelighed, må der en fælles indsats til fra EU, medlemsstaterne og aktørerne på forskningsområdet. Hertil kommer EU's rammeprogrammer inden for forskning (2002-2006) og særprogrammerne, der navnlig bidrager ved at være en betydelig løftestang for integrering, koordinering og strukturering af forskningen i EU og styrkelsen af grundlaget for det europæiske forskningsrum. En ændring i EU's videnskabelige og teknologiske struktur for at imødegå ovennævnte svagheder kræver ressourcer, der står mål med formålet. Kommissionen har foreslået finansiering af rammeprogrammet i størrelsesordenen 17,5 mia. EUR svarende til det tidligere finansieringsniveau reguleret med hensyn til inflation og vækst (dog kun stadig i forholdet 5-6% af de offentlige udgifter til FTU). Kommissionens holdning er, at en sådan beløbsstørrelse vil kunne få en betydelig virkning på forskningen som sådan, forbedre i hvert fald nogle af de overordnede forskningsindikatorer og få en kraftig vækstfremmende effekt på rammeprogrammets prioriterede områder inden for EU. Alt i alt vil finansiering på dette niveau gøre det muligt at fastholde Fællesskabets FTU-indsats udtrykt i procent af BNP på det nuværende niveau i perioden 2003-2006. Det er planen at gennemføre rammeprogrammet ved hjælp af fem særprogrammer, hvoraf de tre hører under EF-traktaten og de to under Euratom-traktaten. Hvert særprogram benævnes i henhold til de anvendte instrumenter, hvilket afspejler rammeprogrammets målsætninger og opbygning: - Et program vedrørende "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", som omfatter de indirekte aktioner, der er foreslået under hovedlinjerne "Integration af europæisk forskning" henholdsvis "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum", og som dermed forener forsknings- og koordineringsindsatsen. - Et program vedrørende "Strukturering af det europæiske forskningsrum", der omfatter horisontale aktiviteter og støtte- og struktureringsaktiviteter. - To programmer vedrørende Det Fælles Forskningscenter (FFC), som omfatter de direkte aktioner, der udføres af FFC på det ikke-nukleare såvel som det nukleare område. - Et kerneenergiprogram, som omfatter de indirekte aktioner på kerneenergiområdet. Målene for særprogrammet om kerneenergi beskrives i det følgende for hvert indsatsområde sammen med begrundelsen og den europæiske nytteværdi, de kan tilføre. 1. Håndtering af radioaktivt affald Målet er at udvikle og teste deponeringsteknikker, undersøge egnede lokaliteter, fremme grundlæggende videnskabelig forståelse med hensyn til sikkerhed og metoder til sikkerhedsvurdering, undersøge muligheder for at reducere virkningerne af radioaktivt affald samt udarbejde beslutningsprocedurer, som de berørte parter vil finde fair og rimelige. Begrundelse og europæisk nytteværdi - Der mangler bred enighed om, hvordan man håndterer og bortskaffer højradioaktivt affald, og det er en af de væsentligste hindringer for nedlæggelse af gamle anlæg såvel som for fortsat og mere omfattende anvendelse af kerneenergi. - Enighed på området ville få positive virkninger for omkostninger, sikkerhed og energiforsyningssikkerhed. - Det er nødvendigt at håndtere eksisterende radioaktivt affald. 2. Forskning i fusionsenergi Fusionsenergi kunne bidrage til omfattende emissionsfri produktion af el i grundlastværker. De fremskridt, som fusionsenergiforskningen har nået hidtil, berettiger til at fortsætte den kraftige indsats for at opfylde den langfristede målsætning om at etablere et fusionskraftværk. Begrundelse og europæisk nytteværdi - Behov for yderligere fremskridt i forståelsen af fusionsplasma på vilkår, der er relevante for en fremtidig fusionsreaktor. - Udnyttelsen af faciliteter, navnlig JET, som er opført med præferencestøtte, ville ikke være en reel mulighed på nationalt plan. Indtil ITER bliver driftsaktiv, er JET det bedste redskab, der findes i verden til at opnå fremskridt i undersøgelserne af fusionsplasma. - EU er med sin foreslåede status som individuel partner i en bedre position end medlemsstaterne hver for sig med hensyn til at deltage i et internationalt projekt som ITER. - Behov for mere grundforskning og uddannelse af unge forskere inden for fusion. - Rolle med hensyn til resultatformidling i medlemsstaterne. 