Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C:2012:193:FULL

    Den Europæiske Unions Tidende, C 193, 30. juni 2012


    Display all documents published in this Official Journal
     

    ISSN 1977-0871

    doi:10.3000/19770871.C_2012.193.dan

    Den Europæiske Unions

    Tidende

    C 193

    European flag  

    Dansk udgave

    Meddelelser og oplysninger

    55. årgang
    30. juni 2012


    Informationsnummer

    Indhold

    Side

     

    IV   Oplysninger

     

    OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

     

    Rådet

    2012/C 193/01

    Rådets konklusioner af 18. juni 2012 om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed

    1

    DA

     


    IV Oplysninger

    OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

    Rådet

    30.6.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 193/1


    Rådets konklusioner af 18. juni 2012 om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed

    2012/C 193/01

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

    SOM MINDER OM

    konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17. juni 2010 om »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«

    Rådets konklusioner af 26. november 2010 om Europa 2020-flagskibsinitiativet — Innovation i EU: Anvendelse af innovation til at fremskynde Europas omstilling i en hurtigt skiftende verden

    konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011, som opfordrede til synergier mellem EU og medlemsstaterne for at sikre, at innovationer med samfundsmæssige fordele hurtigere kommer på markedet

    Rådets konklusioner af 6. december 2011 om partnerskaber om forskning og innovation

    Rådets konklusioner af 19. december 2011 om en køreplan for et ressourceeffektivt Europa

    Rådets konklusioner af 30.-31. maj 2012 om europæiske innovationspartnerskaber (Konkurrenceevnerådet)

    Kommissionens meddelelse »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« og »The Copenhagen Declaration for a Bioeconomy in Action« fra marts 2012

    Kommissionens meddelelse »Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation«,

    1.

    SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed, der sigter mod at skabe et konkurrence- og bæredygtigt landbrug og skovbrug

    2.

    ER OPMÆRKSOMT PÅ de udfordringer og muligheder, der er forbundet med en øget global efterspørgsel efter landbrugsprodukter og dermed en stigning i landbrugsproduktionen, OG PÅ udfordringen med at forbedre bæredygtigheden og ressourceeffektiviteten samtidig med, at miljøspørgsmål tages op i forhold til landbrugsproduktion generelt

    3.

    UNDERSTREGER den europæiske skovbrugs- og landbrugsfødevareindustris potentiale til aktivt at bidrage til løsninger på disse udfordringer og de nye indtægtsmuligheder for europæiske landbrugere inden for den voksende bioøkonomi

    4.

    UNDERSTREGER nødvendigheden af at frigøre potentialet i den europæiske landbrugsfødevareindustri og i de forudgående og efterfølgende produktionsled ved at fremme innovation i produkter, processer og tjenester gennem hele fødevareforsyningskæden og derved skabe et miljø, hvor idéer lettere kan omsættes til kommercielle succeser og således styrke landbrugssektorens konkurrenceevne og give landbrugerne nye indtægtsmuligheder

    5.

    FREMHÆVER behovet for at lukke den nuværende kløft mellem forskning og innovation og den praktiske anvendelse heraf inden for landbruget, så der opnås en bæredygtigt øget produktion med en mere bæredygtig brug af ressourcer, og

    6.

    ER ENIGT i det europæiske innovationspartnerskabs målsætning om at gøre videnudveksling og teknologisk overførsel fra videnskab til landbrugspraksis hurtigere og give mere systematisk feedback fra landbruget til videnskaben om de praktiske behov og derved tilvejebringe en fungerende grænseflade mellem landbrug, bioøkonomi, videnskab og andre på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan

    7.

    ANERKENDER, at en vigtig vej til at nå det europæiske innovationspartnerskabs målsætning er at føre alle relevante aktører på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan sammen og give medlemsstaterne nye idéer til, hvordan de kan strømline, forenkle og bedre koordinere de eksisterende instrumenter og initiativer

    8.

    UNDERSTREGER, at innovation har forskellige betydninger i de forskellige medlemsstater, og at innovation kan være teknologisk, ikketeknologisk eller social og være baseret på ny eller traditionel praksis, samt at innovative tiltag derfor bør tage hensyn til disse forskelle

    9.

    ERKENDER merværdien af Kommissionens foreslåede bottom-up-metode baseret på operationelle grupper og på en effektiv strømlining af de eksisterende EU-politikker og inddragelse af medlemsstater og interessenter

    10.

    UNDERSTREGER, at det europæiske innovationspartnerskab i hovedsagen vil gøre brug af allerede etablerede mekanismer, så det undgås at oprette nye strukturer, men at det vil styrke effektiviteten i de eksisterende strukturer i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne og EU's rammeprogram for forskning og innovation, så unødvendige administrative byrder undgås, og GENTAGER, at gennemførelsen af det europæiske innovationspartnerskab skal ske ad de korrekte politiske og administrative kanaler, herunder programudvalgene

    11.

    NOTERER SIG, at styringskomitéen på højt plan, der består af gennemsigtigt udvalgte repræsentanter fra medlemsstaterne og interessenter, vil give strategiske råd og udstikke retningslinjer til det europæiske innovationspartnerskab ved at etablere en strategisk gennemførelsesplan, OG ANERKENDER erfaringerne med det europæiske pilotinnovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, der nævnes i meddelelsen, hvorefter der fortsat bør være en let styring af det europæiske innovationspartnerskab

    12.

    OPFORDRER Kommissionen til at tage konkrete skridt til udarbejdelse af en strategisk gennemførelsesplan for det europæiske innovationspartnerskab med henblik på at inddrage alle interessenter i at levere specifikke resultater og innovation i landbrugsfødevareindustrien og SER FREM TIL at godkende den strategiske gennemførelsesplan for produktivitet og bæredygtighed i landbruget, som skal give strategiske råd til det europæiske innovationspartnerskab.


    Top