3. Strålingsbeskyttelse Hovedmålet er at løse en række uafklarede spørgsmål om risikoen ved at blive udsat for strålingsdoser af en størrelse, der typisk optræder, hvor befolkningen i almindelighed færdes, og på arbejdspladser. Dette spørgsmål er stadig videnskabeligt og politisk kontroversielt og har store konsekvenser for brugen af stråling både inden for lægevidenskaben og i erhvervslivet. Begrundelse og europæisk nytteværdi As radiation is used extensively in medicine and industrial applications, its safety is related to a sound protection policy. Da stråling benyttes i vid udstrækning til medicinske og industrielle formål, beror sikkerheden på en forsvarlig strålingsbeskyttelsespolitik. Fællesskabets høje normer for strålingsbeskyttelse skal således fastholdes (og i givet fald højnes) gennem koncentreret og samordnet forskning. 4. Andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed Formålet er at understøtte EU's politikker på områderne sundhed, energi og miljø, at sikre, at Europas formåen fortsat er på et højt niveau på relevante områder, der ikke omfattes af udvalgte forskningstemaer, og at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Begrundelse og europæisk nytteværdi - En højere grad af integration er nødvendig for at opretholde kompetencerne i forbindelse med en kernekraftindustri, der er veletableret og/eller i nedgang. - Det er nødvendigt at imødegå de store konkurrenter. - Antallet af studerende og institutioner, der tilbyder uddannelse inden for kerneenergi, er faldende. - Sikkerheden i eksisterende nukleare anlæg bør opretholdes eller forbedres. 5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen Under udarbejdelsen af forslag til særprogrammer har Kommissionens tjenestegrene foretaget en forhåndsevaluering. Dens resultater afspejler navnlig følgende: - anbefalingerne fra de femårsevalueringer af rammeprogrammerne og særprogrammerne, som et panel af uafhængige eksperter har foretaget i løbet af år 2000 - Kommissionens midtvejsevaluering af det femte rammeprogram (1998-2002) i KOM(2000) 612 af 4.10.2000 og nærmere beskrevet i Kommissionens arbejdsdokumentet SEC(2000) 1780 af 23.10.2000 - omfattende høringer blandt interessenterne om de to meddelelser om det europæiske forskningsrum i løbet af 2000 [16] og rammeprogramforslaget i begyndelsen af 2001 [16] KOM (2000) 6 af 18. januar 2000. KOM (2000) 612 af 4. oktober 2000. - en række interne og eksterne undersøgelser udført af Kommissionen inden for økonomi, politik og fremsyn samt om virkningen af FTU-indsatsen. Resultaterne af forhåndsevalueringen afspejles navnlig i de valg, der er truffet med hensyn til strukturen i programmerne, mål og prioriteringer samt gennemførelsesinstrumenter. Mål og prioriteringer er blevet udvalgt under streng iagttagelse af kriteriet om europæisk nytteværdi. Denne udvælgelse tager hensyn til nedenstående aspekter, der vedrører de udvalgte forskningstemaer og aktiviteter, hvis begrundelse og europæiske nytteværdi findes nærmere beskrevet under punkt 5.1., og de forventede resultater heraf under punkt 5.2.: - Forskningens omkostninger og omfang overstiger et enkelt lands muligheder, og der er behov for at samle en "kritisk masse" af økonomiske og menneskelige ressourcer. - Samarbejdet har økonomisk betydning (stordriftsfordele) og gavnlig virkning på forskningen i den private sektor og erhvervslivets konkurrenceevne. - Fastholdelse eller udvikling af EU's position på FTU-områder, der har strategisk betydning for Fællesskabet. - Der er behov for at kombinere komplementære kompetencer fra forskellige lande, navnlig i tværfaglige spørgsmål, og for at foretage sammenlignende undersøgelser i europæisk målestok. - Forbindelser til EU's primære interesser såvel som til fællesskabslovgivningen og de fælles politikker. - Forskningen er nødvendigvis af tværnational karakter af videnskabelige grunde eller i kraft af den størrelse, de opståede problemer har. Hvad angår gennemførelsesinstrumenter vil der blive anvendt tre nye hovedinstrumenter i forbindelse med Euratom-programmet. De kan pr. definition kun kan iværksættes på EU-plan. De er beregnet til at bidrage til tilvejebringelsen af: - en nødvendig kritisk masse og forskningsintegration - tættere forbindelser mellem programmerne og medlemsstaternes aktiviteter og koordinering af nationale programmer - samarbejde på områder, der har strategisk interesse for EU, og løsninger på større udfordringer, som EU står over for, - europæisk videnskab og teknologis høje kvalitative stade og tiltrækningskraft - formidling og udnyttelse af videnskabelige og teknologiske resultater i hele EU. De omtalte instrumenter er: a) Ekspertisenetværk Formålet med dette instrument er at styrke kvaliteten i europæisk videnskab og teknologi. Hvert netværk skal fremme viden på et bestemt område ved at samle en kritisk masse af ekspertise. Disse ofte tværfaglige aktiviteter, der har langsigtede målsætninger, sigter ikke mod forud fastsatte præcise resultater med hensyn til produkter, fremgangsmåder eller tjenester, men mod en gradvis og vedvarende integration af forskningskapacitet i Europa på såvel nationalt som regionalt plan. Derfor vil netværksdeltagerne med henblik på at skabe et virtuelt ekspertisecenter gennemføre et fælles aktivitetsprogram, hvori de lader mange, måske endda alle deres forskningsaktiviteter inden for det pågældende område indgå. b) Integrerede projekter Målet med dette instrument er at styrke europæisk konkurrencedygtighed og fremme løsningen af vigtige samfundsproblemer gennem mobilisering af en kritisk masse af ressourcer og kompetencer hentet inden for forskning og teknologisk udvikling i Europa. I overensstemmelse hermed vil hvert integreret projekt have til formål at opnå et bestemt antal præcise resultater med hensyn til produkter, fremgangsmåder eller tjenester. De aktiviteter, der er omfattet af et integreret projekt, skal pr. definition være målrettede, også selv om de gælder "risikobetonet" forskning. Og de skal alle kunne indpasses i en "gennemførelsesplan". c) Integrerede infrastrukturinitiativer De integrerede infrastrukturinitiativer kombinerer i et enkelt tiltag en række aktiviteter, der er væsentlige for at styrke og udvikle forskningsinfrastruktur med henblik på levering af tjenesteydelser i europæisk skala. Til dette formål kombinerer de netsamarbejdsaktiviteter med en støtteaktivitet (f.eks. vedrørende tværnational adgang) eller med forskning, der er en forudsætning for at forbedre infrastrukturens ydeevne; tilskud til investering i ny infrastruktur ydes dog ikke ad denne vej, men kun under specifikke støtteaktioner. Initiativerne omfatter også formidling af viden til potentielle brugere, herunder også erhvervslivet og ikke mindst små og mellemstore virksomheder. Programmet kan også gennemføres ved brug af andre instrumenter: d) Specifikke målrettede forsknings- eller uddannelsesprojekter i) Specifikke målrettede forskningsprojekter tager sigte på at forbedre den europæiske konkurrenceevne. De fokuseres skarpt og kan udformes på en af følgende to måder, som også kan kombineres: - Projekter for forskning og teknologiudvikling, der tager sigte på opnåelse af ny viden enten med det formål i væsentlig grad at forbedre produkter, processer eller tjenesteydelser eller frembringe nye, eller at opfylde andre samfundsbehov og fællesskabspolitiske behov. - Demonstrationsprojekter, hvis formål er at påvise levedygtigheden af nye teknologier, der frembyder en potentiel økonomisk fordel, men ikke kan markedsføres umiddelbart. ii) Specific targeted projects on training are designed to facilitate the timely diffusion of new knowledge on a European scale and better integrate national activities. Specifikke målrettede uddannelsesprojekter har til hensigt at lette rettidig formidling ny viden i europæisk skala og at integrere nationale aktiviteter bedre. e) Aktioner til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet Disse tiltag rettes mod uddannelse, ekspertiseudvikling eller videnoverførsel. De omfatter tilskud til aktiviteter, der gennemføres af fysiske personer, af værtsstrukturer, herunder uddannelsesnet, og også af europæiske forskerhold. f) Koordinerende aktioner Koordinerende aktioner har til formål at tilskynde til og støtte samordnede initiativer fra forskellige aktører inden for forskning og innovation med det sigte at forbedre integrationen. De omfatter en række aktiviteter som tilrettelæggelse af konferencer og møder, gennemførelse af undersøgelser, udveksling af personale, udveksling og formidling af god praksis, opbygning af informationssystemer og nedsættelse af ekspertgrupper; de kan efter behov også omfatte støtte til forberedelse, tilrettelæggelse og forvaltning af forbundne eller fælles initiativer. g) Specifikke støtteaktioner De specifikke støtteaktioner supplerer gennemførelsen af rammeprogrammet og kan også bruges som bidrag til at forberede nye aktiviteter under Fællesskabets politik for forskning og teknologiudvikling, herunder overvågning og evaluering. Navnlig kan der være tale om tværnational adgang til infrastruktur, konferencer, seminarer, undersøgelser og analyser, arbejds- og ekspertgrupper, driftsstøtte og formidlings-, informations- og kommunikationsvirksomhed, som eventuelt kan kombineres, alt efter tilfældet. 5.1.3 Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering Ved udformningen af særprogramforslagene er der taget hensyn til anbefalingerne i femårsevalueringen af rammeprogrammerne og de særprogrammer, der er gennemført i 2000, navnlig anbefalingerne vedrørende: - behovet for at afhjælpe Europas efterslæb inden for FTU i forhold til konkurrenterne - behovet for komplementaritet og sammenhæng mellem EU's og de nationale forskningspolitikker og den væsentlige rolle, som Kommissionen spiller i opfyldelsen af denne målsætning - den gavnlige virkning af at koncentrere rammeprogrammet om færre emner, hvorved "et tomrum i Europa udfyldes, fordi forskere fra universiteter og industri fik mulighed for at samarbejde om anvendt forskning" - behovet for at lette programforvaltningsprocedurerne i forhold til programmet for 1998-2002 og for at "nytænke rammeprogrammets forvaltningsstrukturer og -procedurer" - placering af EU's forskningsindsats i en ægte europæisk forskningspolitiks bredere sammenhæng - mere koncentrerede programmer - videreførelse af de forskningsaktiviteter, der er nødvendige for at nå målene for EU's politikker - den efterlyste udvikling i retning mod et relevant udvalg af mere fleksible instrumenter under udnyttelse af de muligheder, traktaten indeholder. Desuden har midtvejsevalueringen af det femte rammeprogram primært ført til justeringer af de årlige arbejdsprogrammer til særprogrammerne med det formål, at indsatsen i højere grad koncentreres, og at der iværksættes pilotprojekter vedrørende de dispositioner, der er påtænkt under det næste rammeprogram (netværk, klynger, industriplatforme, projekter i større målestok osv.). 5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af de påtænkte aktioner for hvert indsatsområde i særprogrammet "Kerneenergi". Denne gennemgang gør det muligt at belyse resultatforventningerne, bidragene til rammeprogrammets eller EU's overordnede mål eller de hermed forbundne potentielle præstationsparametre. Disse angivelser er ment som en rettesnor og ikke som endeligt vedtagne mål. Forbindelsen mellem indsatsområderne og de anvendte instrumenter angives nedenfor i skemaform. 1. Håndtering af radioaktivt affald i) Forskning i geologisk deponering (Større grundviden og bedre udviklings- og testteknologi, nye og bedre redskaber) ii) Separation og transmutation samt andre principper for mindsket affaldsproduktion ved nuklear energiproduktion (Separation og transmutation; nye reaktortyper) Forventede resultater, bidrag til overordnede målsætninger eller potentielle præstationsparametre - Solidt teknisk grundlag for at påvise, at det er sikkert at deponere højradioaktivt affald i geologiske formationer. - Vurdering af mulighederne for anvendelse af separation og transmutation in industriel skala. - Principper for mere effektiv udnyttelse af fissilt materiale med mulighed for kommerciel udnyttelse. 2. Forskning i fusionsenergi i) Associeringernes program inden for fysik og teknologi (F&U inden for fusionsfysik og plasmateknik, strukturerede F&U-aktiviteter inden for fusionsteknologi, undersøgelser af de samfundsøkonomiske aspekter) ii) Udnyttelse af JET-faciliteterne iii) Next Step/ITER Forventede resultater, bidrag til overordnede målsætninger eller potentielle præstationsparametre - Tilvejebringelse af en ramme for opbygning og drift af ITER. - Igangsætning af opbygningen af Next Step/ITER. - Fuld udnyttelse af JET-faciliteterne. - Indkøring af Stellarator W-7-X. - En nøjere vurdering af Tokamak-lignende fusionskonfigurationer. - En dybere forståelse af den samfundsøkonomiske baggrund vedrørende fusion som energiform. - Yderligere udvikling af det fysiske og teknologiske grundlag for fusionsenergi (navnlig med hensyn til materialer). 3. Strålingsbeskyttelse - Kvantificering af risici ved langvarig udsættelse for lave doser - Eksponering med medicinsk formål og naturlige strålingskilder - Miljøbeskyttelse og radioøkologi - Håndtering af risici og nødsituationer - Beskyttelse af arbejdspladsen Forventede resultater, bidrag til overordnede målsætninger eller potentielle præstationsparametre - Bedre kvantificering af risici ved udsættelse for lave doser - Begrebsmæssigt og metodologisk grundlag for miljøbeskyttelse - Mere effektiv og sammenhængende håndtering af nødsituationer i Europa - Mere dybtgående integrering af europæisk forskning i strålingsbeskyttelse 4. Andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed i) nye principper ii) uddannelse iii) sikkerhed i eksisterende nukleare anlæg Forventede resultater, bidrag til overordnede målsætninger eller potentielle præstationsparametre - Udvikling af nye måder at producere kerneenergi på og vurdering af disses potentiale. - Udvikling af et europæisk samarbejdsprogram for uddannelse inden for kerneenergi. - Bedre sikkerhed i eksisterende nukleare anlæg Alt efter målsætning er følgende støtteformer og finansieringstilskud under rammeprogrammet til rådighed: >TABELPOSITION> (1) Forskning i fusionsenergi Projekter i forbindelse med FTU-aktiviteter med omkostningsdeling gennemføres i overensstemmelse med: - associeringskontrakter med medlemsstater og associerede lande eller med associerede organisationer i disse lande - EFDA-aftalen (European Fusion Development Agreement) - alle andre multilaterale aftaler mellem Euratom og de associerede organisationer (f.eks. aftalen om mobilitetsfremme) eller retlige enheder, der måtte blive oprettet efter udtalelse fra det kompetente rådgivende udvalg, - andre kontrakter af begrænset varighed, navnlig med organisationer i medlemsstater eller associerede lande, der ikke har nogen associering, samt - internationale aftaler om projekter, som gennemføres i samarbejde med tredjelande, f.eks. ITER, og af retlige enheder, som måtte være oprettet i forbindelse med disse aftaler. Der vil blive tilskyndet til oprettelse af konsortier for integrerede projekter med fælles målsætninger. Modtagerne af støtte fra Fællesskabets budget er forskningscentre, universiteter, virksomheder og nationale eller internationale organisationer i medlemsstaterne og de europæiske associerede stater, der finansierer forskningsaktiviteter. Sidstnævnte kan også optræde som mellemled for støtte fra EU's budget. Viser det sig nødvendigt for opfyldelsen af programmets målsætninger, kan også internationale organisationer og organisationer i SNG's medlemsstater undtagelsesvis modtage EU-tilskud. Disse tilskud skal være afgørende for gennemførelsen af programmets målsætninger. 5.3. Gennemførelsesmetoder Kommissionen står som garant for aktionernes gennemførelse. I særligt begrundede tilfælde kan Kommissionen hente ekstern assistance. 6. FINANSIELLE VIRKNINGER 6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden) Det erindres, at rammebeløbet for Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram er 16,275 mio. EUR. For begge rammeprogrammerne for 2002-2006 er beløbet 17 500 mio. EUR. 6.1.1 Finansieringstilskud: Forpligtelser i millioner EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> Det er ikke relevant på dette stadium at have en årlig forfaldsplan for hvert mål. En sådan plan ville kun kunne udarbejdes i streng overensstemmelse med hele særprogrammet, som i sig selv følger planen for rammeprogrammet. Der vil efterfølgende blive udarbejdet en fordelingsplan for hvert mål inden for de enkelte arbejdsprogrammer. 6.1.2 Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelsesbevillinger) Denne budgetkategori finder ikke anvendelse på dette område. 6.2. Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) Heller ikke her er det muligt på dette stadium at foretage en fordeling efter mål og foranstaltninger, eftersom resultatet af de indirekte forskningsaktioner udgøres af forskningsprojekter, der oprettes efter indkaldelse og evaluering af forslag, hvorfor det er svært på forhånd at sætte tal på disse aktioner. 7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER De administrative udgifter til programmet udgør maksimalt 16,5% ud af de 940 mio. EUR, der er afsat til hele denne aktion. Situationen er speciel og skyldes, at der står 224 forskerstillinger til rådighed for programmet, og at omkostningen til disse over den samlede periode beløber sig til 85% af maksimumbeløbet. Det er programmets virkemåde, der har affødt det høje antal stillinger. Forklaringen er, at Kommissionen stiller 115 tjenestemænd til rådighed for enten nationale laboratorier i forskellige medlemsstater eller for ITER-projektet. Der er under hele det femte rammeprogram løbende foregået personalemæssige omfordelinger for at reducere antallet af ansatte i programmet og sikre en bedre ligevægt mellem personale og budget i perioden 1999-2002. Disse omfordelinger vil fortsætte, og situationen med hensyn til udstationeret kommissionspersonale vil blive undersøgt nærmere. Programmets øvrige udgifter er beskedne hovedsagelig pga. det lave antal tilhørende kontrakter. Det skal bemærkes, at ca. en tredjedel af disse udgifter også relaterer sig til ITER-projektet. 7.1. Personalemæssige virkninger >TABELPOSITION> Der findes en særlig etableringsplan for de indirekte forskningsaktioner med i alt 954 A-stillinger, 273 B-stillinger og 427 C-stillinger, der tilsammen giver 1654 stillinger (EU og Euratom, herunder SAB 3/2001). Hertil skal lægges 156 stillinger, der henhører under driftsbudgettet, og som ikke har virkninger for programbudgetterne. Disse stillinger gælder deltagelse i udformning og gennemførelse af forskningspolitik. 7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget >TABELPOSITION> De angivne beløb svarer til de samlede udgifter for hele programperioden. 7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen >TABELPOSITION> Beløbet svarer til de samlede udgifter for aktionen i de fire år, over hvilke dette særprogram skal gennemføres, dvs. en samlet årlig udgift på 38.750 mio. EUR. >TABELPOSITION> 8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING 8.1 Resultatopfølgningssystem Særprogrammerne er beregnet til at bidrage til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum, og de vil blive gennemført parallelt og i tæt samarbejde med andre nationale og fællesskabsaktiviteter med samme målsætning. Selve forskningens væsen og de forskellige aktionstyper på forskellige niveauer gør det vanskeligt at fastlægge årsag og virkning, og det er lige så vanskelig en opgave at kontrollere og evaluere resultater og virkning. På grundlag af erfaring fra tidligere programmer og igangværende metodeundersøgelser er der allerede lagt eller ved at blive lagt sidste hånd på en række instrumenter til opfyldelse af målsætningerne og kontrol og evaluering af såvel resultaterne og virkningerne af rammeprogrammet og de tilhørende særprogrammer som af de aktiviteter, der udfoldes for at virkeliggøre det europæiske forskningsrum. Kommissionen vil gøre status over udviklingen af disse instrumenter i god tid, inden programmerne gennemføres. Der vil således gradvis blive etableret en struktur for indsamling af information og statistik. I denne forbindelse vil der blive udviklet generelle indikatorer, der er specielt tilpasset rammeprogrammet, for at gøre det muligt navnlig at evaluere programmernes bidrag i lyset af de udfordringer, som EU står over for jf. punkt 5.1. (investeringer i FTU og viden, generelt og på EU's prioriterede områder, menneskelige FTU-ressourcer, udnyttelse af FTU-resultater, sammenhæng mellem nationale og fælles forskningspolitikker og med hensyn til forskningsinfrastrukturer). Endvidere vil der blive identificeret mere specifikke indikatorer for programmernes forskellige mål; navnlig med hensyn til udarbejdelse, forvaltning og etablering af netværk, udnyttelse og virkninger af den viden, der udspringer af aktiviteterne under programmerne. De umiddelbare betragtninger i denne forbindelse er angivet ovenfor under punkt 5.2 under overskriften "Forventede resultater, bidrag til overordnede målsætninger eller potentielle præstationsparametre". 8.2 Hvordan og hvor ofte der skal evalueres* - Årlig kontrol: Kommissionen, som evt. vil støtte sig på relevant ekspertise, undersøger løbende, hvordan rammeprogrammet og særprogrammerne skrider frem set i forhold til de opstillede mål. Den vurderer navnlig, om målene, prioriteterne, instrumenterne og de finansielle midler stadig er i overensstemmelse med situationens udvikling. Målet er at øge og forbedre den systematiske indsamling af og sammenhængen og kvaliteten i basisinformationerne, så der kan foretages effektive analyser og kontrol og frembringes et væsentligt bidrag til femårsevalueringen. For at bevidstgøre EU's ledende forskere om emner i forbindelse med kontrollen af gennemførelse, resultater og virkning af programmerne har man planer om at udarbejde et fælles selvevalueringskoncept. Endvidere vil der blive truffet foranstaltninger for at sikre øget sammenhæng mellem overvågningen af rammeprogrammet, særprogrammet og fremskridtene mod etablering af det europæiske forskningsrum. Årsrapport: Status for gennemførelsen af rammeprogrammet og særprogrammerne offentliggøres i den årsrapport, der skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til traktatens artikel 173. Rapporten vil navnlig omfatte resultaterne af den årlige kontrol, en beskrivelse af aktiviteterne inden for forskning og teknologisk udvikling, realisering af det europæiske forskningsrum og resultatformidling i året forud samt arbejdsprogrammet for det indeværende år. - Femårsevaluering: Inden Kommissionen forelægger sit forslag til det følgende rammeprogram og særprogrammerne, lader den uafhængige højt kvalificerede eksperter foretage en ekstern evaluering af gennemførelsen af Fællesskabets aktiviteter i løbet af de fem år, der går forud for evalueringen, opfyldelsen af målsætningerne og virkningen af aktiviteterne set i forhold til målene for de pågældende perioder. Kommissionen fremsender konklusionerne af evalueringen sammen med sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. 9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Den finansielle koordinator skal indsende rapporter, der kan indeholde en konsolidering af indtægterne i deltagernes regnskaber, og skal derfor også stille al øvrig finansiel dokumentation til rådighed for Kommissionens finansrevision med angivelse af tidsplan og af, hvordan deltagernes regnskaber er konsolideret. Kommissionen foretager evt. en finansrevision, navnlig hvis den har grund til at betvivle, at regnskaberne er realistiske set i forhold til det udførte arbejde, der er beskrevet i aktivitetsrapporterne. Finansrevisionerne gennemføres enten af Fællesskabets egne medarbejdere eller af regnskabseksperter, som er godkendt efter den lovgivning, der gælder for den reviderede deltager. Fællesskabet vælger selv sådanne eksperter under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter, som den reviderede deltager måtte gøre Kommissionen opmærksom på. Kommissionen sikrer sig desuden i forbindelse med forskningsaktiviteterne, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes ved effektive kontrolforanstaltninger og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved indgriben og passende sanktioner med afskrækkende virkning. Med henblik herpå indføjes reglerne om kontrol, indgriben og sanktioner med henvisning til forordning nr. 2988/95, 2185/96, 1073/99 og 1074/99 i samtlige retsinstrumenter, der anvendes i gennemførelsen af programmerne, herunder de specifikke kontrakter og standardkontrakterne. Følgende punkter skal f.eks. indgå i kontrakterne: - særlige kontraktbestemmelser til sikring af Fællesskabets finansielle interesser ved kontrolforanstaltninger i forbindelse med støtten - overensstemmelse med forordning nr. 2185/96, 1073/99 og 1074/99 - anvendelse af administrative sanktioner ved enhver forsætlig eller forsømmelig uregelmæssighed i fuldbyrdelsen af kontrakterne jf. rammeforordning nr. 2988/95, herunder også en sortlisteordning, samt - angivelse af, at eventuelle indtægtsordrer som følge af uregelmæssigheder og svig kan håndhæves i henhold til Euratom-traktatens artikel 164.